|
Miljøoptimering af afvaskning ved tryk med vandfortyndbar flexotrykfarve 3 Farlighedsvurderingsstrategi
Enkeltstoffer og stofgrupper i kemikalier, der indgår ved afvaksning af vandfortyndbare flexotrykfarver, er vurderet på basis af en farlighedsvurderingsstrategi, der omfatter vandmiljø og sundhed. Stofferne farlighedsscores i tre kategorier på baggrund af deres iboende egenskaber. Der er her tale om et screeningsværktøj og ikke en risikovurdering, som bl.a. ville omfatte en eksponeringsvurdering. Det er således stoffernes potentielle skæbne og effekter, der er basis for farlighedsvurderingen. De følgende afsnit beskriver kort principperne, der er anvendt ved vurdering af enkeltstoffer og stofgrupper inden for henholdsvis vandmiljø og sundhed/arbejdsmiljø. 3.1 Vurdering af kemiske stoffers farlighed i vandmiljøVed vurderingen af kemikaliers miljøfarlighed er det antaget, at spildevandet fra de flexografiske trykkerier tilledes et offentligt renseanlæg med biologisk behandling. Strategien, der er anvendt, bygger på udkastet til den nye reviderede spildevandsvejledning "Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Udkast til vejledning, Marts 1997" /21/, hvor primært organiske stoffer inddeles i 3 farlighedskategorier (A, B og C) baseret på deres eventuelle, uhelbredelige skadevirkning på mennesker, deres bionedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og akutte effekter i vandmiljøer. Idet der ikke kan tales om bionedbrydelighed af uorganiske stoffer, vurderes disse udelukkende ud fra deres øvrige iboende egenskaber samt i visse tilfælde kendte reaktionsprodukter. Inddelingen sker efter følgende kriterier:
Gruppe C kan således indeholde stoffer, der kan være meget toksiske over for akvatiske organismer. Under normale forhold vil dette ikke give anledning til uønskede effekter, idet disse stoffer er biologisk let nedbrydelige, men under forhold, hvor der ikke sker optimal fjernelse af stofferne i renseanlægget, kan udledningen være årsag til toksiske effekter i recipienten. Emission af C-stoffer til renseanlæg begrænses bl.a. ud fra stoffernes fysisk/kemiske påvirkning af kloakledninger, pumpestationer mm. Det skal desuden bemærkes, at afledning af gruppe C-stoffer til renseanlæg kan være problematisk af andre årsager - f.eks. hvis stofferne udviser nitrifikationshæmmende effekt. Dette skyldes, at nitrifikationsprocessen i danske anlæg almindeligvis er kombineret med "nedbrydningstrinnet" i starten af renseanlægget og således kan nitrifikationsprocessen hæmmes, inden stoffet er fuldstændigt nedbrudt. Det skal bemærkes, at ifølge nyeste forslag til revidering af "Spildevandsvejledningen" (udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø, 29/6-2000) vil potentielt bioakkumulerbare, ikke let nedbrydelige stoffer, der samtidig ikke er meget giftige, blive scoret B. Det er her valgt ikke at tage hensyn til denne mulige ændring, som i givet fald kun vil give ganske få ændringer for de her vurderede stofffer. I nærværende projekt er stoffer, hvis dokumentationsgrundlag er tilstrækkeligt til en entydig vurdering, tildelt scoren A, B eller C. Øvrige stoffer, hvor dokumentationsgrundlaget er utilstrækkeligt, er tildelt scoren a (lille a), b (lille b) eller c (lille c) ud fra bedste skøn på det foreliggende grundlag, og såfremt et sådan ikke har været muligt, er stoffet/stofgruppen tildelt et spørgsmålstegn. Ved vurdering af stofgrupper tages der udgangspunkt i de stoffer, der repræsenterer stofgruppen. Hvis det entydigt gælder, at gruppen består af stoffer vurderet til scoren A (f.eks gruppen af alkylphenolethoxylater), får gruppen tildelt scoren A. Hvis det derimod drejer sig om en gruppe, der f.eks. består af nonioniske tensider uden nærmere specifikation, vil gruppen tildeles scoren a, dels på baggrund af muligt indhold af alkylphenolethoxylater (scoret som A), og dels fordi der i gruppen af nonioniske tensider forekommer let bionedbrydelige tensider som f.eks. fedtalkoholethoxylater (scoret som C). Vurderingerne er således konservative, hvilket betyder, at vurdering af stofgrupper er foretaget ud fra mulig forekomst af det mest miljøfarlige stof, der tilhører den pågældende gruppe. 3.2 Vurdering af kemiske stoffers sundhedsfarlighedVurderingen af enkeltstoffers/stofgruppers sundhedsfarlighed er foretaget ved hjælp af et scoringssystem udviklet i et samarbejdsprojekt mellem DTC, dk-TEKNIK, DHI - Institut for Vand og Miljø og Teknologisk Institut /24/ finansieret af Erhvervsfremme Styrelsen. Det anvendte scoringssystem kaldes UPH-systemet efter inddelingen af stoffer i grupperne Uacceptable, Problematiske og Håndterbare. Inddelingen tager udgangspunkt i, at enhver anvendelse af kemiske stoffer kan udgøre en risiko. Nogle kemiske stoffer er dog relativt ufarlige, hvorfor de under normale produktionsforhold vil kunne håndteres uden risiko for sundhed. Andre stoffer er mere farlige og vil kræve særlige forholdsregler ved anvendelse; disse betragtes derfor som problematiske. Endelig er der en gruppe af meget farlige, kemiske stoffer, som på grund af deres farlighed er uacceptable i arbejdsmiljøet. Kriterierne for inddeling af stofferne i de tre grupper tager udgangspunkt i de otte forskellige effekttyper, som man normalt arbejder med inden for humantoksikologien:
Inden for hver af disse effekttyper er der foretaget en inddeling i fire kategorier. Kriterierne for inddeling i kategorierne fremgår af tabel 3.1. Som det ses, er der tale om en graduering med hensyn til såvel styrke som evidens for den pågældende effekt. Tabellen indeholder ligeledes oversigter over de sundhedseffekter samt de klassificeringer /23/, der kendetegner de forskellige effekttyper og kategorier. Inden for hver effekttype er kategori 1 udtryk for den alvorligste situation. Denne opdeling vægter ikke de forskellige effekttyper mod hinanden, dvs. inddelingen i de fire kategorier betyder ikke, at alvorligheden af forskellige effekter inden for samme kategori kan sammenlignes. Den samlede vurdering af stoffers sundhedsfarlighed tager udgangspunkt i, at de stoffer, der har alvorlige langtidseffekter (kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, nerveskadende effekter), er særligt problematiske. Herved følges Arbejdstilsynets indsats over for KRAN-stofferne (kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergene eller nerveskadende stoffer), idet det dog ikke er valgt at betragte de allergene stoffer som hørende til i samme klasse som de tre øvrige. Konsekvensen af at udpege disse tre effekttyper som særligt alvorlige er, at kategori 1 og kategori 2 betragtes som lige alvorlige. Tilsvarende betragtes ætsende/irriterende virkninger som en effekttype, det generelt er mulig at beskytte sig imod, hvorfor effekterne betragtes som mindre alvorlige. Herudfra fås følgende kriterier for inddeling i de tre overordnede grupper (uacceptable, problematiske og håndterbare stoffer):
Se tabel 3.1 for en oversigt over kriterier for scoring af kemiske stoffer med hensyn til sundhedsfarlighed inden for forskellige effekttyper. UPH-systemet opererer desuden med en kategori 0 (ikke vist i tabel 3.1), som kan anvendes i tilfælde, hvor der ikke er tilgængelige data for de pågældende effekttyper, eller hvor de tilgængelige data ikke er anvendelige i forhold til de opstillede kriterier. Stoffer med østrogenlignende effekter er således ikke dækket af de opstillede kriterier. I tilfælde af manglende data kan det være relevant at forsøge at indplacere stofferne i de øvrige fire kategorier på baggrund af analogislutninger ud fra kendskab til stoffernes kemiske struktur. Det er her valgt for effekttyper, hvor der ikke er fundet tilstrækkelige data til at kunne tildele en kategori (dvs. 1, 2, 3 eller 4), at tildele et spørgsmålstegn (?). I nærværende projekt er det desuden valgt, at stoffer, som det ikke har været muligt at finde tilstrækkelige data for, tildeles et lille bogstav (u, p eller h) på grundlag af det foreliggende datagrundlag for at indikere, at dokumentationsgrundlaget er utilstrækkeligt til en egentlig scoring. I de tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkelige data om KRN-effekter, er der af forsigtighedsgrunde tildelt et "p" (hvis ikke andet taler meget kraftigt imod), selv om de tilgængelige data ville føre til vurderingen "h". Tabel 3.1
|
