Velfungerende grønne markeder - finansielle aktørers rolle
Bilag B: Udvalgt miljørelateret regulering på henholdsvis svinecasen og tekstilområdetRegulering af landbrugetLandbrugsloven Miljø- og naturlovgivning Planlægningslovgivningen Regulering af tekstilproduktion Regulering af landbrugetSvineproduktionens miljøpåvirkning reguleres gennem miljø- og naturlovgivningen, men også igennem Landbrugsloven og Planlægningsloven. Her følger en omtale af de væsentligste reguleringsbestemmelser af svineproduktionen. LandbrugslovenJf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994 med seneste ændringer jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999. I medfør af Landbrugsloven fastsættes regler for krav til andelen af egen jord for ejendomme med husdyrhold. Dette arealkrav bestemmes af husdyrholdets størrelse og specificeres endvidere ud fra miljølovgivningens såkaldte harmoniregler, der fastsætter, hvor mange hektar en bedrift skal råde over til udbringning af husdyrgødning. Formålet er at sikre, at husdyrproduktionens omfang står i relation til det omkringliggende miljøs bæreevne. Bedriften kan dog delvist opfylde kravene om jordtilliggende gennem forpagtningsaftaler og aftaler med andre landmænd om at udbringe husdyrgødningen på deres marker. Arealkravet indebærer således, at en landmand for at kunne udvide sin husdyrproduktion som hovedregel vil være nødt til at købe ekstra jord. Landbrugslovgivningen fastsætter i øvrigt en grænse for husdyrhold på i alt 750 dyreenheder (DE), som dog kan overskrides12. Miljø- og naturlovgivningJf. bl.a. Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 Miljø- og naturlovgivningen indeholder regler om placeringen af husdyrhold i forhold til bymæssig bebyggelse, samt for stalde, møddinger endvidere for afstanden til vandløb, vandindvindingsanlæg mm. Desuden findes der regler for opbevaring og spredning af gødning samt krav om 1-årige skriftlige aftaler om afsætning af gødning til anden bedrift eller til fx. biogasanlæg. Hvis husdyrholdet overskrider 250 DE kræves godkendelse efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven; kommunen giver godkendelsen og kan fastsætte vilkår. For at kunne købe afgiftsfri gødning skal bedriften registreres ved Plantedirektoratet og får samtidig pligt til at udarbejde gødningsplaner og -regnskaber. Disse specificerer nøje næringsstofbehovet på den pågældende bedrift ved et planlagt afgrødefordeling og angiver forbruget af kvælstof fra husdyr- og kunstgødning. Planlægningslovgivningenjf. Lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002 om Lov om planlægning For de store svinebedrifter er især planlovens bestemmelser om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af betydning. Pligten til at gennemføre VVM gælder anlæg til husdyrproduktion med en kapacitet større end 250 DE, der ønsker at udvide eller bygge nyt anlæg. Bedrifter, der ikke opfylder dette størrelseskriterium, omfattes ligeledes af VVM-reglerne, hvis anlægget forventes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvorvidt dette miljøkriterium er opfyldt, afgøres gennem en VVM-screening, hvori indgår projektets karakter, placering og miljøpåvirkninger (DLR Kredit: 123). En VVM-vurdering tager typisk op til et år, omfatter en nærmere undersøgelse af projektets potentielle indvirkninger på miljø og omgivelser og indeholder en offentlig høringsfase. Regulering af tekstilproduktionI nedenstående tabel redegøres for den væsentligste lovgivning på tekstilområdet
12 En dyreenhed er en standard, der angiver antallet af en given husdyrtype på grundlag af kvælstofindholdet i gødningen fra pågældende husdyr. For svin beregnes en dyreenhed således pr. 1 august 2002 som godt 4 søer med tilhørende smågrise. |
