|
Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser 7 KonklusionSom led i projektet er der udviklet en metode til systematisk og sammenhængende planlægning og vurdering af systemer til bæredygtig håndtering af spildevand. Den grundige planlægning åber den "sorte box", der ofte skjuler beslutningsprocessen. Dette er nødvendigt, når der ikke kun er én rigtig løsning, og når flere forskellige aktører skal have indsigt i vurderingen af forskellige mulige løsninger. Tankegangen i projektet forener den traditionelle teknikorienterede spildevandsplanlægning med en tilgang orienteret mod borgerdeltagelse. Den optimale løsning for håndtering af spildevand varierer fra sted til sted. Projektet har i høj grad været med til at belyse, at den optimale løsning for håndtering af spildevand varierer fra sted til sted. De lokale forudsætninger varierer, ikke kun hvad angår det fysiske miljø, men også i forhold til brugernes ressourcer og prioriteringer. Der er i projektet udviklet et redskab til systematisk stedsanalyse. Man skal imidlertid være opmærksom på, at også stedsanalysen er stedsafhængig – og at det derfor ikke er muligt at udarbejde en fuldstændig, universel analysemetode. Stedsspecifik planlægning er også relevant for mange andre områder i samfundet, og det udviklede værktøj kan derfor anvendes bredere end blot indenfor spildevandsplanlægning. Det er relevant og muligt at gennemføre planlægningsprocesser, der inddrager brugerne Projektet har klart vist, at der et behov for, at brugerne bliver inddraget i planlægningsprocessen. Der er som et led i projektet udviklet et værktøj – dialogværkstedet – til inddragelse af interessegrupper i beslutninger om alternativ miljøteknologi. Der har været stor interesse for værktøjet, både blandt de involverede parter og det internationale forskermiljø. Det har vist sig frugtbart for dialogen, at processen er udformet, så de forskellige aktørers værdier bliver tydeliggjort. Vigtigheden af, at processen er gennemskuelig, er flere gange blevet understreget. Dialogværkstederne har virket engagerende og inspirerende på deltagerne. Samtidigt er det blevet klart gennem projektet, at der er store forskelle i arbejdskulturen blandt de forskellige faggrupper, der skal gennemføre fremtidens spildevandsplanlægning. Forskellige aktører har meget forskellige opfattelser af kriterier for bæredygtig spildevandshåndtering Projektet har vist, at forskellige aktører har meget forskellige opfattelser af, hvad der er de vigtigste kriterier for bæredygtig spildevandshåndtering. Det har været overraskende, hvor forskellige opfattelserne er, også i grupper man umiddelbart skulle forvente var relativt homogene. Det er afgørende med et overblik over alternative teknologier til håndtering af spildevand Et grundlæggende element i den skitserede planlægningsmetode er, at der kan være tale om et valg mellem mange forskellige teknologier til håndtering af spildevand. Derfor er det afgørende at have et overblik over disse teknologier og deres egenskaber. Der er udviklet et elektronisk informationsværktøj (et Internetkatalog) over teknologier til alternativ håndtering af spildevand, der rummer data, der er relevante i forhold til planlægningssituationen. En meget væsentlig del af dette værktøj er opstillede massebalancer for komponenter, processer og systemer til håndtering af spildevand. Projektperiodens længde har sat en begrænsning på, hvor meget, der er kommet med i kataloget. Kataloget kan danne baggrund for en videreudvikling til et egentligt designværktøj – dette vil imidlertid kræve en betydelig ressourceindsats. Der er behov for at udvikle teknologier til alternativ spildevandshåndtering. Det er åbenlyst, at mange af de teknologier, vi har kunne beskrive, endnu ikke er færdigudviklede. De rummer et potentiale for teknologisk udvikling. Det er der brug for, da det som tidligere nævnt er forskellige løsninger, der er de mest bæredygtige forskellige steder.
|