| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser

5 Formidling af værktøjer

5.1 Projektets web-site på internettet

For at sikre en optimal formidling af projektets resultater er der blevet udarbejdet en hjemmeside på internettet (www.er.dtu.dk/projects/kloaklose), hvor projektets slutprodukter er præsenteret under ét, en slags elektronisk hovedrapport.

Hjemmesiden består af en forside, hvorfra det er muligt at blive sendt til 6 undersider med følgende indhold (se iøvrigt Figur 5.3):

1. Om projektet
2. Vejledning i stedsanalyse
3. Dialogværksted – inspiration til dialog
4. Teknologisk informationsværktøj
5. Casestudier
6. Rapport til Miljøstyrelsen

Der er direkte links mellem de enkelte slutprodukter (via en topbjælke) ligesom det er muligt at hoppe tilbage til forsiden (via link nederst i den venstre menu).

Nedenfor beskrives punkterne 2-5 hver for sig. For yderligere detaljer henvises til hjemmesiden.

5.2 Vejledning i stedsanalyse

Det overordnede formål med denne vejledning er at støtte udarbejdelsen af en stedanalyse i forbindelse med konkrete projekter, hvor spildevandsproblemer skal løses. Stedsanalysen skal sikre, at specifikke forhold vedrørende det konkrete sted indgår i opstillingen af løsningsforslag samt i vurderingen af, hvilke løsninger der er egnede på det pågældende sted. Vejledningen er bygget op med følgende afsnit:

	Generelt om planlægning og stedsanalyse
	Tjekliste til stedsanalyse ved nye spildevandsanlæg
	Arbejdsbeskrivelse til tjekliste
	Eksempler på stedsanalyse (Christiansø og Det åbne land)
	Planlægning af stedsanalyse
	Metoder til vidensindsamling
	Afslutning
	Referencer og anden litteratur

Det konkrete formål med vejledningen er at guide planlæggere gennem udførelsen af en stedsanalyse, at opfordre erfarne planlæggere til at arbejde bevidst med stedsanalyse og valg af teknologi, samt at inspirere til nytænkning inden for spildevandsplanlægning. Stedsanalysen er udarbejdet til at støtte planlægning af spildevandshåndtering for ejendomme, der står overfor at opgradere deres spildevandssystem, f.eks. i det åbne land eller i kolonihaver, samt nybyggeri, hvor man overvejer alternativer til central spildevandshåndtering.

Figur 5.1:
Tjekliste over information, som kan have betydning i en konkret planlægningssituation.

Det bærende element i vejledningen er en tjekliste (se Figur 5.1) over forskellige former for information om den konkrete planlægningssituation. Disse informationer er erfaringsmæssigt hensigtsmæssige at råde over for at kunne vurdere, hvilke løsninger der er egnede på netop dette sted. Vejledningen indeholder desuden anvisninger på, hvordan denne information kan tilvejebringes. Figur 5.2 viser eksempler på, hvordan anvisningerne i tjeklisten er opdelt i "hvad" det er der undersøges, "hvorfor" dette bør undersøges og "hvordan" undersøgelsen kan tilrettelægges.

Endelig indeholder vejledningen eksempler på anvendelse af stedsanalyser samt en diskussion af, hvordan stedsanalyse kan indgå i planlægningsprocesser, og hvilke metoder der iøvrigt kan anvendes til vidensindsamling.

Vejledningen er udviklet til at støtte udarbejdelsen af stedsanalyser, der er tilpasset det konkrete behov og ambitionsniveau. Den er ikke tænkt som én færdig opskrift på, hvordan man udarbejder en stedsanalyse. Forskellige lokaliteter og projekter er i sagens natur forskellige, og stedsanalysens rolle i planlægningsprocessen kan også være forskellig: Stedsanalyser kan laves før der skitseres nogle løsninger, med det sigte at udelukke nogle løsninger på forhånd, eller den kan bruges senere i processen til at efterprøve om en given løsning er velegnet i en given sammenhæng.

Mængde og sammensætning af spildevand Hvad: Beskrivelse af den spildevandsbelastning som anlægget skal kunne håndtere.  Hvorfor: Mængden af spildevand kan have betydning for hvilke typer anlæg, der kan anvendes. Sammensætningen af spildevandet har sammen med rensekravene for recipienterne betydning for hvilke typer anlæg, der kan anvendes.  Hvordan: Mængden og sammensætningen af spildevandet kan fremgå af den kommunale spildevandsplan. Kendes mængderne ikke, må man regne sig frem til dem på baggrund af oplysninger om antal beboere, anvendelsen af boligen, regnvandsstilledning og eventuelle virksomheder. Antallet af beboere vil typisk kunne findes i den kommunale befolkningsprognose. Til beregning af spildevandets sammensætning kan det Teknologiske informationsværktøj anvendes. Ønsker man at undersøge spildevandets sammensætning, kan man bede et laboratorium om at analysere en prøve af spildevandet for de ønskede parametre. Man kan, teoretisk set, også udspørge beboerne om deres brug af sæbe, vaskepulver, medicin m.m. Det sidste stiller store krav til information om indholdet af stoffer i de anvendte produkter. Denne fremgangsmåde forsøges anvendt i projektet ’Undersøgelse af lokal håndtering af gråt spildevand’ under aktionsplanens tema 4. Brugerne Hvad: Beskrivelse af hvilke brugere anlægget skal betjene, hvilke teknologiske præferencer disse brugere har, og hvilken beslutningskompetence de har.  Hvorfor: Brugernes livsstil og teknologiske præferencer har betydning for hvilke kvaliteter ved anlægget, de vil foretrække. Af hensyn til beslutningsprocessen er det vigtigt at få afklaret, hvem der har hvilken beslutningskompetence. Især hvis brugerne ikke har den endelige beslutningskompetence.  Hvordan: Dialogværksteder, spørgeskemaundersøgelser eller interviews kan bruges til at kortlægge antallet af brugere og til at afdække aktørernes præferencer (jfr. Dialogværksted – inspiration til dialog).

Figur 5.2.
To eksempler på uddybningen af tjeklistens elementer, hhv. "Mængder og sammensætning af spildevand" under kategorien "Miljømæssige forhold" og "Brugerne" under kategorien "Aktørbaserede elementer", jf. Figur 5.1.

Stedsanalyser kan også laves for områder af forskellig størrelse, hvor detaljeringsgraden kan stige jo mindre områder, der søges beskrevet. Endelig kan stedsanalyser bruges som grundlag for at iværksætte debat om det pågældende sted og dets udvikling. Således kan præferencer og givne opfattelser ændres i processen.

De primære brugere af vejledningen er kommunale spildevandsplanlæggere og deres rådgivere. Desuden kan NGO´er ,beboere m.fl. også have glæde af at læse vejledningen, for bedre at kunne deltage i spildevandsplanlægningen for deres område. Tankegangen bag stedsanalysen er universel, i den forstand at det også er vigtigt at tage udgangspunkt i de lokale betingelser inden for andre sektorer som f.eks. affaldshåndtering, naturpleje, bygningsbevarelse, fredning m.m. Derfor kan interessen for vejledningen være bredere end den gruppe brugere, som den i første omgang er skrevet til.

Vejledningen er ikke en lærebog i etablering af spildevandsanlæg eller udarbej-delse af spildevandsplaner. For tekniske informationer om forskellige spilde-vandsløsninger og deres komponenter henvises der ligeledes til TEKINFO (www.tekinfo.dk), det web-baserede informationsværktøj.

5.3 Dialogværksteder – inspiration til dialog

Dialogværksteder kan skabe rammer for en frugtbar og struktureret dialog mellem de forskellige aktører, når etablering af kommende spildevandsanlæg skal diskuteres, eller der skal ske ændringer på anden vis. Dialogværkstedet skal sikre, at centrale aktører inddrages således at den viden og de opfattelser og ønsker, som aktørerne ligger inde med, kommer med i vurderingen af de kommende løsninger på spildevandsproblemet. Samtidig kan værkstedet kvalificere deltagerne og skabe dialog som et grundlag for det videre samarbejde.

Man kan bruge dialogværksteder i mange forskellige sammenhænge - i helhedsorienteret byfornyelse, i byplanlægning, i udvikling af ældrepolitik, til at styrke det sociale liv i lokalområdet, til organisationsudvikling på arbejdspladsen eller i institutionen etc. Værkstederne kan være en fin indgang både til diskussion af helt nye løsninger og ved omstilling af de eksisterende løsninger.

Mange forskellige aktører er mere eller mindre involveret direkte i planlægningen og håndteringen af spildevand i Danmark. I den nuværende praksis er der en skarp opdeling mellem brugere på den ene side og beslutningstagere og eksperter på den anden. Den mest almindelige kommunikation foregår ved information fra eksperter til brugerne og ’klager’ over fejl fra brugere til eksperter. Denne opdeling er nok mindre udtalt i det åbne land, hvor der er tradition for, at brugerne i højere grad selv håndterer dele af infrastrukturen som for eksempel deres eget spildevand.

Den skarpe rollefordeling er ikke hensigtsmæssig i forhold til decentrale anlæg, der ofte er sårbare overfor misbrug eller forkert drift. For eksempel vil de biologiske processer i et mindre anlæg være sårbare overfor klor, rengøringsmidler, stoffer til hårfarve, fedt eller store udsving i antallet af brugere. Brugerne og deres kendskab og ansvar for anlægget er derfor afgørende.

Der er i forbindelse med projektet blevet udarbejdet et notat, der kan inspirere til afholdelse af dialogværksteder. Notatet fokuserer på spildevandshåndtering i det åbne land og i kloakløse bebyggelser og er bygget op med følgende afsnit:

	Planlæg gennem dialog
	Dialog og dialogværksteder?
	Eksempler på dialogværksteder
	Perspektiver og faldgruber
	Hvordan dialogværksteder?
	Planlægning af dialogværksteder
	Baggrund for særlig interesserede

Dialogværksteder sætter fokus på dialogen som et væsentligt input til beslutningsprocessen og skaber konkrete rammer for at borgere, driftsfolk, teknikere og politikere mødes i en ligeværdig dialog, hvor de kan udveksle opfattelser, diskutere værdier og kriterier og skabe grundlag for beslutninger. Desuden kan dialogværksteder fremme lokale læreprocesser, hvor aktørerne kan udvikle fælles ideer, øge deres viden og reflektere og udvikle deres opfattelser.

Bemærk at dialogværkstederne ikke er et forum for at tage endelige beslutninger, men at de giver værdifulde input til beslutningerne – skaber et grundlag for beslutningerne – hvad enten disse tages af amtslige, kommunale eller lokale aktører. Værkstederne kan ses som et redskab til at afdække de forskellige aktørers holdninger, prioriteringer af værdier, visioner om den fremtidige spildevandshåndtering m.m. Værkstederne kan også være med til at skabe konsensus om vurderingskriterier eller løsningsmuligheder.

Vejledningen rummer eksempler fra tre vidt forskellige dialogværksteder: Et værksted med borgere i det åbne land, et værksted med interessenter i en økoby og endeligt et værksted for ’eksperter’ i spildevandsplanlægning. De tre eksempler er med til at illustrere spændvidden i værkstedmetoden.

Værkstederne kræver en grundig forberedelse, de væsentligste elementer i denne forberedelse er forsøgt beskrevet i vejledningen, herunder i en tjekliste. Det er vigtigt, at man fra initiativtagernes side gør sig klart, at deltagerne i værkstedet er en af de faktorer, der er afgørende for, om det bliver en succes. Deltagerne skal udvælges med omhu og det skal sikres, at de rent faktisk deltager aktivt i værkstedet. Det er vigtigt, at deltagerne har ’et åbent sind’. Hvis der er mange personer med meget fastlåste meninger til stede er der risiko for, at værkstedet ikke giver noget udbytte.

Man vil ofte veksle mellem faser i værkstedet, hvor deltagerne arbejder enkeltvis, faser hvor deltagerne arbejder i grupper, og plenum. Et afgørende moment er de spilleregler for dialog, som er gengivet i vejledningen. Disse er med til at sikre, at alle deltagernes synspunkter kommer frem. En dygtig værkstedsledelse vil gennem spillereglerne kunne få udnyttet deltagernes potentiale mest muligt. Også i forhold til dialogværksteders ledelse har erfaring stor betydning. Derfor anbefaler vejledningen, at de lokale initiativtagere kontakter en erfaren værkstedsleder, der kan deltage i planlægningen. Dialogværkstedet er en meget fleksibel arbejdsform, og blot nogle af teknikkerne herfra kan medvirke til et stort løft at traditionelle borgermøder. Da spillereglerne i dialogværksteder ligner spillereglerne i "fremtidsværksteder" meget, kan erfaringerne fra fremtidsværksteder også bruges i forhold til dialogværksteder.

Dialogværksteder kan som al anden borgerinddragelse misbruges til at legitimere beslutninger. En af de faldgruber, man ofte kan falde i, er manglende opfølgning på værkstedet. På et værksted kan man nå mange og store resultater. Det er vigtigt at disse resultater anvendes i den videre proces. Som regel vil man have brug for en efterfølgende løbende dialog med deltagerne i en kommunikativ planlægningsproces.

Skiftet fra en mere rationalistisk planlægningstradition til en mere kommunikativ planlægning gælder langt fra kun det spildevandstekniske område i Danmark. Diskussionen af nye former for planlægning og nye planlæggerroller føres i det meste af Europa, blandt andet i forbindelse med planlægningen af en bæredygtig udvikling, herunder lokal Agenda 21 arbejdet. Der har da også allerede nu været en bred interesse for vejledningen. Baggrunden for udviklingen af dialogværkstedet som metode er beskrevet i et særligt afsnit i vejledningen, der også beskriver planlæggerens nye rolle.

Fremtidens planlægger får en afgørende rolle som formidler af dialog. De nye opgaver kan opsummeres som:

	At identificere og støtte netværk og nye fora og dermed styrke såvel den enkelte aktør, som muligheden for at nå fælles mål
	At være fødselshjælper for nye initiativer og perspektiver
	At skabe dialog og samarbejde mellem meget forskellige aktører med forskellige mål, organiseringer, ressourcer og arbejdsmåder
	At forankre initiativer og samarbejder for eksempel i nye organiseringer eller læreprocesser
	At være kritisk ven og insistere på professionalisme og kvalitet i dialogen.

Det svære består i at balancere mellem rollen som ’mikrofonholder’ og rollen som den bedrevidende ekspert, der prioriterer egne løsninger. Vi taler om den kritiske ven - der på en gang kan være loyal overfor de lokale aktører og støtte deres arbejde og samtidig kan træde et skridt tilbage og stille de kritiske spørgsmål, der kan sikre kvalitet i arbejdet.

Håbet er, at vejledningen kan inspirere den ny tids planlæggere til at gennemføre planlægningen af håndtering af spildevand i en tæt dialog med de relevante aktører, ikke mindst de kommende brugere af anlægget. Vejledningen vil endvidere være en god støtte ved planlægning og gennemførelse af dialogværksteder.

5.4 Teknologisk informationsværktøj

Der er i projektet arbejdet på at udvikle et teknologisk informationsværktøj (kaldet TEKINFO), der sigter på at give et samlet overblik over de teknologiske muligheder og en systematisk indføring i systemernes funktion.

Håndteringssystemerne i TEKINFO vil omfatte teknologier, der kan anvendes til håndtering af fast organisk køkkenaffald, urin og fækalier samt det grå spildevand fra køkken, bad og vask. Fækalie- og urindelen kan indeholde skyllevand eller opsamles tørt i et komposttoilet med eller uden urinopsamling. Lovgivningen er i dag indrettet på konventionel spildevandshåndtering, og det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at ændre på den gældende lovgivning for at indføre alternative teknologier. Dette kræver typisk omfattende vurderinger af de sundhedsmæssige konsekvenser, hvilket ikke er gennemført i dette projekt. Ved udvælgelse af løsninger, der er medtaget i TEKINFO, er der derfor ikke taget hensyn til, om de behandlede affaldsprodukter opfylder den gældende lovgivning, da værktøjet bl.a. beskiver løsningernes potentialer med henblik på at tegne perspektiver for fremtiden.

Håndteringssystemet i sin helhed omfatter både opsamling, transport, behandling og bortskaffelse af spildevand og relateret affald. Systemafgrænsningen i TEKINFO (arbejdsfeltet) er lagt, så det kun omfatter den del af håndteringssystemet, som ligger indenfor eller i umiddelbar nærhed af det lokale sted, og som er mest relevant i en lokal sammenhæng.

Den grundlæggende information er lagret i en elektronisk database og formidles som internet-baserede datablade. Informationsværktøjet skal levere informationen, der kan være med til at danne grundlag for beslutninger som tages af brugere, bygherrer, rådgivere, grønne organisationer, amter og kommuner. Værktøjet indeholder ved projektets afslutning kun information om nogle få løsninger, der er blevet arbejdet med i projektet, og det skal i den nuværende form ikke opfattes som et fyldestgørende katalog. Der vil dog efterfølgende blive arbejdet på at videreudvikle dette værktøj og indlægge mere information. I udviklingen af informationsværktøjet er der sigtet på at det skal kunne opfylde følgende krav:

	Værktøjet beskriver og kvantificerer de tekniske parametre, der skal anvendes som beregningsgrundlag for en vurdering og prioritering, herunder fjernelsen af suspenderet stof, organisk stof og næringssalte, samt giver et økonomisk overslag ved anlæg og drift. Ligeledes gives der, hvor muligt, information vedr. de øvrige vurderingskriterier, der er opstillet i projektet.
	Værktøjet er baseret på en beskrivelse af komponenter, der anvendes til opstilling af hhv. processer og systemer (se afsnit 5.4.1). Det er ikke et designværktøj, så det er kun muligt at vælge foruddefinerede systemer.
	For at lette brugen af informationsværktøjet, er der mere end én indgang til at søge informationer om komponenter. I selve kataloget struktureres denne information efter komponenternes funktion og med en alfabetisk opdeling.

5.4.1 Informationsværktøjets opbygning

Figur 5.3 viser en indgangsbilledet for TEKINFO. Informationsværktøjet er inddelt i en række overordnede punkter placeret i en topmenu.

Velkommen indeholder en generel velkomst til sitet samt en brugervejledning, og grundlag beskriver grundlaget for værktøjet samt det anvendte datagrundlag for teknologivurderingen.

Komponenter giver mulighed for at vælge en komponent (f.eks. et rodzone-bassin), ud fra en opstilling af komponenter i alfabetisk rækkefølge eller inddelt i grupper efter de fysiske principper for funktion (se Figur 5.6). Når en komponent er valgt, åbner en ny side op med information om den pågældende komponent efter følgende struktur:

	Beskrivelse
	Massebalancer
	Miljøbelastning og ressourceforbrug
	Økonomi
	Hygiejne og sikkerhed
	Drift og vedligehold
	Brug og rengøring
	Lokal udvikling
	Robusthed og fleksibilitet

Figur 5.3.
Indgangsbillede til TEKINFO (www.tekinfo.dk).
   

Opsamling	Transport/lagring	Behandling	Bortskaffelse
Toilet Bad Håndvask Køkkenvask Vaskemaskine	Transport Rør Lastbil Jord Lagring	Separation Neddeling Blanding Reaktion Omsætning	Spredning Deponering Genanvendelse

Figur 5.4:
Inddeling af komponenterne after fysisk princip for funktion.

Processer (giver mulighed for at vælge en proces (f.eks. et biologisk sandfilter), udfra funktionsprincip eller en opstilling i alfabetisk rækkefølge). En proces er en kombination af komponenter således at én spildevandstrøm kan håndteres fra opsamling til bortskaffelse. Beskrivelserne af procesdiagrammerne, omfatter bl.a.: relationer mellem indgående komponenter, massebalance for stoffer (indløb og emissioner på flydende form, fast form og gasform), energiforbrug, potentiale for recirkulering af næringsstoffer og økonomi.

Systemer (giver mulighed for at vælge et system). Et system er en kombination af processer, der muliggør at alle spildevandsstrømme fra en husholdning kan håndteres fra opsamling til bortskaffelse. Dette punkt vil som udgangspunkt ikke blive medtaget i den første version af TEKINFO, der færdiggøres indenfor rammerne af dette projekt, men et eksempel er medtaget nedenfor for at illustrere perspektivet.

5.4.2 Eksempler på komponenter, proces- og systemdiagrammer

Enhver håndtering af affald er opbygget af en række komponenter, såsom samletanke, tankvogne, biogasreaktore, lagertanke osv. Et eksempel på en komponent kan ses på Figur 5.5.

Figur 5.5:
Eksempel på komponenten "Rodzonebassin"

De enkelte komponenter kan sammensættes til et procesdiagram, der beskriver håndteringen af en given stofstrøm. Et eksempel er håndteringen af husholdningsspildevand i et rodzoneanlæg som vist på Figur 5.6. Urin samt fæces og gråt spildevand håndteres i dette tilfælde samlet. Det bemærkes, at spildevandet først skal gennem en septiktank, inden det ledes til rodzonebassinet. Septiktanken kan i øvrigt i lighed med de øvrige komponenter findes som selvstændig komponent i TEKINFO.

Figur 5.6:
Procesdiagram for håndteringen af husholdningsspildevand i et rodzoneanlæg. (Et rodzonebassin er en komponent i et rodzoneanlæg, som også indeholder andre komponenter).

Urinen opsamles i en samletank og køres bort med en tankvogn for opbevaring i en lagertank og efterfølgende markudspredning. Fæces og gråt spildevand ledes samlet til en septiktank. Slammet fra septiktanken transporteres med tankvogn til et renseanlæg, og det efterbehandlede slam markudspredes. Efter septiktanken ledes spildevandet til et rodzonebassin, hvorefter det udledes til en recipient. Denne delproces (den midterste på Figur 5.) svarer til processen, der er vist på Figur 5..

Figur 5.7:
Systemdiagram for håndtering af urin samt fæces og gråt spildevand.

Detaljeringsgraden af oplysningerne i TEKINFO er tilstrækkelig til at give et overblik over de enkelte komponenter og processer samt de oplysninger, der er nødvendige for en indbyrdes vurdering af håndteringsløsninger. For overskuelighedens skyld er det muligt at få oplysninger om processer i de enkelte komponenter og om stofstrømme mellem kompoenenter ved at klikke på hhv. komponenter og stofstrømme på proces- og systemdiagrammerne.

Ovenstående struktur for det teknologiske informationsværktøj og løsningen med en databasebaseret hjemmeside er valgt for at sikre at informationer vedr. de enkelte komponenter/processer/systemer nemt kan opdateres i takt med at vidensniveauet øges i de kommende år.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |