| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

9 Kombineret laboratorietest og feltprøvning

9.1 Indledning

Ved feltprøvning forstås prøvninger på standardiserede prøveemner udsat for en naturlig eksponering på udendørs feltarealer efter ensartede retningslinjer. Delelementer af laboratoriebearbejdning eller eksponering kan indgå i en feltprøvning. Feltprøvning er således praksisnær eller en mellemting mellem den rene laboratorieprøvning og prøvning in-situ på etablerede bygninger. Feltprøvning udføres ofte på grundlag af standardiserede prøveemner, som behandles og eksponeres på en ensartet måde i et uforstyrret akkrediteret prøvningsareal.

Man kan ikke skabe naturlige vækstforhold i et laboratorium, derfor er det ofte forbundet med stor usikkerhed at konkludere fra laboratorietests til virkeligheden. I laboratoriet arbejder man ofte med monokulturer eller en kunstig sammensætning af flere slægter indenfor samme biologiske klasse, f.eks. grønalger. Den succesion af organismer, der finder sted under naturlige forhold, kan heller ikke genskabes i laboratorium. Alligevel tjener laboratorieforsøg et godt formål, idet de er reproducerbare, de er ofte hurtige at gennemføre og giver anvendelige resultater ved sammenlignende tests. Derfor er laboratorieprøvning også særlig velegnet til screening af forskellige variable som f.eks. produktsammensætninger, aktivstoffer, koncentrationer og påføringsmetoder. Endvidere kan laboratorieprøvning anvendes til dokumentation af forebyggende eller bekæmpende midlers effektivitet. Laboratorieprøvning er ikke egnet til dokumentation af metoder til mekanisk rensning.

Feltprøvninger er ofte vanskelige at reproducere, og de tager længere tid at gennemføre. Ved feltprøvning kan lokale forhold og årstidsvariationer mm. medføre vanskelighed ved generel tolkning af resultater. Alligevel regnes feltprøvning nok for den ultimative, mest informative måde at afprøve materialer og produkter på, når man er nået til vejs ende i udvikling af middel og metode og ved hjælp af laboratoriescreening har fundet frem til de relevante midler, koncentrationer, procesparametre osv.

Der er ikke fundet beskrivelser i litteraturen af metoder til feltprøvning af midler og metoder til forebyggelse eller bekæmpelse af bevoksning på murværk, tegl- og betontage. Umiddelbart vil det mest realistiske være at foretage afprøvning på standardiserede emner, som eksponeres svarende til praksis i forskellige eksponeringsscenarier og inficeres naturligt. Dette vil kræve en meget langvarig eksponering på antagelig minimum 5 år. Ved projektets start blev en helt ny og uskadt tegltagsten udlagt på et udendørs areal med meget kraftig lavvækst på træer og sten. Det tog ca. 5 år før der kunne spores betydende vækst af alger og laver på stenen.

En accelereret udgave heraf kunne være at pode materiale i laboratorium med renkulturer af en eller flere alger, og derefter eksponere prøvematerialet udendørs i forsøgsareal. Registrering bør ske en gang årligt efter en vurderingsskala, som angivet under laboratorieforsøg samt ved fotoregistrering.

Man kan således teste såvel materialer, produkter til forebyggende og bekæmpende behandling samt metoder til rensning (forudsat, at bevoksning er etableret) og flere kombinationer heraf.

9.2 Mekanisk rensning med/uden forudgående kemisk behandling

Mekanisk rensning af begroning på murværk, tegl- og betontage og kombination af mekanisk rensning med kemisk rensning er beskrevet i delrapport 1. Der findes ingen objektiv dokumentation af metodernes effekt på bevoksninger, og der foretages ingen kvalitetskontrol ved afrensningen. Der findes ligeledes ingen dokumentation af risikoen for at skade forskellige materialers overfladestruktur. Procesparametre fastsættes altså mere eller mindre udfra et "trial and error" princip, og justeringer foretages på grundlag af indhøstede erfaringer fra praksis. Ved at udføre objektive tests kunne en række procesparametre og kombinationer af processer og kemiske midler afprøves, og de bedste kombinationer udvælges på et objektivt grundlag. Sådanne prøvninger kunne anvendes helt fremme ved udvikling og tilpasning af selve udstyret og fastlæggelse af procesparametre.

Nogle vigtige faktorer, der kan motivere dokumentation af udstyr og metode, kan være følgende:

	Et ønske fra forbrugerside om garanti
	Højnelse af kvaliteten
	Klager over manglende effekt
	Klager over materialeskader
	Et konkurrenceaspekt

Forudsætningerne kunne være, at det er relativt billigt at få udført en uvildig test, og at det ikke tager for lang tid. Desuden skal testmetoderne være dokumenterede og beskrevne.

Dokumentationen kan fx indeholde følgende:

	Beskrivelse af udstyr/middel og metode samt evt. procesparametre
	Egnethed på forskellige materialer
	Effekt overfor forskellige bevoksninger
	Risiko for følgeskader
	Vedligeholdelsesinterval
	Andre parametre

Blandes den mekaniske rensning med et kemisk rensemiddel eller bekæmpelsesmiddel, bør det være middelleverandørens ansvar at få midlet dokumenteret og godkendt. Metode hertil er beskrevet i kap. 8. Men rensefirmaet, eller udstyrsproducenten, kan have en interesse i at få midlet testet i en for firmaet relevant kombination med udstyr og metode.

I det følgende er beskrevet en metode til afprøvning af mekanisk rensning, som kan kombineres med anvendelse af et kemisk middel forud for den mekaniske rensning. I kapitel 10 er beskrevet metoder til, hvordan kvalitetskontrol muligvis kan foretages. I kapitel 11 er den her skitserede metode afprøvet i praksis.

9.3 Metode til test af mekanisk rensning

Forudsætninger:

Forudsætning for gennemførelse af en test af effekten af mekanisk rensning er, at der kan skaffes et ensartet prøvemateriale. Herudover skal testen kunne gennemføres med udstyr, der kan beskrives og rensningsproceduren skal være så vel beskrevet, som muligt.

Materialer:

Der bør arbejdes med følgende:

	Naturligt inficerede prøveemner af samme materiale, hvor eksponeringsforhold og eksponeringstid er kendt
	Materialer, der er inficerede under kontrollerede forhold i laboratorium iht. beskrivelse i kap. 8 for test af midler. Der kan anvendes et cellulosefiberarmeret kalciumsilikatbaseret plademateriale med en emnestørrelse på f.eks. 12 x 20 x 0,6 cm.

Metode:

Nedenfor er skitseret en oversigt over en forsøgsplan for test af mekanisk rensning. Planen kan varieres efter ønske fra rekvirenten og formålet med testen.

Tabel 9.1
Oversigt over forsøgsplan til test af hedvandsrensning.

De inficerede materialer ophænges på en sådan måde, at udstyret til mekanisk rensning kan anvendes optimalt, det vil i reglen sige vertikalt med afstand i mellem parallelle emner og stor afstand imellem emner, der skal behandles på forskellig måde, så resultatet ikke blandes.

Ophængningen bør ske med minimum afstand på 5 cm efter et fast mønster, som kan se ud som her skitseret:

Figur 9.1
Skematisk forsøgsopstilling.

Alle variable, som f.eks. tryk, temperatur, vandkvalitet, forudgående kemisk behandling og lign. skal være fastlagt før forsøgets start.

Før forsøgets start skal der være en registrering af bevoksningernes udbredelse og intensitet. For naturligt inficerede materialer bør der være en artsidentifikation før afrensning. Hertil kan anvendes katalog over "Bevoksning på murværk, tegl- og betontage. Der kan eventuelt foretages en registrering af vækst på aftryksplader. Denne metode, som er nærmere beskrevet i kapitel 10.3, kan dog kun anvendes på alger.

Efter rensning foretages en registrering af eventuelle tilbageværende organismer. Materialer, der var bevokset med alger, kan registreres ved brug af aftryksplader. Materialer, der var bevokset med anden vækst, kan undersøges i mikroskop efter rensning. Herefter kan prøveemnerne reeksponeres enten udendørs på feltopstilling eller for laboratorieinficerede plader i laboratorium under samme vilkår. Når eksponeringen er afsluttet registreres væksten igen.

På nedenstående figur er vist et eksempel på placering af aftryk.

Figur 9.2
Skematisk placering af aftryk taget på plader. Pladestørrelse 12 x 20 x 0,6 cm.
A: Umiddelbart efter opsætning udendørs før rensning
B: Umiddelbart efter rensning og før reeksponering i laboratorium
C: Efter reeksponering i laboratorium i 15 dage

Resultatopgørelse:

Resultatopgørelse sker som beskrevet:

	Før mekanisk rensning
	Umiddelbart efter rensning
	2- 4 uger efter reeksponering i laboratorium
	Minimum 6 mdr. efter reeksponering udendørs

Følgende vurderingsskala kan anvendes for aftryksplader.

0 = Ingen vækst
1 = Ringe vækst – 0-25% dækning eller 1-10 kolonier
2 = Moderat vækst – 26-50% dækning eller 11-50 kolonier
3 = Kraftig vækst – 51-75% dækning eller 50 – flere kolonier
4 = Massiv vækst – 76-100% dækning ikke muligt at tælle

9.4 Diskussion

Der er udviklet og beskrevet en metode til test af mekanisk rensning på laboratorieinficerede pladematerialer og naturligt inficerede materialer. Testen kan kombineres med forudgående kemisk behandling.

Testmetoden, som beskrevet ovenfor, er afprøvet med en tilfældig valgt metode til mekanisk rensning og med både laboratorieinficerede plader og naturligt inficerede røde tegltagsten med vækst af grønalger, se kap. 11. Formålet var at verificere metodens egnethed og samtidig foretage en afprøvning.

Mekanisk rensning kan påvirke materialeoverfladen. Det viste sig i praksis ved de gennemførte forsøg, beskrevet i kapitel 11, at pladematerialet blev kraftigt opfugtet og fløjlsagtigt i overfladen og tegltagstenene blev hullede, idet løst materiale i overfladen blev fjernet under rensningen. Efter udendørs reeksponering i 6 mdr. er det lykkedes at påvise vækst af både alger, laver og mosser. Det har dog ikke været muligt at lave en grundigere og længerevarende undersøgelse af forskellige metodeparametre. Testmetoden kunne også tænkes kombineret med forudgående kunstig ældning af materialer, men dette beskrives ikke i indeværende projekt.

9.5 Konklusion

Kombineret laboratorietest og feltprøvning som ovenfor beskrevet kan anvendes som dokumentation af effektiviteten af mekanisk rensning af bevoksede materialer.

Det må anbefales så vidt muligt at anvende naturligt inficerede materialer, der anvendes i praksis, og kun anvende laboratorie inficeret plademateriale, som reference. Ønskes den mekaniske rensemetode i praksis anvendt sammen med et bekæmpelsesmiddel kan dette testes separat iht. metoden beskrevet i bilag 2 og i kombination med den mekaniske rensemetode.

Ved mekanisk rensning kan materialeoverfladen beskadiges, hvilket antagelig kan føre til, at materialeoverfladen er mindre modstandsdygtig end før rensning overfor etablering af bevoksninger.

Erfaringen viser netop, at det er overordentlig vigtigt forud for prøvningen og efterfølgende at lave en grundig registrering af overfladens beskaffenhed. Dette kan nemmest ske ved en systematisk fotoregistrering gerne suppleret med mikrofotografering.

Det må endvidere anbefales, at reeksponere testmaterialerne efter rensning - på et udendørs feltareal for naturligt inficerede emner og i laboratorium eller udendørs for laboratorieinficerede testmaterialer - med henblik på at registrere, hvor hurtigt ny vækst etablerer sig efter rensningen.

Ved en kontrolleret prøvning kan der både laves metodeudvikling og/eller -justering og endvidere skaffes dokumentation for rensemetodens effekt under givne forhold.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |