| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser

4 Gennemgang af udvalgte cases

4.1 Oversigt over arbejdet med cases og brugen af projektets værktøjer

I projektarbejdet indgik 5 casestudier til belysning af forskellige elementer af arbejdsmetoden samt de værktøjer, der er udviklet og afprøvet i projektet. Nogle af disse casestudier er udvalgt blandt de øvrige projekter under Aktionsplanens tema 1, mens andre ikke er omfattet af Aktionsplanen. Udover disse 5 egentlige casestudier, der hver især er afrapporteret selvstændigt, har der gennem projektperioden været kontakt til mange andre projekter under Aktionsplanen, dels via deltagelse i projektstyregrupper men også på et mere uformelt plan. Disse kontakter har specielt været med til at forbedre erfaringsgrundlaget med hensyn til teknisk information om lokalt baserede håndteringssystemer.

I arbejdet med de fem egentlige casestudier er arbejdsmetoden, som er beskrevet i kapitel 3, anvendt helt eller delvist. Fokus på de enkelte delelementer har dog været meget varierende fra case til case. I Tabel 4.1 ses en oversigt over brugen af cases, herunder hvilke delelementer af den sammenhængende planlægsnings- og vurderingsmetode der understøttes og beskrives særligt i den enkelte case.

I hovedparten af de anvendte cases er der gennemført en stedsanalyse for den specifikke lokalitet. I nogle tilfælde er den foretaget meget summarisk, hvor den i andre er blevet gennemført i henhold til en tjekliste, således at udførelsen bliver særlig systematisk. Denne tjekliste er en del af den vejledning i stedsanalyse der er blevet udarbejdet sideløbende med casearbejdet, se afsnit 5.2.

Afholdelse af dialogværksteder har indgået som en væsentlig del i forbindelse med Munkesøgård, Hvissinge Vest og Det åbne land. I forbindelse med de to første cases blev der bl.a. lagt vægt på opstilling af kriterier - et arbejde, der også har foregået internt i projektgruppen på baggrund af teoretiske overvejelser.

Teknologivurderinger er blevet gennemført i samtlige cases, i forhold til de stedbundne betingelser der beskrives i stedsanalysen. Detaljeringsniveauet i disse vurderinger er dog meget varierende.

Tabel 4.1:
Oversigt over delelementer i den sammenhængende planlægnings- og vurderingsmetode, der er anvendt og uddybet i de fem casestudier.

En afsluttende vurdering (multikriterieevaluering) er ligeledes blevet gennemført i hovedparten af casestudierne. I nogle tilfælde er der ligeledes blevet gennemført en vægtning af de opstillede kriterier, hvorved forskellige aktørers præferenceprofiler bliver tilgodeset. Endeligt mundede de fleste casestudier ud i en egentlig prioritering af spildevandsløsninger for den pågældende lokalitet. Denne prioritering kunne efterfølgende danne grundlaget for et valg af løsning.

4.2 Spildevandsplanlægning i en økoby, Munkesøgård ved Roskilde

Munkesøgård er en byøkologisk bebyggelse, opført ved Trekroner i Roskilde. Forud for opførelsen er der gået flere år med diskussion og planlægning af bebyggelsen og dens udformning blandt de kommende beboere. Spildevandshåndteringen har været et centralt emne og der har været udtrykt ønsker om lokale kredsløb og genanvendelse af næringsstoffer samt om selvforvaltning. Disse ideer er dog først sent i processen blevet konkretiseret.

Trekroner området omfatter 400 ha, der er udlagt til byggeri, men endnu ikke er bebygget eller kloakeret. Området er underlagt særlige krav til grundvandsbeskyttelse, og Roskilde Amt har derfor ikke givet tilladelse til nedsivning af spildevand. Til gengæld er der givet tilladelse til udledning af renset spildevand til Himmelev bæk, der gennemskærer området og afvander til Roskilde fjord. Roskilde Amt har vurderet, at spildevandet fra Munkesøgård vil kunne leve op til de specificerede krav efter rensning i sandfilter.

Der var på forhånd foretaget analyser som udgangspunkt for opstilling af følgende tre alternativer til spildevandshåndtering i Munkesøgaard:

1. Individuelle komposttoiletter
2. Urinsorterende lavtskyllende toiletter
3. Traditionel kloakering

Dette skete uden, at beboerne havde afklaret et fælles værdigrundlag for valget af spildevandsløsning. Munkesøgård blev en case i nærværende projekt netop på baggrund af problemerne med at vurdere og vælge spildevandsløsningerne i bebyggelsen. Der blev gennemført et dialogværksted, hvor de kommende beboere fik lejlighed til at diskutere og vurdere, hvilke krav de stiller til spildevandsløsningerne. Beboerne opstillede omkring 40 forskellige krav, der blev analyseret og grupperet af værkstedslederne fra DTU under følgende 10 hovedoverskrifter:

	Økonomi
	Minimering af miljøbelastning
	Minimering af energi- og ressourceforbrug
	Sikkerhed
	Funktion
	Brug i hverdagen
	Æstetik
	Nærhed og lokalt engagement
	Helhed i systemet
	Demonstrationsværdi som forbillede

Ovenstående liste illustrerer, at spildevandshåndtering ikke kun handler om økonomi, teknik og hygiejne for de beboere, som skal leve med de tekniske løsninger. I øvrigt var det tydeligt på mødet, at beboerne havde meget forskellige opfattelser i forhol til spildevandshåndtering. Mange af "kravene" er vanskelige at fortolke og oversætte til kriterier, som kan ligge til grund for en konkret vurdering af spildevandsløsningers bæredygtighed. Materialet fra Munkesøgård blev derfor benyttet som et kvalitativt grundlag for at gennemføre projektets første multikriterievurdering af forskellige løsninger.

De tre alternative løsningsforslag nævnt ovenfor blev vurderet med udgangspunkt i fire kriterier, som i nogen grad dækker de krav, beboerne opstillede: "Økonomi", "miljø", "teknik" og "bløde værdier". Specielt det sidste kriterium er vanskeligt at vurdere, men det blev forsøgt at vurdere de tre løsninger så objektivt som muligt på baggrund af en bred diskussion i projektgruppen. Vurderingen blev gennemført i forhold til en skala fra -5 (meget dårligt) til +5 (meget godt). Efterfølgende blev der opstillet 4 fiktive grupper, der havde hver sin prioritering af de opstillede kriterier og dermed afspejlede forskellige præferenceprofiler. Præferenceprofilerne (kaldet hhv. "sort", "grøn", "grå" og "hvid") spændte fra at have meget fokus på miljø og bløde værdier til at have hovedfokus på økonomi og teknik.

Figur 4.1:
Vægtede og normaliserede scorer ved multikriterievurderingen af spildevandsløsninger i Munkesøgård.

Af Figur 4.1 fremgår det, hvorledes de 3 alternative løsningsmuligheder scorer efter vægtning af de "objektive" vurderinger af kriterier i forhold til de opstillede præferenceprofiler. Det fremgår af den gennemførte multikriterieanalyse, at den lavtskyllende og urinsorterende løsning (løsning 2) er mindst følsom i forhold til alle de opstillede præferenceprofiler, og at den samtidig samlet set har den højeste score. Derimod har komposttoiletterne fået en lav score, hvilket primært skyldes, at de er relativt dyre, og at der er et stort energiforbrug i forbindelse med ventilation og etablering af betonkældre, hvilket giver en dålig score på miljø kriteriet, se Properzi (1998) for yderligere information om dette. Det skal bemærkes, at en anden løsning, hvor kompostering kan foregå på terræn, muligvis ville medføre en anden vurdering.

Krav fra det lokale arbejdstilsyn afgjorde det endelige valg til fordel for det urinssorterende toilet - ikke på grund af analysen vist i Figur 4.1, men fordi arbejdstilsynet ikke kunne acceptere de hygiejnemæssige forhold i forbindelse med tømning af kompostbeholdere placeret i betonkældre.

Denne case er et eksempel på, at de offentlige myndigheders krav til spildevandshåndtering er vanskelige at håndtere i relation til alternative løsninger, bl.a. fordi der ikke er præcedens for at tillade større sundhedsmæssige risici i specielle tilfælde i forbindelse med forsøg eller for at opnå fordele med hensyn til andre kriterier, der indgår i definitionen af bæredygtighed. Casen viser også, at det kræver mange forhandlinger med mange forskellige myndigheder, før det er muligt at gennemføre alternative løsninger, og at det er meget svært at få rådgivning på området. Endelig viser casen, at multikriterievurdering - selv på et simpelt niveau, hvor præferenceprofiler opstilles på baggrund af kvalitative vurderinger - kan medvirke til at skabe overblik over, hvordan forskellige løsninger forholder sig til de lokale målsætninger med hensyn til bæredygtig udvikling.

Dialogværkstedet samt arbejdet med multikriterievurdering er dokumenteret i en selvstændig rapport (Gabriel & Hoffmann, 2001), der kan downloades fra projekthjemmesiden.

4.3 Byøkologiske tiltag ved planlægning af bydelen hvissinge vest i Glostrup

Hvissinge Vest er et ubebygget område i udkanten af Vestskoven i det Nordvestlige Glostrup. Området er ejet af Glostrup Kommune, der ønsker det solgt og bebygget. Ved en arkitektkonkurrence om bebyggelse af området blev der udpeget et vinderforslag, der foreslog området udstykket i fire storparceller og bebygget med ca. 200 boliger. Det er planen, at storparcellerne skal sælges til entreprenører, der skal stå for byggeri af tæt lav bebyggelse og udstykning og salg af parcelhusgrunde.

I arkitekternes konkurrenceforslag indgik nogle ’bløde’ intentioner om byøkologi samt en række løse forslag til byøkologiske tiltag (nedsivning af regnvand, genanvendelse af gråt spildevand etc.). Glostrup Kommune ønskede disse tiltag konkretiseret for ad den vej at lægge sig fast på et ambitionsniveau for de byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest.

Hedeselskabet, der blev inddraget som rådgiver til denne opgave, valgte at forsøge at bruge de værktøjer og den vurderingsmodel, der er udviklet af DTU i forbindelse med nærværende projekt, og der blev derfor aftalt et samarbejde om en afprøvning af vurderingsmetoden.

Projektet i Glostrup Kommune bygger på en stedsanalyse for Hvissinge Vest, hvor de tiltag, der var praktisk og økonomisk realisable, blev identificeret. Samtidig blev fordele og ulemper ved de enkelte tiltag opgjort, så tiltagene kunne prioriteres ud fra deres miljøeffekt, brugeraspekter og demonstrationsværdi.

Herefter skete en vurdering af de udvalgte byøkologiske tiltag. Vurderingen omfattede tiltagets performance på 8 vurderingskriterier, der blev udvalgt til lejligheden (jfr. Tabel 4.). De valgte kriterier svarer altså ikke fuldstændigt til de otte kriterier nævnt på side 26, bl.a. mangler hygiejne-kriteriet, der er specielt vigtigt ved vurdering af spildevandsløsninger men mindre vigtigt ved ved vurdering af de andre byøkologiske tiltag, der indgik i denne case. Vurderingen skete som en vurdering af tiltaget i forhold til den traditionelle løsning, "referencetiltaget". Det betød f.eks., at varmeforsyning fra et biomassefyr blev vurderet i forhold til tilslutning til det fjernvarmesystem, der ligger i området. Vurderingen af de enkelte tiltag blev dokumenteret i en kort tekst og samlet i et oversigtsskema. Tabel 4. illustrerer den gennemførte vurdering for et udsnit af de vurderede tiltag.

Tabel 4.2:
Uddrag af den sammenfattende vurdering af byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest. Tiltagene er vurderet i forhold til de tilsvarende traditionelle løsninger det pågældende sted således at --- betyder, at løsningen er meget dårligere end den tilsvarende traditionelle løsning, mens 0 og +++ indikerer, at løsningen er hhv. neutral og meget bedre end den traditionelle løsning.

Endelig blev der iværksat en bred diskussion om visioner for området og om de byøkologiske tiltags sociale aspekter. Motivationen var at lave en bedre planlægning af den nye bebyggelse og at skabe et klart beslutningsgrundlag. Således blev kommunalpolitikere, ledende teknikere, boligselskaber, grundejerforeninger samt repræsentanter for græsrodsorganisationer inddraget i prioriteringen af byøkologiske tiltag i Hvissinge Vest gennem et dialogværksted.

Dialog og samarbejde mellem forskellige aktører er et vigtigt fundament i bæredygtig udvikling. Udviklingen af et dialogværksted, der kan fungere som en bred ramme for dialog mellem de forskellige aktører og opbygning af samarbejdsrelationer er således et vigtigt element i metoden.

Resultaterne af stedsanalysen og dialogværkstedet er blevet udmøntet til handling. Dels er de byøkologiske tiltag blevet indbygget som overordnede intentioner i lokalplanen for Hvissinge Vest, og dels er der blevet stillet krav til de kommende bygherrer i det salgsmateriale, der er udarbejdet for området. Selvom visionerne for Hvissinge Vest var økologisk byggeri og projektet kun sekundært handlede om håndtering af spildevand, så har denne case medvirket til at vise og udvikle arbejdsmetodens anvendelighed og elementer. Arbejdet er dokumenteret en selvstændig rapport (Hoffmann & Gabriel, 2001), der kan downloades fra projekthjemmesiden.

4.4 Lokal håndtering af spildevand i kolonihaver

Kolonihaveforbundet har i samarbejde med det private rådgivende firma A&B Backlund Aps, samt Helev og Ballerup kommuner gennemført et projekt om afprøvning og udvikling af individuelle spildevandsløsninger i kolonihavebebyggelser. Kolonihavebebyggelser i Herlev, Ballerup og Slagelse indgår i projektet, der løber over to sæsoner. Kolonihaveprojektet er støttet af Aktionsplanen, og DTU har desuden bidraget med faglig støtte og medvirken ved afrapportering for at kunne inddrage erfaringerne af dette projekt.

I projektet er der indsamlet detaljerede brugererfaringer i kolonihaveforeninger vedrørende etablering og drift af kildesorterende toiletssystemer til særskilt opsamling af urin og fækalier uden vandskyl. Der blev installeret kildesorterende toiletter i 89 kolonihaver beliggende i Herlev, Ballerup og Slagelse. Der blev anvendt forskellige løsninger baseret på 10 forskellige toiletmodeller. Formålet med projektet var, at brugerne skulle vurdere systemet i forhold til installation, sortering, brug, rengøring, tømning og eventuelle gener, samt afprøve og demonstrere anvendelse af urin som gødningsmiddel i den enkelte have. Et bredt udsnit af aldersgrupper har deltaget i forsøget, hvilket betyder at grundlaget er repræsentativt. Brugerne i undersøgelsen har været meget positive og har haft meget få problemer, som alle er blevet løst. Både installation, rengøring og tømning af toilettet er vurderet til at være nemt. En enkelt har haft problemer med nedgravning af urinbeholderen pga. høj grundvandsstand.

Den daglige brug af toilettet er generelt uden problemer, men enkelte kvinder synes at det er svært at ramme urinskålen. Efter en tilvænningsfase var der kun to kvinder, som havde problemer. Gener i form af fluer, støj og lugt har været minimale, og brugerne har selv løst de få problemer, der er opstået. Der har været en smule lugt udendørs ved specielle vejrforhold hos fem af de brugere, der havde valgt at føre ventilationen ud gennem væggen i stedet for op gennem taget. Kun en deltager med morgenmadssted ved ventilationsrøret og en med en midlertidig løsning ville ændre rørføringen. To vurderede, at generne var så store, at de ville ændre ventilationen.

Urinen er meget koncentreret, og indholdet af næringsstoffer gør den umiddelbart velegnet til gødning. Samtidig ligger koncentrationen af tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer under grænseværdierne i slambekendtgørelsen.

Forsøget med kildesorterende toiletter i kolonihaver har været en succes og er et glimrende alternativ til traditionelle systemer. En afgørende fordel ved etablering af kildesorterende toiletter frem for kloakering er, at det er en væsentlig billigere end traditionel kloakering, og desuden spares der vand, ligesom næringsstofferne kan recirkuleres.

Projektforløbet har været præget af meget vanskelig myndighedsbehandling vedrørende håndtering af den opsamlede kildesorterede urin, der har udskudt opstarten af projektet. Blandt andet er der blevet stillet krav om hygiejnisering af den frasorterede urin. Anvendelse af urin som gødningsmiddel i den enkelte kolonihave har således ikke været mulig på grund af manglende tilladelse. Erfaringerne fra denne case viser ligesom i Munkesøgaard casen, at det er meget vanskeligt at gennemføre forsøg med alternativ spildevandshåndtering. Ved en kildesortering af spildevandsfraktionerne sker der formelt det i myndighedsbehandlingen, at flere forskellige myndigheder bliver ansvarlige, og dette gør det vanskeligt at træffe beslutninger.

Erfaringerne fra denne case peger også på, at det bør overvejes, hvorledes der fremover stilles krav til spildevandshåndtering fra kolonihaver. Regulering af spildevandsløsninger med udgangspunkt i rensekrav bremser for brugen af kildesorterende toiletter, da de i princippet ikke har nogen renseeffekt men reducerer udledningen ved at gøre forureningsproduktionen mindre.

Arbejdet er dokumenteret i en selvstændig rapport (Backlund et al., 2002), der kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside. Link findes i øvrigt også på projekthjemmesiden.

4.5 Muligheder for spildevandshåndtering på Christiansø

Denne case omhandler en opstilling og vurdering af en mulig spildevandshåndtering på Christiansø og Frederiksø, samlet kaldet Ertholmene, en lille øgruppe nordøst for Bornholm. Projektet indgår som et selvstændigt projekt under Aktionsplanens tema 1 og udspringer af et ønske fra Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) om at finde nogle alternative spildevandsløsninger til en foreslået traditionel renseløsning. Det er tilstræbt i projektarbejdet at generalisere resultaterne, således at de kan finde anvendelse i forhold til problemstillingerne vedr. kloakløse bebyggelser i almindelighed.

Metoden til planlægning og vurdering af spildevandshåndtering som beskrevet i kapitel 3 er blevet afprøvet i nærværende case. Dialogværktøjer er dog ikke blevet taget i brug, eftersom forvaltningen har skønnet at en sådan dialog ikke er nødvendig. Man har vurderet at de løsninger, der teknisk set kan etableres på Christiansø, ikke vil indvirke på øboerne i højere grad end under de eksisterende forhold. I forbindelse med øens affaldshåndtering, har Christiansø´s forvaltning til gengæld valgt at føre i dialog med øboerne, da en fremtidig effektiv affaldshåndtering vil afhænge af deres accept af systemet.

4.5.1 Indledende stedsanalyse

Den indledende stedsanalyse er baseret på et kildemateriale, der kan deles op i fire kategorier:

	Officielle juridiske papirer og planer fra Miljø- og Energiministeriet, Forsvarsministeriet og EU
	Interviews med administration og beboere på Christiansø
	Egne undersøgelser på øerne
	Eksisterende litteratur om Christiansø og om alternativ spildevandshåndtering

Den indledende stedsanalyse har peget på, at de nuværende spildevandsforhold med udledning af urenset spildevand i havnebassinet er uacceptable set i forhold til gældende lovgivning og i forhold til hygiejniske, æstetiske og miljømæssige gener. Det er imidlertid ikke helt klart hvilke krav, der fremover vil gælde for spildevandshåndteringen på øerne. På den ene side kan man argumentere for, at Christiansø er et meget specielt tilfælde med meget små mængder af spildevand, der derfor godt kan udledes til Østersøen. På den anden side kan man også se Christiansø som en principiel sag med stor demonstrationseffekt, og at det derfor vil være problematisk at tillade urenset udledning.

I Bornholms Amt har gældende praksis for mindre anlæg (få hundrede PE) været kun at stille krav om simpel mekanisk rensning. Argumentationen for disse lempelige krav er, at Østersøen er en meget åben recipient og at udledningen fra mindre anlæg ikke vil kunne forværre næringsstofforholdene i Østersøen. Lignende krav kan formentlig forventes som fremtidige krav til spildevandshåndtering på Christiansø.

At Christiansø er fredet har vidtrækkende konsekvenser for anlægsprojekter og projekter til håndtering af spildevand. Projekter bliver fordyret, da der skal træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at bygninger og infrastruktur ikke ændres. Opførelse af nye anlæg og bygninger kræver særlig tilladelse. Det er også et krav til nye anlæg, at risikoen for negative påvirkninger af dyre- og planteliv minimeres.

Den nuværende forsyning af drikkevand er meget sårbar, eftersom den er baseret på overfladevand. Det er umuligt at friholde dette overfladevand for fugle og padder. Ligeledes vil udspredning/nedsivning af spildevand på jorden medføre forurening af overfladevandet. En del steder anvendes havvand til toiletskyl, og ved dimensioneringen af systemalternativer skal der derfor tages højde for det usædvanlige saltindhold i spildevandet.

Spildevandsmængderne er opgjort til ca. 100 PE i vintersæsonen og op til 635 PE i sommersæsonen. Vinterbelastningen kan øges til 135 PE, hvis boligkapaciteten udnyttes fuldt ud. Opgjort i næringsstoffer er den årlige belastning ca. 760 kg Total-N, 200 kg Total-P og 4630 kg BOD₅. Den totale spildevandsproduktion på Christiansø er opgjort til knap 9500 m³ pr. år.

De løsninger, der normalt vælges ved etablering af alternative spildevandsanlæg, såsom rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg og kildesortering af fækalier eller urin vanskeliggøres på grund af klippegrunden og de meget begrænsede egnede arealer til genanvendelse. Den potentielle værdi af restprodukterne forringes desuden sammenlignet med værdien af restprodukter andre steder, fordi minimum 20 km søtransport kræves for at finde egnede arealer.

Der er ansat en administrator på øen, der sammen med souschefen forvalter den tekniske infrastruktur. De uformelle samtaler med beboerne peger på, at disse ikke er specielt optagede af problematikker vedr. spildevandshåndtering men generelt ønsker at passe godt på øerne og derfor kan motiveres for positive forandringer. Hytteboerne er vant til selv at håndtere spildevand og kan formodentlig nemt tilpasse sig alternative løsninger. Den store udfordring for spildevandssystemet er imidlertid de mange éndagsturister, der enten kan opfattes som en barriere for alternative systemer eller som en mulighed for at udbrede kendskabet hertil.

Den indledende stedsanalyse har mundet ud i en inddeling af Christiansø i forskellige "typeområder", der danner basis for en senere vurdering af forskellige spildevandsløsninger. Typeområderne kan inddeles i 4 overordnede områder: Tæt bebyggelse, spredt bebyggelse, hytter og offentlige toiletter.

4.5.2 Opstilling af teknologialternativer

Med udgangspunkt i en bruttoliste over alternative spildevandssystemer, er der udvalgt 6 forskellige spildevandsløsninger der har relevans for Christiansø:

1. Lang rørføring ud i Østersøen for direkte udledning af spildevandet (se Figur 4.).
2. Installation af offentlige vakuumtoiletter med bortsejling af opsamlet materiale til Bornholm.
3. Etablering af kompakt renseanlæg (Actiflo) for rensning af spildevandet.
4. Offentlige vakuumtoiletter suppleret med Actiflo-anlæg for rensning af resterende spildevand.
5. Traditionelt renseanlæg.
6. Urinopsamling fra tæt bebyggelse og offentlige toiletter samt rensning af resterende spildevand i et kompakt renseanlæg.

Hvorvidt en løsning har relevans på Christiansø, er vurderet på baggrund af den indledende stedsanalyse. De opstillede løsninger kan ikke forsvares ud fra et "grønt" synspunkt, fordi mange af de "grønne" eller økologiske værdier er blevet fravalgt. Det skyldes de specielle fysiske forhold på Christiansø, fredningsforholdene, jordbundsforholdene (klipperne), og det begrænsede areal der er til rådighed. De opstillede løsninger medfører derfor anlægs- og/eller transportarbejder i et vist omfang.

Figur 4.2:
illustration af løsning 1 med lang rørføring ud i Østersøen.

Der fulgte nu et andet trin af stedsanalysen, hvor der blev foretaget en kvantitativ vurdering af de 6 spildevandsløsninger udfra deres resulterende belastning af Østersøen med kvælstof, fosfor og organisk stof (se Tabel 4.3). Ligeledes blev der udført beregninger på et eventuelt transportbehov for slam og spildevand til Bornholm, hvilket også indgik i vurderingen af miljøkriteriet (se Tabel 4.4).

Tabel 4.3:
Belastning med N, P og BOD₅ fra de spildevandsløsninger, der indgår i projektet. Tallene er angivet i kg/år samt i rensegrad (%), udregnet i forhold til den samlede spildevandsproduktion.

* mekanisk/biologisk/kemisk rensning. + forventede krav svarer til mekanisk rensning.

Det bemærkes at 50 % af N og P (ca. 2 kg N og P / år) og 85 % af BOD₅ (ca. 607 kg BOD₅ / år) i det grå spildevand fra hytteboere og camping/båd er med-taget i ovenstående opgørelse som værende uden for det egentlige spilde-vandssystem (spredes ud i egne haver eller hældes i havnen). Således antages det, at der både under de eksisterende forhold og ved den lange rørføring sker en vis reduktion af NPO (~ 0 %, 1 % og 13 %) pga. denne diffuse afledning af gråt spildevand.

4.5.3 Multikriterievurdering

Efter at have udført en massestrømsanalyse på de opstillede spildevands-systemer blev de forskellige alternativer (heriblandt den traditionelle løsning) vurderet i forhold til de eksisterende forhold. Vurderingen blev delt op på 8 kriterier (miljø, hygiejne, drift, brug, økonomi, selvforvaltning, robusthed og demonstrationsværdi). Opstillingen af dette sæt kriterier er sket udfra et krav om helhedsorientering.

Tabel 4.4:
Samlet vurdering af de 6 principløsninger i forhold til de eksisterende forhold.

* primært en vurdering af forureningsbelastningen af Østersøen.

Opstillingen af spildevandsløsninger viste, at der med stor rimelighed kunne etableres et alternativ til den eksisterende spildevandshåndtering på Christiansø. Hovedparten af de opstillede løsninger (undtagen lang rørføring og offentlige vakuumtoiletter) vil kunne leve op til forventede udledningskrav svarende til mekanisk rensning. En løsning med en lang rørføring illustrerer meget godt det paradoksale i projektet. En direkte udledning svarer i næringsstofbelastning (N og P) til 8-10 køer´s gødningsværdi. Sammenholdes dette med overvejelser omkring Østersøens generelle forureningstilstand, er bidraget fra Christiansø forsvindende. En sådan anskuelse af den aktuelle spildevandsbelastning giver anledning til at diskutere, om etablering af en egentlig spildevandshåndtering på Christiansø overhovedet er nødvendig.

Det vurderes dog, at det ikke udfra generelle etiske overvejelser er forsvarligt at fortsætte den eksisterende udledning og håndteringspraksis. Hermed menes, at den eksisterende spildevandshåndtering på Christiansø ikke følger den generelle regulering i Danmark. De lokale hygiejniske og æstetiske problemer omkring havnen og i klipperne kan løses ved at anlægge en lang rørføring, men løsningen vil ikke reducere belastningen af Østersøen.

4.5.4 Anbefalinger

På baggrund af rapportens vurderinger blev der opstillet et antal generelle anbefalinger for det fremtidige arbejde med en spildevandsløsning på Christiansø. Fælles for de foreslåede løsninger er, at der skal tages stilling til om den eksisterende kloak skal renoveres eller fornys. Spildevandsløsninger, der tager udgangspunkt i det eksisterende kloaksystem, kræver vedligeholdelse af kloakken. Det anbefales at tage stilling til i hvilken udstrækning kloakken skal renoveres i forbindelse med indførelse af nye spildevandsløsninger.

På baggrund af besøg på Christiansø og i samarbejde med forvaltningen blev det vurderet, at der ikke er stor lokal interesse for at etablere sorterende spildevandssystemer. Desuden er det ikke muligt at genanvende frasorterede næringsstoffer på øen. Derfor kan det ikke anbefales at etablere urinsorterende spildevandssystemer på Christiansø. I stedet blev det - med henvisning til de specielle forhold (fredning, klippegrund etc.), øens placering og det minimale forureningsbidrag til Østersøen - anbefalet at søge om tilladelse til at samle og eventuelt neddele spildevandet og lede det ud via en havledning. Alternativt - såfremt der bliver stillet krav om reduktion af stofudledningen - blev det anbefalet på baggrund af en beslutning om behovet for kloakrenovering at vurdere en traditionel renseløsning i forhold til en løsning, hvor alene belastningen fra de offentlige toiletter afskæres (offentlige vakuumtoiletter).

Arbejdet er dokumenteret som en selvstændig rapport (Smith et al., 2001a), der kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside. Link findes også på projekthjemmesiden.

4.6 Vurdering af spildevandsløsninger i det åbne land – et casestudie om Hillerød kommune

Den nye spildevandsbekendtgørelse (Miljø- og Energiministeriet, 1999) stiller krav om, at afledning af spildevand fra spredt bebyggelse reguleres, så spildevandsbelastningen af vandløbene reduceres. Det betyder at en stor del af lodsejerne i det åbne land skal have etableret eller ændret deres spildevandssystem, så det lever op til bekendtgørelsens krav. Kommunerne skal udarbejde en spildevandsplan der indeholder oplysninger om spildevandshåndteringen i det åbne land og planer for at imødekomme de nye krav. I princippet kan borgerne vælge mellem selv at etablere en løsning eller at tage imod en løsning i offentligt regi, hvor der betales de normale spildevandsafgifter svarede til kloakerede områder.

På landsplan findes der ca. 348.000 ejendomme udenfor de etablerede kloakoplande, hvoraf hovedparten er spredt bebyggelse og sommerhuse (Miljøstyrelsen, 2000). For mere end 50% af ovennævnte ejendomme stilles der skærpede krav til reduktion af udledningen af organisk stof, fosfor og kvælstof på ammonium-form.

I nærværende case, tages der udgangspunkt i et delområde af det åbne land i Hillerød kommune. Dette er sket i samarbejde med Hillerød kommune og Hedeselskabet.

4.6.1 Den indledende stedsanalyse

Der blev gennemført en indledende analyse af den konkrete problemstilling, der groft fastlagde det aktuelle behov samt fysiske, miljømæssige, tekniske og sociale betingelser for spildevandshåndteringen. Den indledende stedsanalyse blev udført med udgangspunkt i et udkast til vejledning i stedsanalyse. Dette udkast blev løbende revideret sideløbende med casearbejdet.

Et optimalt valg af løsning for en ejendom i det åbne land forudsætter en grundig kortlægning af begrænsninger og muligheder på den pågældende lokalitet (stedsanalyse) samt at der skabes dialog med borgerne om grundlaget for valg af løsning. Herefter skal der følge en objektiv vurdering af en bred vifte af mulige spildevandssystemer. I det konkrete område af Hillerød kommune gav stedsanalysen bl.a. en indikation af at såvel jordbunds- som grundvandsforhold gjorde at nedsivning ikke var en rimelig løsning. Disse forhold gjorde også, at nedsivningsanlæg ikke blev foreslået for nogle af de udpegede ejendomme.

Et dialogværksted gennemført i et (andet) delområde af Hillerød kommune gav værdifuld information om borgernes præferencer mht. valg af spildevandsløsning. På baggrund af dette værksted blev der opstillet 2 forskellige præferenceprofiler, der blev anvendt til at vurdere de forskellige løsninger på ejendomsniveau. Profil 1 tegner billedet af en lodsejer, der prioriterer selvforvaltning, robusthed og demonstrationsværdi i løsningen højt. Profil 2 tegner billedet af en lodsejer, der prioriterer hygiejne-, drifts- og brugsaspekter af en løsning højt. Dialogværkstedet blev gennemført med udgangspunkt i et udkast til Dialogværksted – inspiration til dialog (se afsnit 5.3), der ligeledes blev revideret løbende.

4.6.2 Opstilling af bruttoliste

Som udgangspunkt for at opstille alternative løsningsmuligheder blev der udarbejdet en bruttoliste, der skitserer en bred vifte af lokale systemer til håndtering af spildevand. Som det fremgår af Figur 4.3 er der taget udgangspunkt i 3 kategorier af sortering ved opstilling af mulige spildevandsløsninger. Ingen sortering betyder at der ikke er gjort noget for at adskille toiletspildevandet fra den øvrige spildevandsstrøm. Ved Urinsortering fjernes urinen fra spildevandsstrømmen med henblik på genanvendelse. Hermed vil et urinsorterende toilet, der er installeret for vandbesparelsens skyld og hvor urinen efter toilettet igen ledes sammen med det øvrige spildevand, ikke figurere i denne kategori.

Se her!

Figur 4.3:
Bruttoliste over spildevandsløsninger

Ved Urin- og fækaliesortering frasorteres urin og fækalier den øvrige spildevandsstrøm, der herefter benævnes gråt spildevand. Urinen og fækalier kan opsamles hver for sig eller i den samme tank. Urinen frasorteres som regel med henblik på genanvendelse. Fækalierne kan efterbehandles eller transporteres væk og behandles et andet sted (f.eks. på konventionelt renseanlæg) end den øvrige spildevandsstrøm. Spildevandsløsningerne opstilles på baggrund af Figur 4. ved at vælge en sorteringskategori og derefter kombinere toilettype og rensetiltag.

4.6.3 Vurdering og opstilling af løsninger

Resultaterne fra den indledende stedsanalyse blev anvendt til at vurdere, hvilke af de opstillede løsninger i bruttolisten, der er mest relevante i relation til den pågældende lokalitet, det åbne land i Hillerød kommune. Hver løsning vurderes mht. om den er:

	mulig (ingen uoverensstemmelser mellem sted og løsningens betingelser).
	måske mulig (ingen principielle uoverensstemmelser men enkelte uafklarede punkter som f.eks. afsætningsmuligheder for urin).
	ikke mulig (alvorlige uoverensstemmelser mellem sted og løsningens betingelser, f.eks. nedsivning af spildevand i ikke nedsivningsegnet undergrund).

På baggrund af denne vurdering blev der udvalgt et antal løsninger, som blev undersøgt mere detaljeret.