Feltundersøgelse af vandforsyningernes plastrør

9 Konklusion

9.1 PE-rør

Resultaterne fra migrationstest af PE-rør viser, at der afgives stoffer fra PE-rør, men generelt på et lavt niveau op til 3,6 µg/l. De stoffer, der afgives er nedbrydningsprodukter af de antioxidanter, som tilsættes PE-rør for at stabilisere plasten mod ældning. Ved migrationstests på både nye PE-rør og udtagne rørstykker fra ledningsnettet blev der fundet nedbrydningsprodukter fra antioxidanter i 12 af 13 PE- rørstykker. Der ses ikke en væsentlig forskel på afgivelsen fra nye PE-rør og PE-rør, der har været i brug.

Undersøgelsen af vandprøver udtaget fra ledningsnet med PE-rør viser, at de stoffer, der findes ved migrationstestene, generelt ikke findes i de eksisterende ledningsnet. I feltundersøgelsen var der 7 ledningsstrækninger med PE rør, hvor der blev udtaget to vandprøver fra hver ledningsstrækning. I de 7 feltprøver blev der kun påvist nedbrydningsprodukter på 2 strækninger og kun i den første af to prøver der blev udtaget. Der blev påvist henholdsvis 1 og 3 stoffer på de to strækninger og den højeste koncentration var 2,6 µg/l. Beregninger viser, at de to vandprøver har haft en høj opholdstid i forhold til de øvrige ledningsstrækninger med PE-rør. Den beregnede opholdstid kan være underestimeret, da prøven på disse to strækninger er taget i enden af en ledningsstrækning med få forbrugere.

Forskellen mellem resultaterne fra laboratorieforsøg og feltundersøgelsen vurderes at skyldes lavere temperatur, større nedbrydning samt lavere opholdstid i ledningsnettene end under laboratorieforsøgene.

Undersøgelsen viser ingen klar forskel mellem rør fra de forskellige fabrikanter.

Det vurderes, at der under normale opholdstider ikke kan findes en målbar afsmitning fra PE-rør i de eksisterende ledningsnet. I store hoved- og forsyningsledninger er opholdstiden kort og overflade-volumen forholdet relativt lille, og disse forhold resulterer i en relativt mindre koncentration i vandet.

I tyndt befolkede områder med små vandforbrug er opholdstiden derimod ofte høj, samtidig med at overflade-volumen forholdet er relativt stort. I disse tilfælde er der risiko for at vandkvaliteten vil blive påvirket måleligt på grund af afsmitning fra PE-rørene.

På baggrund af de foreliggende resultater kan afsmitningen beregnes for andre rørdimensioner og for andre opholdstider. Beregninger baseret på den højeste samlede afsmitning målt i laboratorietest, indikerer at afsmitningen af nedbrydningsprodukter ikke vil udgøre noget sundhedsmæssigt problem under normale forhold. Hos forbrugere med en meget lang stikledning (flere hundrede meter) og deraf lange opholdstider vil afsmitningen af nedbrydningsprodukter fra antioxidanter i PE-rør ligge under 20 µg/l.

Der foreligger meget begrænset viden om den toksiske effekt af de målte nedbrydningsprodukter fra de tilsatte antioxidanter. Miljøstyrelsen ligger inde med en foreløbig vurdering af ét af de nedbrydningsprodukter, der er påvist. Denne vurdering peger på, at en grænseværdi, baseret på en sundhedsmæssig vurdering, for drikkevand bør ligge i størrelsesordenen 20 µg/l.

9.2 PVC-rør

Der er ikke fundet målbar afgivelse af miljøfremmede stoffer, herunder nedbrydningsprodukter fra antioxidanter, organotin eller flygtige organiske stoffer ved migrationstest på PVC-rør.

Der er dog ved migrationstests på udtagne PVC-rørstykker (anlagt 1989-99) fra det eksisterende ledningsnet fundet afgivelse af lave koncentrationer af bly. Teoretiske beregninger viser, at koncentrationen af bly i ledningsvand vil være væsentlig mindre end grænseværdien på 5 µg/l ved indgang til ejendomme. Siden 2001 har det ikke længere været tilladt at tilsætte bly til PVC rør til drikkevand.

På 1 ud af 3 ledningsstrækninger med PVC-rør, blev der i vandprøver udtaget fra ledningsnettene fundet meget lave koncentrationer af organotin (dibutyltin) på mellem 0,008 og 0,031 µg/l. Dette var ikke forventeligt ud fra de gennemførte migrationstest, hvor der ikke er påvist organotin. Der findes ikke i dag grænseværdier for dette stof.

Det er i undersøgelsen blevet bekræftet, at der ikke afgives phthalater fra hverken PE- eller PVC-rør.

Afgivelsen af de undersøgte stoffer fra PVC-rør er mindre end afgivelsen fra PE-rør. Denne undersøgelse har dermed i lighed med tidligere, nyere undersøgelser, vist, at der generelt er en lav afgivelse af stoffer fra PVC-rør.

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.