| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Den teknologiske udviklings mulige miljøkonsekvenser
Radarundersøgelser er normalt ikke alene begrænset til teknologiske fremsynsanalyser.
Det anbefales at inddrage andre kilder, således at problemstillingen bliver belyst fra
flere vinkler og udgangspunkter. I dette afsnit præsenteres studier gennemført af såvel
internationale (OECD og EU), som nationale organisationer (DMU, Erhvervsfremme Styrelsen
og Teknologirådet).
Rapporten ’OECD Environmental Outlook’ (OECD 2001) blev udarbejdet som
beslutningsstøtte i forbindelse med OECD’s strategiske miljømæssige planlægning
for perioden frem til 2020. Analysen fokuserer på udviklingstendenser samt drivende
faktorer af betydning for ændringer i miljøets tilstand. Metodemæssigt er OECD analysen
gennemført ved at koble en generel makroøkonomisk model udviklet af OECD med en model
for sammenhængen mellem miljøpåvirkninger og -effekter.
Hovedkonklusionen er, at befolkningstilvækst, økonomisk vækst og
globalisering også fremover vil have et betydeligt miljøtryk med mindre der
iværksættes stærke regulerende tiltag for at beskytte økosystemet og de vitale
ydelser, som er afhængig af et fungerende økosystem.
De væsentligste resultater er opsummeret ved hjælp af trafiklys:
 | The ’green light’ signals pressures on the
environment or environmental issues for which recent trends have been positive and are
expected to continue in the future, or for which the recent trends have not been so
positive, but are expected to improve. |
| The ’yellow light’ signals areas of uncertainty or
potential problems. These relates primarily to environmental pressures and environmental
issues for which current understanding is inadequate.’ |
| The ’red light’ signals pressure or environmental
conditions for which the recent trends have been negative and are expected to continue, or
for which the recent trends have been stable but are expected to worsen in the future. The
’red lights’ need to be urgently addressed by OECD countries. |
OECD Environmental Outlook’ indeholder i alt 72 trafiklys struktureret i 5
domæner. Tabel 8 indeholder en optælling af grønne, gule og røde trafiklys fordelt på
de 5 domæner. Som det fremgår af Tabel 8 er hovedparten af de mest kritiske trafiklys
koncentreret omkring energi og ressourceanvendelse. Tabel 9 indeholder en oversigt over de
miljømæssigt mest betydende trafiklys. En samlet oversigt over alle grønne, gule og
røde trafiklys findes i bilag D.
Tabel 8.
Trafiklys fordelt på domæner.
Domæne |
Grøn |
Gul |
Rød |
Economic, social and technological
drivers of environmental change |
2 |
6 |
3 |
Primary sectors and natural resources |
7 |
5 |
9 |
Energy, climate change, transport and air
quality |
3 |
3 |
10 |
Households, selected industries and waste |
5 |
6 |
4 |
Selected cross-cutting issues |
2 |
6 |
1 |
Total |
19 |
26 |
27 |
Tabel 9.
Væsentligste resultater - OECD Outlook (OECD 2001).
|
Grøn |
Gul |
Rød |
Miljø-
påvirk-
ninger |
| Industriel punktkilde-
forurening
|
| Visse luftforurenende stoffer (bly, CFC, CO, SOx)
|
|
| Vandforbrug
|
| Giftige udledninger fra industrien
|
| Produktion af farligt affald
|
| Energi-
produktion og –forbrug
|
|
| Landbrugs-
forurening
|
| Overfiskeri
|
| Udledning af drivhusgasser
|
| Luftforurening fra biler og fly
|
| Kommunal affalds-
produktion
|
|
Miljøets tilstand |
| Skovdækning i OECD-regionen
|
|
| Overflade-
vandkvalitet
|
| Skovkvalitet i OECD-
regionen
|
| Ozonlagets tykkelse
|
|
| Biodiversitet
|
| Tropisk skovdækning
|
| Fiskebestande
|
| Grundvands-
kvalitet
|
| Luftkvalitet i byerne
|
| Klimaændringer
|
| Kemikalier i miljøet
|
|
Tiltag |
| ’Grøn’ handel
|
| ’Grønt’ landbrug
|
| Områdebeskyttelse
|
| Ressource-
effektivitet
|
| Energieffektivitet
|
|
| Bioteknologi
|
| Skovplantning
|
| Akvakultur
|
| Energi og transport teknologier
|
| Affalds-
håndtering
|
|
|
Eco-design er et begreb med reference til en systematisk kortlægning af miljømæssige
betydende faktorer i design og udvikling af produkter. Eco-design er tæt knyttet til og
tillægges en væsentlige rolle i forhold til realisering af politikken ’integrated
product policy (IPP)’. Eco-design ikke er relateret til et bestemt teknologisk
domæne, men et princip som kan indgå ved design og udvikling af en lang række
forskellige teknologier og produkter. Metodologierne relateret til eco-design omfatter
bl.a. LCA (livscyklusanalyse), POEM (product-oriented environmental management) samt
teknikker til øget genanvendelse og genindvinding. I følge OECD (1998) er LCA i sin
holistiske tilgang en af de bedste metodologier til at integrere miljødimensionen i
teknologisk udvikling.
Danmark var et af de første lande i verden med forsknings- og udviklingsprojekter
indenfor eco-design, og Danmark kan sammen med Tyskland, Holland, Østrig og Sverige
betragtes som foregangslande, hvad angår metodeudvikling, udbredelse og uddannelse
indenfor området eco-design. Dog skal det nævnes, at det primært er de større
virksomheder og forskningsinstitutioner, som har været med i udviklingen, mens eco-design
ikke i særligt stort omfang har været benyttet af små og mellemstore virksomheder.
Væsentlige faktorer for virksomhedernes motivation for at anvende eco-design er: a)
profilering som miljøvenlig virksomhed, b) forbrugerkrav, c) positionering af
virksomheden i forhold til forventede fremtidige vilkår for produktion (Takker et al
2000).
Eco-design er et forholdsvis nyt og derfor også diffust begreb, hvor yderligere
forskning og udvikling er nødvendigt. En fremtidig udvikling og udbredelse vil i stor
udstrækning være afhængig af statslige initiativer og allokering af ressourcer til
forskning, udvikling og undervisning indenfor såvel metoder og metodeudvikling samt
implementering i praksis (Takker et al 2000).
I følge OECD (1998) er der tre hoveddrivkræfter for udvikling af renere teknolog,
specielt i forhold til bioteknologi:
| economic competitiveness, with companies considering the advantage of clean products
and processes in terms of market niches or cost advantages |
| government policies, which enforce or encourage changes in manufacturing practices |
| public pressure, which takes on strategic importance as companies seek to establish
environmental legitimacy. |
Eco-industries kan defineres på følgende måde:
activities which produce goods and services to measure, prevent, limit, minimise or
correct environmental damage to water, air and soil, as well as problems related to waste,
noise and eco-systems. This includes cleaner technologies, products and services that
reduce environmental risk and minimise pollution and resource use. (ECOTEC 2002a).
Eco-industries omfatter på det europæiske marked to hovedgrupper (ECOTEC 2002a):
| Kontrol og bekæmpelse af forurening: luftforurening, vandrensning,
affaldshåndtering, jordrensning, støj, måling & monitering, forskning &
udvikling, administration, miljøstyring. |
| Forvaltning af ressourcer: vandforsyning, genanvendelse, naturbeskyttelse. |
Omsætningen indenfor disse to hovedgrupper beløb sig i 1999 i EU til i alt 183
billion EUR (2,3% af GDP), heraf 69% til ’kontrol og bekæmpelse af forurening’
og 31% til ’forvaltning af ressourcer’. Danmarks andel af omsætningen var 6,63
billion EUR. Betragtes omsætning i forhold til indbyggertal lå Danmark på en
førsteplads i EU - knebent foran Østrig.
I et globalt markedsmæssigt perspektiv står EU overordnet betragtet stærkt indenfor
sektoren eco-industries. Danmarks rolle kan beskrives som følger :
Denmark is a strong exporter particular in the water and waste sectors, although a
small number of companies account for the majority of exports. Two-thirds of exports of
water-related products stayed within Europe, most going to the Nordic countries, Germany
and the UK. The rest of Europe and the CEEs are also important customers. In the waste
sector the largest exports are of thermal waste treatment technologies, exported mainly to
the Asian market and to the Nordic countries, the UK and Germany. (ECOTEC 2002a).
På verdensmarkedet er EU størst, hvad angår implementering af vindenergi (ca. 75% af
den samlede installerede kapacitet på verdensplan), (ECOTEC 2002a). I EU er danske
virksomheder førende med en samlet forventet andel af verdensmarkedet de næste år på
ca. 40-50%. I 1998 udgjorde vindenergi 25% af Danmarks eksport indenfor energisektoren.
Hovedaftagerne for danske vindmøller er Tyskland, Spanien og USA. De seneste
installationer af off-shore vindmølleparker vil bidrage til at fastholde Danmarks
position på markedet. (ECOTEC 2002b).
De miljømæssigt set mest betydningsfulde sektorer i Danmark er landbrug, energi og
transport, som tilsammen bidrager med 80% af det danske CO2-udslip (DMU 2001).
|
- |
Fremskrivning af landbrugsudviklingen frem til 2010
viser, at det konventionelle landbrugsareal falder med over 20%. Antallet af malkekøer og
kvæg forventes at falde med næsten 2% pr. år, mens produktionen af slagtesvin forventes
at stige med 1,5% pr. år. Der forventes en stigning i de ekstensivt dyrkede arealer, i
skovarealet og arealet af vådområder. Disse forhold kan betyde fremgang for naturen.
Kvælstofforbruget forventes at falde, og der forventes ligeledes et fald i udvaskning af
kvælstof og udslip af drivhusgasser (CO2 og metan) og ammoniak til
atmosfæren. |
|
- |
Forventningerne til energiforbruget for de næste 10 år
er at det holdes i ro for alle sektorer bortset fra transport og handel & service. Der
forventes fortsat forbedringer af forsyningssektorens effektivitet og en fortsættelse af
udviklingen med øget forbrug af olie og naturgas på bekostning af kul. Der forventes en
fortsat stigning i andelen af vedvarende energi herunder især vindmøller.
………….. For perioden efter 2005 er der formuleret et dansk pejlemærke
på en halvering af CO2-udslippet fra 1990 til 2030. Det vil kræve
vidtrækkende indgreb både i form af besparelser i forbruget, fremme af vedvarende energi
og renere brændsler for at nærme sig dette pejlemærke. |
|
- |
Væksten i vejtrafikken har hidtil været ca. 3,5% pr.
år. Den forventes over de næste 10 år at være ca. 1,6% i gennemsnit, hvilket kan
betyde, at der sker en reel afkobling mellem den økonomiske vækst og trafikken.
Hovedårsagen til denne forventning er stigning i prisen på benzin.
………… Det danske pejlemærke for 2030 for transportens bidrag til CO2-udslippet
er en 25% reduktion i forhold til 1988. Det vil kræve vidtrækkende indgreb herunder
ændringer i transportens omfang og teknologi at nærme sig dette mål. |
I industrien har der været en kraftig vækst, men CO2-udledningen fra
industrien har næsten konstant være på 12-15% af Danmarks samlede udledning, og denne
udvikling forventes at fortsætte de næste 10 år. Reduktion af miljøpåvirkninger fra
industrien forsøges i stigende omfang gennemført ved fremme af produktion af renere
produkter, tilskyndelse til udarbejdelse af grønne regnskaber og anvendelse af
miljøstyring og miljøledelse i virksomhederne. Det forventes at miljøcertificering og
andre ’grønne’ tiltag i fremtiden kan blive en konkurrencefordel for de danske
virksomheder (DMU 2001).
I Danmark er det samlede forbrug af kemiske stoffer og produkter til industrielle
formål ca. 8 mio. tons pr. år. I Danmark hat der været særligt fokus på de svært
nedbrydelige stoffer, som kan transporteres over lange afstande. Denne globale spredning
er en at de nyere problemstillinger knyttet til det stigende kemikalieforbrug (DMU 2001).
Vilkårene for erhvervsudvikling generelt i Danmark vil også være af betydning for
miljøet og for udvikling af miljøbetydende teknologier.
Erhvervsfremme Styrelsen (2000) har forsøgt at skabe et overblik over de vigtigste
tendenser, som de næste 10 år forventes at påvirke vilkårene for dansk erhvervsliv
omfattende 7 makrotrends med hver 3-4 mikrotrends, se Tabel 10. Det skal understreges, at
det ikke har været Erhvervsfremme Styrelsens intention at tegne et komplet og
sammenhængende billede af fremtiden. Ønsket har været at komme med klare, om end
simplificerede, bud på hvilke tendenser virksomhedernes beslutningstagere bør være
opmærksomme på.
Tabel 10.
Makro- og mikrotrends (Erhvervsfremme Styrelsen 2000)
Makrotrends |
Mikrotrends |
Forbrug og følelse
- nye forbrugstrends |
Livsstilsbetinget forbrug
Politisk forbrug
Produktion og forbrug i og uden for hjemmet |
Sundhed i centrum
- fokus på bioteknologi |
Biotek revolutionere
sundhedsområdet
Biotek og fødevareområdet ved en korsvej
Mere effektiv sundhedspleje og øget omsorg |
Informationsteknologiens æra |
IT indgår i stadigt
flere produkter og processer
Internettet som dominerende markedsplads
Det mobile samfund |
Det globale erhvervsliv |
Globale investeringer og
ejerstruktur
Ubegrænset handel inden for nye serviceområder
Regionale handelsblokke får stor betydning
Nye integrationsmønstre i Europa
Norden som nærmarked
Østeuropas comeback |
Viden - det vigtigste råstof |
Videnmedarbejdere kommer
i centrum
Fornyelse gennem forskning
Øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet |
Den vidensbaserede organisation |
Netværks- og
projektorganisering
Integrerede informationsnetværk |
Statens nye grænser |
Mere magt til
internationale organer
Liberalisering og udlicitering af offentlig virksomhed
Tættere samarbejde mellem offentlig og privat sektor
Kamp om det bedste erhvervsklima |
I teknologiske fremsyn anbefales det ofte også at inddrage synspunkter og holdninger
fra lægfolk. I denne rapport tilgodeses dette ved at præsentere hovedresultaterne fra
borgerhøringer om bæredygtig udvikling gennemført af Teknologirådet. Sigtet med
borgerhøringerne var at inddrage borgerne i debatten samt at give inspiration til
udarbejdelse af nationale strategier for bæredygtig udvikling, og i denne sammenhæng
blev der afholdt borgerhøringer i Herning, Odense og Glostrup (Teknologirådet 2002).
Temaet for borgerhøringerne var ’Hvilke udfordringer står vi overfor de næste
15-20 år for at sikre en bæredygtig udvikling i Danmark’. På baggrund af borgernes
uredigerede svar er der udarbejdet et idékatalog, hvor bidragene er fordelt under i alt
10 temaer, og som led i høringen blev borgerne bedt om at prioritere de 10 temaer, se
Tabel 11.
Tabel 11.
Temaer efter prioritering (Teknologirådet 2002) .
Tema |
Udfordringer |
Viden og oplysning
- konsekvenser og ansvar |
Flere må tage ansvar; Personligt ansvar;
In at være miljøbevidst; Uafhængig information; Opdragelse, undervisning, dialog;
Økonomiske incitamenter; Stor udfordring - svær at imødekomme ? |
Affald og produkters livscyklus |
Undgå ressourcespild; Overflødig
emballage; Producenterne har et ansvar; Hvad med at fremme leasing; Bonusordninger og
mærkning. |
Mennesket i centrum |
Livskvalitet og social velfærd; Fokus
på det at være menneske; Velfærd uden at skade miljøet; Teknologi som løsning;
Livskvalitet indbefatter sundhed. |
Transport i konflikt med miljø og
ressourcer |
Stigende transportbehov; Bedre kollektiv
transport; Alternativ transport og energi; Økonomi påvirker adfærd; Brug fornuften. |
Det globale perspektiv |
Vi er en del af en større sammenhæng;
Konkurrence på lige fod; I-landenes ansvar. |
Økologi og fødevarer |
Nul kemi, kvalitet og økologi; Borgerne
har selv et ansvar - hvis de har et valg; Hjælp til forbrugerne; Oplyse de små
forbrugere; Væk med prisforskel; Landbruget har et ansvar. |
Kemikaliefri produkter og valgmuligheder |
Begræns brug af kemikalier; Deklarer
kemiindholdet; Fortæl produktets historie; Krav om producentansvar; Miljømærker kan
hjælpe forbrugeren; Det skal være økonomisk attraktivt; Forskning i renere produkter. |
Udnyt energien bedre |
Borgere ønsker vedvarende energi; Undgå
klimaforandringer; Undersøg muligheder for at bruge vedvarende energikilder; Ændrede
vaner og regler. |
Sikring af ressourcer, grundvand til
drikkevand |
Balance mellem forbrug og ressourcer;
Uholdbart ressourceforbrug; Vand er forudsætning for alt liv; Landbruget som en del af
løsningen. |
By og bolig |
Grønne områder og bæredygtige boliger
og byplanlægning; Borgerne vil udvikle byerne. |
Denne del af radarundersøgelsen fokuserer i langt højere grad på globale og
regionale udviklingstendenser og drivkræfter end på teknologi. Endvidere er de
teknologiske aspekter fokuseret mere på radikale teknologiske løsninger på systemniveau
(f.eks. Eco-design, ’grøn industri’, radikale forandringer af
transportsystemer) end på forbedringer af eksisterende teknologier.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|