Miljøprojekt, 1049 – Feltundersøgelse af vandforsyningernes plastrør

Feltundersøgelse af vandforsyningernes plastrør

Sammenfatning

Projektets hovedformål har været at undersøge afsmitningen fra de plastrør, der har været anvendt til opbygningen af det ledningsnet, som leverer drikkevand til de danske forbrugere.

Undersøgelsen omfatter prøver udtaget fra eksisterende ledninger hos 3 vandforsyninger, der vurderes at være repræsentative. Der er udtaget prøver på i alt 10 strækninger, 7 med PE-ledninger og 3 med PVC-ledninger. Dimensionen af rørene i de undersøgte strækninger er mellem 63 og 110 mm. Alderen på PE-rørene er henholdsvis 1 og 3 år, mens alderen på PVC rørene er ca. 15 år.

På de udvalgte strækninger er der opgravet et stykke af ledningen. I laboratoriet er den potentielle afsmitning fra disse gamle ledningsstykker målt. Der har været anvendt den standardmetode, som anvendes ved godkendelse af nye rør (migrationstest), dog suppleret med analyser for flere stoffer, bl.a. 10 specifikke stoffer, som er nedbrydningsprodukter fra de antioxidanter, der er tilsat til PE-rørene.

For at kunne relatere disse målinger til kvaliteten af de rør der anvendes i dag, er der udført tilsvarende migrationstest på nye rør fra de 3 fabrikanter som leverer rør til det danske marked.

Resultaterne af laboratorietest af PE-rør viser, at der både fra nye rør og gamle rør kan måles en frigivelse af nedbrydningsprodukter fra de antioxidanter, som er tilsat PE-rør. Kun i et enkelt af de 7 gamle rør er der ikke er påvist afsmitning. I de øvrige rør er der påvist mellem 1 og 7 nedbrydningsprodukter. Der er målt koncentrationer op til 3,6 µg/l. Den højeste samlede koncentration af de påviste stoffer er 10 µg/l.

I de 7 feltprøver fra PE-rør, blev der kun påvist nedbrydningsprodukter på de 2 strækninger og kun i den første af to prøver. Der blev påvist henholdsvis 1 og 3 stoffer på de to strækninger og den højeste samlede koncentration var 3 µg/l. Den mindre afsmitning, der er målt i feltprøver i forhold til laboratorieprøverne, tilskrives, at opholdstiden i felten er kortere (fra 7 timer til 2,5 døgn) og temperaturen lavere.

Undersøgelsen viser, at de undersøgte rør overholder de krav der er stillet i den nuværende DS-ordning for plastrør til drikkevandsforsyning. Undersøgelsen viser derudover, at der er forskelle i afsmitningen af nedbrydningsprodukterne fra de tilsatte antioxidanter fra de forskellige rørstykker. Undersøgelsen er dog for begrænset til at kunne konkludere, om forskellen kan tilskrives det enkelte rør.

Der foreligger meget begrænset viden om den toksiske effekt af de målte nedbrydningsprodukter fra de tilsatte antioxidanter. Miljøstyrelsen ligger inde med en foreløbig vurdering af ét af de nedbrydningsprodukter, der er påvist. Denne vurdering peger på, at en grænseværdi, baseret på en sundhedsmæssig vurdering, for drikkevand bør ligge i størrelsesordenen 20 µg/l.

På baggrund af de foreliggende resultater kan afsmitningen beregnes for andre rørdimensioner og andre opholdstider. Beregninger baseret på den højeste samlede afsmitning målt i laboratorietest indikerer, at afsmitningen af nedbrydningsprodukter ikke vil udgøre noget sundhedsmæssigt problem under normale forhold. Hos forbrugere med en meget lang stikledning (flere hundrede meter), og deraf lange opholdstider, vil afsmitningen af nedbrydningsprodukter fra antioxidanter i PE-rør ligge under 20 µg/l.

Laboratorieundersøgelsen af PVC-rør viser ikke afsmitning af organiske stoffer. Undersøgelser af de gamle rørstykker, der er opgravet, viste afsmitning af bly fra alle tre rørstykker, i koncentrationer på op til 0,82 µg/l. Grænseværdien for bly er 5 µg/l ved indgang til ejendommen. Siden 2001 har det ikke længere været tilladt at tilsætte bly i PVC-rør til drikkevand.

Feltundersøgelser af PVC-rør viste heller ingen afsmitning af organiske stoffer eller bly. På 1 af de 3 strækninger, der er undersøgt, er der påvist afsmitning af organotinforbindelser. Koncentrationen af dibutyltin var op til 0,031 µg/l. Der findes ikke i dag grænseværdier for dette stof.