Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage
7 Eksisterende beskrevne metoder
| 7.1 | Indledning |
| 7.2 | Testmetoder |
| 7.2.1 | Metoder med alger |
| 7.2.2 | Metoder med mosser |
| 7.3 | Konklusion |
7.1 Indledning
Forskellige metoder til afprøvning af kemiske midlers effekt til bekæmpelse eller forebyggelse af biologisk vækst på murværk, tegltagsten og beton samt andre materialer findes beskrevet i litteraturen og i flere rapporter fra Teknologisk Institut samt fra Statens Jordbrugsforskning. Der ses ingen beskrivelse af prøvning af mekaniske rensemetoder eller kombination af kemisk- og mekanisk rensning.
Metoderne kan inddeles efter anvendt testorganisme:
 | Alger |
| Levermosser |
| Mosser |
Eller efter hvilken eksponering, der er anvendt:
| Laboratorium med kontrolleret klima |
| Uopvarmet drivhus |
| Friland |
I det følgende vil de overordnede principper for metoderne blive omtalt. En mere detaljeret beskrivelse - i den udstrækning de er fundet beskrevet i kildematerialet -findes i bilag 1, som er et review med beskrivelse af de enkelte metoder. En del af metoderne er mangelfuldt beskrevet og kan ikke uden metodeudvikling og yderligere beskrivelse anvendes til prøvning. De er alligevel medtaget for at informere bredt om muligheder for afprøvning og inspirere til fremtidig metodeudvikling og sammensætning af prøvningsprogrammer, der er tilpasset formålet med den enkelte prøvning.
7.2 Testmetoder
7.2.1 Metoder med alger
Alger er et udbredt problem på murværk, tegl- og betontagsten samt andre materialer eksponeret udendørs. Alger kan dyrkes under laboratorieforhold, og det er derfor nærliggende at anvende grønalger til prøvning. I et laboratorium kan man skabe ensartede og dokumenterede klimaforhold, hvilket medfører, at en given test kan gentages under samme forhold. Algetest udføres ofte i Petriskåle, som er klare plasticskåle 9 cm i diam. Et algenæringsmedium hældes i skålene, som derefter podes med alger. Midlet, der ønskes testet, kan enten hældes direkte i mediet, eller påføres et lille stykke filtrerpapir, som lægges på substratet eller det kan påføres i en stribe på overfladen eller på hele overfladen. Forskellige midler og koncentrationer kan testes overfor monokulturer af forskellige alger eller overfor en blandingskultur.
De alger, der ses anvendt er nævnt nedenfor:
Stichococcus sp.
Ankistrodesmus braunii
Selenastrum capricornutum
Gloeocapsa alpicola
Nostoc commune
Pleurococcus sp
Stichococcus bacillaris
Trentepohlia aurea
Klebsormidium subtilissimum
Chlorococcum sp
Phoridium sp
Chlamydomonas sp
I tidligere forsøg, udført af Teknologisk Institut, Bioteknik, er der anvendt kulturer, som er rekvireret fra Botanisk Institut, Københavns Universitet, af algerne:
| Stichococcus bacillaris K-0150 |
| Trebouxia sp. K-0161 |
| Desmococcus viridis K-0092 |
Resultatet opgøres gerne over nogle dage i form af registreret hæmning af vækst eller misfarvning af alger fra grøn til brun.
Midler, der anvendes til fjernelse af algevækst, kan også tænkes at have en effekt overfor mosser. Der er da også beskrevet testmetoder, hvorefter kemiske midler kan afprøves overfor henholdsvis levermos (Marchantia polymorpha) og mos. I virkeligheden er der da tale om ukrudtsbekæmpelse og dermed en anden lovgivning.
Levermos er ikke fundet i vores undersøgelse på murværk, tegl- og betontagsten. Levermos gror typisk på meget fugtige steder f.eks. i gartnerier omkring planter i potter i drivhuse. Det hæmmer væksten af planterne og er derfor uønsket. Der er beskrevet test i uopvarmet drivhus, hvor veludviklede levermosplanter, Marchantia polymorpha, dyrkes i potter, vandes med et kemisk middel, hvorefter procent dødelighed (mortalitet) registreres i forhold til kontrolpotter, der er vandet med vand. Marchantia kan også dyrkes på samme måde som alger i laboratorium på et kunstigt substrat (soil algae agar) under kontrollerede klimaforhold med lys. Levermosset sprøjtes med et kemisk middel, der skal afprøves, og væksthæmning registreres.
Mosarterne Bryum capillare og Leptobryum pyriforme har også været anvendt som testorganismer i henholdsvis uopvarmet drivhus og vækstkammer. Principperne er de samme som ovenfor beskrevet. Mosset dyrkes i potter til fuld dækning, vandes med henholdsvis kemisk middel, rent vand og vand indstillet til pH svarende til det kemiske middels pH, og væksthæmning/mortalitet registreres.
7.3 Konklusion
Litteraturstudier, henvendelser til andre prøvningsinstitutter samt undersøgelser i arkiver har resulteret i udarbejdelsen af et "Review over metoder til test af kemiske midlers effekt til bekæmpelse eller forebyggelse af biologisk vækst på murværk, tegltagsten og beton samt andre materialer", bilag 1. Oversigten kan være inspiration til fremtidig udvikling af metoder og sammensætning af prøvningsprogrammer, der opfylder producenters, myndigheders og forbrugeres ønske om dokumentation af effekt og/eller varighed.