| 
   
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | 
Statistik for glasemballage 2003 
    
Sammenfatning
Denne statistik omfatter det danske forbrug af glasemballage, den indsamlede flaske- og skårmængde i 2003 samt udviklingen i mængden af glasemballage, der indsamles, genbruges og genanvendes. 
Genpåfyldelige, pantbelagte øl- og vandflasker er ikke medtaget, da de indgår i et lukket retursystem.  
Formålet med statistikken er at opstille et årligt datagrundlag for at følge udviklingen på området og på denne baggrund vurdere fordelingen mellem genanvendelse og affaldsbortskaffelse i forhold til 
den politiske målsætning.  
I Oversigt A er resultaterne for 2001, 2002 og 2003 sammenfattet. De vigtigste hovedtræk omtales i det følgende.  
- I 2003 var forbruget af glasemballage 202.143 tons – en stigning på 4,7 % ifht. 2002. 
 
- I 2003 var den totale indsamling af glasemballage 137.446 tons, hvilket er knap1.000 tons højere ifht. 2002. Indsamlingen i procent af det samlede forbrug blev 68 i 2003 mod 71 i 2002. 
 
- Det danske genbrug i 2003 af flasker (den absolutte mængde) forblev uændret ifht. til 2002. Det danske genbrug udgjorde 12 % af det samlede forbrug i 2003 mod 13 % i 2002. 
 
- Mængden af flasker eksporteret til genpåfyldning i udlandet steg med 6,8 mio. flasker svarende til 3.231 tons. I alt eksporteredes 78 mio. flasker eller 37.059 tons i 2003. Den danske eksport af 
genbrugelige flasker udgjorde således knapt 60 % af den indsamlede genbrugelige flaskemængde. 
 
- Der blev totalt bragt 45.260 tons genanvendelige danske skår til Rexam Holmegaard, hvoraf 37.164 tons (82 %) stammede fra indsamling af vin- og spiritusflasker og anden glasemballage. 
Bryggeriskår udgjorde resten. 
 
- Mængden af eksporterede skår i 2003 udgjorde 37.472 tons mod19.931 tons i 2002. Stigningen skyldes ændrede afsætningsvilkår i Danmark. 
 
- Den samlede genanvendelige mængde er for 2003 opgjort til 136.674 tons eller 68 % af det samlede forbrug. I forhold til 2002 er der tale om en mindre stigning. 
 
 
Oversigt A. Forbrug, indsamling og genanvendelse af glasemballage bortset fra pantbelagte øl- og vandflasker. 
| Forbruget af glasemballage i tons | 
2001 | 
2002 | 
2003 | 
 
| Vin- og spiritusflasker (solgt i Danmark) | 
108.847 | 
111.165 | 
113.029 | 
 
| Vin- og spiritusflasker (grænsehandel) | 
12.405 1) | 
12.405 | 
14.898 | 
 
| Konserves-, fødevare- og medicinglas | 
71.532 | 
52.764 | 
63.231 | 
 
| Engangsøl- og vandflasker (grænsehandel) | 
8.164 | 
16.704 2) | 
10.985 | 
 
| Samlet forbrug i alt | 
193.038 | 
202.143 | 
200.948 | 
 
 
 
Indsamlet flaske- og skårmængde i tons 
(og i procent af samlet forbrug) | 
2001 | 
2002 | 
2003 | 
 
| Dansk genbrug af flasker | 
32.049 
(16 %) | 
24.970 
(13 %) | 
24.979 
(12 %) | 
 
| Flasker eksporteret til genbrug | 
29.760 
(15 %) | 
33.828 
(18 %) | 
37.059 
(18 %) | 
 
| Dansk omsmeltning af skår | 
57.938 
(29 %) | 
55.856 
(29 %) | 
37.164 
(18 %) | 
 
| Skår eksporteret til omsmeltning | 
10.584 
(5 %) | 
19.931 
(10 %) | 
37.472 
(19 %) | 
 
Genanvendt i alt  
% af samlet forsyningsmængde | 
130.331 
(65 %) | 
134.585 
(70 %) | 
136.674 
(68 %) | 
 
Skår kasseret efter indsamling  
% af samlet forsyningsmængde | 
2.017 
(1 %) | 
1.936 
(1 %) | 
772 
(<1 %) | 
 
Indsamlet glasemballage i alt 
% af samlet forsyningsmængde | 
132.348 
(66 %) | 
136.521 
(71 %) | 
137.446 
(68 %) | 
 
 
 
1) Mængden er korrigeret. I ”Statistik for glasemballage 2001” udgjorde mængden 11.798 tons.  
2) Ifht. 2001 er der tale om en fordobling primært som følge af en beregningsmæssig justering.  
Forbruget af glasemballage på 202.143 tons i 2003 svarede til et forbrug på 37,5 kg/person eller 81,7 kg/husstand.  
Indsamlingen af glasemballage på 137.446 tons i 2003 svarede til en indsamling på 25,5 kg/person eller 55,6 kg/husstand. 
  
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | 
 
 Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen. 
 |