• Dagrenovation
• Industriaffald
• Bygningsaffald
• Haveaffald
• Slam

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Kontor & Erhverv
• Storskrald
• Slam
• Jordfyld

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Bygningsaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Spildevandsslam
• Jordfyld
• Flyveaske og slagger

• Anlæggets opbygning og funktion.
• Gaskvaliteten for CH₄, CO₂, O₂ og H₂S blev analyseret i MPR modulet fra de enkelte boringer og manifold med et bærbart analyseinstrument, der endvidere beregner N₂. Gaskvaliteten kunne tyde på der suges atmosfærisk luft ned gennem pladsen og ind i gassystemet, da der er højt N₂ indhold og lavt O₂(ilten omsættes, hvorimod kvælstoffet ikke omsættes). Et højt sugetryk kan forårsage luftindtrængning, men dette kunne ikke umiddelbart registreres.
• CH₄ kvaliteten bliver som tidligere nævnt målt med et stationært analyseinstrument, men det tyder på at instrumentet viser ca. 6 % for lavt.
• Flow for de enkelte gasrør i MPR modulet blev aflæst på flowmålerne. Disse er en type der registrere gasmængden ved et signal fra en flyder i gasstrømmen til instrumentet, hvor en viser fortæller på en skala fra 0 – 35 m³/h, hvor stor gasmængden er.
• Det totale flow måles med en gasmåler på hovedledningen fra MPR modulet til Motor containeren.
• De analyser og registreringer der blev udført i MPR modulet, fremgår af nedenstående tabel, idet gasanalyser og flow dog kun er anført for den totale gasmængde :

CH₄ %
40 %

CO₂ %:
27 %

O₂ %
0 %

N₂ %:
33 %

H₂S ppm:
16 ppm

Total flow (sammentælling af enkelt registreringer fra flowmålere):
78 m³/h

Total flow (gasmåler):
60 m³/h

Sug fra plads:
- 50 mbar

Tryk i transmissionsledning:
70 mbar

El-ydelse:
80 kW

• Der findes en Grundfos dykpumpe, type SP, til lænsning af vand i boringer, hvis dette stuver op og lukker perforeringen i gasrørene, så der ikke kan suges gas ud. Pumpen har imidlertid for stor en diameter til, at den kan anvendes i alle boringer.
• For boring 12 og 14 blev en returblæsning af gas til boringerne gennemført, hvilket forbedrede gaskvaliteten med 1 %, men indvindingsmængden forblev den samme.
• Det blev oplyst, at anlægget besøges 2 gange ugentlig, hvor driftstal noteres og eventuelle justeringer foretages.
• Det blev oplyst, at motoren normalt er stoppet ca. 12 timer i løbet af her uge, da gaskvaliteten bliver for dårlig til at motoren kan køre. Efter et stop i indvindingen øges kvaliteten og anlægget kan da køre igen i ca. 6 dage.

1. Vanddybden i samtlige boringer bør undersøges, da der bør være minimum ca. 4 meter fri i den perforerede del af gasrøret. Hvis der er mindre foreslås det at pumpe vandet op over en periode, og finde frem til om der kan suges mere gas ud af de enkelte boringer.
2. Da det kun er i de boringer med den største diameter, den eksisterende dykpumpe for vandlænsning kan bruges, foreslås det at anskaffe en mindre pumpe, der kan anvendes til de øvrige boringer. Nogle pladser har adskillige pumper, hvoraf enkelte endog kan være placeret mere permanent i en boring.
3. Det foreslås, at der over en periode prøves at returblæse i samtlige boringer hver dag, for at konstatere om det vil øge gasindvindingen. Der er adskillige deponigasanlæg der returblæser en gang daglig for at tømme eventuelle lunker med kondensat i de vandrette gasledninger fra boringerne, hvor de pågældende har en tydelig positiv effekt på gasindvindingen. Som det fremgår af vort forsøg på 2 boringer, kom der dog ikke megen effekt ud af det for disse 2, men det bør prøves for alle, og over en længere periode.
4. Gasanalyseinstrumentet foreslås kalibreret, da den tilsyneladende viser ca. 15 % forkert.
5. Flowmåleren på hovedledningen foreslås kalibreret, da den som nævnt ser ud til at vise +25 % til -20 % forkert, hvilket gør driftspersonalets vurderinger af anlæggets aktuelle driftsmæssige stand, for noget usikker.
6. Det fremgår af registreringerne, at indvindingen er aftaget uforholdsmæssig meget, efter at deponiet er lukket og der ikke er dagligt opsyn med anlægget. Det foreslås derfor at der anvendes daglig driftstid på anlægget, bl.a. ud fra ovennævnte forslag, men selvfølgelig også en nøjere fastlagt driftsplan, hvorved indvindingen sandsynligvis vil kunne øges. Det er svært at vide, hvor stor betydning det vil have, men der er eksempler fra en tilsvarende situation på en anden plads, hvor der ved øget indsats (mere tid) fra driftspersonalet, blev en merproduktion fra 200.000 kWh_el til 275.000 kWh_el per måned.
7. På længere sigt vil gaskvaliteten aftage yderligere, hvorfor stop af længere varighed kan påregnes i fremtiden for at have tilstrækkelig gaskvalitet for motoren. Det foreslås, at få undersøgt om motoren kan justeres til at køre på lavere gaskvalitet. Yderligere kan det være en løsning, at udskifte den eksisterende gasmotor med en motor af Dual-Fual typen, der kan anvende et mix af dieselolie og deponigas med en lav CH₄ %. Der kan da vælges et gasmotor/generatoranlæg i en mindre størrelse, så motoren kan køre med fuld last i døgndrift.

• Dagrenovation (i perioder, hvor forbrændingsanlæg ikke har kørt).
• Industriaffald
• Bygge og anlægsaffald
• Brændbart affald
• Slagger og flyveaske
• Sand og forurenet jord
• Aspestaffald

• Anlæggets opbygning og funktion.
• Gaskvaliteten blev analyseret på samtlige gasrør i MPR modulet fra de enkelte boringer med et bærbart analyseinstrument.
• Flow for de enkelte gasrør i MPR modulet blev aflæst på flowglassene.
• Åbningen for motorventilerne blev aflæst for de enkelte gasrør i MPR modulet.
• Det automatiske gasanalysesystem, der er beregnet til at analysere gassen fra de enkelte boringer og manifolden, er koblet fra , så der kun analyseres fra manifolden. Det oplyses, at dette er gjort for at være sikker på at motoren stopper når gaskvaliteten kommer under setpunktet på ca. 40 % CH₄ for manifolden. Den normale situation er, at alle boringer og manifold analyseres kontinuerligt, og det tager ca. et par timer, hvilket oplyses at være for lang tid, hvis gaskvaliteten er for dårlig til motoren.
• Som oplyst tidligere kan det konstateres at gasanalyseinstrumentet i kontrolrummet ikke viser korrekt for måling af CH₄ og O₂, og det oplyses, at instrumentet efter en reparation ikke har fungeret korrekt. Derfor bruges den heller ikke til at stoppe motoren i øjeblikket. Dette gøres nu via et ur, der starter motor/generatoranlægget hver mandag og torsdag morgen og stopper det igen om aftenen, hvilket betyder, at motoren kun kører ca. 150 timer/måned ud af de mulige 720 timer/måned.
• De analyser og registreringer der blev udført i MPR modulet, fremgår af nedenstående tabel (kun gasanalyser fra manifold er anført, selv om de blev foretaget på samtlige gasrør fra boringerne):

• Det oplyses at der ikke anvendes tid til daglig drift af anlægget, og at regulering af indvindingsanlægget i MPR modulet ikke foretages.
• Det oplyses at der recirkuleres meget perkolat tilbage i lossepladsen, hvorved det delvis renses i den biologiske proces. Der ud over har recirkulering normalt en positiv indvirkning på gasproduktionens hastighed, idet fugten fremmer bakterieaktiviteten. Det er nødvendigt at rense de vandrette recirkuleringsrør en gang i mellem, da de klogger til.
• Motor/generatoranlægget blev besigtiget. Her findes også en PC-er der er tilsluttet SCADA systemet på lossepladsen, så MPR modulet kan overvåges i motoranlæggets kontrolrum.

1. Anlæggets gasanalysesystem er i uorden, så det ikke kan bruges til styring af anlægget, hvorfor en udbedring bør foretages. Det er for nylig, der er opstået fejl på systemet, hvorfor det også forventes at blive udbedret inden længe.
2. Motoren udskiftes med en mindre gasmotor/generatorenhed, der har en størrelse, så den kan køre i døgndrift. Det bør overvejes at anskaffe en motor, der er beregnet til at køre på en lavere CH₄ %. Dette kunne også være et nyt gasmotor/generatoranlæg af Dual-Fual typen, der kan anvende et mix af dieselolie og deponigas med en lav CH₄ %. På denne måde kan motoren køre 570 timer mere per måned. Det giver bedre driftsbetingelser for motoren, da den altid vil være varm og køre mere stabilt. Desuden vil der ikke være så stor en emission fra pladsen, idet der i de ca. 5 dage om ugen motoren står stille, alt andet lige, vil ske en forøget emission fra pladsen, selv om denne har en bufferkapacitet, der kan tilbageholde noget af gassen i en kortere periode.
3. I stedet for at udskifte motoren til en anden, kan det selvfølgelig også overvejes at udskifte den med et nyt kedelanlæg forsynet med en gasbrænder, der kan anvende en ringere gaskvalitet. Det må selvfølgelig undersøges, hvilken løsning der giver den bedste anlægsøkonomi, idet motoranlægget kræver større investering, men til gengæld er indtægter ved salg af energi væsentlig større.
4. Gasanalysesystemet er udført med instrumenter af rimelig høj kvalitet, og har fra starten været anvendt til at analysere de enkelte boringers gaskvalitet og ud fra disse, da at regulere motorventilens åbning, og dermed gasindvindingen fra boringerne. Det foreslås at analysesystemet justeres og tilkobles igen, når den eksisterende motor er udskiftet, så det regulerer og herved også optimerer indvindingen fra de enkelte boringer.
5. Efter ændringer og udskiftninger foreslås, at der afsættes tid til daglig drift af anlægget.
6. For at bestemme den mulige gasmængde der kan indvindes ekstra, kunne en prøvepumpning overvejes, hvor der suges fra alle boringer, så også gassen med den ringere gaskvalitet anvendes og den maximale energimængde indvindes. På den måde kan den rette størrelse for en ny gasmotor eller Dual-Fual motor bestemmes, såvel som størrelsen for et nyt fyringsanlæg kan bestemmes.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Slam

• Dagrenovation (meget små mængder)
• Industriaffald
• Bygningsaffald
• Storskrald
• Slagger

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Erhvervsaffald
• Storskrald
• Slam
• Slagger

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Kontor & Handel
• Haveaffald
• Storskrald
• Bygge & anlæg
• Jordfyld

• Dagrenovation
• Erhvervsaffald
• Bygningsaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Spildevandsslam
• Slagger og aske

• Deponiet er opdelt i område A, B, C og D. I område A, B og C er placeret i alt 41 gasboringer, mens der ikke er boringer i område D, der er under opfyldning med ikke organisk affald.
• 15 af boringerne er lukkede, da de giver så dårlig gaskvalitet, at det ikke kan anvendes som brændstof for motoren.
• Registreringer for gaskvalitet og flow foretages automatisk i PLC og computersystemet. I øjeblikket er der følgende aktuelle værdier:CH₄ = 46 %Ca. 100 m³/hCa. 350 kW_el leveres i ca. 15½ time/døgn

1. Da der er 15 af de 41 boringer, der er lukket på grund af for dårlig gaskvalitet, foreslås det at udskifte den eksisterende gasmotor med et nyt gasmotor/generatoranlæg af Dual-Fual typen, der kan anvende et mix af dieselolie og deponigas med en lav CH₄ %. På denne måde kan der suges fra alle boringer og den dårligere gas fra de 15 vil blive blandet med gas der har en bedre kvalitet. Motoren kan placeres samme sted som den eksisterende.Den eksisterende motorenhed har for stor en effekt til at køre i døgndrift med den gasmængde der er til rådighed, hvorfor den i øjeblikket kun kører 15½ time/døgn. På denne måde kan der suges kraftig over en periode, hvor gaskvaliteten da forringes, men ved et stop i nogle timer vil kvaliteten igen stige. Hvis den eksisterende motor udskiftes kan den nye motor vælges i en størrelse der passer til, at anlægget igen kan køre i døgndrift. Det giver bedre driftsbetingelser for motoren, da den altid vil være varm og køre mere stabilt. Desuden vil der ikke være så stor en emission fra pladsen, idet der i de 8½ time motoren står stille, alt andet lige, vil ske en vis emission fra pladsen, selv om denne har en bufferkapacitet, der kan tilbageholde noget af gassen i en kortere periode.
2. En anden mulighed for udnyttelse af deponigassen med en samlet dårligere kvalitet, vil være at ændre styringen af den eksisterende gasmotor, så den kan anvende gas med en CH₄ kvalitet ned til 30 %. Dette vil specielt kunne lade sig gøre ved deponigasanlæg med en automatisk måle- og reguleringssystem for gasindvindingen, som det findes i MPR Modulet. Men det kræver en ændring af systemet, idet det sandsynligvis vil være påkrævet, at der kan vælges forskellige og individuelle setpunkter for gaskvaliteten for de enkelte boringer.Det skal dog bemærkes, at løsning nr. 1, som nævnt ovenfor, har den fordel, at motoren der udskiftes med en der har en mindre og mere passende størrelse.
3. For at bestemme den mulige gasmængde der kan indvindes ekstra, kunne en prøvepumpning overvejes, hvor der suges fra alle boringer, så også gassen med den ringere gaskvalitet anvendes. På den måde kan den rette størrelse for en ny Dual-Fual motor bestemmes, såvel som baggrunden for en evt. ændring af det eksisterende system, hvis den løsning foretrækkes.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Handel & kontoraffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Bygningsaffald
• Slam

• Anlæggets opbygning og funktion;
• Gaskvaliteten fra de 2 manifolde og pumpehuset. I modul A er metanprocenten for de fleste boringer omkring 60 %, hvilket indikerer der kan suges lidt mere gas fra disse. I modul B er kvaliteten for de fleste 40 – 50 % CH₄, men enkelte har en meget dårlig kvalitet og en suger tilsyneladende kun atmosfærisk luft ind, hvilket så er med til at give en forholdsvis dårlig gaskvalitet for den samlede gasmængde i pumpehuset. Målingerne kan ses i nedenstående tabel (ved Modul A og B blev der udført målinger ved alle boringer, hvor nedenstående tal kun indikerer området for de enkelte moduler og pumpehus):

          Modul A
          Modul B
          Pumpehus

CH₄ %:
          40-67
          0-60
          40,2

CO₂ %:
          26-36
          8-37
          30,4

O₂ %:
          0-4
          0-9
          0,3

N₂ %
          0-31
          0-78
          29,1

Tryk mbar
          +8/-16
          -2/-14
          -20

Flow
          Ingen registrering
          50
          73

• Gasanalyser blev foretaget på en perkolatbrønd der tilføres perkolat fra den nyeste del af pladsen, men der kunne ikke registreres metan.

1. Modul A har en rimelig god gaskvalitet for næsten alle boringer, hvorfor en indregulering sandsynligvis vil kunne give en lidt større indvinding.
2. Modul B har enkelte boringer, hvor der suges næsten ren atmosfærisk luft ind, hvorfor en indregulering sandsynligvis vil kunne give en lidt større indvinding.
3. Fra pumpehuset suges der kun med max. ca. 15 mbar på de enkelte boringer, hvilket er et meget lille undertryk. Det kunne evt. forsøges at suge lidt hårdere, vel vidende at der så er nogle af boringerne der skal lukkes mere ned for, men der vil sandsynligvis være andre der vil give mere gas.
4. Den nye del af deponiet indeholder ca. 100.000 tons affald, dog med forholdsvis begrænsede mængder af organisk materiale. Afsnittet er netop afsluttet og det foreslås at der etableres en faskine til gasindvinding, der da tilsluttes Modul B, hvor der er ledig rørtilslutning til manifolden.
5. På den ældste del af deponiet er der en del af boringerne der er ude af funktion, hvorfor det foreslås, at der etableres 2 eller 3 faskiner til gasindvinding, der da tilsluttes Modul A. , hvor der er ledig rørtilslutning til manifolden.
6. Det kan overvejes at anskaffe en kompressor der anvendes til at ”bagskylle” gasledningerne for at fjerne vand fra lunker på de vandrette ledninger.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Handel & Kontor
• Bygningsaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Slam
• Jordfyld

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Bygningsaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Slam

• Dagrenovation
• Industri- og erhvervsaffald
• Byggeaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Spildevandsslam

• Anlæggets opbygning og funktion;
• Gaskvaliteten og flow i P-Modulets 4 gasledninger fra de forskellige områder på pladsen. Desværre var gasmotor/generatoranlægget stoppet pga. for lav CH₄, hvorfor flowmålingen var usikker, da pumpen blot blev startet og blæste ud i det fri i en kort periode.
• Fra streng A og B er den indvundne gasmængde normalt ret lille, og ind i mellem næsten ingenting. Det har vist sig, at der er lunker på rørledningerne pga. sætninger i affaldet. Dette betyder at rørene bliver fyldt op med kondensvand fra gassen når dette nedkøles i rørene og herved kan det blive næsten umuligt at indvinde gassen.
• Motor/generatoranlægget var som nævnt stoppet, men det oplyses, at det normalt stoppes torsdag eftermiddag og startes igen fredag eftermiddag. Ved start er CH₄ procenten normalt omkring 67 % og ved stop nede på ca. 35 %, hvorfor motoren da stopper pga. for dårlig gaskvalitet.
• Det blev oplyst at deponigasanlægget i øjeblikket leverer ca. 100 – 120 kW ca. 6 dage ugentlig.
• Analyser og registreringer der blev foretaget ved besøget er anført i nedenstående tabel.

1. De lunker der findes specielt i streng A og B pga. sætninger i pladsen bør findes, hvorefter der graves op omkring rørene, og disse rettes ud så de får ensidigt fald mod drænpunkterne.
2. I deponiets Etape 3 mod vest foreslås 3 vandrette boringer af samme type som de 9, der er udført i pladsens Etape 1 mod øst. Disse bores ind i en dybde af 3-4 m fra deponiets top. Samtidig bores en fjerde boring ind i ca. 10 meters dybde, med en placering så den dækker et område med flest mulige af de eksisterende boringer. Dette rør skal primært fungere som dræn for pladsen og boringerne, men vil samtidig kunne bruges til indvinding af gas. Ved at dræne området, vil der sandsynligvis kunne indvindes mere gas fra de eksisterende boringer, idet der i lang tid har været problemer med opstuvning af vand i disse.
3. Når ovennævnte er udført, foreslås det at den eksisterende motor udskiftes med en mindre der passer i størrelse til at anvende hele gasproduktionen fra deponiet og samtidig køre i døgndrift med fuld effekt. En anden mulighed vil være, at påbygge et reguleringssystem på den eksisterende motor, således at der kan blandes naturgas i doponigassen, hvorved motoren kan køre i døgndrift med fuld belastning.
4. En anden mulighed for ændring af motor/generatoranlægget, er at udskifte det med et nyt og mindre anlæg af Dual-Fual typen, der kan anvende et mix af dieselolie og deponigas med en lav CH₄ %. Herved kan den dårlige gas, der med tiden vil blive produceret, lettere anvendes.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Handel & kontoraffald
• Haveaffald
• Storskraldh
• Spildevandsslam

• Anlæggets opbygning og funktion;
• Gaskvaliteten og flow i MPR Modul B.I modulet er metanprocenten 45 - 60 % for 10 af de 24 gasboringer (nogle er sluttet sammen 2 og 2 ude i pladsen). Disse har samtidig med et rimeligt flow fra 3 m³/h til over 20 m³/h. De resterende 14 boringer har enten et ringe flow, eller en dårlig gaskvalitet dvs. for lav CH₄ eller for højt O₂ indhold.
• Gaskvaliteten og flow i MPR Modul C.I modulet er metanprocenten i gennemsnit 52 %. Der kan tilsluttes i alt 24 gasboringer til modulet, men der er kun tilsluttet 16, hvorfor 8 strenge er ledige for nye tilslutninger. Af de 16 tilsluttede boringer er der 2 der ikke giver gas, hvorfor der reelt kun er 14 der giver godt 100 m³/h.Registreringerne foretages automatisk i PLC og computersystemet, men i nedenstående tabel ses de overordnede tal der blev registreret ved besøget. Gennemsnit er angivet i parentes.

1. Da der ønskes en relativ høj og konstant gaskvalitet til det eksisterende gasmotoranlæg, og der af den grund er ca. 15 boringer ved Modul B der ikke suges fra, foreslås at dele boringerne i gode og dårlige, og så føre de ca. 10 gode boringer fra Modul B i separate ledninger til Modul C, hvor de kan tilsluttes de 8 frie og 2 ineffektive boringer, der alligevel ikke giver gas i C-modulet. I Modul B tages nu den dårligere gas fra de ca. 15 boringer der er tilbage og pumpes til et nyt gasmotor/generatoranlæg af Dual-Fual typen, der kan anvende et mix af dieselolie og deponigas med en lav CH₄ %. Motoren kan evt. placeres i umiddelbar nærhed af Modul B, eller et andet sted på deponiet. Herved kan den dårlige gas der ikke udnyttes i dag komme til anvendelse.
2. En anden mulighed for udnyttelse af deponigassen med en samlet dårligere kvalitet, vil være at ændre styringen af den eksisterende gasmotor, så den kan anvende gas med en CH₄ kvalitet ned til 30 %. Dette vil specielt kunne lade sig gøre ved deponigasanlæg med en automatisk måle- og reguleringssystem for gasindvindingen, som det findes i de 2 indvindingsmoduler. Men det kræver en ændring af systemet, idet det sandsynligvis vil være påkrævet, at der kan vælges forskellige og individuelle setpunkter for gaskvaliteten for de enkelte boringer.
3. For at bestemme den mulige gasmængde der kan indvindes ekstra foreslås, at der udføres en prøvepumpning fra de 15 boringer der i givet fald anvendes med en ringere gaskvalitet. På den måde kan den rette størrelse for en ny Dual-Fual motor bestemmes, såvel som baggrunden for en evt. ændring af det eksisterende system.

• Dagrenovation
• Erhvervsaffald
• Bygningsaffald
• Storskrald
• Spildevandsslam

• Anlæggets opbygning og funktion.
• Gaskvaliteten for CH₄, CO₂, O₂ og H₂S blev analyseret i MPR modulet fra de enkelte boringer og manifold med et bærbart analyseinstrument, der endvidere beregner N₂. Gaskvaliteten fra boring 4 er meget dårlig, men 5 af boringerne giver en CH₄ kvalitet på 40 – 60 %. Efter at ventilen på den dårlige boring er lukket lidt til og gasflowet herfra dermed reduceret, stiger kvaliteten i den samlede gasmængde fra 42 til 49 % CH₄. Den ekstrem dårlige gaskvalitet fra boring 4 skyldes sandsynligvis indtrængning af atmosfærisk luft i pladsen omkring boringen. Analyserne for det samlede flow, er anført i nedenstående tabel.
• Gaskvaliteten for CH₄, CO₂ og O₂ blev endvidere aflæst i gasanalyseskabet, hvorfra dataoverføres til PC skærmen.
• Flow for de enkelte gasrør, der som nævnt ovenfor, bliver målt en gang daglig, men det tyder på at disse målinger ikke er nøjagtige.
• Det blev oplyst, at motoren normalt er stoppet hver nat fra kl. 18:00 til 6:00, da gaskvaliteten bliver for dårlig til at motoren kan køre. Efter et stop i indvindingen øges kvaliteten og anlægget kan da køre igen om dagen.
• De analyser og registreringer der blev udført i MPR og motor modulet, fremgår af nedenstående tabel, idet gasanalyser og flow dog kun er anført for den totale gasmængde:

• Gaskvaliteten blev endvidere undersøgt med et bærbart gasanalyseinstrument i 2 perkolatbrønde. I den ene, hvorfra der forsøgsmæssigt suges var der 8 % CH₄, hvor der i den anden ikke kunne registreres gas, men betonbrøndene er også meget utætte, og det kunne ikke konstateres hvor langt perkolatet stod op i disse. findes en

1. Da det er vigtig for den manuelle indregulering, at vide hvor stort et gasflow der er fra de enkelte boringer, foreslås at rørene fra boringerne i MPR Modulet forsynes med flowglas der viser det aktuelle flow i m³/h.
2. Den eksisterende flowmåler bør kalibreres
3. Det eksisterende gasanalyseinstrument bør regelmæssigt kalibreres.
4. Det foreslås, at der anskaffes et bærbart gasanalyseinstrument, evt. af typen med en flowmåler indbygget.
5. Det undersøges i øjeblikket om der kan indvindes gas fra perkolatsystemet. Det foreslås at gøre dette flere steder, men det er uden tvivl nødvendigt at tætne perkolatbrøndene i samlinger over jorden samt ved dæksler.
6. Det foreslås at udvide anlægget med 4-5 boringer i celle 4, da der på nuværende tidspunkt er en større gasproduktion herfra end der vil være i fremtiden.
7. Motoranlægget foreslås justeret så det kan køre længere ned i kvalitet for gassen, hvorved der kan køres flere timer i løbet af døgnet, selv om kvaliteten kommer under 40 % CH₄.
8. Motor/generatoranlægget kunne evt. udskiftes til en størrelse der kunne køre i døgndrift. Selv om der er en vis bufferkapacitet i deponiet, vil der dog ske nogen emission i de 12 timer daglig, hvor anlægget er stoppet. Det fremgik dog af diskussionen, at der er et andet biogasanlæg under opbygning, specielt for husholdningsaffald, som tilsyneladende vil bidrage med så meget ekstra gas, at anlægget på denne måde kan køre i døgndrift. Hvis dette bliver tilfældet er problemet med emission om natten løst.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Bygningsaffald
• Spildevandsslam

• Anlæggets opbygning og funktion;
• Gaskvalitet, flow, m.v. fra de 4 manifolde.Der er en relativ dårlig gaskvalitet på måletidspunktet. Gaskvaliteten tyder på der suges atmosfærisk luft ned gennem pladsen og ind i gassystemet, da der er højt N₂ indhold og lavt O₂(ilten omsættes, hvorimod kvælstoffet ikke omsættes). For højt sugetryk kan forårsage luftindtrængning. Det oplyses, at sugetrykket skal være specielt højt ved de nye boringer, hvilket sandsynligvis skyldes deres meget lille sugeoverflade, idet diameteren for disse boringer kun er 150 mm, i forhold til de tidligere med en diameter på 600 mm.
• Det oplyses, at der normalt kommer en del gas fra området med de nye boringer, hvor der også er deponeret en del organisk affald. Dette er dog ikke tilfældet i øjeblikket, jf. nedenstående skema med målinger. Kapselblæseren kan max. suge 90 mbar, og der suges i øjeblikket med 70 mbar.
• Anlægget har som det eneste i Danmark, et 1.000 m³ gaslager, der gør at gassen kan lagres og anvendes i gasmotoren på de mest fordelagtige tidspunkter. Dette kræver imidlertid 2 gaspumper, idet der er en ekstra pumpe, der presser gassen fra lageret til motoren. Det oplyses at der ofte ses en lavere CH₄ kvalitet i begyndelsen af perioden, hvor gassen pumpes fra lageret til udnyttelsesanlægget.
• Gasmotoren anvender som nævnt et mix af deponigas og naturgas, men det oplyses, at deponigassen skal indeholde mindst 46% CH₄ for at motoren kan køre på det.
• Analyser og registreringer der blev foretaget ved besøget er anført i nedenstående tabel.

1. Kapselblæseren der suger fra pladsen kan evt. udskiftes, til en der har et større sug, hvorved der sandsynligvis kan indvindes mere fra de nye boringer. Det bør dog først undersøges om den eksisterende kan justeres op i sugetryk.
2. Det bør undersøges om de nye boringer er fyldt med vand og derfor eventuelt kræver et stort sugetryk.
3. Den dårlige gaskvalitet i starten af pumpeperioden fra gaslageret kan eventuelt skyldes lagdeling af gassen, hvor metanen pga. sin ringe massefylde stiger til toppen og kuldioxiden til bunden. Da der suges ud fra bunden af lageret, kan det derfor tænkes, at dette forhold er skyld i den ringere kvalitet i starten. Det foreslås derfor, at røret til udsugning af gassen evt. hæves inde i gaslageret.
4. Gasmotoren er beregnet til at kunne køre på ren naturgas, ren deponigas, eller en blanding af disse gasser. Da det er oplyst, at motoren tilsyneladende ikke kan køre på lavere CH₄ kvalitet end 46 %, tyder det på, at der er noget galt med justeringen af motoren, afhængig af gassens brændværdi, da der normalt ikke er problemer med brug af deponigas, hvor CH₄ procenten er nede på 40 % eller endog lavere. I dette tilfælde, hvor deponigassen suppleres med naturgas, skulle kvaliteten kunne være betydelig ringere.Derfor foreslås en ændring af styringen, så gas med en lavere kvalitet kan anvendes.

• Dagrenovation
• Erhvervsaffald
• Bygningsaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Spildevandsslam
• Slagger og flyveaske

• Anlæggets opbygning og funktion.
• Gaskvaliteten blev aflæst på PC skærmen, hvor analyser for gassen fra de enkelte boringer, såvel som ventilåbningen på disse kan registreres. Enkelte boringer og manifold blev endvidere også analyseret med et bærbart analyseinstrument.
• Flow for de enkelte gasrør i MPR modulet blev aflæst på flowglassene.
• Det automatiske gasanalysesystem og den efterfølgende regulering af motorventilerne ser ud til at fungere efter hensigten.
• De analyser og registreringer der blev udført i MPR modulet, fremgår af nedenstående tabel (kun gasanalyser fra manifold er anført, selv om de blev foretaget på samtlige gasrør fra boringerne):

1. Anlægget kører tilsyneladende rimelig optimalt. Men da anlægget er stoppet fra fredag middag til mandag morgen, er der 66 timer ud af 168 ugentlige timer, hvor anlægget ikke kører. Det oplyses at anlægget står stille i weekenden for at forbedre gaskvaliteten, der som nævnt kræves at indeholde et minimum på 46 % CH₄. Det foreslås at udskifte brænderen, så den kan køre med en mindre brændværdi, hvorved gasanlægget kan køre i døgndrift. Selv om gaskvaliteten vil blive lidt ringere, vil driften hele døgnet uden tvivl give betydelig mere energi. Desuden vil der ikke være så stor en emission fra pladsen, idet der i de ca. 2½ dag om ugen anlægget er stoppet, alt andet lige, vil ske en forøget emission fra pladsen, selv om denne har en bufferkapacitet, der kan tilbageholde noget af gassen i en kortere periode.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Bygningsaffald
• Jord
• Storskrald
• Spildevandsslam

• Anlæggets opbygning og funktion;
• Gaskvaliteten og flow i MPR Modul A.Af modulets i alt 34 boringer er de 14 aktive og producerer gas med en tilstrækkelig gaskvalitet for motordrift. Desuden er der 5 andre, der giver lidt gas ind i mellem.
• Gaskvaliteten og flow i MPR Modul B.Af modulets i alt 37 boringer er de 17 aktive og producerer gas med en tilstrækkelig gaskvalitet for motordrift. Desuden er der 5 andre, der giver lidt gas ind i mellem.
• Registreringerne foretages automatisk i PLC og computersystemet, og i nedenstående tabel ses de overordnede tal der blev registreret ved besøget, idet dog gasanalyser i tabellen er fra det bærbare instrument.

• Ved motor/genratoranlægget registreres CH₄ kvaliteten kontinuerlig af et gasanalyseinstrument. Gasanalyser blev endvidere taget med et bærbart instrument. I nedenstående tabel ses de tal, der blev registreret ved besøget.

1. Da der ønskes en relativ høj og konstant gaskvalitet til det eksisterende gasmotoranlæg, og der bl.a. af den grund er 30 – 40 boringer der ikke suges fra, foreslås at dele boringerne i gode og dårlige, og så føre de dårlige boringer fra f.eks. MPR Modul B i separate ledninger til Modul A. Tilsvarende føres de gode boringer fra Modul A i separate ledninger til Modul B og tilsluttes hvor de dårlige boringer i øjeblikket er tilsluttet. Fra Modul A tages den dårligere gas fra de ca. 35 boringer der nu er tilsluttet og pumpes til et nyt gasmotor/generatoranlæg af Dual-Fual typen, der kan anvende et mix af dieselolie og deponigas med en lav CH₄ %. Herved kan den dårlige gas der ikke udnyttes i dag komme til anvendelse. Motoren kan evt. placeres i umiddelbar nærhed af den eksisterende motor container.
2. En anden mulighed for udnyttelse af deponigassen med en samlet dårligere kvalitet, vil være at ændre styringen af den eksisterende gasmotor, så den kan anvende gas med en lavere CH₄ kvalitet ned i nærheden af 30 %. Dette vil specielt kunne lade sig gøre ved deponigasanlæg med en automatisk måle- og reguleringssystem for gasindvindingen, som det findes i de 2 indvindingsmoduler. Men det kræver en ændring af systemet, idet det sandsynligvis vil være påkrævet, at der kan vælges forskellige og individuelle setpunkter for gaskvaliteten for de enkelte boringer.
3. En anden mulighed vil også være at anvende gassen med den dårligere gaskvalitet i et perkolat fordampningsanlæg, så den producerede perkolat fra deponiet ikke skal sendes til rensning. I fremtiden vil en sådan rensning beløbe sig til ca. 24,- kr./m³, og da der er ca. 30.000 m³/år bliver den årlige omkostning ca. 700.000 kr. Der findes i dag ca. 20 anlæg af denne type i verden, og da gassen her anvendes dels i en brænder, og dels i en lukket gasfakkel, der begge kan bruge en dårligere gaskvalitet, kan dette system bruge den del af gassen og herved spare udgiften til rensning af perkolatet.
4. En mulighed kunne også være at udskifte den eksisterende motor med en ny Dual-Fual motor, der kan anvende al gassen fra deponiet med en lavere gaskvalitet.
5. For at bestemme den mulige gasmængde der kan indvindes ekstra foreslås, at der udføres en prøvepumpning fra de 15 boringer, der i givet fald anvendes med en ringere gaskvalitet. På den måde kan den rette størrelse for en ny Dual-Fual motor bestemmes, såvel som baggrunden for en evt. ændring af det eksisterende system. Det kan samtidig undersøges om gasmængden er passende til at fordampe den perkolatmængde der i dag føres til rensningsanlægget.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Handel & kontoraffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Bygningsaffald

CO₂ %:
          31
          25
          29
          29

O₂ %:
          0
          0
          0,7
          0,1

N₂ %
          40
          55
          36
          39

Tidligere gasanalyser viser højere gaskvalitet, specielt for det nyeste afsnit ved M4, der ofte har et CH₄ indhold på ca. 50 %.

I motor/generator containeren findes gasblæseren, der suger gassen ind med et undertryk og trykker det til gasmotoren.

• Anlæggets opbygning og funktion;
• Gaskvaliteten fra de 4 manifolde.Der er en relativ dårlig gaskvalitet, specielt fra M2 området. Gaskvaliteten kunne tyde på der suges atmosfærisk luft ned gennem pladsen og ind i gassystemet, da der er højt N₂ indhold og lavt O₂(ilten omsættes, hvorimod kvælstoffet ikke omsættes). For højt sugetryk kan forårsage luftindtrængning, men dette kunne ikke umiddelbart registreres. Tidligere gasanalyser viser også en bedre kvalitet, hvorfor specielle forhold måske gør sig gældende i dag.
• Det samlede gasflow registreres før motoren, men der er ikke flowmålere/indikatorer monteret, så indvindingen fra de enkelte boringer umiddelbart kan registreres, hvorfor det ikke kunne konstateres, hvor meget gas der kommer fra de enkelte boringer og faskiner.
• Det vides ikke om der er vand/perkolat opstuvning i boringerne, der evt. kan forhindre gasindvinding, og rørene skal skilles ad for at kunne se dette ved boringerne.
• Der findes ingen reguleringsventil for gasflowet til M2 og M3.
• Hvor transmissionsledningen fra M3 og M4 er ført under vejen er der ingen kondensudskiller, hvorfor vand i ledningen uden tvivl forhindrer en effektiv indvinding af gas fra disse områder. Der er dog planlagt at montere kondensbeholdere på dette sted i løbet af den næste måned.

1. Montere de planlagte kondensbeholdere på transmissionsledningen fra M3 og M4.
2. Montere reguleringsventiler på transmissionsledninger til M3 og M2, så indvindingen fra de 4 områder kan justeres.
3. Anskaffe flowmåleudstyr, så flowet fra de enkelte ledninger, såvel som fra de 4 transmissionsledninger kan bestemmes og systemet indreguleres efter dette.
4. Anskaffe trykmåleudstyr så sugetrykket i de enkelte ledninger, såvel som fra de 4 transmissionsledninger kan bestemmes og systemet indreguleres efter dette.
5. Afdækning af pladsens kanter, såvel som områder der endnu ikke er afdækket.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Slagger & Flyveaske
• Jordfyld
• Små mængder slam og bygge & anlæg

• Anlæggets opbygning og funktion;
• Gaskvaliteten fra de enkelte boringer.Den ringe gaskvalitet kan betyde at den anaerobe omsætning er ved at være i slutfasen. Umiddelbart lyder det dog ikke helt sandsynligt at gaskvaliteten er så dårlig, da deponiet blev startet for kun 20 år siden. Gaskvaliteten kunne tyde på der suges atmosfærisk luft ned gennem pladsen og ind i gassystemet, da der er højt N₂ indhold og lavt O₂(ilten omsættes, hvorimod kvælstoffet ikke omsættes). Det ser dog underligt ud, at der i så fald suges luft ind ved alle boringer. For højt sugetryk kan forårsage luftindtrængning, men dette kunne ikke umiddelbart registreres.
• Det samlede gasflow registreres, men der er ikke flowmålere/indikatorer monteret, så indvindingen fra de enkelte boringer umiddelbart kan registreres, hvorfor det ikke kunne konstateres, hvor meget gas der kommer fra de enkelte boringer og faskiner.
• Det vides ikke om der er vand/perkolat opstuvning i boringerne, der evt. kan forhindre gasindvinding, og rørene skal skilles ad for at kunne se dette ved boringerne. En del af boringerne er også dækket med mange meter affald, hvorfor der under alle omstændigheder ikke kan gøres noget ved disse boringer.

1. Undersøge om der umiddelbart er steder, der kan give anledning til indtrængning af atmosfærisk luft.
2. Der findes 3 nye lodrette grusfaskiner opbygget fra bund af losseplads og ”trukket” med op i en 80 cm stålcylinder. Der ses tydelig biologisk aktivitet omkring en af disse. Det kan foreslås at afdække cylinderen og finde frem til om der produceres metangas. I givet fald kan disse faskiner/boringer tilsluttes til gassystemet.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Handel & kontoraffald
• Bygningsaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Spildevandsslam

• Af de 173 boringer er kun 17 effektive med en rimelig god gaskvalitet til brændstof for motorerne. Disse boringer er tilsluttet MPR Modul A og D
• 94 af boringerne bidrager med lidt gas, men hvis der suges hårdere så en større gasmængde indvindes, bliver gaskvaliteten for dårlig til motorerne. Det er også forsøgt at åbne disse boringer meget forsigtigt manuelt, men da vil den automatiske regulering som sørger for tilstrækkelig gaskvalitet, begynde at lukke reguleringsventilerne igen. Disse er tilsluttet Modul A, C og D
• 62 af boringerne er koblet fra, da de giver så dårlig gaskvalitet, at det ikke kan anvendes. Disse er primært tilkoblet Modul B, som det derfor er valgt at stoppe helt. De resterende af disse boringer er tilkoblet de andre moduler.
• Registreringer for gaskvalitet og flow foretages automatisk i PLC og computersystemet. Modul B er dog nu koblet til Modul A ligesom Modul C er tilkoblet Modul D, hvorfor der i nedenstående tabel kun ses de overordnede tal og ca. gennemsnitsværdier for Modul A og D. Desuden er der enkelte registreringsdata for Modul N.

• Pladsen tildækkes i øjeblikket med yderligere dæklag, hvilket kan betyde mindre vandtilførsel til det organiske materiale med langsommere omsætning til følge.

1. Da der kun er 17 af boringerne eller ca. 10 % af det totale antal, der bidrager væsentlig til gasindvindingen primært fordi gaskvaliteten er for dårlig fra de fleste af de øvrige 156 boringer, foreslås at dele boringerne så de 17 gode stadig anvendes til motorerne som nu og de øvrige 156 dårlige anvendes i et nyt gasmotor/generatoranlæg af Dual-Fual typen, der kan anvende et mix af dieselolie og deponigas med en lav CH₄ %. Motoren kan placeres i et af de motorrum, hvor de eksisterende gasmotorer er installeret, idet en af disse fjernes, da den alligevel ikke anvendes længere.Da der er 4 MPR moduler, hvoraf 1 er stoppet, vil det være muligt, at anvende f.eks. Modul D til de gode boringer, og de øvrige moduler til de dårlige. Endvidere kan det arrangeres således at ikke alle 4 kompressorer behøves at være i drift. Deponigassen ledes i øjeblikket via en 160 mm transmissionsledning de ca. 4 km fra deponiet til udnyttelsesanlægget. Ved at dele gassen i en god og en dårlig kvalitet, vil det være nødvendigt at have separate transmissionsledninger. For at undgå nedgravning af en ny ledning foreslås det at fremføre en ny og mindre ledning inde i den nuværende, da den totale gasmængde under alle omstændigheder er noget mindre end ledningen oprindelig var dimensioneret til.
2. En anden mulighed for udnyttelse af deponigassen med en samlet dårligere kvalitet, vil være at ændre styringen af de eksisterende gasmotorr, så de kan anvende gas med en CH₄ kvalitet ned til 30 %. Dette vil specielt kunne lade sig gøre ved deponigasanlæg med en automatisk måle- og reguleringssystem for gasindvindingen, som det findes i de 4 indvindingsmoduler. Men det kræver en ændring af systemet, idet det sandsynligvis vil være påkrævet, at der kan vælges forskellige og individuelle setpunkter for gaskvaliteten for de enkelte boringer.
3. For at bestemme den mulige gasmængde der kan indvindes ekstra kunne en prøvepumpning overvejes fra de 156 boringer der i givet fald anvendes med en ringere gaskvalitet. På den måde kan den rette størrelse for en ny Dual-Fual motor bestemmes, såvel som baggrunden for en evt. ændring af det eksisterende system.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Bygningsaffald
• Haveaffald
• Storskrald
• Spildevandsslam
• Jordfyld

• Anlæggets opbygning og funktion.
• Gaskvaliteten for den samlede gasmængde blev aflæst på PC skærmen. Her registreres også de daglige analyser af gassen fra de enkelte boringer, hvorfra der blev udleveret en rapport for gasanalyser og flow målinger fra disse d. 22.11.2004. Gasmåleren der registrerer flow fra de enkelte boringer er dog meget unøjagtig ved så små gasmængder, hvorfor målingerne kun kan indikere en størrelsesorden.
• Det totale flow samt generatorens ydelse blev aflæst på PC skærmen.
• De analyser og registreringer der blev udført i MPR modulet, fremgår af nedenstående tabel:

• I forbindelse med driften af anlægget havde man i 2002 gjort en interessant, idet der efterhånden var skåret ned på tidsforbruget til drift af anlægget og gasindvindingen aftog usædvanlig meget i forhold til tidligere. Det blev nu besluttet at øge indsatsen igen med ca. ¼ mand, hvilket i løbet af ca. et halvt år forøgede indvindingen og dermed el-salget med ca. 75.000 kWh/måned.

1. Der er et område i midten af deponiet, hvor det foreslås at placere 8 nye boringer, der tilsluttes det eksisterende anlæg.
2. Gasmåleren der registrerer flow fra de enkelte boringer foreslås udskiftet, således at det korrekte flow vises. Herved vil der være større mulighed for driftspersonalet, for at indregulere de enkelte boringer og derved indvinde den optimale gasmængde.
3. Gassen der suges ud i forbindelse med de 8 boringer for afværgeforanstaltninger har som nævnt så ringe kvalitet, at det ikke kan anvendes i den eksisterende motor. Det foreslås derfor at etablere et nyt gasmotor/generatoranlæg af Dual-Fuel typen, der kan anvende et mix af dieselolie og deponigas med en lav CH₄ %. Motoren kan placeres i umiddelbar nærhed af den eksisterende. Herved kan den dårlige gas der ikke udnyttes i dag komme til anvendelse. Da der ikke er nogen flow måling ved disse boringer, skal dette tillige undersøges, tillige med gassens samlede kvalitet, således motoren kan bestemmes ud fra dette.

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Kontor & Erhvervsaffald
• Bygge & Anlæg
• Haveaffald
• Storskrald
• Slam

• Dagrenovation
• Industriaffald
• Erhvervsaffald
• Bygningsaffald
• Storskrald
• Slam
• Slagger