|
Den teknologiske udviklings mulige miljøkonsekvenser 5 Opsummering og diskussionNærværende projekt omfatter en gennemgang af forskellige typer af kilder med det formål at identificere teknologiområder, der forventes at få stor indflydelse på fremtidens miljø. De anvendte kilder omfatter først og fremmest:
Brug af teknologiske fremsynsanalyser til identifikation af betydende fremtidige miljøteknologier rummer metodiske vanskeligheder, som er tæt knyttet til kortlægning og afgrænsning af begrebet miljøbetydende teknologier. I nærværende rapport har vi forsøgt at kortlægge og afgrænse begrebet ’teknologier med miljømæssig betydning’, men da rapporten er baseret på referencer til eksisterende studier, bærer rapporten præg af de uklarheder om begreber og termer, som er fremherskende mellem de benyttede kilder. Overordnet betragtet behandles miljødimensionen ikke særskilt i de teknologiske fremsynsanalyser, hvilket gør det vanskeligt på dette grundlag at identificere og uddybe forventninger til miljøbetydende teknologier. Forklaringen på dette kan være, at de teknologiske fremsyn som udgangspunkt ikke har haft været fokuseret på fremtidige teknologisk miljømæssige spørgsmål og udfordringer. Dog skal det understreges, at miljødimensionen i stor udstrækning har været integreret helt eller delvist i andre teknologiske områder. Teknologiske områder som generelt forventes at få stor betydning i fremtiden er: energiteknologi, bioteknologi, materialeteknologi og informationsteknologi. Både i analyser af innovation og miljø og i teknologisk fremsynsanalyserne er der indikationer af, at nutidens innovationssystem i form af det samlede kompleks af videns- og teknologiudviklingsaktiviteter i og imellem virksomheder, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner mv. ikke generelt kan betragtes som miljøorienteret. Selv om der kan identificeres en lang række områder, hvor miljøaspekterne spiller en væsentlig rolle, foregår en stor andel af de samlede udviklingsaktiviteter uden signifikant fokus på miljø og bæredygtighed. Det bliver en udfordring i de kommende år at videreudvikle innovationssystemet på en måde, så de samlede teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige forandringer i højere grad bliver bæredygtige. Gennemgang af nationale fremsyn viser, at emner relateret til system optimering og system redesign er dominerende, mens de mere radikale system innovationer ikke er fremtrædende. Andre af de benyttede kilder fokuserer i højere grad på behovet for mere radikale forandringer (f.eks. begrænsninger i forbrug, radikale ændringer af transportsystemer), hvis der skal ske en afgørende forbedring af miljøproblemerne. Realisering af disse radikale forandringer kræver langsigtede strategier og satsninger indenfor offentlig forskning og udvikling. Private virksomheder har primært interesse i at finansiere mere kortsigtede udviklingsopgaver relateret til optimering af effektiviteten indenfor egne teknologiske områder, og det kan derfor ikke forventes, at private virksomheder på eget initiativ bidrager til udvikling og realisering af de radikale innovationer.
|
