| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for glasemballage 2003

5 Indsamling af skår

5.1 Disponering af skår
     5.1.1 Afsætning af skår
     5.1.2 Skår til deponering
     5.1.3 Anden skåranvendelse
5.2 Afsætning af skår
5.3 Skår til deponering

5.1 Disponering af Skår

Hovedparten af den samlede mængde skår stammer fra kommunale indsamlinger. Det skyldes, at der i de kommunale indsamlinger i modsætning til indsamling hos detailhandlen eller på restauranter m.m. også indsamles andet emballageglas samt ukurante flasker, som ikke indgår i noget pantsystem eller på anden måde kan afsættes til genanvendelse som andet end skår.

Knusning af flasker under skylning forekommer og skyllerierne kalkulerer med et svind på ca. 5 % af inputmængden.

Den del af indsamlingsmængden, der ikke udgøres af genbrugelige flasker, består af skår egnet til omsmeltning eller skår der skal kasseres.

5.1.1 Afsætning af skår

Rexam Holmegaard er den eneste virksomhed i Danmark der modtager og oparbejder større mængder glasskår. Afsætning af skår til virksomheden sker efter særlige retningslinier. De danske virksomheder, der indsamler og sorterer brugt glasemballage afsætter normalt deres skår til Rexam Holmegaard, men der forekommer også en vis eksport af skår.

5.1.2 Skår til deponering

En del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenet med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi.

5.1.3 Anden skåranvendelse

Enkelte glaspustere i Danmark benytter emballageglas til produktion af kunstglas, men den forbrugte mængde er ubetydelig i forhold til den samlede anvendte skårmængde på Rexam Holmegaard. Denne skåranvendelse indgår ikke i statistikken. Der blev tidligere anvendt skår fra emballageglas til produktion af glasuld, men på grund af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med håndtering af skårene er denne praksis stoppet.

5.2 afsætning af skår

Tabel 5.1 Afsætning af skår i 2003. Tons

1) Indeholder endvidere skårmængder fra kommunale anlæg – se også afsnit 5.2
Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/, Rexam Holmegaard /5/

Afsætning af skår sker normalt primært til Rexam Holmegaard, men enkelte flaskehandlere leverer også skår til andre virksomheder. I 2003 lukkede Rexam for en periode for modtagelse af skår. Da glasværket er den eneste skårforbrugende virksomhed i Danmark måtte flaskeindsamlerne søge andre afsætningskanaler og skårene blev derfor eksporteret enten direkte eller via de virksomheder, der indsamler og oparbejder skår med henblik på afsætning til eksport.

I følge Danmarks Statistik /9/ bliver eksporterede skår registreret på positionsnummer 70.01.00.10. Det er ikke muligt hverken via Danmarks Statistik eller Told- og Skattestyrelsen at få afklaret, hvorvidt det alene er skår fra emballageglas, eller om andet glas også registreres under dette nummer. Det antages dog at eksport af planglas også kan optræde under denne position.

For året 2003 oplyser Danmarks Statistik, at den eksporterede mængde glasaffald under dette positionsnummer udgør 10.533 tons. Der er tale om en stor forskel mellem oplysningen fra Danmarks Statistik og den mængde som flaskehandlerne oplyser.

Oplysninger fra virksomheder, der oparbejder skår til genanvendelse viser, at der i 2003 blev eksporteret 46.218 tons skår. Det er en stigning på 26.287 tons eller 132 % ifht. 2002.

Stigningen fra 2002 til 2003 i den eksporterede skårmængde er væsentlig større end nedgangen i den mængde dansk indsamlede skår som Rexam Holmegaard modtog i 2003, jf. Tabel 6.1. Virksomhedernes oplysninger afviger også markant fra Danmarks Statistiks data. Det har ikke været muligt at kortlægge disse afvigelser yderligere.

Set i lyset af den relativ store stigning i den registrerede skårmængde og som i hvert fald for 2003 synes uforholdsmæssig stor er det her valgt at nedskrive den eksporterede skårmængde for 2003. Nedskrivningen sker med den andel af den eksporterede skårmængde, der overstiger nedgangen i modtagelsen af dansk producerede skårmængde til Rexam – set i forhold til niveauet for 2002. Det indebærer, at den eksporterede skårmængde fastsættes til 37.472 tons i 2003.

Størrelsen beregnes således:

• Nedgang i modtagne skår hos Rexam (2002-2003) = 17.541 tons
• plus den eksporterede skårmængde i 2002 = 19.931 tons
• Beregnet eksporteret skårmængde i 2003 = 37.472 tons

Fremgangsmåden indebærer, at stigningen i den eksporterede skårmængde alene tilskrives faldet i danske skår modtaget på Rexam Holmegaard.

Det skal bemærkes, at skyllerierne ifølge egne oplysninger leverede 2.646 tons skår til glasværket. Det beregnede svind for skyllerierne er på 5,0 % svarende til 3.128 tons skår. Der er således en difference på ca. 500 tons som ikke umiddelbart kan forklares.

5.3 Skår til deponering

En del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenede med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. Indberetninger fra flaskehandlere og flaskeskyllerier samt fra Rexam Holmegaard viser, at en mængde på 772 tons deponeredes i 2003, jf. Tabel 5.2. Skyllerierne har ifølge deres egne indberetninger ikke deponeret skår hverken i 2001, 2002 eller 2003.

Tabel 5.2 Deponeret skårmængde. Tons

1) Rexam Holmegaard registrerer ikke længere denne mængde
Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/, Rexam Holmegaard /5/

Mængden af deponerede skår bør betragtes som et minimum. Dels på grund af skylleriernes manglende deponering dels fordi der ikke er indsamlet oplysninger om den kommunale aktivitet på dette område.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen.