| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser

6 Opsamling og perspektivering

6.1 Opsamling fra casestudierne

Casestudier har været en central del af projektet. Her er metoderne blevet afprøvet og videreudviklet. Hovedresultaterne fra casestudierne gennemgås her som en indledning til den egentlige diskussion.

Munkesøgård illustrerer en vigtig planlægningssituation, hvor arbejdsmetoden skal kunne anvendes. Casen har bidraget til delelementer af en stedsanalyse og en afprøvning af dialogværksteder som metode til dialog. De kommende beboere har under dialogværkstedet opstillet en række ønsker og krav, der har fungeret som udgangspunkt for projektets diskussion af vurderingskriterier. Multikriterievurderingen er her blevet afprøvet som en interessant mulighed for at afveje fordele og ulemper ved forskellige løsninger og dermed skabe en sammenligningsgrundlag.

Hvissinge Vest casen har tjent som en første afprøvning i praksis af principperne i arbejdsmetoden. Afprøvningen har været en succes. Arbejdet med at gennemføre vurderinger har været overskueligt, og de beslutninger, der er truffet er velargumenterede og truffet på et gennemskueligt og oplyst grundlag. Casen viser, at den anvendte arbejdsmetode har en bredere relevans end kun i forhold til spildevand. Caserapporten indeholder forslag til udvikling af vurderingsmetoden og dens delelementer på baggrund af erfaringerne fra Hvissinge Vest.

Kolonihave casen har i forbindelse med installation af et stort antal kildesorterende toiletsystemer givet indsigt med brugernes vurdering af forhold som installation, brug, rengøring og tømning. Til gengæld blev afprøvning og demonstration af anvendelse af uring som gødningsmiddel i kolonihaver først udskudt og siden umuliggjort på grund af en meget vanskelig myndighedsbehandling. Analyser af den opsamlede urin viste dog, at urinen indeholder lave koncentrationer af tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer. Erfaringerne fra denne case viser endvidere, at regulering af spildevand med udgangspunkt i rensekrav bremser for brugen af kildesorteredne toiletsystemer.

Christiansø repræsenterer en meget atypisk planlægningssituation. Opstilling, udvælgelse og vurdering af alternative spildevandsløsninger på Christiansø tager udgangspunkt i de lokale forhold på øen – en illustration af at gennemførelsen af en detaljeret stedsanalyse kan være et særdeles værdifuldt og nødvendigt redskab. I casen er dialogværktøjer ikke blevet taget i brug, da man har skønnet, at en detaljeret dialog med beboerne på Christiansø ikke var nødvendig for at kunne opstille og vurdere forskellige spildevandssystemer.

Udgangspunktet for projektet har været et mål om at udvikle en planlægnings- og vurderingsmetode til løsning af spildevandsproblemer i områder uden kloakering i traditionel forstand. Derfor er casen vedr. vurdering af spildevandsløsninger i det åbne land en meget central case. Projektet i Hillerød kommune har demonstreret, at lodsejerne med succes kan inddrages i en diskussion af spildevandsløsninger i det åbne land. Borgerinddragelsen forudsætter en grundig kortlægning af muligheder og begrænsninger (stedsanalyse) og en fordomsfri vurdering af en bred vifte af mulige spildevandsløsninger. Den i casen skitserede planlægningssituation, eksemplificeret ved delområder af Hillerød kommune, er identisk med den forestående regulering af et stort antal ejendomme i det åbne land i Danmark. De resultater der er afrapporteret i denne case kan umiddelbart anvendes som et grundlag for den spildevandsregulering som kommuner og amter er ved at gennemføre for det åbne land.

6.2 Relation til andre initiativer på området

Projektet har fungeret i at godt samspil med andre projekter inden for Aktionsplanens tema 1, tema 2 og tema 3. Arbejdet med dialogværksteder har for eksempel inspireret projekter under tema 2 og 3. Projektet her har også i vid udstrækning kunne anvende resultater fra de øvrige projekter under Aktionsplanen, for eksempel bygger en del af oplysningerne og vurderingerne i det teknologiske informationsværktøj på arbejdet i andre projekter under Aktionsplanen. Vi har i projektet konstateret, at der er et stort behov for at få en systematiseret opsamling på erfaringerne med alternativ spildevandshåndtering. I forhold til, hvor meget viden, der findes tilgængelig vedrørende centrale spildevandsrensningsanlæg, er den tilgængelige viden om de små alternative anlæg ganske sparsom. Der er både behov for at få en overordnet forståelse for samspillet mellem de enkelte elementer i disse anlæg, og behov for at indsamle data om rensegrader m.m. Flere af teknologierne er under fortsat udvikling, og en modning af flere teknologier har kunnet konstateres i løbet af projektperioden.

Forskningsområdet er meget aktuelt, også internationalt. Det kan blandt andet illustreres ved den store opmærksomhed, der er blevet internationale præsentationer af delresultater fra projektet til del. Dette har givet anledning til artikler i internationalt anerkendte forskningstidsskrifter, oplæg ved internationale konferencer m.v. Desuden har projektdeltagerne medvirket ved etablering af en international specialistgruppe vedr. bæredygtig spildevandshåndtering (eng: sustainable sanitation) under International Water Association (IWA).

