Substitution af biocider i bundmaling til skibe med enzymer
18 Resultater vedr. antibegroningsegenskaber
I det følgende præsenteres resultaterne fra bådinspektionerne og fra bådejernes vurdering af malingernes antibegroningsegenskaber.
I løbet af testen har flere bådejere skrubbet eller vasket bunden fri for begroning en til flere gange i sæsonen. Begrundelsen har været nedsat fart, øget brændstofforbrug, begroning i vandlinien m.m.
Denne afvaskning betegnes som en fejlkilde i bedømmelsen af malingernes virkning, idet de enkelte inspektioner ikke giver et retvisende billede af malingernes reelle antibegroningsegenskaber. De både der ikke har været afvasket før vinteroptagningen eller mellem de enkelte inspektioner, har været tydeligt mere begroede i forhold til de både, der løbende er blevet vasket.
I følgende præsentation af resultaterne skelnes der derfor mellem både, der ikke har været afvasket eller berørt i bunden, og både, hvor begroning er blevet vasket/skrubbet af.
18.1 Udgåede både
Fem ud af 19 testbåde er i udgået af testen i løbet af sæsonen. Ifølge bådejerne pga. for kraftig og uacceptabel begroning. Det drejer sig om to i Skive (begge 2022) og to i Helsingør (en 2022 og en 2047). De udgåede både sejler alle kapsejlads. En sidste båd fra Horsens udgik i juni pga. salg.
18.2 Både der ikke har været afvasket
Ni ud af de i alt 19 både der deltog i testen gennemførte uden, at bunden blev vasket eller skrubbet i bunden mellem søsætning og inspektionstidspunktet. Alle de både der blev inspiceret i juni og august - på nær en – fik dog afvasket begroningen i forbindelse med selve inspektionen. Kun havnefogedens jolle i Horsens blev kortvarigt løftet op for inspektion i juni og søsat igen uden afvaskning.
I alt gennemførte 7 både, heraf er 4 motor- og speedbåde, uden at blive vasket i bunden. Billedet svarer til, hvad der er normal praksis, idet hovedparten af danske bådejere, normalt ikke vasker bunden i løbet af sæsonen.
Det skal nævnes, at visse af de testsejlere der ikke afrensede begroning har tilkendegivet, at de havde behovet, men af hensyn til forsøget ikke vaskede bunden.
18.2.1 Første inspektion
Ved første inspektion i slutningen af juni/starten af juli blev i alt 7 både inspiceret, heraf havde 5 ikke vasket bunden forinden. I bilag B ses billeder af et udsnit af de 5 inspicerede både.
Som det fremgår, var testbådene i de tre havne: Skive, Marselisborg og Horsens godt begroede med slim og alger dog værst i Skive. Det gjaldt både på den selvpolerende 2022 og den hårde 2047 maling.
Kun i Horsens blev der ved første inspektion observeret rurer på testmalingerne. Bundende var til gengæld stort set dækket af de små kalkskaller, dog værst på 2047 malingen (se f.eks. nærbillede af roret på Skagerak 21).
På kontrolmalingerne blev der i alle havne kun observeret et slimlag af varierende udbredelse, men ingen øvrig begroning.
Første inspektion lå 4 til 8 uger efter søsætning for de viste testbådes vedkommende. Generelt må begroningen på dette tidspunkt i sæsonen siges at være på et højt niveau sammenlignet med kontrolmalingen.
18.2.2 Anden inspektion
Anden inspektion i slutningen af august/starten af september bekræftede billedet fra første inspektion. I alt blev 8 både inspiceret, heraf var 3 ikke renset for begroning forinden. I bilag F under afsnittet ”Anden inspektion” ses billeder af to af disse både.
Båden fra Skive malet med 2022 havde særdeles meget slim og alge bevoksning, men også en del rurer og muslinger. Vandlinien havde grønlige algetråde.
Båden fra Helsingør var interessant, idet der var påført 2047 og 2022 på hhv. styrbord og bagbord side af skroget. Som det fremgår, er der tydeligt mest begroning på 2047. 2022 havde meget slim og en del alger, bryozoer og rurer, men var i forhold 2047 rimelig pæn. Meget af malingen var imidlertid poleret af ind til gammel grøn biocidholdig bundmaling, da denne båd ikke var påført primer. De grønne områder var derfor pæne.
Generelt blev der ved anden inspektion i forhold til ved første observeret rurer på testmalingerne i Skive og Helsingør. Samtidig var det tydeligt, at 2022 meget let blev polerede af under normal sejlads.
18.2.3 Tredje inspektion - vinteroptagning
I forbindelse med vinteroptagningen i slutningen af oktober/starten af november havde 7 af de deltagende både som tidligere nævnt ikke vasket bunden i løbet af sæsonen.
Generelt havde de uberørte både ved sæsonens afslutning særdeles meget slim- og algebevoksning. På bådene i Kalvehave og Helsingør var bunden derudover belagt med bryozoer (mellem 50-100%) og lidt rurer. Det skal hertil nævnes, at testmalingerne særligt 2022 mere eller mindre var poleret af ved sæsonens afslutning.
Ses der på områder med tilbagesiddende testmaling, er det dog indtrykket, at mængden af rurer ved sæsonens afslutning her var relativ beskeden. Dette dog bortset fra Horsens, hvor testbådene (to motorjoller) var kraftigt dækket af rurer.
I bilag F under afsnittet ”Tredje inspektion – vinteroptagning” ses det på billederne af IF'eren fra Helsingør, at malingen stort set var poleret af (de grå områder = primer). Det er tydeligt at se, at malingen har en virkning på de områder hvor den sidder tilbage (de hvide områder). Disse områder er væsentligt mindre begroede. Denne båd var påført to lag bundmaling 2022, hvilket sandsynligvis forklarer, at der stadig er maling tilbage.
18.3 Både der har været afvasket
Tolv ud af de i alt 19 testbåde blev som tidligere nævnt skrubbet eller vasket for at fjerne generende begroning mellem inspektionerne og/eller i forbindelse med inspektionerne.
Ifølge disse bådejere var begroningsmængden på testmalingerne så uacceptabel, at jævnlige afrensninger var nødvendige. Det er specielt kapsejlere, der normalt er opmærksomme på bådens fart og manøvreringsegenskaber, som har foretaget afvaskningerne. Det skal nævnes, at 11 ud af de i alt 19 testsejlere anvender båden til kapsejlads (alm. klubkapsejladser).
Allerede inden første inspektion i slutningen af juni havde flere testsejlere været nødt til at fjerne begroning. I bilag F ses billeder af en båd fra Skive taget under første inspektion. Båden, der er påført 2047, blev rengjort med børste fra dækket to gange inden inspektionstidspunktet. Det ses tydeligt hvilke områder af bunden, som det er lykkedes vaske (den hvide vandrette stribe nederst på kølen er dog kontrolmalingen).
I bilag G ses også billeder af to både fra anden inspektion foretaget i slutningen af august/starten af september. Begge både er rimelig pæne, men har også kort tid forinden fået vasket generende begroning af. På båden fra Helsingør er det tydeligt at se, at malingen stort set er poleret/vasket af da bunden er meget grålig (primeren er grå).
Ved vinteroptagningen var de fleste tilbageværende både kraftigt begroede trods de gentagne afrensninger. Hovedparten af malingen var dog også forsvundet og begroningen sad overvejende direkte på primeren.
18.4 Generelt
18.4.1 Kontrolmaling
Generelt er der observeret en stor forskel på kontrol- og testmalingerne, dog tydeligst på de både, der ikke har været vasket. Denne forskel ses på en række af billederne i bilag F. Kontrolmalingen har været belagt med et slimlag, men stort set ikke yderligere begroning.
18.4.2 Fjernelse af begroning
I forbindelse med afvaskningerne under første og anden inspektion var det generelle indtryk, at begroningen var rimelig nem af vaske af. Med højtryksrensning, en blød børste eller skrubbe var det muligt at fjerne slim og alger. Rurer skulle dog fjernes med en spartel.
Visse af de uberørte både har dog været sværere at rengøre. I Kalvehave brugte en bådejere f.eks. 11 timer på at fjerne bevoksningen fra en lille 24 fods sejlbåd.
18.4.3 Afsmitning
Der er som det fremgik af inspektionerne tendens til, at malingerne smitter af. Dette er mest udtalt på 2022. På flere testbåde var malingen som nævnt pletvis eller næsten helt poleret af. 2047 havde mindre tendens til at smitte af under normal sejlads. Selv på uberørte både forsvandt malingen som følge af almindelig sejlads. En motorbåd fra Kalvehave med 2022 havde således ingen bundmaling tilbage ved sæsonens afslutning.
Vaskevand fra afvaskning af testbåd i Helsingør 19/6-03 påført 2047.
Afvaskning af IF'er 14/11-03 i Helsingør påført 2022. På få områder findes tilbagesiddende bundmaling (hvide områder). Maling og begroning spules nemt af ind til primeren (grå områder).
Afsmitningen sås særligt tydeligt på land, hvor begge malinger smittede af under afvaskning (se billeder ovenfor). I den forbindelse betegnede en af testsejlerne 2022 malingens konsistens som ”flødeskum”.
18.5 Testsejlernes vurdering
18.5.1 Bådejernes oplevelser af begroning
I spørgeskemaet skulle bådejerne beskrive, om de havde oplevet mere begroning i vandlinien end normalt og i givet fald fra hvilken måned. Som det fremgår af diagrammet til højre observerede 77% af testsejlerne meget mere begroning i vandlinien end normalt. 17% oplevede lidt mere begroning end normalt, og det må derfor konstateres at malingerne ret entydigt begror mere i vandlinien, end hvad testsejlerne normalt oplever. Ikke alle har opgivet fra hvilken måned de observerede mere begroning i vandlinien, men hovedparten af dem der svarede angav, at de allerede fra juni måned konstaterede begroningen. To oplevede det fra maj måned, to fra april og én fra august måned.
Mere begroning i vandlinien end normalt
Kun en testsejler havde ikke oplevet mere begroning i vandlinien. Denne båd - en speedbåd (gummibåd med glasfiber skrog) – havde ved anden inspektion stort ingen nævneværdig begroning på skroget. Dette skyldes formentlig, at båden med sin høje fart (15 knob) har kunne sejle begroningen af, eller at de store gummipontoner har skygget for lyset og derved muligvis mindsket begroningen.
18.5.2 Fartreduktion
I resultatskemaet skulle bådejerne også oplyse om de gennem sæsonen havde mærket en reduktion i bådens fart.
Flere testsejlere henvendte sig i løbet af sæsonen til Dansk Sejlunion og beklagede sig over begroningsmængden, nedsat fart og øget brændstofforbrug.
Fartreduktion
På spørgsmålet om man gennem sæsonen kunne mærke en fartreduktion svarede over halvdelen da også; ja, meget. 35% svarede, ja lidt. 12% (svarende til to testsejlere) svarede nej. Knap 90% kunne altså mærke en fartreduktion gennem sæsonen (se diagram). Af de bådejere, der har mærket en fartreduktion har hovedparten mærket det fra juni måned, to fra maj, mens to først har mærket fartreduktion fra august.
Visse har angivet fartreduktionen i knob. Hovedparten opgiver reduktionen til 1-1½ knob. Yderpunkterne er hhv. ½ og 4 knobs reduktion i forhold til den normale fart. Denne angivelse må i de fleste tilfælde formodes at være baseret på bådejernes skøn og subjektive fornemmelse for fart, og kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed.
18.5.3 Anderledes end tidligere anvendte malinger?
Bådejerne har også svaret på, hvorvidt forsøgsmalingerne har været anderledes at sejle med i forhold til tidligere anvendte bundmalinger.
71% af bådejerne mener, at forsøgsmalingerne virker anderledes end tidligere anvendte malinger. De resterende 19% (svarende til 4 både) mener ikke testmalingerne er anderledes at sejle med. Heraf er 3 ud af 4 motorjoller eller speedbåde. Dette bekræfter, at sejlbåde er mere følsomme overfor begroning end motorbåde.
18.5.4 Hård kontra blød maling
Udfra bådejernes kommentarer er der tendens til, at der var mere begroning på og større fartreduktion i både, der sejlede med den hårde maling 2047 i forhold til både med 2022. Alle både malet med 2047 (på nær en der blev solgt i juni), svarede således, ja meget til spørgsmålene om begroning i vandlinien, og fartreduktion.
18.5.5 Testsejlernes kommentarer
De der svarede ja på spørgsmålet, om hvorvidt malingen var anderledes at sejle med end tidligere anvendte malinger, blev bedt om at beskrive hvordan. Ikke alle gjorde dette, men i bilag E er indkomne kommentarer samlet.
I resultatskemaet havde testsejlerne også mulighed for at give andre kommentarer til hvordan det havde været at sejle med testmalingerne. Disse kommentarer er også gengivet i bilag E.
Kommentarerne giver en indikation af, hvor effektive malingerne er, sammenlignet med deltagernes præferencer.
Af kommentarerne fremgår det tydeligt, at malingerne har givet anledning til reduktion af farten samt mere begroning i vandlinien end normalt. Derudover oplever flere at manøvreringsegenskaberne er forringede.
Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.