Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage
6 Baggrund
6.1 Relevante resultater af litteratursøgning og erfaringer fra kundeopgaver
Alger er valgt som testorganisme til laboratorieprøvning ud fra såvel generelle krav til en testorganisme som mere specifikke krav. Desuden omtales midler til bekæmpelse af bevoksninger på murværk, tegltagsten og beton oftest som algemidler.
En testorganisme skal kunne trives i laboratorium under vel beskrevne forhold og kunne vokse naturligt og i videst muligt omfang uhæmmet. En laboratorieprøvning skal være reproducerbar på det givne testlaboratorium og andre kvalificerede laboratorier skal kunne udføre testen efter en vel beskreven standardmetode. Desuden er det hensigtsmæssigt, at en laboratorieprøvning ikke varer længere end max. 6 mdr.
Specifikke krav er, at testorganismen skal kunne vokse på et standardiseret medium, der enten er et kunstigt næringsmedium f.eks. et flydende kunstigt medium, et fast agarmedium eller et testmateriale, der tilnærmet ligner de(t) materiale(r), hvorpå produktet skal anvendes.
Højere planter, mosser og laver er enten meget langsomt voksende eller vanskelige at dyrke i laboratorium. Svampe findes ikke i samme udstrækning som alger synlige udbredte på murværksmaterialer. Alger derimod er meget udbredte og kan dyrkes i laboratorium under kontrollerede forhold, og resultaterne kan genskabes. Prøvningsresultater opnås på kortere tid end 6 mdr. Alger er også af andre laboratorier valgt som testorganisme. Den eksisterende viden om bakteriers betydning er endnu ringe, og derfor er bakterier som testorganismer valgt fra. Desuden er de usynlige i praksis.
6.2 Relevante resultater af kortlægningsfasen
6.2.1 Kemiske midler
Kortlægning af markedet har vist, at der anvendes en lang række forskellige kemiske midler til rensning af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage.
De kemiske midler kan inddeles i følgende hovedgrupper:
 | Midler indeholdende kvarternære ammoniumforbindelser |
| Midler indeholdende hypochlorit |
| Midler indeholdende organiske fedtsyrer og sæber (salte af organiske fedtsyrer) |
| Midler indeholdende uorganiske eller organiske syrer |
| Midler indeholdende uorganiske baser |
| Diverse andre midler |
Kortlægningen har bekræftet, at en lang række af de mest anvendte midler ikke kan anvendes i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. De få midler, der kan anvendes i overensstemmelse med lovgivningen er forholdsvis uafprøvede af branchen. Der er generelt ingen eller ringe dokumentation af effekten af de enkelte midler fra producentens side, hvilket der ganske vist heller ikke stilles krav om fra myndighedernes side.
Alle de nævnte kemiske midler, som er væsker, samt eventuelt nye kombinationer i væske eller pastaform vil kunne afprøves i laboratorium såvel som i feltprøvning eller kombination heraf. Effektivitetstest vil kunne suppleres med forudgående kunstig ældning eller udvaskning efter allerede beskrevne standardmetoder eller tilpasset formålet.
For de kemiske midler gælder, at de med enkelte undtagelser generelt anvendes på samtlige materiale- og konstruktionstyper omfattet af projektet. De kemiske midler anvendes af både private husejere, boligselskaber og professionelle firmaer. De professionelle firmaer anvender dog ofte en kombination af kemisk middel og mekanisk metode.
6.2.2 Mekaniske metoderAf mekaniske metoder ses følgende anvendt:
| Blæserensning, våd |
| Blæserensning, lavtryk |
| Højstryksrensning 250-700 bar |
| Højtryksspuling |
| Højtryksspuling med varmt vand / hedvandsrensning / damprensning |
| Udkradsning af fuger, børstning med stålbørste o.lign. |
Af de mekaniske metoder er det særligt hedvandsrensning og lavtryksblæserensning, som anvendes. De mekaniske metoder anvendes ofte i kombination med et af de kemiske midler.
Anvendelse af mekaniske metoder kræver udstyr, der fylder og bedst kan anvendes på større flader. Metoderne er derfor ikke velegnede til afprøvning i laboratorieregi, men bør derimod testes i feltprøvning eller en kombination heraf. Hvor metoderne anvendes i kombination med et kemisk bekæmpelsesmiddel bør dette være testet i laboratorium, før prøvning af kombinationen igangsættes.
For de mekaniske metoder gælder, at de primært anvendes af professionelle rensefirmaer, dog findes der også mindre højtryksrensere til privat brug. Forskellige former for højtryksmetoder er set anvendt på samtlige materiale- og konstruktionstyper omfattet af projektet. Blæsemetoder ses kun anvendt på murværkskonstruktioner og ikke på tage.
6.2.3 Midler og metoder til forebyggelse af biologisk vækst
De forebyggende midler og metoder anvendes generelt kun af professionelle firmaer. Midlerne til forebyggelse kan inddeles i følgende hovedgrupper:
| Imprægneringsmidler |
| Forseglingsmidler |
| Maling |
Midler til imprægnering er mest anvendt. Der skelnes imellem følgende typer af imprægneringmidler:
| Monosilantype |
| Oligomersilantype |
| Siloxantype (oligomer) |
| Silikoneharpikstype (polymer) |
Professionelle rensefirmaer anbefaler typisk en imprægnering af lodret murværk efter afrensning af biologisk vækst. Imprægnering af tage er tilsyneladende også ved at blive mere almindeligt.
Forsegling af murværk og tage ses kun anvendt i praksis i mindre udstrækning. En del af de listede produkter er forholdsvis nye på markedet, og erfaringerne er derfor begrænsede.
Maling anvendes ikke i praksis med det formål at forebygge biologisk vækst men derimod for at skabe en vandafvisende overflade eller ændre kulør. Forebyggelse mod biologisk vækst er dog ønsket ved maling på murværk, tegltagsten og beton, fordi malingslaget kan skades af den biologiske vækst. Mange malinger indeholder foruden konserverende stoffer også komponenter, der forebygger biologisk vækst. De typer af maling, der markedsføres med en effekt overfor biologisk vækst, er tilsat et biocid og/eller tilsat komponenter, der påvirker konstruktionens fugtforhold. De samme biocider og/eller komponenter findes også ofte i hydrofoberende midler – såkaldte imprægneringsmidler.
Midler til forebyggelse af biologisk vækst vil kunne testes ved en biologisk prøvning efter samme princip som bekæmpelsesmidler testes. Laboratorietests kan også her kombineres med feltprøvning. Feltprøvning vil i højere grad kunne afsløre effekten på længere sigt på den rette kombination af middel, materiale og vejrligs påvirkning. Feltprøvning vil typisk strække sig over 1 – 5 år.
6.2.4 Behov for dokumenteret afprøvning
Kortlægningsfasen har skabt et overblik over, hvilke midler og metoder, der anvendes på markedet til forebyggelse og bekæmpelse af bevoksninger på facader og tage. Desuden har kortlægningsfasen afsløret en uvished hos brugerne om, hvorvidt de mekaniske metoder i nogle situationer er tilstrækkelige uden kombination af kemisk middel. Denne uvished resulterer i, at de fleste professionelle firmaer kombinerer de mekaniske metoder med et kemisk bekæmpelsesmiddel.
Der er generelt ingen uvildig dokumentation af effekten af de på markedet værende midler og metoder, og der findes heller ingen fælles anerkendte standardiserede testmetoder til uvildig dokumentation af effekten af de enkelte rensemidler og –metoder. Følgende spørgsmål bør bl.a. stilles:
| Hvor ren er en given overflade efter rensning? Her er det særlig interessant om de biologiske organismer inklusiv eventuelle spredningsenheder (diasporer) er fjernet eller, om levedygtige diasporer blot er blevet spredt ud over hele fladen og dermed er parat til en ny kolonisering. |
| Hvor ren kan overfladen blive? |
| Skader rensemetoden eventuelt materialet? |
| Hvor lang holdbarhed har behandlingen? |
Ved biologisk prøvning vil man kunne dokumentere effekten af såvel et kemisk rensemiddel som en mekanisk rensning eller en kombination heraf. Endvidere kan man evt. supplere med en simpel metode til kvalitetskontrol af rensningens effekt, som let og enkelt kunne udføres efter hver større rensningsopgave. Herigennem kan man sikre maksimal udbytte af en given rensning.