6.3 Lovgivningsmæssige barrierer

Det er i projektet konstateret, at den eksisterende lovgivning til dels er en barriere for udførelse af forsøg med alternativ spildevandshåndtering, i dette tilfælde metoder til urin- og fækaliehåndtering i decentrale løsninger. Det er der en naturlig grund til, for lovgivning såvel som håndteringssystemer har –hidtil med stor succes - været indrettet på at forhindre, at mennesker kommer i kontakt med spildevand og derved bliver syge (se også afsnit 2.3). Det er fortsat meget væsentligt at begrænse de sundhedsmæssige risici ved spildevandshåndtering. I princippet vil de fleste former for alternativ decentral spildevandshåndtering imidlertid medføre en øget sandsynlighed for infektion af mennesker – specielt hvis der er tale om uafprøvede forsøgsanlæg. Udforringen består derfor i at sikre, at den forøgede sundhedsmæssige risiko er så lille, at den kan accepteres på grund af de andre fordele, der kan opnås ved en alternativ spildevandshåndtering. Sådanne afvejninger er ikke lette at gennemføre indenfor rammerne af en lovgivning, der er baseret på faste regler for at hindre, at mennesker kommer i kontakt med spildevand.

Sundhedsrisikoen ved alternativ spildevandshåndtering må også ses i forhold til andre risici af lignende art, som i dag accepteres. For eksempel er det tankevækkende, at lovgivningen vedrørende håndtering af affald/spildevand, der potentielt kan indeholde sygdomskim, er meget forskellig for landbrug og husholdninger: I dag tillades udspredning af gylle på landbrugsarealer, selvom et meget stort antal mennesker potentielt udsættes for smitte, mens udspredning af humanurin kun tillades efter en i praksis kompliceret og urealistisk dyr forbehandling, selv om det kun er et meget begrænset antal mennesker, der potentielt udsættes for smitte. Koloniohaver er et typisk eksempel, hvor risikoen kan begrænses på grund af det lille antal mennesker, der reelt vil blive udsat for smitte, og hvor kolonihavens ejer endvidere har mulighed for selv at begrænse risikoen via sin omgang med urinen.

Det kan ikke anbefales ukritisk at fremme større udbredelse af alternative former for spildevandshåndtering, før de er gennemtestet i forsøg. På den anden side må det også konstateres, at en enklere adgang til dispensation i forbindelse med kontrollerede forsøg med alternativ spildevandshåndtering er nødvendig for den videre udvikling – ellers forbliver situationen fastlåst.

6.4 Perspektiver for det videre arbejde

Projektet har givet en række resultater, men har samtidigt sat fokus på en række væsentlige spørgsmål:

Hvor detaljerede kriterier skal man arbejde med?

Der er opstillet 8 grundlæggende kriterier i projektet:

	Ressourceforbrug og miljøbelastning
	Hygiejne og sikkerhed
	Drift og vedligeholdelse
	Brug og renholdning
	Økonomi
	Selvforvaltning
	Robusthed
	Demonstrationsværdi

Disse kriterier har dannet grundlag for arbejdet med vurderinger i de fleste af casestudierne. Sandsynligvis kunne anvendelsen af multikriterievurdering videreudvikles gennem en yderligere opsplitning af de otte kriterier. Der er arbejdet en hel del med et mere detaljeret kriterietræ, men færdigudviklingen af dette kræver mange ressourcer og en afprøvning i flere casestudier.

Et særligt problem er knyttet til værdisætning af kriterierne, der i mange tilfælde har været nødvendige at gennemføre som ekspertvurderinger. Man kunne i forbindelse med vurderingen af "miljøbelastning og ressourceforbrug" i højere grad inddrage livscyklusvurderinger eller andre metoder til miljøsystemanalyse - men også dette kræver mange ressourcer og afprøvning i flere casestudier. Det er nok mere realistisk at forestille sig sådanne værktøjer anvendt i forbindelse med generelle studier eller f.eks. i forbindelse med typegodkendelsesordninger. "Økonomi" kriteriet er forholdsvis let at kvantificere, men der er et stort behov for at udvikle metoder til at gennemføre begrænsede risikovurderinger af de sundhedsmæssige aspekter af alternative metoder til spildevandshåndtering, så kriteriet "hygiejne og sikkerhed" kan værdisættes mere kvalificeret, end det har været muligt i dette projekt. Endvidere er der behov for at øge kendskabet til de forskellige alternative teknologier, så der bliver et bedre grundlag for at kvalificere kriterier som "drift og vedligeholdelse" og "brug og renholdning". Kriterierne "selvforvaltning" og "demonstrationsværdi" kan på nuværende tidspunkt bedst kvalificeres ved at benytte dialogbaserede arbejdsmetoder som f.eks. dialogværksteder, men der er god mulighed for at kvalificere kriteriet "robusthed" ved scenarieanalyser, hvor alternative teknologier tænkes ind i forskellige bud på en fremtidig udvikling.

Hvordan vægter man forskellige kriterier mod hinanden?

Hvordan vægter man for eksempel økonomi, sundhed og ressourceforbrug mod hinanden? Projektet har gjort det klart, at forskellige aktører har vidt forskellige opfattelser af, hvordan de forskellige kriterier skal vægtes. Det er samtidigt blevet illustreret, at det er yderst væsentligt, at vægtningen fremstår som en gennemskuelig proces, hvis den samlede vurdering skal fremstå som resultatet af en demokratisk, dialogbaseret proces. Samtidigt er det også klart, at det endelige valg af løsning godt kan være uafhængigt af resultatet af selve multikriterievurderingen. Denne betragter vi som et middel til både at afklare præferencer og – ikke mindst – et middel til at understøtte dialogen om, hvilke værdier, der skal ligge til grund for det endelige valg af løsning. Vi betragter det ikke som en fejl, hvis aktørerne på baggrund af en gennemskuelig proces og en god dialog vælger en anden løsning end den, multikriterievurderingen umiddelbart peger i retning af. Dialogen er ikke kun relevant i forhold til den konkrete beslutning, men den kan også være fundamentet for et perspektivrigt samarbejde mellem aktørerne i fremtiden. Der er et åbenlyst behov for at videreudvikle denne måde at arbejde med multikriterie vurdering på – det vil også være relevant for en række andre sektorer.

Endelig bør det nævnes, at multikriteriemetoden er et redskab, der er under fortsat udvikling. Den bliver anvendt i forhold til mange andre typer af beslutninger. Derfor kan det vise sig relevant at følge udviklingen af metoden – og beslutningsteori mere generelt – for til stadighed at kunne forbedre værktøjet til beslutning vedrørende spildevandsløsninger.

Hvordan får man inddraget alle de relevante aktører?

Dialogen mellem de relevante aktører er en grundsten i den arbejdsmetode, der er udviklet i projektet. Aktørerne har stor betydning for valget af løsning. Det rejser imidlertid spørgsmålet om, hvordan man får inddraget alle de relevante aktører. Hvordan får man for eksempel inddraget de borgergrupper, der ikke er interesserede i at forholde sig til teknologiske løsninger? Det er både en problemstilling, det er relevant at arbejde videre med specielt med fokus på spildevandshåndtering, og samtidigt et generelt samfundsmæssigt problem.

Hvordan arbejder man med de nye roller og relationer mellem aktørerne?

Den eksisterende måde at arbejde med planlægning af spildevandsanlæg kan opfattes som en barriere for indførelse af alternative løsninger. Tilsvarende er de forskellige aktørers opfattelse af egne og andres roller ofte en hindring for etablering af samarbejde. En øget dialog, også om andre emner, kunne være vejen frem – men hvordan får man brudt isen? Der er et behov for mere systematisk at få belyst forskellige aktørgruppers syn på sig selv og hinanden, samt at få udviklet metoder til at få ændret relationerne mellem aktører.

Hvordan sammenligner man teknologier på forskellige udviklingstrin?

I valget mellem forskellige teknologier arbejdes der ofte med nogle teknologier, der er færdigudviklede, og andre der endnu ikke er færdigudviklede. Det er et åbent spørgsmål, hvordan man mest hensigtsmæssigt håndterer dette i vurderingen. Vi har inkluderet demonstrationsværdi som et kriterie, så der er mulighed for at vægte ikke færdigudviklede teknoligier positivt i vurderingen.

Hvordan fremtidssikrer man løsningerne?

I projektet har vi arbejdet med løsninger, der er optimale ud fra de nuværende forudsætninger og ladet ’robusthed’ indgå som et af kriterierne i vurderingen. Man kan imidlertid stille sig spørgsmålet: hvordan får man etableret løsninger som er optimale både nu, og som også er anvendelige i eventuelle nye sammenhænge? Hvad er en robust og/eller fleksibel løsning? En måde at arbejde med det problem på kunne være at udvikle en række scenarier. Disse scenarier kunne indeholde både kvalitative og kvantitative aspekter. De kunne både anvendes i mere ekspertbaserede scenarieanalyser og i dialogbaserede scenarieværksteder. Det er en dimension, der ikke har været plads til at arbejde indgående med i dette projekt, men det er et oplagt emne til videreudvikling.

Hvordan lærer vi af erfaringerne?

Der foregår, har vi kunnet konstatere i projektet, ikke i dag en systematisk erfaringsopsamling på en række væsentlige punkter. Vi har tidligere været inde på behovet for en systematisk indsamling af data om alternative spildevandsanlæg. Et andet område, der kan konstateres et klart behov for at indsamle og udveksle erfaringer inden for, er selve planlægningsprocessen. En løbende opfølgning kunne være et led i udviklingen af planlægningsmetoderne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |