Statistik for glasemballage 2003

3 Indsamling af glasemballage

3.1 Indsamling
     3.1.1 Kommunal indsamling
     3.1.2 Detailhandel
     3.1.3 Restauranter
     3.1.4 Sortering
3.2 Indsamling af genbrugelige flasker
3.3 Afstemning

3.1 Indsamling

Glas og flasker indsamles i dag på tre principielt forskellige måder, nemlig via:

  1. Kommunale indsamlinger
  2. Detailhandel
  3. Restauranter, værtshuse og caféer

3.1.1 Kommunal indsamling

Kommunale indsamlinger kan bestå af en henteordning (husstandsindsamling) eller en bringeordning (flaskecontainere og genbrugsstationer) eller af en kombination heraf. Nogle kommuner har desuden indgået aftale med frivillige organisationer og foreninger, som forestår en del af indsamlingen for kommunen. Det glas, der indsamles kommunalt, vil bestå af blandede flasker og emballageglas.

Langt den største mængde skår stammer fra de kommunale indsamlinger. Dels på grund af knusningsgraden i forbindelse med indsamling og håndtering, men også på grund af indsamlingens indhold af andet emballageglas end flasker.

3.1.2 Detailhandel

Alle kiosker og levnedsmiddelforretninger, der sælger pantbelagte øl- og vandflasker tager også flaskerne retur. COOP (FDB) og andre supermarkeder tager imidlertid også andre pantbelagte flasker retur. Der er pant på snapseflasker fra De Danske Spritfabrikker som f.eks. Gl. Dansk, Pære Dansk, Rød Ålborg m.fl., og der er etiketpant på en lang række vine. Der er dog i øjeblikket kun etiketpant på dansk tappede vin- og spiritusflasker.

Flaskehandlerne vurderer, at omkring 80 % af de pantbelagte vin- og spiritusflasker kommer retur gennem detailhandlen, og at yderligere op til

10 % af de pantbelagte flasker indsamles via kommunal indsamling.

Nogle af de butikker, der tager vin- og spiritusflasker med etiketpant retur, modtager også flasker, som ikke er pantbelagte. En del butikker har flaskeautomater, som udbetaler pant for de flasker automaten modtager og genkender elektronisk - heriblandt nogle, som er belagt med etiketpant i nogle butikskæder men ikke i andre.

3.1.3 Restauranter

Restauranter, caféer, værtshuse o.l. sælger som regel de tomme vinflasker direkte til en flaskehandler, der igen afsætter glasset til skyllerierne - eventuelt efter forudgående sortering.

3.1.4 Sortering

Det indsamlede glas sorteres efterfølgende på genbrugscentre, hos flaskehandlere eller på et af de 3 flaskeskyllerier, der findes i Danmark. De genbrugelige flasker, der er afsætning for, frasorteres til skylning og genpåfyldning.

Omfanget af indsamling og genbrug af flasker beskrives i dette kapitel (3) og kapitel 4.

Den resterende mængde glas defineres som skår, der ved omsmeltning kan benyttes til produktion af nyt glas eller eventuelt andre glasholdige produkter.

Mængden og anvendelsen af skår beskrives i kapitel 5 og 6.

3.2 indsamling af genbrugelige flasker

Nedenfor præsenteres hovedtal for indsamling i 2003 af glasflasker i Danmark jf. Tabel 3.1. Flaskemængden indberettes som et absolut antal /6/.

Beregning af den totale mængde glasemballage sker i tons. Omregning fra antal flasker til tons sker ved at anvende gennemsnitlige flaskevægte.

Tabel 3.1 Indsamling af flasker 2003.

Flasketyper Antal flasker
x 1000
% af
sum
Indsamlet via:
(procent)
      Kommunale
ordninger
Private
virksomheder
Sum
DDSF pantflasker1)
Vin- og spiritusflasker
Diverse flasker
6.784
112.759
2.427
5,6
92,4
1,9
2,7
38,2
26,0
97,3
61,8
74,0
100
100
100
I alt 121.970 100 36 64 100
Vægt i tons 57.936   20.843 37.092  

Anm.: Der er anvendt en flaskevægt på 475 gram.
1) De Danske Spritfabrikker
Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage 2003 /6/

En række kommunale genbrugscentre og affaldsselskaber foretager en grovsortering, hvor hele genbrugelige flasker sorteres fra. De genbrugelige flasker leveres til flaskehandlerne, der normalt finsorterer flaskerne. Ikke genbrugelige flasker og skår eksporteres eller afsættes til Rexam Holmegaard.

I følge indberetningerne fra kommuner, genbrugscentre og flaskehandlere havde disse sammenlagt indsamlet 121.969.952 flasker. Særskilt indsamling af engangs øl- og vandflasker ophørte med udgangen af 2000.

I 2003 modtog flaskehandlere 36 % af den totalt indsamlede mængde fra kommunale ordninger og 64 % fra private virksomheder og foreninger. I forhold til 2002 er den kommunale indsamling faldet med 6 %.

Indsamlingen på 121.969.952 dækker 93,4 % af de i alt 130.605.956 flasker, der blev afsat til genbrug i 2003, jf. Tabel 4.1. Forskellen på 8,6 mio. flasker dækkes ind ved træk på flaskeskylleriernes lagerbeholdning. Den indsamlede mængde svarer til 57.936 tons.

3.3 Afstemning

Mængden af flasker som flaskehandlerne sender til skyllerierne, skal svare til den mængde, som skyllerierne modtager fra flaskehandlerne. For 2003 er der rimelig overensstemmelse. Flaskehandlerne har oplyst, at de sendte 110,7 mio. flasker til skyllerierne og skyllerierne har oplyst at de modtog 107,6 mio. fra handlerne.

 



Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen.