Materialer:

	Kalciumsilikatplader: 12 x 20 cm
	Algekultur af Stichococcus bacilaris 379/1A
	Aftryksplader med BS-agar
	Renseudstyr

Metode:

Det er beskrevet i kapitel 8 samt i bilag 2, Del A, hvordan alger dyrkes i laboratorium, og hvordan pladematerialer kan inficeres.

Kalciumsilikatplader blev autoklaveret ved 120^oC i 20 min.

Pladerne blev inficeret på 1 side ved udpladning af algesuspension i BS-opløsning.

Pladerne blev lagt horisontalt i plastbokse på vandmættet vermiculit og eksponeret i lys (24 timer i døgnet), indtil væksten kunne karakteriseres som massiv.

Figur 11.2
Kalciumsilikatplader til forsøg med hedvandsrensning.

Ved den mekaniske rensning blev anvendt 2 forskellige tryk og to forskellige temperaturer. Antallet af parallelle emner var 3.

Når algevæksten på testpladerne 1-12 var massiv blev pladerne ophængt udendørs på hegn sammen med kontrolplader, og der blev foretaget hedvandsrensning efter givne definerede parametre.

Ophængningen blev foretaget med minimum afstand på 5 cm efter et fast mønster, som beskrevet i kap. 9. Desuden blev der ophængt et sæt á 3 plader til kontrol af luftforurening, som blev renset på samme måde som ovenfor samt et tilsvarende sæt, der ikke blev renset. Disse plader blev ophængt, så de ikke fik sprøjt fra de algebegroede plader ved rensning, og de hængte i lige så lang tid som de øvrige.

Hele feltet blev renset. Kontrolpladerne blev undersøgt for, hvor meget infektion, der kan ske til rene plader ved rensning.

Når afrensning var foretaget blev kalciumsilikatpladerne igen lagt ned i rene plastkasser på ny autoklaveret vermiculit og eksponeret som før med henblik på at fremprovokere vækst. De blev sprøjtet med 12 ml BS-opløsning under eksponeringen med samme interval som ved opdyrkningen.

Før og efter afrensning blev der taget aftryk med BS-algemedium til sikring af en objektiv evaluering gennem hele testproceduren. Metoden er beskrevet i kapitel 10.

Figur 11.3
Skematisk placering af aftryk taget på plader. Pladestørrelse 12 x 20 x 0,6 cm.
  

Figur 11.4
Forsøgsopstilling med hedvandsafrensning på Teknologisk Institut, Murværk.
  

Figur 11.5
Rodac-plader anvendt til test af vækst før og efter afrensning af Kalciumsilikatplade-plader

Der blev udtaget aftryk umiddelbart efter opsætning udendørs før rensning (A),

umiddelbart efter rensning og før reeksponering i laboratorium (B) og efter reeksponering i laboratorium i 15 dage (C).

Resultatopgørelse-kalciumsilikatpladeplader:

Tabel 11.4
Resultat af forsøg med mekanisk rensning af kalciumsilikatplader.

Vurderingsskala:
0 = Ingen vækst
1 = Ringe vækst – 0-25% dækning eller 1-10 kolonier
2 = Moderat vækst – 26-50% dækning eller 11-50 kolonier
3 = Kraftig vækst – 51-75% dækning eller 50 – flere kolonier
4 = Massiv vækst – 76-100% dækning ikke muligt at tælle

11.3.2 Kemisk behandling med og uden efterfølgende hedvandsrensning af naturligt inficerede tagsten

Formål:

At teste hedvandsrensning på naturligt inficerede tagsten af tegl og beton med og uden forudgående kemisk behandling.

Materialer:

10 røde tegltagsten med algebegroning
2 tegltagsten med lavbegroning
1 betontagsten med lavbegroning
2 tegltagsten uden begroning som kontrol

Kemisk behandling blev foretaget med FS på sprayflaske iht. producentens anvisning.

Metode:

Tagstenene har været eksponeret i praksis og var naturligt inficerede. Nogle tagsten blev behandlet med FS. Ifølge leverandørens brugsanvisninger skal produktet sprøjtes direkte på algerne. Døde alger kan så efter få dage fjernes ved at skrubbe med en børste eller kost, men dette er dog ofte ikke nødvendigt, da regnen vil skylle dem væk, jf. producenten.

Hedvandsrensning blev foretaget som beskrevet ovenfor. Tagstenene blev mærket og fotoregistreret inden opsætning og efter rensning på samme sted. Efter fotoregistrering ophængtes tagstenene med 45 graders hældning på stativ over jord på Teknologisk Instituts feltareal i Taastrup sammen med 4 stk. rene kalciumsilikat plader.

Derudover er der udført følgende orienterende forsøg med produktet: En rød algebevokset tegltagsten samt en rød lavbevokset tegltagsten er sprøjtet gentagne gange med midlet. Stenene er efterfølgende henlagt ved stuetemperatur uden yderligere behandlinger.

Figur 11.6
Tagsten før og efter rensning. Øverste række tegltagsten. Nederste række betontagsten.

Resultatopgørelse-tagsten:

Tabel 11.5
Resultat af hedvandsrensning af tagsten med eller uden forudgående kemisk behandling med FS.

* betontagsten. Øvrige emner er tegl.

Ved et lille orienterende forsøg med brug af FS uden efterfølgende hedvandsrensning er følgende konstateret: Først efter ca. 2 uger var der begyndende tegn på, at væksten begyndte at dø. Efter yderligere 1 uge var væksten forsat overvejende grøn. Forsøg på afvaskning ved forsigtig spuling med vand og blød klud resulterede blot i udtværing af algerne. Overfladen var meget fedtet. Om dette skyldtes algerne eller midlet kunne ikke vurderes. Se i øvrigt skema ovenfor.

Figur 11.7
Felteksponering af testemner efter hedvandsrensning.

Registrering af tagsten efter 6 mdrs. eksponering:

Registreringen er foretaget visuelt og med lup med forstørrelse på 10 gange.

Sten 1-9 er røde tegltagsten af samme mærke, som har været eksponeret på tagflade, og som før afrensning var stærkt og jævnt begroet med alger. Efter rensning var stenene visuelt rene men med mange små huller. Efter 6 mdrs. eksponering på feltareal er der jævnt udbredt algevækst med kraftig vækst i hullerne og visuelt mest synlig grønalgevækst i "dalen". Desuden er der spredt vækst af lavarten Melaniella exasperatula.

Sten 11 er en gul tegltagsten. Der er kun ringe forekomst af alger på overfladen, og overfladen er mindre skadet end sten 1-9.

Sten 12 er en rød tegltagsten. Der er meget store huller i overfladen fra 2-10 mm antagelig hvor små sten er fjernet ved afrensningen. I hullerne er der kraftig algevækst, og algerne er ligeledes udbredte over fladen.

Sten 45.4 er en betontagsten. Overfladen er grubet med småsten i overfladen. Der ses ganske få frugtlegemer af Lecanora dispersa. Der ses ingen alger.

Sten 52.1 er en teglsten. Der er spredt forekomst af snavs, men ingen eller meget lidt bevoksning.

Sten 52.2 er en tegltagsten. Der er spredt algevækst.

Cellulosefiberarmerede kalciumsilikatplader 2 stk. bevokset med grønalger og renset og 2 stk. ikke bevoksede og ikke-rensede emner. Der ses ingen vækst på disse emner.

11.4 Diskussion

Der er gennemført laboratorieprøvninger iht. metoder beskrevet i kap. 8 og bilag 2. Såvel prøvningsmetoder som dyrkningsfaciliteter er afprøvet ved test af 2 rensemidler og et imprægneringsmiddel samt 4 forskellige materialer. Metoderne fungerer iht. det beskrevne.

Forskellige materialer, teglsten, betonfliser og et plademateriale er blevet afprøvet som underlag for algebegroningen. Her må det konstateres, at materialets farve og overfladestruktur og porøsitet har stor betydning for vækstens udvikling generelt men også for selve registreringen. Den valgte testorganisme – grønalgen Stichococcus bacillaris – groede godt på pladematerialet og sås tydeligt, mens det var svært at registrere væksten på de mere ru overflader og på mørke farver. Derfor bør kalciumsilikatplader eller tilsvarende materiale medtages i en test. Andre materialer kan medtages, hvis det skønnes nødvendigt, eller hvis rekvirenten ønsker det.

Prøvningen blev udført med en monokultur, dvs. kun én art, og valget er en meget almindelig grønalge Stichococcus bacillaris. Den var let at dyrke og opformere, og den var let at sprede ud på materialet. Det er vigtigt, at udspredningsteknikken sikrer, at algesuspensionen bliver spredt over hele fladen.

