| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af børnefamiliers viden, holdning og adfærd ved brug af lettere forurenede grunde

1 Sammenfatning og konklusioner

1.1 Formål og metode

• Undersøgelsens hovedformål er en evaluering af rådgivningsindsatsen i relation til brugere af lettere forurenede arealer. Fokus er på information, holdninger og handling blandt forældre til 3-5-årige børn. Undersøgelsen er gennemført med medvirken af forældre bosat i det storkøbenhavnske område.
• Undersøgelsen er gennemført som en kombination af kvalitative interviews og en spørgeskemaundersøgelse. På denne måde får man både indsigt i de tanker, som børnefamilier gør sig omkring forurening, og hvorvidt disse tanker er repræsentative for en større gruppe børnefamilier.
  

1.2 Generelle holdninger og handlinger i forhold til forurening

Resultater fra den kvalitative undersøgelse

• For familierne er forurening en del af det at bo i byen. Forurening er røg, støj og møg. Den er registrerbar i hverdagen. Jordforurening med tungmetaller, som ikke er registrerbar, er derfor en anden type forurening end den, familierne umiddelbart tænker på.
• Forurening er noget, der både er ukontrollerbart (f.eks. mulige udslip fra Barsebäk), og noget, man selv mener at kunne kontrollere (f.eks. madforurening).

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

• Knap 80 % af forældrene tænkte meget eller noget over forurening i dagligdagen – lidt flere blandt beboere fra Københavns og Frederiksberg Kommuner end fra omegnskommunerne.
• Halvdelen af forældrene anså luftforurening som en af to mest betydende forureningsrisici for deres børn.
• Jordforurening var blandt de to højest rangerede risici hos hver femte forælder.
• En højere andel af forældre i Københavns og Frederiksberg Kommuner end i omegnskommunerne anså luftforurening som en af to betydeligste risici. I omegnskommunerne anså flere end i Københavns og Frederiksberg Kommuner jordforurening for en af to væsentligste forureningskilder i relation til deres børn.
• Et stort flertal af forældre var aktive for at undgå eller mindske børnenes udsættelse for forureningsrisici (spiste økologisk, undgik tobaksrøg, rengjorde frugt og grønt).
• Godt 60 % angav, at deres børn altid vaskede hænder, før de spiste.
• Der er tydelig overensstemmelse mellem fokus på forurening i dagligdagen og handlinger i forhold til økologisk kost og vask af hænder før måltider.
  

1.3 Informationskilder omkring forurening

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

• Forældre henter primært deres informationer om forurening gennem aviser, radio og TV.
• Kun 18 % af forældrene fra Københavns Kommune erindrede at have modtaget information om forurening direkte fra kommunen. Dette var tilfældet for 52 % af forældrene fra Rødovre/Glostrup, hvilket stemmer overens med, at man netop her har anvendt direkte kommunal information til borgerne.

Konklusion

• Resultaterne viser, at den kommunale information ses og erindres af mange. Enkelte respondenter foreslog, at information skulle sendes til hver enkelt som brev med ens eget navn på for ikke at drukne i den daglige strøm af reklamer.
  

1.4 Jordforurening af egen have

Resultater fra den kvalitative undersøgelse

• Familierne har tendens til at definere egen have som ”ren”, selvom den ligger i et forurenet område. Dette er udtryk for, at haven klassificeres som hørende til hjemmet.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

• Blandt 140 respondenter med egen have angiver 25 %, at jorden i deres have er forurenet.
• Blandt de forældre, der opfatter deres havejord som forurenet, træffer 60 % forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering. Det er 3 gange så mange som blandt forældre, der ikke bor på eller ikke ved, de bor på forurenet jord.
• Blandt de forældre, der oplyser, at jorden i deres have er forurenet, svarer 40 %, at de ingen specifikke forholdsregler har truffet for at nedsætte børnenes udsættelse for forurening fra jorden. Spørgeskemaet gør det ikke muligt at udelukke, at enkelte af disse haver er karakteriserede ved, at udsættelse for forurening fra jord ikke er mulig grundet totalt græs- eller flisedække, hvorfor der ikke er truffet forholdsregler.
• Den dominerende faktor for, hvorvidt man træffer forholdsregler, er den grad, som man tænker på forurening i dagligdagen, samt hvorvidt man opfatter jorden på sin grund som forurenet. Den mere generelle og holdningsbaserede faktor er således ganske betydende, og må ikke overses.

Konklusion

• Det må være en væsentlig opgave at øge andelen af forældre, der tager begrænsende forholdsregler på baggrund af opfattelse af jordforurening til langt over de beskrevne 60 %, idet forudsætningen for anvendelsen af rådgivningsintervallet og dermed opnåelse af det tilstræbte beskyttelsesniveau er efterlevelse af råd om forholdsregler.
  

1.5 Jordforurening og offentlige legearealer

Resultater fra den kvalitative undersøgelse

• Jordforurening af legepladser er i forældrenes tanker primært efterladenskaber fra hunde og katte, som de selv fjerner. Anden jordforurening af legepladser er generelt ikke noget forældrene overvejer. Den bliver først synlig i det øjeblik, der bliver sat skilte op på legepladsen.
• Forældrene giver udtryk for, at de opfatter denne sidstnævnte type jordforurening af legepladsen som noget, kommunen tager sig af.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

• Man kan tilsyneladende hæve andelen af forældre, der tager forholdsregler til begrænsning af børnenes udsættelse for forureningsstoffer i jorden på offentlige legearealer, fra 10 % til 40 % ved at informere om jordforurening. Det betyder:
  • Information virker og medfører handling hos 40 %
  • 60 % handler ikke som forudsat trods information
• Omkring halvdelen af forældrene har ikke kendskab til, hvorvidt fælles legearealer er forurenede eller ej, og tager som udgangspunkt derfor ingen forholdsregler

Konklusion

• Det er et potentielt informationsproblem, at kun halvdelen ved besked om forurening af fælles legearealer, samt et formidlingsproblem, at to ud af tre ikke handler som forudsat ved anvendelse af rådgivningsinterval.

1.6 Jordforurening i børnehaver

Resultater fra den kvalitative undersøgelse

• Forurening af jorden i børnehaver håndteres forskelligt blandt forældrene. De, der har fået skiftet jorden ud, er rystede over, hvor meget der er blevet gravet op, over, hvor lidt information de har fået, og hvordan de oplever, at de ved at spørge ledelsen (som ikke ved noget) kan blive rubriceret som besværlige forældre.
• De, der endnu ikke har fået skiftet jorden ud, men skal have det, beskriver, at de har været til informationsmøde i børnehaven. Men det eneste, de kan huske bagefter, er, at der skal skiftes jord. Er de ikke de første, der skal have skiftet jord, tolkes denne oplysning som et udtryk for, at deres børnehave ikke er så slemt ramt.
  

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

• 2 ud af 3 forældre erindrer at have fået besked i de tilfælde, hvor forældrene mente, at en børnehaves jord er eller har været forurenet, ligesom 2 ud af 3 husker, at der blev truffet forholdsregler til begrænsning af børnenes eksponering.

Konklusion

• Det er ikke en tilfredsstillende situation, når forældrene giver udtryk for, at der i hver tredje børnehave ikke informeres eller handles. En delvis forklaring kan være, at forældrene enten fejlagtigt har ment, at børnehaven var forurenet eller at de har glemt/overset en given information. Men også i det tilfælde viser det, at informationen mellem hjem og børnehave bør forbedres.
• Langt hovedparten af børnehaveforældrene ønsker tidlig information og medinddragelse i tilfælde af forurening eller mistanke om forurening.
• Man kunne overveje om information om, at børnehaven ikke var belastet med jordforurening, kunne være værdifuld for forældrene.
  

1.7 Overordnet sammenfatning og konklusion

• Anvendelsen af rådgivningsinterval forudsætter, at rådgivning gives til og efterleves af alle, således at det tilstræbte beskyttelsesniveau opretholdes.
• Nærværende evaluering viser, at hverken i forhold til private eller offentlige legearealer er denne forudsætning opfyldt, idet omkring halvdelen af forældrene ikke handler som foreskrevet.
• De i såvel Københavns Kommune som i Rødovre/Glostrup valgte informationsveje (henholdsvis via institutioner eller direkte til beboerne) synes velvalgte, men effekten er ikke tilfredsstillende – hverken i forhold til private eller offentlige legearealer.
• Forurening opfattes forskelligt af fagfolk og forældre i denne undersøgelse. Forældrene vil gerne informeres, men det skal ikke alene være gennem børnehaven. Flere forældre ønsker en personlig information, stilet til dem, som beskriver de forureningsproblemer, som de skal forholde sig til.
• Såfremt myndighederne ikke vil gå på kompromis med det ud fra en sundhedsfaglig vurdering fastsatte beskyttelsesniveau, der danner baggrund for rådgivningsintervallet, må man overveje den hidtidige informationsstrategi og dennes effekt.
• De rådgivende myndigheder må overveje både den fysiske og intellektuelle tilgængelighed af deres informationsmateriale samt med hvilket interval det distribueres. Specielt i forhold til distribution via daginstitutioner må man være opmærksom på den meget hurtige udskiftning i modtagergruppen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |