|
Støtte til indkøb og efterspørgsel af miljøvenlige tekstiler business-to-business 4 Oplæg til Web-site4.1 Hvorfor Web-site? 4.1 Hvorfor Web-site?Som tidligere gennemgået i kapitel 2 og 3 har private indkøbere kun lidt fokus på produkternes miljøforhold ved indkøb af tekstiler. Og indkøberne har generelt ikke kendskab til værktøjer vedrørende prioritering af tekstilernes miljømæssige forhold. Det er især vidensmæssige forudsætninger, der bør være til stede, før det kan forventes, at indkøberne B2B vil øge fokus på tekstilernes miljøforhold, herunder at anvende eksisterende værktøjer i forbindelse med at fremme indkøbet af miljøvenlige tekstiler. Indkøbernes foretrukne og daglige redskab til kontakt med samarbejdspartnere, information om produkter m.v. er Internettet. En web-baseret indsats findes således relevant med henblik på at fremme indkøbernes viden om og interesse for miljøvenlige tekstiler. Projektet har udviklet og etableret en web-site for professionelle tekstilindkøbere. Strukturen er baseret på en introtekst samt følgende undermenuer, der kan klikkes på:
Strukturen samt indholdet i hvert menupunkt er primært baseret på drøftelser i projektets arbejdsgruppe. Således har de præsenterede værktøjer været fremlagt og afprøvet i flere af de repræsenterede virksomheder. Endvidere har oplæg til struktur og indhold været drøftet på projektets styregruppemøder. Web-sitet kan ses på www.teko-miljo.dk/Business to business. 4.2 Den professionelle indkøber business-to-businessDen professionelle indkøbers arbejdsopgaver afhænger af hans placering i organisationen. Opgaver som indkøbsplanlægning, ordrebestilling/opfølgning, afvigelseshåndtering, dokumentstyring og kontraktadministration vil typisk kunne varetages af en indkøbsassistent, hvorimod fx intern behovsanalyse, markedsanalyse, kontrakt/aftaleindgåelse og leverandørevaluering vil ligge hos en seniorindkøber, indkøbschef eller lignende. [5] Den professionelle indkøber business-to-business er typisk af hankøn og er uddannet inden for handel/kontor, Merkonom, HD eller Cand.merc. Vedkommende har således ingen faglige forudsætninger for at vurdere produkternes miljøforhold. Dette forhold er afspejlet i anbefalingerne til anvendelse af de værktøjer, der er medtaget i web-sitet. Værktøjer, der forudsætter en subjektiv stillingtagen, kan generelt ikke anbefales - med mindre de anvendes i samarbejde med virksomhedens miljøafdeling eller med ekstern assistance. 4.3 VærktøjerSom udgangspunkt anbefales det, at indkøberne/virksomhederne efterspørger tekstiler med EU's miljømærke Blomsten. Herved sikres det, at der er taget mest muligt miljøhensyn ved tekstilets fremstilling. For så vidt angår tekstiler, der ikke kan fås med Blomsten, kan indkøberen anvende værktøjer til at sikre, at der er taget miljømæssige hensyn ved tekstilets fremstilling. Projektet har indsamlet og afprøvet syv forskellige værktøjer til at understøtte professionelle indkøbere med at prioritere indkøb af miljøvenlige tekstiler. Værktøjerne har indledningsvis været præsenteret og drøftet med virksomhederne, herunder på afholdt workshop, hvorefter virksomhederne selvstændigt har gennemgået og afprøvet de værktøjer, som de har fundet mest relevante i deres situation. Der er flere elementer, der afgør, hvilke værktøjer der er bedst for den enkelte virksomhed. Det handler dels om, hvor ambitiøs virksomheden er i forhold til at prioritere miljøvenlige tekstiler, dels om de faglige forudsætninger virksomheden/ind-køberen har for at anvende værktøjerne. Generelt kan det siges, at værktøjer, som kræver en vurdering af leverandørens/tekstilets forhold eller videre bearbejdning, ikke er hensigtsmæssige for den traditionelle indkøber, som ikke har nogen miljømæssig viden. I så fald er der udelukkende brug for nogle simple råd, som indkøberen bør følge. Det kan fx være, at der er visse stoffer eller materialer, der altid bør undgås. De nedenfor nævnte værktøjer er derfor først og fremmest relevante til indkøbs-situationer, hvor indkøberen indhenter miljøkompetence – enten i eller uden for egen organisation. Der er indsamlet og afprøvet/drøftet syv værktøjer i projektet:
4.3.1 MiljøvejledningerBeskrivelse Der er udarbejdet fem forskellige miljøvejledninger: 1) Arbejdskitler, 2) let arbejdstøj, 3) groft arbejdstøj, 4) grove arbejdshandsker og 5) beklædning med værneegenskaber og gummistøvler. For hver af de fem beklædningstyper er der udarbejdet en miljøvejledning samt et baggrundsdokument på 5-10 sider. Miljøvejledningen indeholder gode råd om, hvordan der kan tages miljøhensyn ved indkøb, brug og bortskaffelse. Beklædningstypens væsentligste miljøbelastninger fra vugge til grav gennemgås. Miljøvejledningen består desuden af et spørgeskema (checkskema), som kan sendes til producenten/leverandøren eller anvendes ved gennemgang af brochurer. Spørgeskemaet indeholder ca. 20 spørgsmål, hvor flest ja-svar eller laveste værdier er et udtryk for det mest miljøvenlige produkt ved sammenligning af flere. Baggrundsdokumentet indeholder en mere detaljeret beskrivelse af produktgruppen, produktets livsforløb samt produktets lokale, regionale og globale miljøbelastninger. Kommentarer Generelt var virksomhederne glade for miljøvejledningerne. Først og fremmest lægger virksomhederne vægt på, at værktøjet er Miljøstyrelsens officielle vejledning. Derved føler virksomhederne, at værktøjet har en officiel status, og at det derfor vil være rimeligt at bruge det over for deres leverandører. Enkelte indkøbere fandt, at det var givtigt med baggrundsmaterialet, da det gav dem bedre forudsætninger for at forstå de enkelte spørgsmål (de miljømæssige problemer ved tekstilproduktionen). Indkøbere uden særlig miljøinteresse finder det ikke aktuelt at læse 5-10 siders baggrundsmateriale. 4.3.2 Guidelines – en håndbog om miljø for tekstil- og modebranchenBeskrivelse Håndbogen indeholder: 1) Casestories om en række tekstilfirmaers arbejde med at omlægge til en mere miljøvenlig produktion, 2) Gennemgang af miljøforholdene ved tekstilproduktion fra ”vugge til grav” og 3) Guidelines for inddragelse af miljøhensyn ved tekstilindkøb. Håndbogen er opdelt i ”den hurtige”, som er en række gode råd, og ”den grundige”, som er mere uddybende spørgeskemaer til leverandøren. I ”den hurtige” guideline er der opstillet 4-10 råd, som kan anvendes ved indkøb af bomuld, uld, viskose, polyester, akryl samt alle fibertyper. ”Den grundige” guideline indeholder detaljerede spørgeskemaer til virksomheder, der producerer bomuld, uld, viskose, polyester og akryl. Desuden er der spørgeskemaer til spinderier, væverier, strikkerier, farverier og trykkerier. Kommentarer Håndbogen blev vurderet som overskuelig og især var indkøberne begejstret for de ”hurtige” guidelines, som består af 4-10 gode råd om, hvordan man kommer i gang med at inddrage miljøhensyn i indkøb. Desuden blev håndbogen fundet appetitlig og relativ nem at operere rundt i. De udvidede spørgeskemaer er indkøberne ikke så glade for – de er mere relevante for producenter og designere. 4.3.3 Scoringsværktøj til vurdering af farvning og trykning af tekstilerBeskrivelse Værktøjet findes kun som rapport i Miljøstyrelsens rapportserie. Rapporten indeholder en kortlægning af vand-, energi- og kemikalieforbrug med tilhørende udledninger, samt beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige forhold ved tekstilfarve- og trykprocesser for bomuldsmetervarer. På baggrund af denne kortlægning giver rapporten et vurderingssystem (score) til kemikalier, farvestof, pigmenter og processer i miljø- og arbejdsmiljømæssig sammenhæng. Kommentarer Alene det, at værktøjet kun findes som rapport gør, at indkøberne ikke fandt det særligt hensigtsmæssigt at anvende. Som udgangspunkt blev værktøjet desuden fundet meget omfattende, og spørgsmål på procesniveau rækker langt ud over, hvad indkøberne kunne overskue. En enkelt indkøber fra en stor organisation fandt det dog relevant, at det i værktøjet præciseres, hvilke (miljø)problemstillinger der konkret er knyttet til de enkelte processer. Dette er især relevant for organisationens miljøfolk, som ikke er eksperter i tekstilfremstilling. Værktøjet er tidskrævende at arbejde med, men for de virksomheder der prioriterer indsatsen, findes det anvendeligt, fordi værktøjet angiver en prioritering for brugeren. 4.3.4 Værktøj til indsamling af miljøoplysninger hos leverandørerBeskrivelse Et værktøj til den miljøerfarne indkøber, der giver mulighed for at stille miljøspørgsmål inden for fem forskellige fibertyper. For hvert fibermateriale er der udarbejdet et baggrundsnotat, et spørgeskema og en checkliste. Desuden indeholder værktøjet en brugervejledning, der beskriver indkøberens og leverandørens opgaver samt forslag til, hvordan leverandørens svar kan anvendes. Med hensyn til checkliste og spørgeskema vælges et af fire niveauer afhængigt af, hvor omfattende miljøspørgsmålene skal være. Niveau A stiller færrest krav, hvorimod niveau D stiller krav svarende til kriterierne for miljømærket Svanen. Kommentarer Værktøjet blev vurderet til at være meget omfattende og ikke anvendeligt for indkøbere uden faglig bistand. Bl.a. kunne indkøberne ikke vurdere, hvilket niveau der ville være det ”rigtige” at arbejde på. Flere indkøbere påpegede, at det er en fordel, at der medfølger en checkliste til spørgeskemaerne. Det blev vurderet, at værktøjet vil kunne anvendes i forbindelse med meget store indkøb, hvilket kunne retfærdiggøre et stort tidsforbrug ved miljøvurderingen. Indkøberne tvivlede dog generelt på, at det er muligt at få leverandørerne til at oplyse om alle de ønskede forhold. 4.3.5 Scoringsværktøj til vurdering af bomuldstekstilerBeskrivelse Værktøjet ”Environmental Rating and Evaluation System for the textile industry” består af et spørgeskema til at vurdere leverandørers miljøpræstation. Spørgsmålene er formuleret på baggrund af et detaljeret kendskab til bomuldstekstilers livsforløb og spørgeskemaet stiller spørgsmål til alle faser i produktets livscyklus. Spørgeskemaet er opdelt i tre generelle miljøtemaer: Miljøledelse, livscyklusanalyse og kommunikation og to temaer vedrørende produktion og produkter. Alle spørgsmål besvares som en multiple choise test, hvor der er fire valgmuligheder. Ved hvert spørgsmål gives leverandøren point fra 0-6 for deres miljøpræstation. Resultatet findes ved at sammentælle de afgivne svar. Leverandører med den bedste miljøpræstation vil have et gennemsnit på 4-6. Kommentarer Indkøberne fandt dette værktøj spændende, bl.a. fordi det beror på et scoringssystem, der gør det muligt at foretage en kvantitativ vurdering af leverandørerne og efterfølgende vægte deres miljøforhold. Endvidere var der flere, der fandt det relevant at inddrage virksomhedens miljøpræstation i bredere forstand, fx oplysninger til kunder. Men igen – indkøberne kunne ikke gennemskue spørgsmålene og anførte, at de ikke ville tage værktøjet i anvendelse, men i stedet overdrage det til en miljøkompetent person, som så eventuelt kunne tage ansvaret for dets anvendelse. Det fandtes endvidere uheldigt, at værktøjet kun er på engelsk. 4.3.6 Vejledning – indkøb af bomuldstekstilerBeskrivelse Værktøjet er udviklet i projektet på baggrund af indledende undersøgelser af indkøbernes behov og muligheder for at prioritere miljøforhold. Det består af et spørgeskema, der er rettet mod producenter af fibre, væverier, farverier samt forhandlere af færdige tekstilprodukter. Spørgeskemaet indeholder 26 spørgsmål (3 sider), der kan besvares med ”ja”, ”nej” eller ”ved ikke”. Værktøjet er vedlagt som bilag 4. Kommentarer Selv om værktøjet umiddelbart er let at gå til, fandt indkøberne det vanskeligt at anvende idet der spørges til en række stoffer, materialer og processer, som de ikke har kendskab til. Endvidere fandt indkøberne det problematisk, at det er op til dem selv at vægte svarene fra leverandørerne. Flere fandt det godt, at værktøjet kun er på tre sider, så de ikke skal bladre rundt i tykke bøger for at finde frem til det væsentlige. 4.3.7 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstilerBeskrivelse Værktøjet indeholder en kort introduktion om tekstilproduktion set ud fra en livscyklustankegang. Der lægges vægt på designfasen og designerens muligheder for at minimere produktets miljøbelastninger gennem valg af fibertyper. Dernæst kan brugeren vælge mellem ”Den virksomhedsspecifikke vejledning” eller ”Den fiberspecifikke vejledning”. ”Den virksomhedsspecifikke vejledning” giver generelle anbefalinger samt proces- og fiberspecifikke anbefalinger til konfektionsvirksomheder, trykkerier, farverier, væverier, spinderier og strikkerier. Til hver type virksomhed er udviklet et spørgeskema til leverandøren, som kan anvendes af indkøberen/den miljøansvarlige. ”Den fiberspecifikke vejledning” giver et overblik over de miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger, der kan være knyttet til den enkelte type af fiberproduktion. Informationerne er opstillet i en tabel. Kommentarer Igen fandt indkøberne værktøjet for omfattende og for kompliceret at arbejde med. De enkelte oplysninger og spørgeskemaer indeholder for mange spørgsmål om stoffer og materialer, som indkøberne ikke kender. Det påpegedes dog af flere indkøbere, at værktøjet vil være relevant ved indkøb af specialdesignede produkter i samarbejde med miljøekspertice, især hvis der skal indkøbes for en betydelig sum. Indkøberne betragtede værktøjet som et grundigt værktøj for den miljøerfarne indkøber. 4.3.8 OpsamlingOpsamlende kan det konkluderes, at værktøjer, der beror på omfattende spørgeskemaer til leverandører, ikke er attraktive for indkøberne. I det omfang virksomhederne ønsker at prioritere indkøb af miljøvenlige tekstiler, kan de præsenterede værktøjer være relevante for så vidt de anvendes af personer med miljøkompetence. I praksis vil det være, når indkøb gennemføres som et samarbejde mellem indkøbere og miljøfolk. Indkøberne kan derfor have en vigtigt funktion med at henvise til de relevante værktøjer. I forhold til hvilke af de gennemgåede værktøjer der er bedst, beror det først og fremmest på personlig holdning og præference. Ingen af værktøjerne adskiller sig væsentligt fra hinanden for så vidt angår de miljømæssige kriterier og indhold, og der var generelt forskellige opfattelse af værktøjernes anvendelighed. Generelt var der størst tilfredshed med Miljøstyrelsens miljøvejledninger. Dels var de relativt simple at arbejde med, dels blev det påpeget, at indkøberne var mere trygge ved at fremsende et ”officielt” spørgeskema til leverandørerne. Undersøgelsen viser entydigt, at miljømærker vil kunne betyde et ”kvantespring” i forhold til at fremme salget af miljøvenlige tekstiler business-to-business, idet indkøberne - uden bistand - vil kunne håndtere kravene over for leverandørerne. Fodnoter[5] Projektets arbejdsgruppe har fortrinsvis omfattet personer med stor portefølje i ansvarsområdet.
|