Ved test af rensemidler (11.2.1) blev der udover kalciumsilikatplader anvendt gule og røde teglsten samt betonfliser, som er blevet tilskåret til formålet. Det kan konkluderes, at betonfliser er uegnede som testunderlag, og at gule teglsten er bedre egnede end røde teglsten grundet, at det er lettere at se grønalgerne på den gule sten. I forsøget er afprøvet rensemidlerne FS og BAC efter producentens anvisning. Forsøget har vist, at det kan lade sig gøre at producere ensartede resultater i parallelle emner, og at det kan lade sig gøre at dokumentere forskelle mellem forskellige produkter. I forsøget med imprægneringsmidler er det tydeligt, at algerne ikke vokser på de imprægnerede plader.

Der blev ikke gennemført nogen ældning af materialerne udover udvaskning, se test af imprægneringsmidler (11.2.2), forud for de gennemførte test. Ved egentlig produktprøvning vil det i tilfælde, hvor produktet markedsføres med et udsagn om, at det har langtidseffekt være særdeles relevant at inkludere en ældningsprocedure til dokumentation af dette. Ældningsprocedurer findes beskrevet i forskellige standarder og sammensætning af et prøvningsprogram må tage udgangspunkt i materialet/produktet og den ønskede/påståede ydeevne.

Se Diskussion og Konklusion i kap. 8.

En metode til test af mekanisk rensning (11.3) er ligeledes udviklet og afprøvet på et tilfældigt valgt udstyr og metode. Afrensningen fjernede effektivt den biologiske vækst både på de laboratorieinficerede plader og de naturligt inficerede tagsten vurderet visuelt umiddelbart efter rensning, men der skete synlig skade på materialernes overflade, se figur 11.6. På tagsten nr. 5, 6 og 7 viste aftryksplader "ringe vækst", hvilket vil sige, at der var algeforekomst tilbage efter rensning, som i praksis må antages at kunne videreudvikle sig.

Alle tagsten og enkelte kalciumsilikatplader blev ophængt på udendørs forsøgsareal i Taastrup, i 6 mdr. og registreret for vækst. (Sten nr. 10 er på Murværkscentret). Felteksponeringen fortsætter.

11.5 Konklusion

Den i bilag 2 beskrevne testmetode er afprøvet på udvalgte midler og produkter.

Forsøgene har vist, at laboratorietest med monokultur af grønalgen Stichoccoccus bacillaris kan gennemføres og anvendelsesområderne er:

	Prøvning af midler til bekæmpelse eller rensning af murværk, tegl- og betontage
	Prøvning af produkter til forebyggelse af etablering af bevoksninger
	Prøvning af materialers modstandsdygtighed overfor etablering af bevoksninger

Forskellige materialer er anvendt som testunderlag. Det kan konkluderes, at betonfliser er uegnede som testunderlag, og at gule teglsten er bedre egnede end røde teglsten grundet, at det er lettere at se grønalgerne på den gule sten. En cellulosefiberarmeret kalciumsilikatplade er særdeles velegnet til laboratorietest.

I forsøgene er afprøvet rensemidlerne FS og BAC efter producentens anvisning. Forsøgene har vist, at det kan lade sig gøre at producere ensartede resultater i parallelle emner, og at det kan lade sig gøre at dokumentere forskelle mellem forskellige produkter. I forsøget med imprægneringsmidler er det tydeligt, at algerne ikke vokser på de imprægnerede plader.

Der blev ikke gennemført nogen ældning af materialerne forud for de gennemførte test udover udvaskning i forbindelse med test af imprægneringsmidler. Ved egentlig produktprøvning vil det i tilfælde, hvor produktet markedsføres med et udsagn om, at det har langtidseffekt være særdeles relevant at inkludere en ældningsprocedure til dokumentation af dette. Ældningsprocedurer findes beskrevet i forskellige standarder og sammensætning af et prøvningsprogram må tage udgangspunkt i materialet/produktet og den ønskede/påståede ydeevne.

En metode til test af mekanisk rensning er ligeledes udviklet og afprøvet på et tilfældig valgt udstyr og metode. Metoden blev afprøvet både på laboratorieinficerede plader og på naturligt inficerede tagsten. Det kan anbefales at gøre begge dele.

Aftryksplader med algespecifikt dyrkningsmedium blev anvendt til kvalitetskontrol på afrensning af algebevoksninger. Det virkede efter hensigten. Endvidere blev emnerne fotoregistreret før og efter rensning. Det kan endvidere anbefales at inkludere undersøgelse af materialetekniske parametre især vedrørende overfladen før og efter rensning.

Alle tagsten og enkelte kalciumsilikatplader blev ophængt på udendørs forsøgsareal i Taastrup. Der kunne konstateres vækst af både alger, laver og mos efter 6 mdr.’s eksponering. Det kan anbefales, at test af mekaniske rensemetoder afsluttes med en felteksponering.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |