Miljøprojekt, 1002 – Kombineret bioforgasning og kompostering af kildesorteret organisk dagrenovation i batch-anlæg

Kombineret bioforgasning og kompostering af kildesorteret organisk dagrenovation i batch-anlæg

1 Indledning

I forbindelse med udarbejdelse af affaldsstrategier, har der i den seneste tid været stor fokus på miljøøkonomiske analyser som redskab til at sikre ”mere miljø for pengene” samt ”øget kvalitet i affaldsbehandlingen” (Affaldsstrategi 2005-2008, 2003). Behandling af organisk dagrenovation har således også været genstand for miljøøkonomiske analyser, både nationalt (Miljøstyrelsen, 2003) og internationalt (Hogg et al., 2002). Resultaterne af analyserne varierer dog meget afhængige af, hvilke forudsætninger der lægges til grund for analyserne. Lokale forhold kan ligeledes påvirke resultatet, hvorfor det er vanskeligt på det grundlag at afgøre, hvorvidt en kommune bør indføre indsamling af dagrenovation med efterfølgende bioforgasning/kompostering af den organiske fraktion eller ej.

Selv om der er modstridende resultater omkring det miljøøkonomiske i biologisk behandling af organisk dagrenovation, er bioforgasning den behandlingsløsning der har det største potentiale, hvis energien i affaldet skal udnyttes (Christensen et al., 2003). Derimod er kompostering mere attraktiv i relation til produktion af jordforbedringsmidler og jordblandinger. Kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) indeholder dog ofte urenheder i form af f.eks. plastik, glas og metal, hvilket vanskeliggør den biologiske behandling. Størstedelen af biogasanlæggene i Danmark kræver derfor, at KOD skal forbehandles, med henblik på frasortering af ikke biologisk materiale, før affaldet kan tilføres processen. Forbehandlingen skal sikre, at der ikke tilføres materiale til anlæggene der kan forårsage driftsproblemer samt, at der opnås en rådnerest, der kan bringes ud på landbrugsjord. Forbehandling af KOD har dog flere ulemper set i et miljøøkonomisk perspektiv. Forbehandlingen er omkostnings- og energikrævende. Samtidig produceres en restfraktion, der ikke egner sig til biologisk behandling, selvom den ofte er rig på biologisk materiale (Christensen et al., 2003).

Nærværende projekt fokuserer på udvikling og evaluering af en ny robust teknologi til biologisk behandling af KOD. Udgangspunktet for teknologien er, at processen skal være så robust, at KOD af normal kvalitet kan behandles uden forudgående frasortering af urenheder. Herved reduceres omkostningerne til forbehandling, og der produceres ikke en restfraktion med et højt indhold af biologisk omsætteligt materiale. Desuden fokuseres på udvikling af et koncept hvor både bioforgasning og kompostering er mulig, dvs. at energien i affaldet udnyttes samtidig med at der produceres kompost. Urenheder fjernes fra komposten efter den biologiske proces, hvorved energien i affaldet udnyttes bedre, da alt organisk materiale gennemgår en biologisk behandling. Samtidig vil sigteresten udgøre en mindre fraktion, der har et højere tørstofindhold og derfor er mere forbrændingsegnet. Det er desuden mindre kompliceret at frasortere urenheder efter komposteringsprocessen, som følge af ændret fysisk struktur og højere tørstof-indhold.

Som en del af fuldskalaundersøgelsen blev der etableret et anlæg med en årlig behandlingskapacitet på 5.000 ton KOD på Audebo affaldsdeponi beliggende ca. 10 km nordvest for Holbæk. Anlægget kan efterfølgende udvides til en samlet behandlingskapacitet på 25.000 ton organisk affald (ekskl. 10.000 ton strukturmateriale i form af grenaffald). Evaluering af processen på fuldskalaniveau var prioriteret højt for at opnå realistiske data for processen (Kapitel 4) samtidig med at arbejdsmiljøet kunne evalueres (Kapitel 5). Desuden giver opførelse og drift af fuldskalaanlægget et godt fundament for udarbejdelse af en behandlingspris baseret på anlægs- og driftsudgifter på et stort anlæg med maksimal kapacitet (Kapitel 6).

I fuldskalaundersøgelsen er diagrammer for massebalancer for tørstof, kvælstof, fosfor og energi opstillet på baggrund af de opnåede analysedata. Da fuldskalaanlægget kun havde været i drift med stabil biogasproduktion i få måneder på prøvetagningstidspunktet, skal disse diagrammer opfattes som vejledende, da processen på anlægget løbende optimeres.