Støtte til indkøb og efterspørgsel af miljøvenlige tekstiler business-to-business

Bilag 3 - Viden, vilje, kunnen i forhold til miljøvenlige tekstilindkøb

Viden

Forudsætning      Indkøberne skal være vidende om, at ledelsen kan have præferencer og interesser i at indkøbe miljøvenlige produkter.
 
Baggrund Indkøbere i (større) private virksomheder er sjældent orienteret mod produkternes miljøforhold. De oplever, at deres ledelse forventer, at indkøbene optimeres prismæssigt foruden at leve op til de funktionsmæssige krav.

Muligheder
Virksomheder med miljøledelse (EMAS eller ISO 14001) skal foruden at tage hensyn til de direkte miljøforhold også tage hensyn til de indirekte miljøforhold som underleverandørers indvirkning på miljøet, valg af serviceydelser med videre. For en række produktions- og servicevirksomheder bliver det stadig sværere at finde områder at gennemføre miljøforbedringer inden for. Miljøvenlige indkøb, herunder tekstiler, kan være et oplagt område for disse virksomheder.

Mange virksomheder vil gerne signalere, at de tager miljøhensyn eller etiske hensyn. Bl.a. er der mange virksomheder, der har udfærdiget erklæringer om miljøforhold eller etiske forhold i deres politikker. Indkøb af miljøvenlige tekstiler kan være med til at understøtte sådanne erklæringer og kan bruges aktivt af virksomheden til at signalere ansvarlighed/miljøbevidsthed over for kunder og samarbejdspartnere såvel som medarbejdere.
 
Tiltag
  • Information til indkøbere om virksomhedens interesser i grønne tiltag (ledelsens præferencer) via indkøbsnetværk, indkøbsportaler mv. (DILF, TEKO, MST…)
  • Information til virksomhedsledelser om muligheder for miljøvenlige tekstilindkøb via artikler i brancheblade mv.
Forudsætning Indkøberne skal vide, at fremstilling af traditionelle tekstiler kan medføre stor miljøbelastning.
 
Baggrund Indkøbere har ingen eller kun ringe opmærksomhed på, at traditionelle tekstiler kan medføre stor miljøbelastning enten i produktionsprocessen eller ved forbrug og bortskaffelse.
 
Tiltag
  • Formidling af viden til indkøbere om de miljøbelastninger, der kan forekomme ved indkøb af traditionelle tekstiler. Formidlingen kan ske via artikler, nyhedsmeddelelser eller konkret kontakt til indkøbsnetværk, indkøbsportaler mv. (DILF, TEKO, MST).
     
Forudsætning Indkøberne skal vide, hvor de kan finde anbefalinger/gode råd/værktøjer.
 
Baggrund De fleste private indkøbere er ikke opmærksomme på muligheden for, at de kan foretage miljøvenlige prioriteringer i forbindelse med indkøb af tekstiler.

De private indkøbere kender ikke til værktøjer og vejledninger, der tidligere er udviklet til fortrinsvis offentlige indkøbere, men også produktudviklere og designere.
 
Tiltag
  • Formidling af viden om tilgængelige værktøjer, gode råd m.v. til indkøbere via TEKO’s hjemmeside, nyhedsbreve fra DILF, og aktiviteter i Tekstilpanelets regi.
Forudsætning Viden om, at Blomstmærkede tekstiler ikke behøver at være (meget) dyrere end traditionelle tekstiler
 
Baggrund Indkøberne er ofte underlagt et stort pres for at opnå de bedste prisaftaler, hvorfor eksternaliteter som fx tekstilets miljøforhold sjældent er et område for indkøbernes interesse.

Mange indkøbere er af den opfattelse, at ved at stille krav om miljøvenlige tekstiler bliver tekstilet væsentligt dyrere end ellers.

Mulighed
Kansas, som er den første producent med miljømærket arbejdstøj, oplyser, at kostprisen på arbejdstøjet kun er blevet marginalt forhøjet, hvorfor det Blomstmærkede arbejdstøj sælges til samme pris som tidligere.

En række øvrige danske og europæiske producenter af arbejdsbeklædning, linned m.v. vurderes i øvrigt at opfylde – eller være tæt på at opfylde – kriterierne i EU's miljømærke Blomsten med deres eksisterende produktionsteknologi. Det vurderes, at opfyldelse af Blomst-kriterierne for disse producenter kan gennemføres uden væsentlige produktionsfordyrende foranstaltninger.
 
Tiltag
  • Information til virksomheder og indkøbere om, at anskaffelsen af miljøvenlige tekstiler ikke nødvendigvis behøver at være dyrere. Information via producenter af miljømærket arbejdsbeklædning, DILF samt TEKO.
Forudsætning Viden om, at udbuddet af Blomstmærket tekstil kan initieres af efterspørgsel.
 
Baggrund Indkøbere er generelt ikke opmærksomme på at der reelt eksisterer en mulighed for at indkøbe Blomstmærkede tekstiler.

Mulighed
Ifølge Miljøstyrelsen samt samtaler med danske tekstilproducenter er en række producenter af arbejdsbeklædning, linned m.v. tæt på at opfylde – eller opfylder allerede – de miljømæssige kriterier i EU's miljømærke Blomsten. Det vurderes, at hvis der kommer en øget efterspørgsel af Blomstmærkede tekstiler fra private virksomheder, vil flere af disse producenter få miljømærket deres produkter.
 
Tiltag
  • Information til virksomheder og indkøbere via indkøbsnetværk og producenter om, at der reelt er mulighed for at indkøbe Blomstmærkede tekstiler.

Kunnen

Forudsætning      Blomstmærket tekstil skal være tilgængeligt på markedet.
 
Baggrund Hidtil har udbuddet af Blomstmærkede tekstiler til private virksomheder været meget begrænset - om overhovedet eksisterende.

Mulighed
Ifølge Miljøstyrelsen samt samtaler med danske tekstilproducenter, er en række producenter af arbejdsbeklædning, linned m.v. tæt på at opfylde – eller opfylder allerede – de miljømæssige kriterier i EU's miljømærke Blomsten. Det vurderes, at hvis der kommer en øget efterspørgsel af Blomstmærkede tekstiler fra private virksomheder, vil flere af disse producenter få mærket deres produkter.
 
Tiltag
  • Formidling til producenter om markedsfordele ved miljømærkede tekstiler. Producenterne skal se miljøet som et konkurrenceparameter på højde med kvalitet og økonomi.
     
  • Hjælp og information til producenter om, hvordan licensen opnås (ekspertbistand, værktøjer m.m.).
Forudsætning Blomstmærket tekstil skal være økonomisk opnåeligt (må ikke være meget dyrere).
 
Baggrund Mange indkøbere har en forventning om, at Blomstmærkede og/eller miljøvenlige tekstiler er væsentligt eller marginalt dyrere end ikke-miljøvenlige tekstiler.

Prisen er ofte det afgørende parameter ved private virksomheders indkøbsaftaler. Det vurderes, at en prisforskel på mere end få procent vil medføre, at produkterne i mange tilfælde vil blive fravalgt, medmindre virksomheden ønsker en stærk miljøprofil og er villige til at betale herfor.
 
Tiltag
  • Samarbejde (internationalt) mellem producenter med henblik på rådgivning af underleverandører, fx omkring krav til opfyldelse Blomstkriterier.
     
  • Økonomisk støtte og vejledning til producenter og underleverandører om opfyldelse af kriterierne på den mest hensigtsmæssige måde. Dette gælder dels metoder til at dokumentere produktionsforhold samt angivelse af specifikke teknologier, der opfylder Blomstkriterierne.
Forudsætning Der findes tilgængelige og nemt anvendelige værktøjer/ vejledninger til indkøb af produkter, der ikke kan fås Blomstmærket.
 
Baggrund Indkøbere B2B anvender generelt ikke værktøjer til at prioritere deres indkøb, således heller ikke til vurdering af miljøforhold.

Mulighed
Der findes allerede en lang række værktøjer, vejledninger, m.v. til prioritering af miljøvenlige indkøb, som er udviklet til fortrinsvis offentlige indkøbere. Desuden er der udviklet prioriteringsværktøjer til produktudviklere og designere, som kan være relevante at anvende for private indkøbere.
 
Tiltag
  • Målrettet formidling om eksisterende værktøjer, vejledninger m.v., herunder deres anvendelsesområder og målgrupper via DILF, TEKO m.fl.

Vilje

Forudsætning      Ledelsen prioriterer, at der indkøbes miljøvenlige tekstiler.
 
Baggrund Indkøbere B2B tager generelt udgangspunkt i virksomhedens generelle retningslinier og målsætninger i forbindelse med indkøb. Indkøbernes vilje til at prioritere miljøvenlige tekstiler afhænger i stor grad af de signaler og retningslinier, der udstikkes fra virksomhedens ledelse.

Det er ofte indkøbernes opfattelse, at ledelsen ikke har fokus på indkøb af miljøvenlige tekstiler. Derimod mener indkøberne, at der er stor fokus på de prisaftaler, de indgår.

Mulighed
Virksomheder, der internt såvel som eksternt ønsker at signalere, at de opfører sig miljømæssigt ansvarligt, kan gøre dette via indkøb af miljøvenlige tekstiler.

Desuden skal virksomheder med miljøledelse (EMAS eller ISO 14001) tage hensyn til de indirekte miljøforhold, fx underleverandørers indvirkning på miljøet foruden at tage hensyn til de direkte miljøforhold. For en række produktions- og servicevirksomheder, der har haft miljøledelse gennem mange år, bliver det stadig sværere at finde områder at gennemføre miljøforbedringer inden for, hvorfor tekstil-indkøbssiden kan være et oplagt område at fokusere på – især efter, at Blomstmærkede tekstiler er blevet introduceret på markedet.
 
Tiltag
  • Information til virksomhedsledelser om muligheden for at indkøbe Blomstmærkede/miljøvenlige tekstiler. Information kan fx foregå via Ledernes Hovedorganisation, eller via indkøberne selv (disse kan i den forbindelse anvende den folder, der kan downloades på Teko-miljø’s hjemmeside.
Forudsætning Medarbejdere efterspørger egenskaber hos Blomstmærkede tekstiler.
 
Baggrund I forbindelse med større indkøb af arbejdsbeklædning nedsættes ofte brugergrupper til at udforme krav til arbejdsbeklædningens egenskaber. Indkøberne oplever ikke, at der er fokus på tekstilets miljøforhold i forbindelse med sådanne krav-specifikationer. Det er oftest velvære i forbindelse med brugen af arbejdsbeklædningen, der er i fokus hos medarbejderne samt design og farver.

Mulighed
At medarbejderne (brugerne) er vidende om, at miljøvenlige tekstiler er tilgængelige på markedet.

At medarbejderne er vidende om, at der for Blomstmærkede tekstiler er stillet krav til restindhold af en række stoffer der er – eller er mistænkt for at være – allergi- og sygdomsfremkaldende, herunder reststoffer i bomulden samt at der for almindelige tekstiler ikke er stillet sådanne krav.
 
Tiltag
  • Information til ansatte om, at der ved indkøb af miljøvenlige/Blomstmærkede tekstiler er kontrol med, at tekstilerne ikke indeholder en række sundhedsskadelige kemikalier. Informationen kan ske via fagblade, medlemsorganisationer samt interne miljøafdelinger.

 



Version 1.0 Maj 2004, © Miljøstyrelsen.