|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Optimering af gasindvinding på deponeringsanlæg i Danmark
6 Nye Anlægsmuligheder
I forbindelse med en tidligere undersøgelse af potentialet for deponigasanlæg i Danmark, blev rapporten 1: ”Fremme af lossepladsgas udnyttelse i Danmark” i 1998 udarbejdet for Energistyrelsen. I denne er
der udført undersøgelse af 27 deponier, hvoraf de 19 ansås for potentielle muligheder med henblik på etablering af deponigasanlæg.
Blandt disse blev foretaget en prioritering fra 1 til 4. Etablering af et deponigasanlæg på et af de 7 deponier med en 1. prioritet blev på daværende tidspunkt anset for at være økonomisk rentable. 6 deponier
fik en 2. prioritet, der angav at de muligvis kunne være rentable, hvis energien kunne afsættes under de rette betingelser. 2 deponier fik en 3. prioritet, der betød, at det ikke var rentabelt, med mindre helt
specielle incitamenter var til stede. 4 deponier fik en 4. prioritet, der betød, at det må anses for overordentlig vanskeligt at etablere rentable anlæg ved disse deponier, med mindre mere effektive eller billigere
systemer kom på markedet.
I det følgende er 3 af de deponier der fik en 1. prioritet undersøgt. Desuden er 3 andre undersøgt, hvoraf dog kun 2 er indeholdt i følgende beskrivelse, da beregninger hurtig viste, at deponiet ikke havde et
gaspotentiale af betydning.
I resumeet for hvert af de besøgte anlæg er anført, om der er basis for etablering af et deponigasanlæg, og hvorledes gassen eventuelt kan anvendes til energiformål. Dernæst er ejerforhold og data for
deponiet beskrevet. Endvidere forhold omkring deponigas, udarbejdelse af en prognose for gasindvinding over årene såvel som en prognose for energiproduktionen over de næste 20 år og mulighederne for
afsætning af denne. Endelig er CO2 reduktionen estimeret for en fremtidig 8-årig periode.
6.1 Fakse
6.1.1 Resume
Deponiet er besøgt i forbindelse med nærværende rapport, og undersøgelser indikerer, at der kan være basis for etablering af et deponigasanlæg, hvor gassen anvendes til energiformål i et kraftvarmeanlæg
for eksempel på Fakse Sygehus. Den producerede strøm leveres da til el-nettet, og det meste af spildvarmen kan anvendes til opvarmning af sygehuset.
Der er udført en overslagsmæssig økonomisk beregning der viser at projektet sandsynligvis vil være rentabelt.
Ud fra de beregnede prognoser vil der i 2005 være et gasindvindingspotentiale på ca. 130 m³ deponigas/h. Ved at indvinde gassen og udnytte den til energiformål, vil dette over årene frem til 2012 bidrage
til en årlig CO2 reduktion fra deponiet på 5.500 – 8.500 tons/år, hvilket giver en samlet reduktion på ca. 56.000 tons CO2.
6.1.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
| Ejer |
I/S Fasan
Ved Fjorden 20
4700 Næstved |
Deponiets adresse: |
Præstøvej 105 B
4640 Fakse |
Ledelse |
Teknisk chef Jens Strandgaard, I/S Fasan
Kontaktperson: Sektionsleder Bente Munk, I/S Fasan |
Drift af deponi: |
Ejer |
6.1.3 Data for deponeringsanlægget:
| Driftsperiode: |
1981-1996 for afsnit I
1996-ca. 2040 for afsnit II |
Areal: |
Total 13 ha. for afsnit I heraf 12,5 ha. med deponi
Total 15 ha. for afsnit II heraf 2,5 ha. med deponi på nuværende tidspunkt. |
Dybde: |
4-11 m. Gennemsnit: 6 m |
Affaldsmængde: |
I forbindelse med rapporten ”Fremme af lossepladsgas-udnyttelse i Danmark” /1/ udarbejdet i 1998, er der undersøgt en del materiale og indhentet informationer om affaldsmængden. Disse
informationer er opdateret med nærværende rapport.
Pladsen er opdelt i 2 afsnit. Den østlige del af deponiet er afsluttet i 1996 og udgør afsnit I med 7 deletaper. Hvis der udføres en simpel beregning af affaldets volumen, udgør dette ca. 750.000 m³. Den vestlige del der udgør afsnit II er opdelt med 14 delafsnit, hvoraf 1 er opfyldt og 2 næsten opfyldt. Hvis der udføres en simpel beregning af affaldets volumen, udgør dette ca. 200.000 m³.
De deponerede affaldsmængder er registreret i perioden fra 1989 til 2004, idet der både er registreret de affaldsmængder der er tilført pladsen, og det der er frakørt igen til genbrug,
kompostering eller forbrænding. I perioden 1981 til 1988 er mængderne skønnet. Den totale affaldsmængde udgør da ca. 790.000 tons.
Af figur 6.1 fremgår den affaldsmængde over de enkelte år der er deponeret på Fakse losseplads, som er anvendt i de efterfølgende beregninger. |
Figur 6.1: Årlige deponerede affaldsmængder på Fakse deponi.
| Affaldstyper: |
I forbindelse med den allerede omtalte rapport /1/ er det forsøgt at finde frem til affaldssammensætningen. En nøjagtig opgørelse over affaldets sammensætning i perioden fra 1981 til 1988 har
det ikke været muligt at finde frem til. Derimod er der en nøjagtig registrering fra Fasan over affaldets sammensætning fra 1989 og fremefter.
Over årene er der således deponeret følgende affaldstyper:
- Dagrenovation
- Industriaffald
- Kontor & erhvervsaffald
- Haveaffald
- Storskrald
- Brændbart
- Slam
- Jordfyld & olieforurenet jord
- Sten & brokker
- Inorganisk
Sammensætningen fra /1/ med aktuelle opdateringer er anvendt i de efterfølgende beregninger. |
Afdækning: |
Afdækket med 1 m jord og 0,2 m muld/råkompost. |
6.1.4 Deponigas:
| Forhold omkring gas: |
Der findes hverken passive eller aktive anlæg til ventilering, indvinding eller udnyttelse af deponigas.
I 1992 lod Storstrøms Amt udføre en række undersøgelser for gaseksplosionsrisikoen ved losse- og fyldpladser i amtet. I den forbindelse blev der også udført en risikovurdering af Fakse deponi, men denne gav ikke anledning til videre tiltag.
I forbindelse med overgangsplaner for deponiet er der efterfølgende udført undersøgelser med henblik på metan emissionens omfang fra deponiet. Således
udførte COWI i 2003 rapporten ”Undersøgelse af gaspotentiale i Fakse Losseplads”, hvor der er udført poreluftmålinger i deponiets toplag samt udført
flux-kammermålinger adskillige steder på deponiets overflade, alt sammen for at undersøge i hvilken udstrækning metan emission kunne konstateres fra
pladsens overflade.
I de undersøgte punkter/områder kunne der ikke konstateres metan emission. Der vil uden tvivl stadig være emission fra revner og sprækker og mindre
godt afdækkede områder eller skrænter, hvilket også nævnes i rapporten. Der blev desuden udført en meget kort prøvepumpning over 1 – 6 timer fra 3
gasboringer, hvor der i denne periode pumpedes fra de enkelte boringer i mængder fra 5 – 108 m³/h med CH4 procenter fra 32- 50 %. Dette bekræfter
tilstedeværelsen af gas i visse mængder, selv om disse må tages med et rimeligt forbehold, da en prøvepumpning skal løbe over flere uger før indvindingen
har stabiliseret sig, og kan vide den reelle indvindingsmulighed. Det er i øvrigt interessant at de største mængder (108 m³/h)er suget ud af deponiets afsnit
II, der er den del af deponiet med det mindste indhold af organisk materiale, dog er det også det sidst deponerede. |
Specielle
myndighedskrav: |
Efter ovennævnte undersøgelser har amtet fremsendt et udkast til ny miljøgodkendelse, der ikke stiller nogen krav til hverken monitering, passiv eller aktiv
udluftning af pladsen. Dog stilles der krav om løbende afdækning der sikrer oxidering af den dannede deponigas. |
Gasmålinger: |
Der er i forbindelse med ovennævnte undersøgelse for gaspotentialet, udført målinger fra de 12 gasboringer der blev etableret i forbindelse med
undersøgelsen. Resultaterne er anført i nedenstående tabel, idet boringsnumrene henviser til en tegning som blev anvendt i undersøgelsen. Boring 1-10 er i
afsnit I, der er den ældste del, og 11-12 i det nye afsnit II. |
Boring
Nr. |
Dybde
m |
Overtryk
mbar |
CH4
% |
CO2
% |
O2
% |
| 1 |
6,5 |
10,0 |
70 |
30 |
0 |
| 2a |
7 |
0,6 |
57 |
40 |
1,9 |
| 2b |
3,5 |
0,0 |
58 |
42 |
0 |
| 3 |
8 |
3,6 |
58 |
42 |
0 |
| 4 |
5 |
0,2 |
63 |
36 |
0 |
| 5a |
7 |
0,1 |
61 |
39 |
0 |
| 5b |
1,9 |
0,0 |
54 |
34 |
3,2 |
| 6 |
4,5 |
0,0 |
59 |
40 |
0 |
| 7 |
7 |
3,2 |
60 |
41 |
0 |
| 8 |
7,5 |
0,4 |
65 |
35 |
0 |
| 9 |
6 |
1,0 |
58 |
41 |
0 |
| 10a |
7,6 |
0,0 |
75 |
21 |
0 |
| 10b |
2,8 |
-0,1 |
55 |
35 |
0 |
| 11 |
6 |
0,1 |
54 |
35 |
0 |
| 12 |
6 |
0,1 |
59 |
11 |
0 |
| |
Ved besøget i forbindelse med nærværende undersøgelse blev gasmålinger udført i de af ovenstående boringer der kunne findes. Resultaterne er anført i nedenstående tabel. |
Boring
Nr. |
Overtryk
mbar |
CH4
% |
CO2
% |
O2
% |
N2
% |
H2S
ppm |
| 1a |
4,5 |
63 |
37 |
0 |
0 |
5 |
| 1b |
0 |
0 |
0,3 |
17 |
83 |
0 |
| 2a |
0 |
62 |
29 |
0,9 |
8 |
0 |
| 2b |
0 |
58 |
40 |
0 |
2 |
0 |
| 3a |
14,6 |
72 |
24 |
0 |
4 |
0 |
| 3b |
3,0 |
59 |
34 |
0,9 |
7 |
0 |
| 8a |
0 |
64 |
36 |
0 |
0 |
0 |
| 8b |
0 |
10 |
10 |
12 |
68 |
0 |
| 9 |
1,0 |
65 |
31 |
0,1 |
4 |
27 |
| 10a |
0 |
62 |
9 |
4 |
25 |
830 |
| 10b |
0 |
41 |
15 |
0 |
44 |
650 |
| |
Ovennævnte målinger antyder meget klart en god gaskvalitet, der produceres i et deponi der overalt ser ud til at befinde sig i den anaerobe fase. Røren i
boring 1b og 8b formodes at være ødelagt i toppen af boringen, hvorved atmosfærisk luft trænger ind i røret. Gasmængden er ikke muligt at bestemme ud
fra ovenstående, selv om prøvepumpningen bekræfter tilstedeværelse af en vis gasmængde over en periode. |
6.1.5 Gas- og energipotentiale:
| Skønnet indvindingsmulighed: |
Da der er usikkerhed om affaldssammensætningen i deponiets første opfyldningsperiode, betyder det en tilsvarende usikkerhed omkring gaspotentialet.
Af figur 6.2 fremgår den estimerede prognose for den gasmængde der skønnes at kunne indvindes over årene fra det affald der er deponeret på nuværende tidspunkt. |
Figur 6.2: Gasprognose for indvindingsmulighed fra Fakse deponi.
| Skønnet fremtidig
energipotentiale: |
Med de samme forbehold som anført for ovenstående, fremgår det af figur 6.3, hvilken gasmængde der er til rådighed de kommende ca. 20 år, og hvilken el- og varmeproduktion
der kan produceres, såfremt lossepladsgassen indvindes og anvendes som brændstof i en gasmotor i forbindelse med et kraftvarmeanlæg. |
Figur 6.3: Gas og energipotentiale i forbindelse med et kraftvarmeanlæg ved Fakse deponi.
| Prøvepumpning: |
Som nævnt under 5.1.3 er der i 2003 udført en meget kortvarig prøvepumpning fra 3 gasboringer der bekræfter tilstedeværelsen af gas i en vis mængde. Men for at fastslå størrelsesordenen
af gasmængden foreslås det at gennemføre en grundig tilrettelagt prøvepumpning på deponiet over en længere periode til verifikation af de estimerede gasmængder.
Efter en eventuel prøvepumpning må beregningerne revideres og da lægges til grund for en endelig vurdering og beslutning om etablering af et eventuelt deponigasanlæg. |
6.1.6 Afsætningsmuligheder for energi:
| Generelt |
Gassen kan anvendes på flere måder, men det mest oplagte er at etableres et gasmotor/generator anlæg, hvorfra den producerede elektricitet kan leveres og sælges til el-nettet. Spildvarmen
fra anlægget kan eventuelt leveres til et varmeforbrugende anlæg, som f.eks. et fjernvarmesystem, offentlige bygninger eller en industri. Gassen kan også anvendes i et kedelanlæg, som
brændsel for et gasfyr. |
Energiafsætning: |
I forbindelse med tidligere omtalte rapport /1/ blev forskellige muligheder som for eksempel anvendelse af varmen hos Faxe Fjernvarmeselskab A.M.B.A. undersøgt. Det var dog ikke muligt
at afsætte varmen, idet fjernvarmeselskabet i fremtiden ville få så store mængder spildvarme fra Faxe Kalk, at det dækker det totale forbrug i nettet med undtagelse af en lille mængde i
vintermånederne.
Derimod blev der i 1998 udført en undersøgelse for I/S Fasan: ”Udnyttelse af lossepladsgas fra Fakse Losseplads på Amtssygehuset i Fakse.” Undersøgelsen viste umiddelbart, at det på
daværende tidspunkt ville være et rentabelt projekt. Hvorvidt det stadig er tilfældet kræver en ny gennemgang af situationen på sygehuset, samt en verifikation af de estimerede gasmængder
Endelig kan der etableres et kraftvarmeanlæg på lossepladsen, som leverer elektricitet, der kan sælges via el-nettet og da anvender en lille del af den producerede spildvarme i deponiets
bygninger. |
6.1.7 Estimeret CO2 reduktion
| Reduktion i CO2 ækvivalenter : |
Når den estimerede CH4 produktion fra deponiet omregnes til CO2 ækvivalenter, vil dette svare til den øverste kurve vist i figur 6.4. Af dette regnes med en indvindingsgrad på ca. 70 %, der da udgør den årlige CO2 reduktion når gassen enten afbrændes i en fakkel eller anvendes til energiformål. I beregningerne for emission og CO2 reduktion, er der ikke taget hensyn til en eventuel oxidering af CH4 i deponiets afdækningslag.
Som det ses vil den årlige reduktion udgøre ca. 8.000 tons CO2. Over årene fra 2005 til 2012 vil den samlede CO2 reduktion udgøre ca. 56.000 tons CO2. |
Figur 6.4: Fremtidig estimeret CO2emission samt CO2 reduktion ved etablering af anlæg til indvinding af deponigas.
6.1.8 Økonomi :
| Energipriser: |
Salgspris for elektricitet: 0,60 kr./kWh
Salgspris for varme: 0,30 kr./kWh |
Estimeret økonomi |
| Total investering inkl. projekt, ca.: |
Kr. 6.800.000 |
| Salg af elektricitet, 2006 ca.: |
Kr. 770.000 |
| Salg af varme, årligt ca.: |
Kr. 565.000 |
| Drift og vedligehold, årligt ca.: |
Kr. 320.000 |
| Nutidsværdi ved 10 års drift og en kalkulationsrente på 6 %, ca.: |
Kr. 51.000 |
| Intern rente, ca.: |
6 % |
|
6.2 Gerringe
6.2.1 Resume
Deponiet er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser indikerer, at der kan være basis for etablering af et deponigasanlæg, hvor gassen anvendes til energiformål i et
kraftvarmeanlæg. Den producerede strøm leveres da til el-nettet, og en lille del af spildvarmen kan eventuelt leveres til varmesystemet i deponiets bygninger.
Der er udført en overslagsmæssig økonomisk beregning der viser at projektet ikke være rentabelt, med mindre der skabes ændrede forudsætninger for anlæggets indtjeningsmuligheder eller størrelsen af
ejerens investering.
Ud fra de beregnede prognoser vil der i 2005 være et gasindvindingspotentiale på ca. 60 m³ deponigas/h. Ved at indvinde gassen og udnytte den til energiformål, vil dette over årene frem til 2012 bidrage til
en årlig CO2 reduktion fra deponiet på 2.500 - 4.000 tons/år, hvilket giver en samlet reduktion på ca. 26.000 tons CO2.
6.2.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
| Ejer |
I/S REFA
Energivej 4
4800 Nykøbing F |
Deponiets adresse: |
Gerringevej 15
4970 Rødby |
Ledelse |
Bjørn L. Stender |
Drift af deponi: |
Ejer |
6.2.3 Data for deponeringsanlægget:
| Driftsperiode: |
Start i 1974 og er stadig i drift. |
Areal: |
12 ha., hvoraf der på nuværende tidspunkt er deponeret på ca. 9 ha. |
Dybde: |
6 – 13 m. Gennemsnit: ca. 10 m |
Affaldsmængde: |
De deponerede affaldsmængder er registreret fra 1984, hvor vægten blev etableret. Mængder fra deponiets start i 1974 til 1984 er vurderet af REFA bl.a. ud fra informationer fra
medarbejdere der har deltaget i opbygningen af deponiet fra starten. Den totale affaldsmængde skønnes således af REFA til ca. 800.000 tons affald.
Af figur 6.5 fremgår den affaldsmængde over de enkelte år, som er anvendt i de efterfølgende beregninger. |
Figur 6.5: Årlige deponerede affaldsmængder på Gerringe deponi.
| Affaldstyper: |
REFA angiver, at der over årene er deponeret følgende affaldstyper:
- Dagrenovation
- Industriaffald
- Slam fra kommune og industrier
- Storskrald
- Bygningsaffald
- Asbest
- Ikke brændbart
- Jord- og stenfyld
Affaldet sammensætning kendes rimelig godt efter at registreringen startede i 1984, men før denne tid er det, som nævnt tidligere under affaldsmængder, en vurdering der er gjort bl.a. ud fra
informationer fra medarbejdere, der har deltaget i opbygningen af deponiet fra starten.
Dagrenovation er deponeret indtil år 2000, industriaffald til 1985, bygge og anlæg til 1984, storskrald til 1988 og slam til 2001. Disse affaldstyper udgør i alt ca. 50 % af affaldet, mens de
resterende 50 % er uorganisk og bidrager derfor ikke til gasproduktionen. |
Afdækning: |
Deponiets østlige del, der blev afsluttet i 1987 er afdækket med 1-1,5 ler. |
6.2.4 Deponigas:
| Forhold omkring
gas: |
Der findes passiv ventilering i 2 punkter i deponiets vestlige del, idet der fra bund af pladsen er etableret 2 stk. ventilationsskakter, bestående af Ø100 brøndringe successivt fyldt op med
grus, således at gassen kan trænge ind i disse ventilationsskakter og derefter diffundere op til atmosfæren gennem skakten. |
Specielle myndighedskrav: |
I forbindelse med miljøgodkendelse af deponiet, har Storstrøms Amt i 1999 krævet ovennævnte passive ventilering. |
Gasmålinger: |
I 1996 har Geoteknisk Institut (GI) udført poreluftmålinger på deponiet ved analyse af gassen i 21 stk. nedrammede jordspyd. En ny poreluftmåling fra de samme jordspyd suppleret med yderligere 6 blev fortaget i 1997.
Analyseresultaterne bærer tydelig præg af problemer med et højt sekundært vandspejl adskillige steder, hvilket GI også omtaler. I deponiets nordøstlige del måles atmosfærisk luft i næsten alle målinger. Dette skyldes uden tvivl at jordspydene er fyldt med vand i bunden, så gassen ikke kan trænge ind. I deponiets sydlige og østlige del måles de fleste steder en god gaskvalitet mellem 40 og 67 % CH4.
Ud fra deponiets alder, den mængde og de typer af affald der er deponeret, vil det være usandsynligt, hvis ikke der findes en anaerob omsætning med en god gaskvalitet til følge i det meste af deponiet, og ikke blot enkelte steder med gas i den ene halvdel og modsat i den anden halvdel med enkelte steder uden gas. Manglende gas enkelte steder i 2. måling kan imidlertid også skyldes, at målingerne er taget på et ugunstigt tidspunkt for gasmålinger, nemlig ved skift i det atmosfæriske tryk fra et lavtryk til et højtryk, hvorved gassen i en vis
udstrækning ”holdes” tilbage i pladsen. |
6.2.5 Gas- og energipotentiale:
| Skønnet
indvindingsmulighed: |
Ifølge REFA's opgørelser indeholder deponiet omkring 800.000 tons affald, men kun ca. 50 % af affaldet indeholder organisk materiale, hvor de øvrige 50 % udgør jord og stenfyld
samt ikke brændbart materiale. Af de ca. 400.000 tons der indeholder organisk materiale, er ca. 10 % dagrenovation, 10 % industriaffald, 35 % storskrald og 37 % slam.
Selv om dagrenovation normalt bidrager mest til gasproduktionen, viser erfaringen dog, at der er et ikke helt ubetydeligt gaspotentiale i mange andre affaldstyper, så som industri- og
erhvervsaffald, storskrald og diverse slamprodukter, som alle er tilført deponiet. Der er dog usikkerhed om nogle af slamtyperne, og det er vanskeligt at vurdere nøjagtigt, hvor stor
en gasproduktion der vil være tale om fra storskraldet.
Af figur 6.6 fremgår den estimerede prognose for den gasmængde der skønnes at kunne indvindes over årene. I forhold til deponiets totale affaldsmængde på ca. 800.000 tons er
den estimerede indvinding relativ lille, men det skyldes som nævnt den forholdsvis beskedne mængde af organisk materiale der er indregnet. |
Figur 6.6: Gasprognose for indvindingsmulighed fra Gerringe deponi.
| Skønnet fremtidig
energipotentiale: |
Af figur 6.7 fremgår hvilken gasmængde, der er til rådighed de kommende ca. 20 år, og hvilken el- og varmeproduktion der kan produceres, såfremt deponigassen indvindes og
anvendes som brændstof i en gasmotor i forbindelse med et kraftvarmeanlæg.
Når det af figuren fremgår at energiproduktionen ophører i år 2018, betyder det, at et 90 kW motor/generatoranlæg ikke kan køre med en produktion der er så lav. Imidlertid kan
det vælges at udskifte motoren til en med en mindre ydelse, hvorved gassen da kan anvendes i yderligere et antal år. |
Figur 6.7: Gas og energipotentiale i forbindelse med et kraftvarmeanlæg ved Gerringe deponi.
| Prøvepumpning: |
Med de usikkerhedsmomenter der er forbundet med estimering af fremtidige gaspotentialer, foreslås det at gennemføre en grundig tilrettelagt prøvepumpning på deponiet til verifikation af de
estimerede gasmængder.
Efter en eventuel prøvepumpning må beregningerne revideres og da lægges til grund for en endelig vurdering og beslutning om etablering af et eventuelt deponigasanlæg. |
6.2.6 Afsætningsmuligheder for energi:
| Generelt |
Gassen kan anvendes på flere måder, men det mest oplagte er at etableres et gasmotor/generator anlæg, hvorfra den producerede elektricitet kan leveres og sælges til el-nettet. Spildvarmen
fra anlægget kan eventuelt leveres til et varmeforbrugende anlæg, som f.eks. et fjernvarmesystem eller en industri. Gassen kan også anvendes i et kedelanlæg, som brændsel for et gasfyr. |
Energiafsætning: |
Deponiet er placeret relativt langt fra energiforbrugende anlæg, såsom fjernvarme eller større industrier, hvorfor det umiddelbart ser ud, som om den mest oplagte mulighed vil være at
anvende deponigassen i et gasmotor/generator anlæg, hvorfra den producerede elektricitet kan leveres og sælges til el-nettet. Spildvarmen fra anlægget kan eventuelt anvendes i deponiets
bygninger eller tilbydes til for eksempel et gartneri eller lignende, hvis en investor skulle være interesseret i etablering af en virksomhed ved siden af deponiet. |
6.2.7 Estimeret CO2 reduktion
| Reduktion i CO2 ækvivalenter : |
Når den estimerede CH4 produktion fra deponiet omregnes til CO2 ækvivalenter, vil dette svare til den øverste kurve vist i figur 6.8. Af produktionen regnes med en indvindingsgrad der
regnes at være ca. 70 %, der da udgør den årlige CO2 reduktion når gassen enten afbrændes i en fakkel eller anvendes til energiformål. I beregningerne for emission og CO2 reduktion, er
der ikke taget hensyn til en eventuel oxidering af CH4 i deponiets afdækningslag.
Som det ses vil den årlige reduktion udgøre ca. 3.500 tons CO2. Over årene fra 2005 til 2012 vil den samlede CO2 reduktion udgøre i alt ca. 26.000 tons CO2. |
Figur 6.8: Fremtidig estimeret CO2emission samt CO2 reduktion ved etablering af anlæg til indvinding af deponigas.
6.2.8 Økonomi:
| Energipriser: |
Der regnes kun med salg af elektricitet
Salgspris for elektricitet: 0,60 kr./kWh |
Estimeret økonomi |
| Total investering, ca.: |
Kr. 3.150.000 |
| Salg af elektricitet, 2006 ca.: |
Kr. 400.000 |
| Drift og vedligehold, årligt ca.: |
Kr. 245.000 |
| Nutidsværdi ved 10 års drift og en kalkulationsrente på 6 %, ca.: |
Kr. -2.130.000 |
| Evt. nødvendigt tilskud per tons CO2 for at nutidsværdi NPV = 0: |
Kr. 120/tons CO2 |
|
6.3 Hvalsø (Stengårdens Deponi)
6.3.1 Resume
Deponiet er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser indikerer, at der kan være basis for etablering af et deponigasanlæg, hvor gassen anvendes til energiformål i et
kraftvarmeanlæg. Den producerede strøm kan da leveres til el-nettet, og spildvarmen eventuel til fjernvarmesystemet i Hvalsø.
Ud fra de beregnede prognoser vil der i 2005 være et gasindvindingspotentiale på ca. 95 m³ deponigas/h. Ved at indvinde gassen og udnytte den til energiformål, vil dette over årene frem til 2012 bidrage til
en årlig CO2 reduktion fra deponiet på 3.500 - 5.000 tons/år, hvilket giver en samlet reduktion på ca. 34.000 tons CO2.
6.3.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
| Ejer |
Palle Hyveled
Sengeløse Losseplads
Kohøjvej 1
2640 Hedehusene |
Deponiets adresse: |
Roskildevej 17
4330 Hvalsø |
Ledelse |
Gammel og afsluttet del af deponi: Ole Hegelund |
Drift af deponi: |
Ole Hegelund
Kallerup Grusgrav
Baldersbuen 16A
2640 Hedehusene |
6.3.3 Data for deponeringsanlægget:
| Driftsperiode: |
Afsluttet del: 1972-1984 |
Areal: |
Afsluttet del: 4,5 ha. |
Dybde: |
15-25 m. Ca. 18 m i gennemsnit |
Affaldsmængde: |
I forbindelse med rapporten ”Fremme af lossepladsgas-udnyttelse i Danmark” /1/ udarbejdet i 1998, er der undersøgt en del materiale og indhentet informationer
om affaldsmængden. Da der ikke er deponeret yderligere affald på deponiet siden da, er disse informationer anvendt i nærværende rapport.
I forbindelse med udarbejdelse af /1/ var det ikke muligt at finde nøjagtige data for affaldsmængderne på den gamle del af deponiet, idet der ikke er foretaget
indvejning af affaldet. Men i forbindelse med en forureningssag i 1984, blev der udført en del undersøgelser af Amtet, Miljøstyrelsen og forskellige rådgivere. Ud
fra disse undersøgelser og optegnelser i øvrigt, kunne Roskilde Amt give oplysninger om affaldsmængder.
Desuden har deponiets ejer et indgående kendskab til pladsen og dens opfyldning, hvorfor der også derfra blev indsamlet værdifulde oplysninger om affaldet.
På den nye og aktive del af lossepladsen er der fra dens start i 1991 deponeret ca. 200.000 tons affald med et forholdsvis lille indhold af organisk materiale. Da
det kan være tvivlsomt, hvor meget gas der vil blive produceret fra affaldet i den aktive del, er der i beregninger kun indregnet data fra den gamle del.
Den totale affaldsmængde deponeret på den afsluttede del skønnes til 825.000 tons. Af figur 6.9 fremgår affaldsmængden over de enkelte år, som er anvendt i de
efterfølgende beregninger. |
Figur 6.9: Årlige deponerede affaldsmængder på Stengårdens losseplads ved Hvalsø.
| Affaldstyper: |
Over årene er der deponeret følgende affaldstyper:
- Dagrenovation
- Industriaffald
- Haveaffald
- Storskrald
- Træaffald
- Bygge & anlægsaffald
I forbindelse med den allerede omtalte rapport /1/, er det forsøgt at finde frem til affaldssammensætningen, hvilket dog er vanskeligt og derfor ikke kan anses for
særlig præcis. Men sammensætningen fra /1/ er anvendt i de efterfølgende beregninger.
I starten hvor affaldet primært var fra 2 kommuner, er der tilført en del dagrenovation tillige med industri- og bygningsaffald. Fra Hovedstadsområdet er der tilført
forskellige affaldstyper, med en rimelig stor del organisk affald. I de sidste år før deponiets afslutning, er der også tilført en del træaffald fra Junkers Industri. |
Afdækning: |
1 m jord |
6.3.4 Deponigas:
| Forhold omkring gas: |
I 1984 blev der konstateret problemer med afgrøder hos en nabo som eventuelt kunne skyldes udsivende gas, hvorfor der de følgende år blev overvejet et gasudluftningssystem, der blev udført i 1988. Systemet består af et antal boringer i pladsen, der giver en passiv ventilation i de områder, hvor boringerne er placeret. |
Specielle
myndighedskrav: |
Ovennævnte gasudluftningssystem blev udført med baggrund i et myndighedskrav. |
Gasmålinger: |
Ved besøget i forbindelse med nærværende undersøgelse blev gasmålinger udført i 8 af de boringer, der er udført for den passive ventilation af pladsen. Hvorvidt der eventuel har været flere boringer vides ikke.
Boring 1, 2 og 3 er placeret tæt på grunden til det beboelseshus, der er placeret i det nordvestlige hjørne af deponiet. Boring 4 – 8 er placeret langs deponiets østlige side, oprindelig til kontrol af gas der kunne blive presset til nabogrunden og ødelægge afgrøderne på marken. Resultaterne er anført i nedenstående tabel.
Boring
CH4 %
CO2 %
O2 %
N2 %
1
36
29
0
36
2
0
0
15
85
3
0
0
15
85
4
20
25
0
55
5
4
4
10
82
6
38
29
0
0
7
3
11
6
80
8
0
0
12
88
Det ses, at der ikke er nogen høj gaskvalitet ved den udførte måling. Kun 3 af boringerne antyder en nævneværdig CH4 procent. Deponiets overflade var meget fugtig, og nogle steder
stod der næsten blank vand. Derfor er det vanskeligt at sige, om nogle af boringerne blot er fyldt af vand så gassen ikke kan trænge ind i plastrørene, hvor gasmålingerne blev foretaget. |
6.3.5 Gas- og energipotentiale:
| Skønnet
indvindingsmulighed: |
Da der er usikkerhed om affaldets sammensætning, betyder det også usikkerhed om gaspotentialet. Men med de formodede ca. 825.000 tons affald der er deponeret på pladsen,
er det en af de større pladser set ud fra danske forhold.
Selv om der er en del industriaffald deponeret på pladsen, er det efter de tilgængelige informationer alligevel affald med et relativt stort indhold af organisk materiale, og ydermere en del træaffald der er langsomt omsættelig, hvorfor der sandsynligvis også produceres en del gas over årene.
Af figur 6.10 fremgår den estimerede prognose for den gasmængde, der vil kunne forventes indvundet i pladsens gasproducerende periode. |
Figur 6.10: Gasprognose for indvindingsmulighed fra Stengårdens deponi ved Hvalsø.
| Skønnet fremtidig energipotentiale: |
Med de samme forbehold som anført for ovenstående, fremgår det af figur 6.11, hvilken gasmængde der er til rådighed de kommende ca. 20 år, og hvilken el- og varmeproduktion der kan
produceres, såfremt lossepladsgassen indvindes og anvendes som brændstof i en gasmotor i forbindelse med et kraftvarmeanlæg. |
Figur 6.11: Gas og energipotentiale i forbindelse med et kraftvarmeanlæg ved Stengårdens deponi ved Hvalsø.
| Prøvepumpning: |
Med de usikkerhedsmomenter der er forbundet med estimering af fremtidige gaspotentialer, foreslås det at gennemføre en prøvepumpning på deponiet til verifikation af de estimerede
gasmængder. Prøvepumpningen bør tilrettelægges grundigt, men inden der eventuelt laves nye boringer for en pumpning, kunne en opgravning omkring f.eks. boring 5 og 6 overvejes.
Herved kan de eksisterende boringers funktion og affaldet omkring disse vurderes.
Efter en eventuel prøvepumpning må beregningerne revideres og da lægges til grund for en endelig vurdering og beslutning om etablering af et eventuelt deponigasanlæg. |
6.3.6 Afsætningsmuligheder for energi:
| Generelt |
Gassen kan anvendes på flere måder, men det mest oplagte er at etableres et gasmotor/generator anlæg, hvorfra den producerede elektricitet kan leveres og sælges til el-nettet.
Spildvarmen fra anlægget kan eventuelt leveres til et varmeforbrugende anlæg, som f.eks. et fjernvarmesystem eller en industri. Gassen kan også anvendes i et kedelanlæg, som brændsel
for et gasfyr. |
Forslag til
energiafsætning: |
Der kan eventuelt føres en gasledning fra et indvindingsanlæg på deponiet ca. 300 m til det sydøstlige hjørne af Hvalsø, og da placere et kraftvarmeanlæg i det område. Via en
transformer kan den producerede elektricitet leveres til nettet, og spildvarmen fra motoren kan anvendes i fjernvarmenettet, ved tilslutning til fjernvarmeledningen i gaden. |
6.3.7 Estimeret CO2 reduktion
| Reduktion i CO2 ækvivalenter : |
Når den estimerede CH4 produktion fra deponiet omregnes til CO2 ækvivalenter, vil dette svare til den øverste kurve vist i figur 6.12 Af produktionen regnes med en indvindingsgrad, der på
grund af den store dybde i deponiet, regnes at være op mod 80 %, der da udgør den årlige CO2 reduktion når gassen enten afbrændes i en fakkel eller anvendes til energiformål. I
beregningerne for emission og CO2 reduktion, er der ikke taget hensyn til en eventuel oxidering af CH4 i deponiets afdækningslag.
Som det ses vil den årlige reduktion udgøre ca. 4.500 tons CO2. Over årene fra 2005 til 2012 vil den samlede CO2 reduktion udgøre ca. 34.000 tons CO2. |
Figur 6.12: Fremtidig estimeret CO2emission samt CO2 reduktion ved etablering af anlæg til indvinding af deponigas.
6.4 Lynge Eskildstrup
6.4.1 Resume
Deponiet er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser indikerer, at der kan være basis for etablering af et deponigasanlæg, hvor gassen anvendes til energiformål i et
kraftvarmeanlæg. Den producerede strøm kan da leveres til el-nettet, og spildvarmen eventuelt til varmesystemet på Kongskilde Friluftsgård i Lynge Esskilstrup.
Ud fra de beregnede prognoser vil der i 2005 være et gasindvindingspotentiale på ca. 95 m³ deponigas/h. Ved at indvinde gassen og udnytte den til energiformål, vil dette over årene frem til 2012 bidrage til
en årlig CO2 reduktion fra deponiet på 3.900 - 6.300 tons/år, hvilket giver en samlet reduktion på ca. 40.000 tons CO2.
6.4.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
| Ejer |
Bjerget Aps
Østerskovvej 15
Seest
6000 Kolding |
Deponiets adresse: |
Skelskørvej 50 B
4180 Sorø |
Ledelse |
Søren Madsen |
Drift af deponi: |
Ejer, men deponiet er afsluttet. |
6.4.3 Data for deponeringsanlægget:
| Driftsperiode: |
1950-1993 |
Areal: |
3,2 ha. |
Dybde: |
20 - 30 m. Ca. 25 m i gennemsnit |
Affaldsmængde: |
Det har ikke været muligt at finde opgørelser over de deponerede affaldsmængder. Der er dog et rimeligt stort arkivmateriale i Vestsjællands Amt, idet der har verset forskellige sager mellem det offentlige og den private ejer af deponiet, hvorfor det fra noget af dette materiale har været muligt at finde forskellige informationer om deponiet og dets opbygning.
Deponering er startet allerede omkring 1950, men det har formodentlig ikke været særlig store mængder. Fra 1968 er deponiet benyttet af Lynge – Broby kommune, og fra ca. 1974 af Sorø kommune. Deponeringen er ophørt i 1992.
Deponiets areal er opmålt og haves rimelig nøjagtig. I 1992 er der udført et nivellement der angiver topkoter for deponiet, men de oprindelige bundkoter kendes ikke hvorfor disse er skønnet ud fra det omliggende terræn. Det vurderes herefter, at den gennemsnitlige dybde er 25 m, hvilket da giver et samlet volumen for deponiet på ca. 800.000 m³ svarende til en total mængde på ca. 700.000 tons affald. Af figur 6.13 fremgår affaldsmængden over de enkelte år, som er anvendt i de efterfølgende beregninger. |
Figur 6.13: Årlige deponerede affaldsmængder på Lynge Eskilstrup deponi.
| Affaldstyper: |
Som allerede nævnt under affaldsmængder, findes der ikke specifikke data for disse. Ligeledes findes der ikke data for affaldets sammensætning, men fra de samme
kilder som nævnt under affaldsmængder, er sammensætningen skønnet, idet der i disse er omtalt affaldstyper der må deponeres og andre der ikke må deponeres.
Over årene skønnes der således at være deponeret følgende affaldstyper:
- Dagrenovation (25 %)
- Industri- og erhvervsaffald (35 %)
- Bygge & anlægsaffald (17 %)
- Storskrald (10 %)
- Slam (3 %)
- Andet (10 %)
Denne sammensætning er anvendt i de følgende beregninger. |
Afdækning: |
1 m jord på top og skrænter.
På deponiets top er der senere fyldt 5 – 10 m jord på bl.a. fra udgravninger i forbindelse med storebæltsbroen. |
6.4.4 Deponigas:
| Forhold omkring
gas: |
Omkring 1991/92 er der udført gasdræn (passive udluftninger) på den sydlige side af deponiet. Efter afslutning og afdækning af deponiet blev der i 1994 udført 9 kontrolmålepunkter
sydøst for pladsen omkring et skur og det nærmeste hus, der er beliggende ved vejen der fører ind på deponiet. Her blev der udført gasmålinger med henblik på at undersøge
eksplosionsrisikoen fra udsivende gas fra deponiet. Der blev herefter i 1994/95 også udført gasdræn på deponiets østlige side. |
Specielle
myndighedskrav: |
Ovennævnte målinger og gasudluftningssystem blev udført med baggrund i et myndighedskrav fra amtet. |
Gasmålinger: |
Ved de nævnte gasmålinger udført uden for deponiet i 1994/95 blev der i en af boringerne fundet 6 % CH4, hvorimod der ikke blev fundet noget i de øvrige.
Ved besøget i forbindelse med nærværende undersøgelse blev gasmålinger udført i 1 af de udluftningsrør der er udført ved deponiets sydlige side, men her kunne ikke konstateres
analyseres deponigas i form af CH4 eller CO2. Der kunne ikke umiddelbart findes flere udluftningsrør. |
6.4.5 Gas- og energipotentiale:
| Skønnet
indvindingsmulighed: |
Da der er usikkerhed om både affaldsmængde og i høj grad sammensætning, betyder det også usikkerhed om gaspotentialet. Men med de formodede ca. 700.000 tons affald,
hvoraf en del er dagrenovation og industriaffald er det givet, at der vil blive produceret betydelige mængder deponigas fra pladsen.
Af figur 6.14 fremgår den estimerede prognose for den gasmængde, der vil kunne forventes indvundet i pladsens gasproducerende periode. |
Figur 6.14: Gasprognose for indvindingsmulighed fra Lynge Eskilstrup deponi.
| Skønnet fremtidig energipotentiale: |
Med de samme forbehold som anført for ovenstående, fremgår det af figur 6.15, hvilken gasmængde der er til rådighed de kommende ca. 20 år, og hvilken el- og varmeproduktion der kan
produceres, såfremt lossepladsgassen indvindes og anvendes som brændstof i en gasmotor i forbindelse med et kraftvarmeanlæg. |
Figur 6.15: Gas og energipotentiale i forbindelse med et kraftvarmeanlæg ved Lynge Eskilstrup deponi.
| Prøvepumpning: |
Med de usikkerhedsmomenter der er forbundet med estimering af fremtidige gaspotentialer, foreslås det at gennemføre en grundig tilrettelagt prøvepumpning på deponiet til verifikation af de
estimerede gasmængder.
Efter en eventuel prøvepumpning må beregningerne revideres og da lægges til grund for en endelig vurdering og beslutning om etablering af et eventuelt deponigasanlæg. |
6.4.6 Afsætningsmuligheder for energi:
| Generelt |
Gassen kan anvendes på flere måder, men det mest oplagte er at etableres et gasmotor/generator anlæg, hvorfra den producerede elektricitet kan leveres og sælges til el-nettet.
Spildvarmen fra anlægget kan eventuelt leveres til et varmeforbrugende anlæg, som f.eks. et fjernvarmesystem eller en industri. Gassen kan også anvendes i et kedelanlæg, som brændsel
for et gasfyr. |
Forslag til
energiafsætning: |
Der kan eventuelt føres en gasledning fra et indvindingsanlæg på deponiet ca. 200 m til Kongskilde Friluftsgård, hvor et kraftvarmeanlæg kan placeres. Via en transformer kan den
producerede elektricitet leveres til nettet, og en del af spildvarmen fra motoren kan da anvendes i varmeanlægget for Kongskilde Friluftsgård, hvor man i øjeblikket har årlige
varmeudgifter for ca. 100.000 kr. En nærmere undersøgelse af varmeforbruget over året såvel som andre muligheder bør dog udføres. |
6.4.7 Estimeret CO2 reduktion
| Reduktion i CO2 ækvivalenter : |
Når den estimerede CH4 produktion fra deponiet omregnes til CO2 ækvivalenter, vil dette svare til den øverste kurve vist i figur 6.16 Af produktionen regnes med en indvindingsgrad, der på grund af den store dybde i deponiet, regnes at være op mod 80 %, der da udgør den årlige CO2 reduktion når gassen enten afbrændes i en fakkel eller anvendes til energiformål. I
beregningerne for emission og CO2 reduktion, er der ikke taget hensyn til en eventuel oxidering af CH4 i deponiets afdækningslag.
Som det ses vil den årlige reduktion udgøre ca. 5.500 tons CO2. Over årene fra 2005 til 2012 vil den samlede CO2 reduktion udgøre ca. 40.000 tons CO2. |
Figur 6.16: Fremtidig estimeret CO2emission samt CO2 reduktion ved etablering af anlæg til indvinding af deponigas.
6.5 Skibstrup
6.5.1 Resume
Deponiet er besøgt i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, og undersøgelser indikerer, at der kan være basis for etablering af et deponigasanlæg, hvor gassen anvendes til energiformål i et
kraftvarmeanlæg der for eksempel kan etableres ved fjernvarmesystemet for Helsingør og Horserød. Den producerede strøm kan da leveres til el-nettet, og spildvarmen til fjernvarmesystemet, idet der
tilsluttes fjernvarmeledningen mellem Helsingør og Horserød.
Ud fra de beregnede prognoser vil der i 2005 være et gasindvindingspotentiale på ca. 110 m³ deponigas/h. Ved at indvinde gassen og udnytte den til energiformål, vil dette over årene frem til 2012 bidrage
til en årlig CO2 reduktion fra deponiet på 4.500 - 7.300 tons/år, hvilket giver en samlet reduktion på ca. 46.000 tons CO2.
6.5.2 Ejerforhold for deponeringsanlægget
| Ejer |
Helsingør Kommune
Mørdrupvej 15
3060 Espergærde |
Deponiets adresse: |
Skibstrup Affaldscenter
Gørlundevej 4
3140 Ålsgårde |
Ledelse |
Peter Kjær Madsen |
Drift af deponi: |
Ejer |
6.5.3 Data for deponeringsanlægget:
| Driftsperiode: |
Oprindelig fra 1966 til 2005, men forlænges til juli 2009. |
Areal: |
13,4 ha. |
Dybde: |
8-17 m. Gennemsnit: 11,5 m |
Affaldsmængde: |
I forbindelse med rapporten ”Fremme af lossepladsgas-udnyttelse i Danmark” /1/, udarbejdet i 1998, samt ”Redegørelse for udvikling af lossepladsgas på Skibstrup Affaldscenter” /2/,
udarbejdet i 2000 er affaldsmængden vurderet. I /2/ er der undersøgt en del materiale og indhentet informationer fra tidligere medarbejdere, og affaldsmængden vurderes indtil år 2000 at
udgøre i alt ca. 1.335.000 tons affald.
Af figur 6.17 fremgår affaldsmængden over de enkelte år, der er anvendt i de efterfølgende beregninger. |
Figur 6.17: Årlige deponerede affaldsmængder på Skibstrup deponi.
| Affaldstyper: |
Over årene er der deponeret følgende affaldstyper:
- Dagrenovation
- Industriaffald
- Kontor & erhvervsaffald
- Haveaffald
- Storskrald
- Slam & ristestof
- Bygge & anlægsaffald
- Slagger
I forbindelse med de allerede omtalte rapporter /1/ og /2/, er det forsøgt at finde frem til affaldssammensætningen, hvilket dog er meget vanskeligt og derfor ikke kan anses for særlig præcis. Men sammensætningen fra /2/ er anvendt i de efterfølgende beregninger. |
Afdækning: |
0,5 m jord |
6.5.4 Deponigas:
| Forhold omkring gas: |
Der findes hverken passive eller aktive anlæg til ventilering, indvinding eller udnyttelse af deponigas. |
Specielle
myndighedskrav: |
I forbindelse med miljøgodkendelsen af affaldscenteret på Skibstrup losseplads i 2000 forlangte amtet en redegørelse vedrørende udvikling og spredning af deponigas fra affaldscentret
inklusiv en vurdering, af om gassen skal/kan opsamles og eventuel udnyttes til energiformål. Efter undersøgelsen i 2000 /2/ er der ikke gjort yderligere krav gældende fra amtet. |
Gasmålinger: |
I forbindelse med etablering af et mellemdeponi for midlertidig oplagring af dagrenovation, blev der i 1998 udført 13 moniteringsboringer bl.a. for prøveudtagning af gas i deponiets nordøstlige del. I en dybde af 1,5 m blev der fra 7 af disse målt CH4 koncentrationer på ca. 68 %, hvorimod der fra de øvrige ikke kunne registreres CH4.
Ved besøget i forbindelse med nærværende undersøgelse blev gasmålinger udført i samme område. Resultaterne er anført i nedenstående tabel, idet boringsnumrene henviser til tegning nr. 2, ”Situationsplan med placering ad boringer m.m.”, der er en tegning som affaldscentret anvender til deres kontrolmålinger.
Boring
CH4 %
CO2 %
O2 %
N2 %
P8
0
0
15
85
P9
65
35
0
0
FB3
58
34
0
8
KB15
55
38
0
7
KB16
62
32
0
6
KB17
31
29
0
40
Med undtagelse af P8 ses der at være en god gaskvalitet med et relativt højt CH4 indhold, hvilket indikerer at omsætningsprocessen i disse områder er i den anaerobe fase. I P8 ses gas analysen at indikere ren atmosfærisk luft, men da det oplyses, at der er slam i boringen, er det sandsynligvis årsagen til at den producerede deponigas ikke kommer ind i borerøret. |
6.5.5 Gas- og energipotentiale:
| Skønnet indvindingsmulighed: |
Da der er relativ stor usikkerhed om affaldsmængde og affaldssammensætning, betyder det også usikkerhed omkring gaspotentialet. Men med de forventede ca. 1,3 mio. tons affald der er deponeret på Skibstrup losseplads, er det en af landets største lossepladser, og selv om der ikke er tilført betydelige mængder dagrenovation efter ca. 1975, viser erfaringen dog, at der er et ikke helt ubetydeligt gaspotentiale i mange andre affaldstyper, så som industri- og erhvervsaffald, haveaffald, storskrald og diverse slamprodukter, som alle er tilført Skibstrup losseplads.
Af figur 6.18 fremgår den estimerede prognose for den gasmængde der skønnes at kunne indvindes over årene. |
Figur 6.18: Gasprognose for indvindingsmulighed fra Skibstrup deponi.
| Skønnet fremtidig energipotentiale: |
Med de samme forbehold som anført for ovenstående, fremgår det af figur 6.19, hvilken gasmængde der er til rådighed de kommende ca. 20 år, og hvilken el- og
varmeproduktion der kan produceres, såfremt deponigassen indvindes og anvendes som brændstof i en gasmotor i forbindelse med et kraftvarmeanlæg.
Når det af figuren fremgår at energiproduktionen ophører i år 2019, betyder det at et 120 kW motor/generatoranlæg ikke kan køre med en produktion der er så lav. Imidlertid kan det vælges at udskifte motoren til en med en mindre ydelse, hvorved gassen da kan anvendes i yderligere et antal år. |
Figur 6.19: Gas og energipotentiale i forbindelse med et kraftvarmeanlæg ved Skibstrup deponi.
| Prøvepumpning: |
Med de usikkerhedsmomenter der er forbundet med estimering af fremtidige gaspotentialer, foreslås det at gennemføre en prøvepumpning på deponiet til verifikation af de estimerede
gasmængder.
I de estimerede gasmængder er indvinding fra hele affaldsmængden indregnet. Det vil sandsynligvis primært være området benævnt ”Enhed I” der vil være interessant, idet ”Enhed III”, hvor bygninger, genbrugsstation, m.v. er beliggende, ikke er så dyb og indeholder det ældste affald fra 1968 – 1973. En prøvepumpning der koncentreres om bestemmelse af gasmængder i den nordvestlige halvdel af pladsen, vil derfor være vigtigst.
Hvis området for Enhed I ikke medregnes i gasindvindingen, vil denne selvfølgelig blive lidt mindre, men det er dog ikke af væsentlig betydning, da affaldsmængden ikke er så stor for området og desuden er deponeringen sket så langt tilbage, at det ikke bidrager væsentligt til gasproduktionen længere.
Efter en eventuel prøvepumpning må beregningerne revideres og da lægges til grund for en endelig vurdering og beslutning om etablering af et eventuelt deponigasanlæg. |
6.5.6 Afsætningsmuligheder for energi:
| Generelt |
Der findes fjernvarmeanlæg i Helsingør og Hornbæk, hvorfor det kan være en mulighed at afsætte varmen hertil, men afstanden vil uden tvivl udgøre et problem for projektets
rentabilitet.
Endelig kan der etableres et kraftvarmeanlæg på lossepladsen, som kun leverer elektricitet, der kan sælges via el-nettet, og en lille del af spildvarmen kan eventuel anvendes i deponiets bygninger. |
Forslag til energiafsætning: |
Fra det eksisterende kraftvarmeanlæg i Helsingør er der ført en fjernvarmeledning til Hornbæk. Denne ledning ligger ca. 1,5 km fra lossepladsen, hvorfor det kunne være en mulighed
at afsætte varmen hertil.
Gassen kan da føres i en ca. 1,5 km lang transmissionsledning til et nyt satellitværk med et kraftvarmeværk placeret i en container omkring Horserød, hvor spildvarmen fra motoren i så fald kan afsættes til fjernvarmeledningen.
Da beregningerne viser en varmeproduktion på ca. 100 - 200 kW over årene, vil denne løsning sandsynligvis være at foretrække både set ud fra et energimæssigt, såvel som et økonomisk synspunkt. |
6.5.7 Estimeret CO2 reduktion
| Reduktion i CO2 ækvivalenter: |
Når den estimerede CH4 produktion fra deponiet omregnes til CO2 ækvivalenter, vil dette svare til den øverste kurve vist i figur 6.20. Af produktionen regnes med en indvindingsgrad på ca. 70 %, der da udgør den årlige CO2 reduktion når gassen enten afbrændes i en fakkel eller anvendes til energiformål. I beregningerne for emission og CO2 reduktion, er der ikke taget hensyn til en eventuel oxidering af CH4 i deponiets afdækningslag.
Som det ses vil den årlige reduktion udgøre ca. 7.000 tons CO2. Over årene fra 2005 til 2012 vil den samlede CO2 reduktion udgøre ca. 46.000 tons CO2. |
Figur 6.20: Fremtidig estimeret CO2emission samt CO2 reduktion ved etablering af anlæg til indvinding af deponigas.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.
|