Substitution af biocider i bundmaling til skibe med enzymer

Forord

Denne rapport med titlen " Substitution af biocider med enzymer i bundmaling til skibe" er udarbejdet på baggrund af et projektsamarbejde mellem; BioLocus ApS, EnPro ApS, DHI Vand & Miljø og Dansk Sejlunion.

Projektet har været delvist finansieret af Miljøstyrelsen og er udført i perioden 2001 – 2003 under "Program for renere produkter".

Formålet med nærværende projekt har været at undersøge om der kunne udvikles et alternativ til de eksisterende bundmalinger til lystbåde som ikke indeholder biocider – men derimod baseret på enzymer og som derfor ikke ville have skadelige effekter på havmiljøet.

BioLocus ApS har som initiativtager til projektet tidligere fået undersøgt hypotesen om enzymers egenskaber til at forhindre begroning – specielt rur larvers fasthæftning til en overfalde – i laboratorie forsøg hos TNO, Holland. Resultaterne af disse undersøgelser viste klart at nogle enzymer grupper kunne forhindre fast hæftning af cyprid larven til en overflade uden toksikologiske effekter på disse larver. På basis af blandt andet disse undersøgelser er der indsendt patentansøgninger (PCT) af BioLocus .

Disse indledende undersøgelser har dannet baggrund for etablering af projektgruppen og dens arbejde som har resulteret i nærværende rapport.

Projektdeltagerne takker hermed Miljøstyrelsen for den finansielle støtte.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.