| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kombineret bioforgasning og kompostering af kildesorteret organisk dagrenovation i batch-anlæg

5 Vurdering af arbejdsmiljø

5.1 Indretning
     5.1.1 Modtagehal
     5.1.2 Procesmoduler
     5.1.3 Lagerplads for kompost
     5.1.4 Teknikrum
     5.1.5 Køreveje
     5.1.6 Personalefaciliteter
5.2 Drift
5.3 Planlægning, tilrettelæggelse og instruktion af arbejdet
5.4 Personlige værnemidler
5.5 Rengøring
5.6 Personlig hygiejne
5.7 Sygdom
5.8 Uddannelse

Hvor der håndteres KOD, er der en risiko for, at ansatte kan få en række sygdomme, der skyldes påvirkning fra mikroorganismer og/eller deres bestanddele. Påvirkningen sker formentlig primært ved indånding, men der er også mulighed for påvirkning via munden, især ved hånd-mund kontakt. Håndtering af affaldet foretages med maskiner, som kan udgøre en risiko uden forudgående instruktion. Ligeledes vil en manuel håndtering af affald ved maskinstop mv. kunne udgøre en potentiel risiko for stik eller rifter på huden. På evalueringstidspunktet var der ansat en driftsmedarbejder. Den ansatte arbejdede ikke med reaktortanken til biogasproduktionen, da denne blev styret fuldautomatisk og var indrettet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Der blev foretaget en kortlægning af arbejdsmiljøet på fuldskalaanlægget med definition af kritiske kontrolpunkter samt hvilke arbejdsmiljømæssige foranstaltninger der var indført. Der blev desuden foretaget en vurdering af indsatsen og fremsat forslag til forbedringer, som vil blive gennemført på det færdigetablerede anlæg.

5.1 Indretning

I forbindelse med vurdering af anlæggets indretning blev de primære kritiske kontrolpunkter udpeget til at være indånding og kontakt med mikroorganismer i affald, perkolat og støvpartikler.

5.1.1 Modtagehal

Modtagehallen var på fuldskalaanlægget indrettet i en overdækket hal med naturlig ventilation. For bedre at kunne kontrollere lugt fra anlægget og samtidig sikre god luftudskiftning vil modtagehallen på det færdige anlæg blive etableret som en lukket hal med mekanisk ventilation.

Det oplagrede KOD havde i evalueringsperioden en opholdstid på maksimalt 3 døgn, hvilket gav anledning til udsivning af mindre mængder perkolat på gulvarealet. På det færdige anlæg vil KOD blive fjernet dagligt inden arbejdstids ophør (blandes med struktur og føres til procesmodul dagligt), og der vil blive etableret plansiloer til modtagelse af affald.

Bearbejdning af KOD medfører spredning af støv og mikroorganismer i luften. For at minimere denne påvirkning samt lette arbejdsprocessen, bør det overvejes, hvorvidt der kan gennemføres en sammenbygning af blander og sorterværk, således at affaldet ikke skal flyttes mellem disse behandlinger. Ligeledes bør det vurderes, om det er muligt at indkapsle blander og sorterværk og påmontere punktudsug (procesventilation).

5.1.2 Procesmoduler

Procesmodulerne var i gulvet monteret med et udsugningsanlæg til tvangsbeluftning af affaldet (luftskifte på 3.000 m³/time), samt et gennemgående afløb til perkolattank. Udsugningsanlægget fungerede som en ekstra sikkerhed ved arbejde i modulerne, idet der her var påbud om brug af åndedrætsværn.

5.1.3 Lagerplads for kompost

Lagerpladsen var placeret på bar jord uden afløb. For at undgå færdsel i evt. perkolat fra komposten vil lagring på det færdige anlæg blive etableret som plansiloer med aktiv beluftning og med fast bund og afløb til perkolattank.

5.1.4 Teknikrum

Teknikrummet med elinstallationer, perkolatfiltre m.m. var placeret bag procesmodulerne. Rensning af perkolatfiltre blev foretaget i forbindelse med tømning af et modul og gav anledning til kraftige lugtgener, hvorfor der var etableret udsugningsanlæg. For at imødegå gener fremover vil filtrene på det færdige anlæg blive placeret udendørs bag hvert procesmodul. Filtrene vil blive sendt til rensning hos ekstern leverandør.

5.1.5 Køreveje

Køreveje var jordstampede veje. Af sikkerheds- og miljømæssige hensyn vil kørevejene blive udført med fast belægning på det færdige anlæg.

5.1.6 Personalefaciliteter

Personalefaciliteter som spiserum og bad var indrettet efter forskrifterne med ren og uren zone og mulighed for håndvask inden spisning. Arbejdstøj blev vasket dagligt.

5.2 Drift

De kritiske kontrolpunkter i forbindelse med driften blev udpeget til at være den daglige kontakt med mikroorganismer i affald, perkolat og støv, ved rengøring af anlæg og maskiner, samt ved håndtering af affald og kompost. Ligeledes var der en sikkerhedsrisiko forbundet med rensning af tilstoppet blander. For at sikre arbejdsmiljøet var der opsat skiltning om brug af åndedrætsværn ved indgang til procesmoduler og i modtagehal.

Traktoren var monteret med et kamera, således at medarbejderen, inde fra den sikrede kabine, kunne justere blanderens aflæsning af affald, i procesmodulet. Medarbejderen kunne derved bedre undgå tilstopning af blanderen, maskinstop og udendørs færdsel i procesmodulet. Traktoren var udstyret med en dødemandsknap, som aktiveredes ved rensning af sneglen i blandevognen.

Der forelå en instruktion og sikkerhedsregler for brug og rensning af sorterværk og blander. Gummiged og traktor var etableret med overtrykskabine og påmonteret P3 filter for indblæsningsluft.

Støjniveauet fra de anvendte maskiner oversteg 80 db(A), hvorfor der blev anvendt høreværn ved ophold udenfor maskiner, mens disse var i drift.

Tabel 15: Støjbelastning for maskiner anvendt på anlægget

5.3 Planlægning, tilrettelæggelse og instruktion af arbejdet

På baggrund af leverandørens anvisninger og i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation, vil der blive udarbejdet arbejdsforskrifter for drift, rengøring, reparation og vedligeholdelse i et omfang, der sikrer, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skal være beskrevet, hvilke forholdsregler der specielt skal tages for at hindre uheld på anlægget under den daglige drift. Driftsinstruktionen skal føres ajour, når der foretages væsentlige ændringer på anlægget.

Følgende punkter skal som minimum indgå i instrukser og procedurer for anlægget, fordi de specielt tager hensyn til de sikkerhedsmæssige forhold:

• Opstart og nedlukning af anlæg.
• Normal daglig drift.
• Tømning og rengøring af anlæg.
• Reparation og vedligeholdelse af anlæg.
• Unormal drift.

Der gennemføres en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), specielt med henblik på risiko for påvirkning af biologiske agenser.

5.4 Personlige værnemidler

Driftspersonale var vaccineret efter gældende forskrifter og udstyret med:

• Stikfaste handsker til manuel håndtering af KOD affald.
• Vådservietter til aftørring af hænder ved indgang i traktor og gummiged.
• En sommer- og vinter-overtræksdragt.
• Vandafvisende overtræksdragt i tilfælde af regn, samt til brug ved afvaskning af maskiner.
• Skridsikre sikkerhedssko, der dækker hele foden og anklen samt sikkerhedsgummistøvler.
• Helmaske med P3 og støvfilter, der anvendtes ved enhver direkte håndtering af KOD - max. 3 timer daglig. I dette forsøg ved rensning af blander og rundsorterer samt ved rengøring af procesmodul.
• Halvmaske med P3 og støvfilter, som anvendtes som minimum ved udendørs færdsel i modtagehal og procesmoduler.

Hvis langvarig kontakt med KOD (mere end 3 timer) bliver nødvendigt, skal der investeres i og anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn.

5.5 Rengøring

Anlægget blev rengjort dagligt, dvs. at alle indendørs installationer blev holdt rene, alt spild blev opsamlet løbende og gulve i arbejdsområder blev rengjort ved fejning med indkapslet fejemaskine. Medarbejderne undgik højtryksspuling af områder/anlæg, hvor der var rester af affald og perkolat. I sjældne tilfælde blev en maskine højtryksspulet og da under anvendelse af personlige værnemidler (helmaske). Ved indlejning af andet sorterværk til sortering af færdigvaren undgik man totalrensning af eget sorterværk. I forbindelse med færdigetableringen af anlægget vil der blive udarbejdet skriftlig instruks for rengøring, herunder for henholdsvis daglig rengøring, ugentlig rengøring og hovedrengøring.

5.6 Personlig hygiejne

Driftsmedarbejderen var blevet underrettet om, at der var forbud mod at spise, ryge og drikke i arbejdsområder, samt at færdsel fra et "beskidt" område til et "rent" område (fx fra modtagehal til kontor eller spiserum) kun bør ske efter håndvask og aftagelse af arbejdstøj. Alle medarbejdere var orienterede, om at de skulle bade ved arbejdstids ophør.

5.7 Sygdom

Driftsmedarbejderen havde arbejdet på anlægget i 14 måneder og haft 1 sygedag, som ikke kunne henføres til arbejdsmiljøet. Ved samtale berettede medarbejderen ikke om ubehag ved arbejdet. Han kunne dog konstatere, at evt. rifter/sår på hænder havde længere helingstid end normalt. Som ekstra beskyttelse blev det besluttet at indkøbe ”flydende handsker”, som påsmøres hænderne hver morgen inden arbejdet påbegyndes.

5.8 Uddannelse

Den ansatte havde gennemgået en intern informationsdag om proces, drift, sikkerhed og hygiejne. Driftleder og driftsmedarbejderen havde gennemgået den lovpligtige uddannelse for sikkerhedsgrupper af 37 timers varighed.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.