| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

10 Metoder til kvalitetskontrol af rensemidler/-metoders effekt

10.1 Indledning

I projektets fase 2 er der stillet spørgsmål ved, om man ved visse former for afrensning kan gøre problemet værre i stedet for at forbedre situationen. Det kan f.eks. ske ved, at begroninger med alger og laver ved rensningen findeles og spredes således, at hele fladen efter rensning er inficeret med materiale, der kan spire til nye angreb. Det kan også tænkes, at visse metoder og midler, eller kombinationer heraf kan skade materialets overflade. Disse forhold kan bedst afklares ved afprøvning i praksis – en såkaldt in-situ test. Herved forstås en afprøvning af middel eller metode eller en kombination heraf på relevante materialer ved udendørs eksponering og naturlig infektion.

Midler og metoder til bekæmpelse af eksisterende bevoksning vil mest realistisk kunne afprøves ved in-situ forsøg på eksisterende bygninger, hvor bevoksningen er veletableret på det tidspunkt, hvor man ønsker en afprøvning foretaget. Ved en sådan test vil man have en naturlig bevoksning bestående af flere organismegrupper men også ofte nogle ukendte faktorer samt en større variation over et prøvningsareal.

In-situ test vil kun kunne gennemføres efter forudgående skriftlig aftale med en bygningsejer. Bygningsejeren skal i den forbindelse gøres opmærksom på risikoen for varige skader på materialet og for varige misfarvninger eller uensartede skader på materialeoverfladerne ved eventuel anvendelse af flere forskellige metoder på samme tagflade eller facade. Endvidere vil der være behov for udvikling af en non-destruktiv metode til evaluering af effekten af de enkelte metoder med mindre materialet er egnet til udskiftning eller anden form for renovering efter tilendebragt afprøvning.

Deraf opstod ideen om, at man bør udvikle en metode til kvalitetskontrol af rensningen/behandlingen. Sådanne metoder findes f.eks. til kvalitetskontrol af afrensning af skimmelangreb på indvendige overflader i bygninger.

Der blev udført nogle indledende forsøg, som er rapporteret nedenfor.

10.2 Biologisk kvalitetskontrol

Formålet med at udvikle en metode til kvalitetskontrol er:

	At få en metode, der kan anvendes til vurdering af den biologiske effekt ved udvikling og optimering af eksisterende såvel som nye midler og metoder til afrensning af bevoksninger på murværk, tegl- og betontage
	At kunne anvende samme metode til kvalitetskontrol in-situ af den individuelle afrensning og derved sikre, at rensningen er gennemført i tilstrækkelig grad og omfang

Der er anvendt to principper, som også finder anvendelse ved test af skimmelsvampevækst på indvendige overflader, nemlig aftryksplader (A), såkaldte Rodac-plader og MycoMeter metoden (B).

10.3 Metoder til kvalitetskontrol

10.3.1 Aftryksplader

Formål:

At undersøge om aftryksplader er anvendelige til registrering af vækst på plane udendørs eksponerede overflader.

Materialer:

Petri-skåle, diam. 6 cm
V8 medium og BS medium

Metode:

Figur 10.1
Rodac-plader anvendt til test af vækst før og efter afrensning af muret facade med alge-bevoksning

Aftryksplader blev fremstillet med henholdsvis et svampemedium kaldet V8 og et alge-medium BS-agar (beskrevet i kap. 8).

Aftryksplader eller såkaldte Rodac-plader, består af små plastskåle med en diameter på 6 cm. Agaren står lidt op over skålens kant. Når låget løftes, kan mediets overflade presses let mod den flade, man ønsker at teste. Eventuelle alger eller svampe på overfladen vil da overføres til mediet. Låget påsættes, og skålen mærkes, hvorefter den inkuberes i laboratorium.

BS-kontaktplader blev inkuberet ved 20ºC og eksponeret med lys 13 timer i døgnet for dyrkning af alger.

Ved aflæsning af plader med algevækst blev følgende evalueringsskala anvendt:

0 = Ingen vækst
1 = Ringe vækst – 0-25% dækning eller 1-10 kolonier
2 = Moderat vækst – 26-50% dækning eller 11-50 kolonier
3 = Kraftig vækst – 51-75% dækning eller 50 – flere kolonier
4 = Massiv vækst – 76-100% dækning ikke muligt at tælle

V8-kontaktplader blev sat i varmeskab ved 26ºC for dyrkning af skimmelsvampe. Efter inkubering i 4 til 5 døgn blev pladerne aflæst, og organismerne identificeret.

Resultaterne dækker alene over den cirkel med diameter 6 cm, hvorpå pladen er trykket af.

10.3.2 MycoMeter metoden

Formål:

At teste om MycoMeter metoden kan anvendes til at registrere vækst på facader og tage udendørs.

Materialer:

MycoMeter testkit
Testudstyr

Metode:

Figur 10.2
Materialer til MycoMeter-test samt Rodac-plade på sålbænk med bevoksning af bl.a. laver.

MycoMeter metoden er en testmetode til måling af biologisk aktivitet. Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både myce-lium og sporer hos alle skimmelsvampe. Der er anvendt en ny forbedret analysemetode. Ved besigtigelsen påsættes en mærkat, der afgrænser et areal på 9cm2. Inden for dette areal stryges med en vatpind dyppet i en væske. Vatpinden hjemtages til laboratorium, og den enzymmængde, der er afsat på vatpinden, kan nu analyseres.

Analyseresultater inddeles i 3 kategorier:

1. MycoMetertal < 25. Skimmelsvampeniveauet er ikke over normalt baggrundsniveau.
2. MycoMetertal > 25, ? 450. Skimmelsvampeniveauet er over normalt baggrundsniveau.
3. MycoMetertal > 450. Massiv vækst af skimmelsvampe.

10.4 Afprøvning af metoder til kvalitetskontrol

Både aftryksplader og MycoMeter-testen er afprøvet i praksis. Aftryksplader med specifikt algemedium er afprøvet på algebevokset murværk. Aftryksplader med svampemedium er afprøvet på en lavbevokset sålbænk, hvorpå My-coMeter-testen også er afprøvet.

10.4.1 Metode til kvalitetskontrol af afrensning på algebegroet overflade

Formål:

At afprøve om aftryksplader kan anvendes til test af afrensning af algebegroet murværk.

Materialer:

Prøvefelt: Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup
- rød teglstensfacade mod nord bevokset med grønalger
Rodac-plader med algemedium (BS-medium)
Rensemiddel: Benzalconiumclorid kaldet BAC

Metode:

Prøvefladerne blev afrenset med rent vand og børste og med BAC i vand (100 ml BAC til 1 l vand). Der blev afrenset med grov børste indtil overfladen virkede ”ren”. Der blev taget prøver før afrensning og efter afrensning efter nedenstående plan:

Tabel 10.1.
Oversigt over forsøgsplan med aftryk på algebegroet murværk.

Efter 5 døgns inkubering v. 20°C blev BS-kontaktplader aflæst, og de enkelte kolonier blev talt og identificeret. Alge kolonier/celler blev mikroskoperet, og algernes udbredelse/dækningsgrad blev vurderet.

Resultatopgørelse:

Resultatet er opgjort ved bug af vurderingsskalaen beskrevet under afsnit 10.3.1.

Prøverne er udtaget på overflade af røde mursten udendørs.

Af tabellen fremgår det, at væksten er reduceret kraftigt efter rensning med BAC, men at rent vand alene ikke er tilstrækkeligt.

Tabel 10.2
Resultat af aftryk før og efter rensning af algebegroet murværk.

10.4.2 Metode til kvalitetskontrol af afrensning på lavbevokset overflade

Formål:

At afprøve om aftryksplader med to forskellige medier og MycoMeter-test kan anvendes til test af afrensning af bevokset sålbænk domineret af lavvækst.

Materialer:

Prøvefelt: Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup
- støbt betonsålbænk, sydvendt.
Rodac-plader med BS-medium
Rodac-plader med V8 medium
MycoMeter-test materialer

Metoder:

Prøvefladerne blev afrenset med rent vand og børste og med BAC i vand (100 ml BAC til 1 l vand). Der blev afrenset med grov børste indtil overfladen virkede ”ren”. Der blev taget prøver før og efter afrensning efter nedenstående plan:

Tabel 10.3
Oversigt over forsøgsplan med aftryk og MycoMeter test af lavbevokset sålbænk.

Da laver er en symbiose af både svampe og alger blev både BS-mediet, som er et algemedium, og V8-mediet, som er et svampemedium, afprøvet. Efter 5 døgns inkubering v. hhv. 20°C og 26°C blev BS-kontaktplader og V8-kontaktplader aflæst, og de enkelte kolonier blev talt og idencificeret. Alge kolonier/celler blev mikroskoperet og algernes udbredelse/dækningsgrad blev vurderet.

Resultatopgørelse:

Identifikation af organismer er foretaget ved lysmikroskopi af aftryksplader, bilag 3. Der er konstateret en bred sammensætning af 12 forskellige skimmelsvampe på sålbænken før afrensning. Efter afrensning med vand genfindes 7 af disse i næsten samme mængde. Efter afrensning med BAC genfindes kun 4 arter i ringe mængde. Kontaktplader (rodacplader) med svampemediet V8-agar tilsat antibiotika. Aftryk udtaget på overfladen af betonsålbænke.

Tabel 10.4
Resultat af aftryk med V-8 plader før og efter rensning af lavbevokset sålbænk

Vækst: 1-10 kolonier = ringe, 11-50 = moderat, >50 massiv
 

Tabel 10.5
Resultat af aftryk med BS plader før og efter rensning af lavbevokset sålbænk

Tabel 10.6
Resultat af MycoMeter-test før og efter rensning af lavbevokset sålbænk

Kat. A: MycoMeter-tal <25 Normal niveau
Kat. B: 25 < MycoMeter-tal >450 Over normalniveau, sporer, sjældnere vækst
Kat C: MycoMeter-tal >450 Massiv vækst

10.5 Diskussion

Aftryksplader med algemedium (BS-agar) synes særdeles velegnet til kvalitetskontrol af afrensning af plane overflader bevoksede med alger. Hvis ikke der forefindes en plan overflade på 6 cm i diameter kan mindre plader fremstilles. Metoden vil kunne anvendes både i laboratorieforsøg, feltforsøg og in-situ afprøvning ved udvikling af rensemetoder og –midler og vil også kunne bruges til kvalitetskontrol af afrensning i praksis.

Aftryksplader med svampemediet V8 anvendt på lavbevokset sålbænk er måske ikke umiddelbart anvendeligt til test af lavbegroning i den forstand, at det jo ikke er laver, der gror frem på pladen. Men prøverne viser – ikke overraskende – at der findes en masse sporer og antagelig også vækst af skimmelsvampe, som forekommer almindeligt i udeluften, og som naturligt aflejres overalt. Det viser også tydeligt, at det afprøvede rensemiddel (BAC) har en effekt både ved at nedsætte antallet af svampearter og antallet af kolonier, der forekommer på pladerne efter afrensning. Aftrykket er taget efter, at den behandlede flade er blevet overfladetør, så det forventes ikke, at der efterfølgende har været en stor koncentration af BAC overført til mediet, som derved yderligere kunne hæmme svampevækst. Afrensning med vand alene ser ud til at fjerne visse svampe, f.eks Acremonium, Cladosporium, Fusarium, Trichosporon pullulans, Ulocladium, til gengæld opnås samlet flere kolonier. Igennemsnit fandtes 27 kolonier før afrensning, 38 kolonier efter afrensning med vand og kun 6 kolonier efter afrensning med BAC, som indeholder benzalko-niumklorid, der har en biocid effekt.

Selvom testen ikke er omfattende bekræfter resultaterne måske tesen om, at en mekanisk afrensning alene kan medvirke til at fjerne nogle organismer og sprede andre. Yderligere undersøgelser er dog påkrævet.

Aftryksplader med algemedium afprøvet på sålbænke med lavbegroning før afrensning viser ikke overraskende, at det er svært at fange algerne, som er indesluttet i laverne. Den ringe dækningsgrad på 0-25% må snarere tages som udtryk for, at almindeligt forekommende luftalger har afsat sig på sålbænken, og dermed kan aflæses på vores aftryksplader.

MycoMeter-test er ikke umiddelbart anvendelig til kvalitetskontrol af afrensning på murværk, tegl og beton. Siden testen blev gennemført har producenten dog videreudviklet metoden, således at der nu foretages en filtrering af prøvevæsken, som analyseres, hvilket betyder, at partikler og uklarheder filtreres fra, hvilket måske vil kunne give mere entydige resultater.

10.6 Konklusion

Der er forsøgt udviklet og afprøvet metoder til kvalitetskontrol af rensemidler/-metoders effekt. Formålet var, at metoderne skulle kunne anvendes både ved udvikling og afprøvning af midler og metoder til bekæmpelse/rensning af bevoksninger, men også i praksis ved f.eks. mekanisk rensning in situ.

To systemer er afprøvet. 1. Aftryksplader med et specifikt dyrknings-medium, som trykkes af mod en overflade, der er bevokset eller renset. Eventuelle organismer eller spredningsenheder sætter sig på pladen, som henstår i klimarum i laboratorium nogle dage, hvorefter de fremvoksede organismer kan tælles og identificeres. 2. En kvantitativ enzymtest specifikt rettet mod skimmelsvampe, som kan anvendes til at vurdere, om der er skimmelvækst på en overflade, og hvor kraftig væksten er.

Aftryksplader med et algespecifikt dyrkningsmedium forventes at kunne anvendes til kvalitetskontrol ved afrensning af algebevoksninger. Aftryksplader med et svampespecifikt medium forventes at kunne anvendes til kvalitetskontrol ved afrensning af svampevækst. Aftryksplader kan ikke anvendes ved lav-bevoksning. MycoMeter-testen er alene anvendelig til kvalitetskontrol ved afrensning af svampevækst.

En videre udvikling og afprøvning af metoderne er nødvendig for endeligt at afklare, om disse metoder kan anvendes ved kvalitetskontrol af afrensning in-situ.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |