| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af kemiske stoffer fra produkter af eksotisk træ

Sammenfatning og konklusioner

Formålet med nærværende projekt er at kortlægge afgivelsen af kemiske stoffer samt at bestemme, om der findes sundhedsmæssige risici ved forbrugerprodukter af eksotisk træ, når disse anvendes i hjemmet.

Hovedvægten er lagt på afgivelsen af flygtige kemiske stoffer til luften, og i mindre grad indholdsstoffer samt stoffer, der kan afgives fra produkterne ved migration til kunstigt spyt. De afgivne stoffer er vurderet i forhold til LCI-værdier og indeklimarelevante tidsværdier, ligesom det er vurderet om de undersøgte træarter kan give anledning til allergiske reaktioner.

Det skal bemærkes, at de i rapporten præsenterede resultater alene vedrører de undersøgte produkter, og derfor må betragtes som baseret på stikprøver. De fremkomne resultater er derfor ikke repræsentative for de respektive træarter eller for eksotisk træ som helhed.

Projektets eksperimentelle del omfatter en undersøgelse af 10 udvalgte produkter af eksotisk træ. Produkterne repræsenterer dels de produktgrupper, der i markedsundersøgelsen er fundet på markedet, og dels træarter, som i vid udstrækning anvendes til disse produktgrupper. De 10 produkter er gengivet i Tabel 1.

Tabel 1 Udvalgte produkter

* Produkter, der normalt er oliebehandlet, men som i nærværende undersøgelse indgår ubehandlet

** Dette produkt oplyses af forhandleren at være voksbehandlet. Det vurderes dog, at der er tale om en lak

Produkterne er for hovedpartens vedkommende undersøgt med den overfladebehandling, som de normalt fremstår med hos forbrugeren. For de normalt oliebehandlede produkter er der, hvor det har været muligt, indkøbt produkter, der ikke er behandlet med olie. Dette repræsenterer ikke en typisk brugssituation, men giver derimod et bedre billede af, hvilke kemiske stoffer der afgives fra selve træet. Erfaringsmæssigt afgiver en oliebehandling en række stoffer, som vil kunne risikere at maskere afgasningen fra selve træet.

På baggrund af resultaterne af en indledende kvalitativ screening af afgasningen fra de 10 produkter, blev der blandt disse udvalgt 5 produkter, som blev underlagt en yderligere kvantitativ analyse af afgasningen i klimakammer. Udvælgelsen af disse 5 produkter er baseret på følgende kriterier:

• produkter, der anvendes på største flader
• produkter, der afgasser mest
• produkter, der anvendes mest
• typen af afgasning fra produktet

De 5 produkter er gengivet i Tabel 2.

Tabel 2 Produkter udvalgt til kvantitativ analyse af afgasning

Der blev for de undersøgte produkter af eksotisk træ (med eller uden overfladebehandling) kun fundet små mængder af kemiske stoffer i afgasningen ved klimakammermålingerne.

Der blev i alt påvist 25 enkeltstoffer ved klimakammermålingerne, hvoraf flere af enkeltstofferne kunne genfindes i mange af produkterne. En del af disse stoffer stammer overvejende sandsynligt fra overfladebehandlingerne af de pågældende produkter.

Vurderingen af mulige komfort- og sundhedseffekter af emissioner af stoffer fra produkter af eksotisk træ omfatter eksponering gennem indånding, kontakt samt migration til kunstigt spyt. Komforteffekterne omfatter lugt og slimhindeirritation. Vurderingen er baseret på toksikologiske principper og data fra litteraturen. Ved vurderingen tages der udgangspunkt i et typisk scenarium fra hjemmet.

Indflydelsen af eksotiske træprodukter på indeklimaet blev vurderet ved dels en S-værdi, der er en sum af koncentrationer i indeklimaet divideret med "laveste koncentration af interesse for indeklimaet" (LCI), og dels en indeklimarelevant tidsværdi baseret på lugt- og irritationstærskler. Jo lavere S-værdien er, jo mere acceptabel er afgasningen fra det eksotiske træ og/eller dets overfladebehandling. Ved S-værdier under 1 forventes ingen sundhedsskadelige effekter.

De fundne resultater tegner et billede, der peger på, at der kun i begrænset grad forekommer afgasning af enkeltstoffer fra de undersøgte eksotiske træarter eller deres overfladebehandlinger. Ingen af produkterne vil ved de angivne afgasningskoncentrationer kunne medføre sundhedsproblemer.

Gummitræ er det eneste undersøgte produkt, der har en S-værdi, der i måleperioden overstiger 1. De enkeltstoffer, der her har en betydning i relation til den beregnede S-værdi, er formaldehyd og acrolein. Det findes mindre sandsynligt, at de er en bestanddel af selve gummitræet. Det findes derimod overvejende sandsynligt, at de stammer fra overfladebehandlingen.

Produkter af gummitræ og belalu blev underlagt en analyse for afgivelse af kemiske stoffer ved migration til kunstigt spyt. Analyserne viste, at ingen af stofferne afgivet ved migration optræder i koncentrationer, som overstiger de beregnede TDI-værdier (Tolerabelt Dagligt Indtag). Til gengæld optræder der stoffer i begge de undersøgte produkter, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over allergi- og overfølsomhedsfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet, herunder vanillin og phtalsyreanhydrid. De afgivne stoffer stammer overvejende sandsynligt fra overfladebehandlingen. Problemet er selvfølgelig af størst betydning såfremt produkterne anvendes til opbevaring af fødevarer (salatskåle, spækbræt, køkkenbord mv.), eller hvis de anvendes til formål, hvor de kommer i tæt og længerevarende kontakt med huden som for eksempel til musikinstrumenter eller smykker.

Der blev yderligere foretaget analyser for indhold af allergene proteiner i gummitræet. Der kunne ikke konstateres indhold af allergene proteiner.

Da gummitræ nedbrydes meget hurtigt behandles denne træart altid med fungicid. Prøver af gummitræet blev derfor underlagt analyser for rester af relevante aktivstoffer (herunder en række grundstoffer). Analyserne viste indhold af bor, hvilket tyder på, at gummitræet er behandlet med bor-holdigt fungicid. Indholdet af bor taget i betragtning vil det være betænkeligt at anvende gummitræ uden overfladebehandling, såfremt træet er behandlet med bor-holdigt fungicid.

På baggrund af de i projektet undersøgte forbrugerprodukter af eksotisk træ kan det konkluderes at:

LCI-værdier fastsat for de afgassede stoffer i overvejende grad er baseret på irritation, og kun i enkelte tilfælde stoffernes sundhedsmæssige effekter.

Produkterne (nogle med, andre uden overfladebehandling) af træarterne ramin, sheesham, merbau og iroko kun i begrænset omfang afgasser stoffer til indeklimaet. Den indeklimarelevante tidsværdi er for alle disse produkter mindre end 3 døgn. S-værdierne er mindre end eller lig 0,2.

Produktet af gummitræ (med overfladebehandling) var det undersøgte produkt, der havde den største afgasning. Den indeklimarelevante tidsværdi for produktet er højere end 28 døgn og S-værdien er 0,6 (efter 28 døgn)

Overfladebehandlingen af det undersøgte produkt af gummitræ er uegnet til produkter, der er i kontakt med fødevarer, på grund af afgivelsen af kemiske stoffer ved migration til spyt.

Indholdet af bor i selve træet på det undersøgte produkt af gummitræ er så højt, at det ikke kan anbefales at produktet anvendes uden overfladebehandling.

Blandt de 5 undersøgte træarter må ramin anses for at være mere hud- og luftvejsirriterende end de øvrige 4. Allergiske reaktioner i luftveje kan ses ved indånding af støv fra iroko og ramin. Allergisk kontakteksem kan især ses iroko og sheesham, samt, formentlig i mindre grad, ramin. Nogle af de kontaktallergifremkaldende stoffer er identificerede, bl.a. chlorophorin og R- og S-4-methoxydalbergione samt 1,4-quinone latinon.

Med det forbehold, at der kun er undersøgt et enkelt produkt af gummitræ, synes produkter af denne træart ikke at frembyde risiko for personer, som er allergiske overfor naturgummilatex.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.