| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøoptimering af afvaskning ved tryk med vandfortyndbar flexotrykfarve
Valg af trykfarver, afvaskningsteknikker og ordreafvikling mm. ved tryk med vandfortyndbare flexotrykfarver
baseres traditionelt på parametrene økonomi (udgift, tidsforbrug
– især downtid), kvalitet af
tryksagen/emballagen, praktisk anvendelighed og arbejdsmiljømæssige aspekter. Forhold omkring ydre miljø – det vil især sige vandmiljø
– er traditionelt søgt håndteret ved "end of pipe"
løsninger, dvs. rensning af spildevand før afledning til kloak. Nedenstående
anbefalinger fokuserer på renere teknologiløsninger (dvs. tiltag ved eller tæt på
kilden) i forhold til belastning af vandmiljøet. Som det fremgår af tidligere kapitler
(især kapitel 8 og 9), behøver inddragelse af renere
teknologi ikke at påvirke de øvrige, ovenfor nævnte parametre negativt – i
mange tilfælde tværtimod. For uddybning og konkretisering af de nedenfor, beskrevne
anbefalinger henvises til bilag E og kapitel 4, 7, 8 og 9 samt bilag H, D, G og C.
Nedenstående anbefalinger vedrører forhold, der ikke har noget direkte at gøre med
afvaskning af farve (eller tømning af farveværk), men som har afgørende betydning for
det samlede farvespild og hermed ressourceforbrug
og miljøbelastning.
 | undgå unødige afvaskninger ved at afvikle ordrer med samme farve i serie og gå fra
lyse nuancer mod mørkere (afsnit 8.1.1 og bilag E) |
| vær opmærksom på læk af farve ved endepakninger
(kammerrakler) og mellem rakel og aniloxvalse samt overløb
– juster flow og juster/udskift rakel og pakninger i givet fald. Mest kritisk for
farveværker uden opsamlingsbakke (afsnit 8.1.1 og bilag E) |
| juster om nødvendigt trykfarvens pH og viskositet
løbende – mest optimalt ved automatisk justering |
| vælg trykfarver og eventuelle afvaskningsmidler uden
indhold af stoffer med høj farlighedsscore (A, U) – foretræk om muligt stoffer
farlighedsscoret C og H (h-p) (afsnit 4.4-4.6, 8.1.3 og 8.2 samt bilag D og H) |
Hvad angår valg af trykfarver, er der især behov for afklaring af de indgående pigmenters miljømæssige egenskaber.
Farveværkets konstruktion er dels meget
afgørende for, hvor effektivt det kan tømmes for farve, og dels hvor effektivt det kan
rengøres.
| vælg farveværker med opsamlingsbakke til farvespild/-læk og returløb til farvespand
(afsnit 8.1.1 og bilag E) |
| vælg farveværker med så lille, indre volumen og overflade som muligt – herunder
især minimeret pumpevolumen og slange-/rørdiametre og
-længder (afsnit 8.1.2 og bilag E) |
| vælg farveværker med "slip
let" overfladebelægninger og uden døde punkter, hvor restfarve opsamles (så
lille farvedødvolumen som muligt, behøver max. at
andrage 0,5-1 liter) (afsnit 8.1.2 og bilag E) |
| vælg farveværker med fald hele vejen fra kammerrakel/farvebakke til pumpen og om
muligt videre til farvespanden – herunder optimal slangeføring. Vælg eventuelt
kammerrakler med hældning (afsnit 8.1.2 og bilag E) |
| vælg farveværker med to pumper (afsnit 8.1.2 og bilag E) |
Farveværker med farvedødvolumen under 0,5 liter – f.eks. typer med effektivt
fald hele vejen fra kammerrakel til farvespand.
Hvor effektivt farveværket tømmes inden afvaskning har stor betydning for
genvindingen af ren farve.
| mål optimal tømningstid (ved hjælp af spand, ur og vægt) på de aktuelt anvendte
farveværker. Indfør denne som standard, eventuelt ved automatisk tømning (afsnit 9.1) |
| undgå dog indtørring af farve i farveværket under
tømning (især aniloxvalsen er kritisk). Kan eventuelt imødegås ved et meget kort vandboost i kammerraklen mod afslutningen af tømningen (gælder
kammerrakler med højtryksdyser) (afsnit 8.1.2 og bilag E og G) |
| tøm om muligt farveværket ved hjælp af begge pumper (farvefremførings- og
farvetilbageføringspumpe) (afsnit 8.1.2 og bilag E) |
| undgå længerevarende "tomgangskørsel" (farve
pumpes rundt i farveværket, men der trykkes ikke), men tøm og afvask farveværket
umiddelbart efter endt trykning (afsnit 6.4.1) |
| brug skraber til at skrabe farve fra farvebakken og videre ned i
farvespanden på især ældre farveværker med åben farvebakke og passivt tilbageløb
(afsnit 8.1.2 og bilag E) |
For at få et overblik over den konkrete virksomheds maksimale besparelsespotentiale ved spildminimeringstiltag anbefales det, at virksomheden
måler den farverest (farvedødvolumen), der står tilbage på de
aktuelt anvendte farveværker efter tømning. Målingen er relativ simpel og udføres ved
at recirkulere en kendt (udvejet) mængde rent vand på
farveværket. En repræsentativ prøve af dette skyllevand
udtages, og analyseres i lighed med en prøve af den rene farve for tørstofindhold. På baggrund af disse målinger kan
farverestmængden bestemmes. Ud fra det totale antal årlige afvaskninger på virksomheden
og den fundne farverestmængde kan det samlede, årlige farvespild beregnes og hermed det
maksimale, økonomiske besparelsespotentiale ved spildminimeringstiltag.
Det første skyllevand, der kommer ud af farveværket ved afvaskning, indeholder typisk
en meget høj andel trykfarve. Opsamling og genbrug
af denne farverest forøger den samlede farvegenvinding
betydeligt med miljømæssig og økonomisk gevinst som konsekvens. Ved at udtage den
første liter eller de første to liter skyllevand (afhængig af farveværkets størrelse)
og analysere for tørstof kan farveindholdet, som ovenfor beskrevet, bestemmes. Målinger
udført under dette projekt på fungerende trykpresser (bølgepapemballagetrykkeri) viser,
at den første liter skyllevand fra to ikke optimerede afvaskninger, dvs. manuel afvask af
åben farvebakke og højtryksdyseafvaskning af kammerrakel, kan indeholde henholdsvis ca.
25% og 40% af farveresten på værket. I begge tilfælde er farveindholdet i skyllevandet
70-80%, og ender denne første liter i farvespanden med indhold af 15 liter farve, vil det
kun medføre en fortynding på omkring 1%. På optimerede højtryksdyseanlæg
med meget lavt farvedødvolumen (0,6 liter) kan der opnås genvindingsprocenter på over
80 ved at tilføre den første liter skyllevand til farvespanden med en resulterende
fortynding på kun omkring 1%.
Følgende generelle anbefalinger vedrørende afvaskning af farveværker skal anføres.
| lad minimum den første liter skyllevand gå i farvespanden. Optimal mængde baseres
eventuelt på målinger som anført ovenstående (afsnit 9.2 og bilag G) |
| brug altid kun rent vand ved første, korte skyl (går i
farvespand) og så vidt muligt genbrugsvand ved de efterfølgende skyl (dog typisk rent
vand som sidste skyl) (afsnit 8.1.3 og bilag E) |
| er brug af afvaskningsmiddel undtagelsesvis
nødvendigt, bruges det efter første skyl med rent vand, og der anvendes typer uden
indhold af stoffer farlighedsscoret A og/eller U (bilag D og H samt afsnit 4.6) |
| vælg højtryksdyseafvaskningssystemer
med mulighed for anvendelse af korte friskvandsboost i serier (f.eks. 3 · 0,02 sek.) i
starten af vaskeprogrammet. Boostvandet føres til farvespand. Over 80% farvegenvinding er målt på disse systemer
(afsnit 9.2.1 og bilag G) |
| friskvandsforbruget på ældre, ikke optimerede
afvaskningsanlæg bør ikke være højere end 50-100 liter pr. afvaskning. For nyere
anlæg er et vandforbrug på 8-15 liter pr. afvaskning realistisk, og anvendes modstrømsskyl, vil man på små anlæg kunne komme ned på
omkring 5 liter pr. afvaskning (afsnit 8.1.3 og 6.1 samt bilag C, B og G) |
| brug recirkulering og modstrømsskyl (optimalt 3-trins) af
skyllevand til begrænsning af spildevandsmængde og vandforbrug (afsnit 9.3 og bilag G) |
| brug membranfiltrering eller inddampning
(gælder kun større virksomheder – baseret på en konkret vurdering) til behandling
af spildevand med henblik på genbrug af vand og om muligt genbrug af koncentrat. "Spildevandsfri" drift vil muligvis kunne
opnås, hvor kun fordampet vand skal erstattes med friskvand (afsnit 8.1.3 og 9.3.5-9.3.7
samt bilag E og F) |
Afklaring af muligheder for at genbruge koncentrat fra opgradering af skyllevand (især
membranfiltrering) til opspædning af koncentreret trykfarve.
Renere teknologi tiltag, hvad angår kliche- og aniloxvalsevask,
vil kun have en mindre betydning for den samlede miljøbelastning set i forhold til
ovennævnte tiltag ved afvaskning. Følgende anbefalinger skal dog anføres.
| brug altid kun rent vand (eventuelt kombineret med genbrugsvand) ved klichevask (afsnit 8.2 og bilag E) |
| er brug af afvaskningsmidler undtagelsesvis nødvendig
ved klichevask, brug da typer uden indhold af stoffer farlighedsscoret A og/eller U
(afsnit 4.6.og 8.2 samt bilag D og H). Overskydende afvaskningsmiddel (det der løber af
klicheen) opsamles eventuelt og genbruges, eller der doseres optimalt (f.eks. med
sprøjteflaske) (afsnit 8.2 og bilag E) |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|