| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser

3 Arbejdsmetoden

3.1 Planlægning og vurdering - sideløbende processer

Planlægning af et konkret spildevandssystem indebærer løsning af en række forskellige opgaver, der trin for trin fører til en beslutning. Der skal tilvejebringes et beslutningsgrundlag, opstilles forskellige løsningsforslag og foretages en vurdering af de mulige løsninger, der kan opfylde målet for planlægningen. Disse opgaver løses i større eller mindre omfang ved planlægning af alle spildevandssystemer, om end det i konkrete situationer kan være svært at gennemskue, hvorfor ét system blev foretrukket frem for et andet.

I projektets første del blev der opstillet en model for faserne i planlægning af et konkret system til håndtering af spildevand. Følgende faser er med til at beskrive projektgruppens forståelse af planlægningsprocessen:

1. Motivation for nyt spildevandssystem
2. Afklaring af aktører og opstilling af vurderingskriterier
3. Stedsanalyse
4. Opstilling af systemalternativer
5. Vurdering og prioritering
6. Valg af løsning
7. Projektering og realisering
8. Organisering af brug og drift
9. Evaluering og opfølgning

Projektets indsats har primært været koncentreret mod den del af forløbet, der er fremhævet med fed skrift ovenfor. Det vil sige, at det i en konkret situation på forhånd ligger klart, at der er et problem, som der skal tages hånd om (fase 1), og at det endelige valg af løsning og den efterfølgende realisering og opsamling (fase 6-9) ikke indgår i projektet med større vægt. Arbejdet har fokuseret på fase 2-5, dvs. det har været et central element at inddrage aktører med henblik på at opstille vurderingskriterier og at opstille og vurdere løsninger i forhold til de stedbundne betingelser for at skabe det bedst mulige grundlag for et optimalt valg af en bæredygtig løsning i den givne planlægningssituation.

Af hensyn til overblikket er planlægningsprocessen ovenfor fremstillet som et rationelt lineært forløb, hvilket dog ikke svarer til de fleste praktiske forløb. I virkeligheden vil man ofte springe mellem de enkelte faser, og det kan endvidere være vanskeligt at adskille faserne i virkelige forløb. Specielt vil der ofte indgå vurderinger på flere niveauer i forskellige trin i processen.

Figur 3.1 viser, hvordan faserne har forløbet i flere af de cases, der er arbejdet med i projektet. Udgangspunktet er, at der eksisterer en motivation for forandring. Det kan f.eks. være en kommune, der har besluttet at igangsætte foranstaltninger med henblik på at rense spildevandet i det åbne land, eller borgere, der selv tager initiativ til handling.

Figur 3.1.
Processen (fase 2-5) med vekslende planlægning og vurdering, som den er forløbet i flere cases, der er arbejdet med i projektet.

Først laves en indledende stedsanalyse, der groft fastlægger, hvem de relevante aktører er, samt de miljømæssige forudsætninger og betydningen heraf for tekniske løsninger. Et første bud på vurderingskriterier vil ofte blive udformet allerede hér, for på så tidligt som muligt at komme i dialog med aktørerne om deres præferencer. Derefter opstilles en række alternative løsningsforslag, der afspejler forskellige håndteringsprincipper (central/decentral, kompost, kildesortering, m.fl.). Resultaterne fra den indledende stedsanalyse anvendes nu til en indledende vurdering af de skitserede løsningsforslag. Idéen er, at de involverede aktører skal vurdere de enkelte løsningsforslag i forhold til, hvor egnede løsningerne er på det konkrete sted. Løsningerne kan på et indledende plan vurderes mht. om de er mulige, måske mulige eller ikke mulige. Formålet med denne indledende vurdering er blandt andet at prioritere den efterfølgende indsats.

Efter denne første runde laves uddybende stedsanalyse. Denne rummer såvel en kvantitativ miljømæssig analyse som en kvalitativ aktøranalyse. Opstilling af massebalancer med henblik på at afklare, om en given løsning renser tilstrækkeligt godt eller lever op til et målsat recirkuleringspotentiale hører til den kvantitative analyse. Afklaring af brugernes præferencer hører til den kvalitative analyse og kan medvirke til at opstille kriterier for den efterfølgende vurdering. En sådan afklaring foregår ved at gennemføre en aktøranalyse, hvortil der anvendes dialogværksteder, som åbner op for en konstruktiv dialog og samarbejde mellem de lokale aktører (teknikere, brugere og politikere). Dette samarbejde er afgørende for valg, implementering og drift af lokale spildevandsløsninger.

Ved den afsluttende vurdering bliver de mulige løsninger evalueret i forhold til de kriterier, der er opstillet som retningsgivende for vurderingen. Det er vigtigt, at kriterierne giver en fyldestgørende beskrivelse af de forskellige løsningsforslag, som skal vurderes, samt at de i tilstrækkelig grad afspejler de involverede aktørers præferencer. Bl.a. af denne grund kan det være hensigtsmæssigt at veksle mellem uddybende stedsanalyse og vurdering, som antydet på Figur 3.1.

Det er projektets ambition at tilvejebringe et godt grundlag for valg af løsning for konkrete problemstillinger, og der er derfor udarbejdet en række værktøjer, som kan anvendes lokalt afhængigt af problemstillingen. Det drejer sig om:

	En vejledning i at gennemføre en stedsanalyser, se også afsnit 5.2.
	En rapport, der giver råd og vejledning til gennemførelse af dialogværksteder, jfr. afsnit 5.3.
	Et teknologisk informationsværktøj (TEKINFO), der giver information på det tekniske plan om de forskellige løsningsmuligheder, se afsnit 5.4.

Til syvende og sidst vil det endelige valg af løsning (fase 6) være en politisk beslutning, og der kan i princippet indgå andre hensyn end det beslutningsgrundlag, som foreligger efter den forgående vurdering og prioritering. Det understreges dog, at det endelige valg ikke er omfattet af de redskaber, der er udviklet som led i dette projekt.

3.2 Sammenhæng med politik og regulering

Figur 3.2 viser samspillet mellem den anvendte arbejdsmetode og det omgivende samfunds politiske valg samt dets love og regulering. Miljø- og sundhedsområdet er typisk kraftigt reguleret, og den nationale, den amtslige og den kommunale regulering har derfor betydning for, hvilke løsninger der umiddelbart kan godkendes. Af denne grund indgår regulering som noget, der primært skaber rammerne for arbejdsmetoden, selvom det dog forventes, at arbejdet med systematisk stedsanalyse, opstilling af systemalternativer og vurdering på sigt vil kunne påvirke lovgivning og regulering i retning af at tillade løsninger, som på baggrund af en helhedsvurdering viser sig at være fornuftige og eventuelt mere bæredygtige end traditionelle løsninger, som er tilladte på nuværende tidspunkt.

Figur 3.2.
Principskitse over samspillet mellem arbejdsmetoden og samfundets politik, love og regler.

3.3 Kriterier for vurdering

Det har været et mål for projektet, at de anvendte vurderingsprincipper foruden at indgå i konkrete vurderinger af bæredygtighed også skal bidrage til at skabe gennemskuelighed i grundlaget for beslutninger. Der har derfor fra starten været lagt vægt på at anvende principper, der er så simple, at de fleste brugere umiddelbart vil kunne forstå dem.

Udgangspunktet har været at gennemføre multikriterievurderinger, dvs. at anvende en kvantitativ tilgang med fokus på menneskers behov. Specielt i den første del af projektet blev der fokuseret på i dialog med personer med interesse for spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser at definere kriterier for bæredygtighed, som vil kunne anvendes i konkrete vurderinger. Der blev både skabt kontakt til private såvel som til folk fra foreninger, kommunale forvaltninger og firmaer. Det kom der lange lister af kriterier ud af, som ikke var umiddelbart anvendelige på grund af overlap mellem kriterier samt aspekter, der slet ikke var dækket ind, men også fordi der er en grænse for, hvor mange forskellige forhold, menneskets hjerne kan overskue på én gang (Yoon og Hwang, 1995). Antallet af kriterier, som skal indgå i en multikriterievurdering baseres derfor på to aspekter; dels et tilstrækkeligt højt antal til at opnå en fornuftig struktur og dækning af helheden, og dels et tilstrækkeligt lavt antal til at overblikket ikke mistes. Med dette som grundlag og suppleret med litteraturstudier blev der efter diskussioner internt i projektgruppen opstillet følgende otte basale vurderingskriterier, som der er taget udgangspunkt i ved bearbejdningen af flere af projektets casestudier:

	Miljøbelastning og ressourceforbrug
	Hygiejne og sikkerhed
	Drift og vedligeholdelse
	Brug og renholding
	Økonomi
	Selvforvaltning
	Robusthed
	Demonstrationseffekt

Opstillingen af kriterier er sket udfra et krav om helhedsorientering, således at både tekniske, miljømæssige og samfundsmæssige aspekter indgår. Ved at indbygge et bredt sæt af kriterier sikres, at grundlaget for diskussioner og beslutninger vedrørende valg af spildevandssystem bliver synligt, og at alle relevante aktører inddrages. Det første kriterie "miljøbelastning og ressourceforbrug" samt det fjerde kriterie "økonomi" vil formentlig indgå i enhver form for vurdering af bæredygtighed uanset området, mens hhv. "hygiejne og sikkerhed", "drift og vedligeholdelse" og "brug og rengøring" er specielt relevante indenfor håndtering af spildevand, hvor disse aspekter er mere i fokus end ellers, som f.eks. ved brug af mobiltelefoner. Det bemærkes, at ordet "hygiejne" i denne sammenhæng dækker over, i hvilken udstrækning der er sikkerhed for menneskers sundhed. De sidste tre kriterier er medtaget af hensyn til emneområdets særlige karakter. "Selvforvaltning" er medtaget, fordi det er et udtrykt ønske for mange beboere i det åbne land at have råderet og beslutningskompetence over egne forhold. Mange af de tekniske løsninger er forholdsvis uprøvede, og der er desuden en risiko for, at kravene til løsningerne vil ændre sig i fremtiden. Kriteriet "robusthed" er derfor medtaget for at kunne fremhæve løsninger, der kan opgraderes ved delvis ombygning, hvorved både et økonomisk og miljømæssigt spild undgås. Kriteriet "demonstrationseffekt" er medtaget for at sikre, at der kan lægges specielt vægt på at afprøve løsninger, som der i dag er dårligt kendskab til, og hvor en naturlig stor fejlrisiko ellers ville medføre en dårlig vurdering.

Det er et stort problem ved opstilling af kriterier at strukturere de elementer, som indgår i kriterierne på en sådan måde, at alt væsentligt er talt med én og kun én gang. Af denne grund blev der indledningsvis arbejdet med at opbygge er hierarkisk træ i tre niveauer (kriterier, underkriterier og indikatorer). Et eksempel på kriterietræ for de tre kriterier "miljøbelastning og ressourceforbrug", "økonomi" og "robusthed" er vist i Tabel 3.1.

Idéen med kriterietræet var for det første at afklare, hvilke informationer der skal genereres via stedsanalysen og for det andet at udnytte de indsamlede informationer fra stedsanalysen til at gennemføre en vurdering af den enkelte løsning. Kort sagt vil man kunne anvende et velstruktureret hierarkisk opbygget kriterietræ til at "tælle sammen" og vurdere de forskellige kriterier kvantitativt. En løsning, der scorer godt i en sådan vurdering, vil integreret set være en god løsning i forhold til projektets definition af bæredygtig udvikling. Det viste sig imidlertid vanskeligt at opstille fornuftige og kvantificerbare indikatorer for alle kriterier, ligesom det viste sig vanskeligt at opstille et kriterietræ, hvor alt væsentligt var talt med én og kun én gang, og hvor alle indikatorerne skal aggregeres og vægtes for at værdisætte de samlende kriterier. Det stod også hurtigt klart, at en vurderingsmetode baseret på et stort antal indikatorer vil være meget tidskrævende at anvende i praksis, og at meget detaljerede vurderinger næppe er realistiske set i sammenhæng med de typisk små spildevandssystemer for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme, som projektet fokuserer på. Da arbejdsmetoden inddrager det lokale sted som udgangspunkt for vurderingerne om bæredygtighed vil prioriteringen af kriterierne desuden være forskellige fra case til case, hvilket gør det vanskeligt at etablere et entydigt kriterietræ.

Af ovenstående grunde blev ideen om at udarbejde et fast kriterietræ til brug ved multikriterie vurdering forladt, og i stedet er der ved de forskellige cases taget direkte udgangspunkt i de 8 overordnede kriterier nævnt på forrige side. Dog er der i enkelte tilfælde gjort brug af underkriterier til udbygning af kriteriet "miljøbelastning og ressourceforbrug".

Tabel 3.1.
Eksempel på hierarkisk træ til entydig kvantificerering af kriterier.

3.4 Vurderingsprincipper

Multikriterieevalueringsmetoder anvendes som antydet i afsnit 2.3 i dag i mange sammenhænge, og indenfor de seneste år er der sket en udvikling mod voksende anvendelse som værktøj til beslutningsstøtte indenfor udvikling af infrastruktur (se f.eks. Mangin & Miramond, 2000). Specielle problemer er gerne relateret til aggregering af information med henblik på at værdisætte kriterier og til prioritering af forskellige kriterier i forhold til hinanden i tilfælde, hvor lineær vægtning ikke er rimelig. I dette projekt er en meget simpel form for multikriterie evaluering benyttet. Ved valget af denne fremgangsmåde blev der indledningsvis søgt inspiration i et beslutningsstøtteredskab til udbygning af vejanlæg, der inddrager holdninger og fordele ved forskellige løsninger ved fastsættelse af vægtningen (Rehfeld & Leleur, 1998).

Et grundlæggende problem ved værdisætning er, at de anvendte kriterier er meget forskellige og ikke er direkte sammenlignelige. Dette problem er dog løst ved at værdisætte de forskellige kriterier ud fra sammenligning med et velkendt referencescenarium, f.eks.

	de eksisterende forhold på stedet (hvor spildevandet typisk ikke håndteres ordentligt), eller
	"state of the art" teknologi til spildevandshåndtering (typisk kloakering)

Der udspændes så en skala, hvor midtpunktet afspejler referencesituationens værdisætning i forhold til et givent kriterium. F.eks. har en femtrins skala været benyttet, hvor karaktererne "--", "-", "0", "+" og "++" svarer til, at løsningen er meget dårligere, dårligere, neutral, bedre eller meget bedre end referencescenariet. Karaktererne er typisk tildelt ud fra en ekspertvurdering. I de fleste tilfælde er det projektmedarbejderne, der har ageret eksperter, men det er altid søgt at underbygge værdisætningen med detaljerede oplysninger og (for de kriterier, hvor det kan lade sig gøre) beregninger samt at efterprøve den ved at inddrage flere personer.

I nogle tilfælde har der været anvendt en numerisk skala, hvor tallene på skalaen kan gives en fortolkning som ovenfor. Det har den fordel, at en samlet score kan udregnes som f.eks. en middelværdi, så forskellige løsninger kan sammenlignes på en nem måde. Men der kan også lægges en vægtning ind i beregningen af den samlede score. Sammenligningen kan igen gå på løsningernes bæredygtighed (via den samlede score), men den kan også gå på betydningen af vægtningen (og dermed forskellige persongruppers præferencer) for resultatet. For nye uafprøvede løsninger kan det f.eks. være relevant at vide, om løsningen accepteres bredt, eller om den kun scorer højt hos nogle få grupper.

Den benyttede metode til multikriterievurdering er på sin vis et forsøg på at sammenligne usammenlignelige størrelser, og den hører hjemme i et ekstremt hjørne af Figur 2.1 ved at fokusere decideret på en kvantitativ tilgang med fokus på menneskers behov. Der er imidlertid andre elementer af den benyttede arbejdsmetode, f.eks. brug af dialogværksteder til afklaring af kriterier og præferencer, der sikrer at arbejdsmetoden i sin helhed dækker alle aspekter af Figur 2.1 og dermed afspejler en afbalanceret og fleksibel definition af begrebet bæredygtighed.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |