Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 34/2005 – Omfang og konsekvenser af forskellige strategier for håndtering af forurenede sedimenter

Omfang og konsekvenser af forskellige strategier for håndtering af forurenede sedimenter

Omkostninger ved sedimentbortskaffelse

Tabel 1 viser omkostningerne ved klapning, klapning på skærpede vilkår og deponering.

Tabel 1 Generelle forudsætninger anvendt til beregning af overslag.

3.1 Baggrund for omkostningsfastsættelse

3.1.1 Sedimentet

Man vil i alle havne komme ud for, at der er på grund af variationer i vandbevægelser og kornstørrelser i sedimenterne, vil være forskel på forureningsgraden af sedimentet på havbunden i forskellige havnebassiner og i hjørner og kroge. Der kan derfor være forskel på, hvorledes sedimentet skal optages og om der kan forventes genbrug af dele af sedimenterne.

Noget af det aktuelle entreprenørmateriel er stort og det vil kun blive anvendt ved konkrete opgaver i store havne og havnebassiner. Ved de mindre havne må der påregnes indsættelse af mindre men mere fleksibelt grej.

Der er i skemaerne regnet med gennemsnitsafstande til klappladser på 3-5 sømil. Dette kan ikke gælde for samtlige havne, men det har været en nødvendig forudsætning for at etablere en overskuelighed i skemaerne. Ved enkelte scenarier er afstanden større, og der er derfor skønnet en ekstra sejlafstand som medfører en ekstra omkostning for transporten.

I Tabel 1 er indsat en minimum- og en maksimum pris for den pågældende metode som stammer fra Rambølls rapporter. I den næste kolonne er angivet en "anvendt pris", som generelt er fremkommet ved beregning som en simpel gennemsnitsværdi af min. og maks. priserne. Da nogle af de anførte min. og maks. priser er behæftet med forbehold eller er baseret på grove skøn, er der nogle steder anført en anden "anvendt pris" som er resultat af en anden beregning eller kontrol ved entreprenører. En sådan pris er skrevet med kursiv.

3.1.2 Bortskaffelsen

I forhold til de tidligere udarbejdede rapporter opereres der med en opdeling i 3 forskellige metoder til bortskaffelse af havnesediment:

klapning
klapning på skærpede vilkår
deponering

De i nærværende rapport anvendte skemaer er opbygget ud fra denne inddeling, som det blandt andet ses i Tabel 1. Nedenfor er de enkelte metoder beskrevet kortfattet.

Der er udarbejdet et beslutningsdiagram for konsekvensberegning ved håndtering af oprensede havnesedimenter. Dette diagram kan anvendes som en foreløbig indikation af hvilke økonomiske konsekvenser det medfører for en havn, som har behov for oprensning af havnebassiner hvor man har en foreløbig vurdering af sedimenternes mængde, forureningsgrad og eventuelle bortskaffelsesmetode.

Klapning

Klapning udføres af havnesediment, der opfylder gældende krav til indhold af metaller og/eller organiske forureningskomponenter.Ved enhver klapning skal det overvejes, om nogle af de opgravede materialer kan genanvendes, men i nærværende undersøgelse er det forudsat, at dette ikke er tilfældet. Der kan derfor, afhængig af opgavens størrelse og karakter, indsættes det entreprenørgrej, som er mest velegnet til selve opgaven med at optage, transportere og bortskaffe materialet. Prisen for arbejdet vil afhænge af bl.a. mængder, udstyr og afstand til klapplads.

Klapning på skærpede vilkår

Klapning på skærpede vilkår dækker over arbejder, hvor det opgravede sediment ikke opfylder alle gældende krav til indhold af metaller og/eller organiske forureningskomponenter. Sedimentet kan eventuelt optages under særlige kontrollerede forhold med siltgardiner eller lignende og losses på en klapplads under anvendelse af særlige forholdsregler, som sikrer en kontrol over de aflejrede sedimenter. Alternativt kan klapning på skærpede vilkår kombineres med en capping af med sediment der opfylder kravenen til klapning, hvorved sedimenteet indespærres. Klapning på skærpede vilkår kan også foretages vha. et simpelt klapbassin som i Århus havn.

Hvor der til klapning på skærpede vilkår skal udføres flere processer kan den samlede pris for disse findes ved simpel addition i de bagved liggende regneark.

Eksempel 1: Opgravning med spandkædemaskine, transport og klapning. Hvis dette på grund af forurening skal foregå som " klapning på skærpede vilkår", skal der til den anførte enhedspris lægges prisen for etablering og drift af f.eks. siltgardiner eller luftslanger.

Eksempel 2: Hvis der skal udføres en capping skal enhedsprisen for capping lægges oveni den øvrige pris. Udgiften til etableringen af klappladsen der skal "kappes" er ikke indeholdt, da denne betragtes som en anlægsudgift, som er defineret andet sted.

Det er vigtigt at vide, om der er siltgardiner eller andre konstruktioner som skal åbnes/lukkes for at skib eller pram kan komme til at klappe i et depot. Tilsvarende skal man vide, om klapning kræver en omlosning via en pram og en booster eller om kan der losses direkte i depot eller over en kajkonstruktion

De ekstra foranstaltninger i forbindelse med klapning på skærpede vilkår er vanskelige at prissætte, da de afhænger af mængden af oprenset materiale, idet store mængder bag f.eks. små gardiner ikke belaster enhedsprisen så meget som det er tilfældet ved små oprensningsmængder og store lange siltgardiner. Prisen for siltgardiner skønnes at variere fra kr. 20 kr./ m³ til 100 kr./m³ Den første reference er fra en konkret sag i Bagenkop på oprensning af ca. 3000 m³. Der er ingen priser vedrørende siltgardiner i de tidligere rapporter.

Capping kan jf. Rambøll (2001) udføres for 60 - 80 kr./m². Antages det, at lagtykkelsen af sedimentet efter klapning er minimum 2 m og maksimum 5 m svarer det til, at der til enhedsprisen på oprensningen skal lægges en udgift til capping, der kan variere fra 12 kr./m³ til 40 kr./m³. Der er anvendt en pris på 30 kr./m³.

Deponering

Såfremt det oprensede havnesediment ikke er fundet velegnet til klapning under en af de former, som er beskrevet ovenfor, er man nødsaget til at bortskaffe materialet ved en deponering. Deponering af havnesediment er generelt meget dyr, og der gøres store anstrengelser for at reducere mængden af sediment som skal deponeres.

Som det beskrives i Carl Bro (2001) kan der ved separering af materialet i forskellige kornfraktioner opnås, at den forurenede (som regel finkornede) del reduceres væsentligt og at de grovere fraktioner muligvis kan genbruges. Et eventuelt behov for rensning af vandet der er frasepareret er ikke medtaget i de anvendte enhedspriser. Endelig er det muligt ved afvanding/tørring af sedimenterne at reducere mængden af sediment, som skal deponeres.

Prisen for deponering af havneslam afhænger af, i hvor høj grad der skal bygges nye specialdepoter, etableres spulefelter eller nye lossepladser, og udgiften til deponering er derfor variabel. Eventuelle anlægsudgifter til sådanne depoter forudsættes i denne rapport at være afholdt et andet sted, så de ikke påvirker nærværende priser og vurderinger. De anførte udgifter dækker således kun driftsudgifter ved bortskaffelse af havnesedimenter fra havnene.

Når der tales deponering, er det forudsat, at dette foregår på landjorden eller i kystnære depoter, idet en deponering på havet i denne forbindelse kaldes en klapning på skærpede vilkår. Egentlig deponering forudsætter, at havnesedimentet optages, transporteres og afleveres i et depot, som kan modtage sedimentet uden videre foranstaltninger. De skønnede priser er sammensat af forskellige komponenter i den samlede proces fra sedimentet optages fra havbunden til det ligger i depotet.