| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Tager vi ansvar for miljøet?

1 Om denne undersøgelse

• 1.1 Metaanalyse
  • 1.1.1 Vidensanalyse
  • 1.1.2 Holdningsanalyse
  • 1.1.3 Adfærdsanalyse
  • 1.1.4 Spændingsfeltet
  • 1.1.5 Dataindsamling
  • 1.1.6 Stikprøven
  • 1.1.7 Analyse

Denne undersøgelse er blevet gennemført med det formål at tilvejebringe et grundlag for og input til Miljøministeriets indsats for at sætte offentligt fokus på borgernes muligheder for at tage miljøhensyn i dagligdagen.

Formålet har været at teste befolkningens viden om, hvordan dagligdags gerninger indvirker på miljøet, og hvordan man kan reducere miljøbelastningen, at tage temperaturen på befolkningens miljøholdning og at få indblik i omfanget af befolkningens miljøvenlige og miljøskadelige adfærd.

1.1 Metaanalyse

Undersøgelsen tog afsæt i en metaanalyse, som bestod i en gennemgang af allerede foreliggende studier af befolkningens viden, holdninger og handlinger i relation til miljøet. Formålet med dette var at sikre at analysen bygger ovenpå eksisterende viden samt giver ny indsigt. De undersøgte studier er kort omtalt i bilag 1 bagest i rapporten.

Metaanalysen konkluderede, at den eksisterende miljødokumentation primært omhandler forbrugernes forhold til økologiske fødevarer: Hvilke bekymringer, motiver og værdier de har. Derudover er der lavet en del analyser af forbrugernes kendskab til, samt efterspørgsel og køb af miljømærkede produkter samt mulighederne for dette. Og overordnede holdninger til miljøet er ligeledes velafdækket.

Men fælles for næsten alle studierne er, at de fokuserer meget lidt på befolkningens helt specifikke handlinger og lige så lidt på befolkningens helt specifikke viden om, hvordan vores handlinger indvirker på miljøet, og hvad vi kan gøre for at passe på det. Disse ting er næsten slet ikke belyst, og hvis de er er det i form af enkeltpersoners udtalelser i gruppeinterview eller individuelle interview.

En undtagelse herfra er en undersøgelse, som Danmarks Statistik lavede i 2004 af familiers miljøvaner, som belyser flere af de emner denne analyse også afdækker. Her får vi tal på, hvordan folk transporterer sig til arbejde, hvor mange der har vandbesparende vaskemaskiner og opvaskemaskiner og hvor mange, der sorterer deres husholdningsaffald mv.

Den undersøgelsen, som er emnet for nærværende rapport, har tilstræbt at sætte fokus på emner, som Danmarks Statistik ikke har belyst i sin undersøgelse fra 2004, således at de to undersøgelser kan supplere hinanden. Enten ved at stille spørgsmål som Danmarks Statistik ikke har stillet eller ved at stille spørgsmål som uddyber den viden Danmarks Statistik allerede har tilvejebragt.

1.1.1 Vidensanalyse

For at få et håndfast billede af befolkningens viden om miljøkonsekvenserne af en række almindelige hverdagshandlinger gennemførtes en slags eksamination af respondenterne. En sådan måling af befolkningens viden synes ikke tidligere at være gennemført.

Efter et generelt spørgsmål om respondenternes egen vurdering af deres viden blev respondenterne stillet ca. tyve helt specifikke spørgsmål. De fleste var formuleret som multiple choice-spørgsmål med én rigtig og to forkerte forhåndsformulerede svarmuligheder. To spørgsmål var formuleret som true or false-spørgsmål. På baggrund af svarene på disse spørgsmål kunne respondenternes ”eksamensresultat” udregnes som et vidensindeks.

1.1.2 Holdningsanalyse

Ét er holdninger til, hvad der ideelt bør gøres. Noget andet er holdninger til, hvor meget den enkelte selv vil forpligte sig. I dette spænd stilledes en række skalaspørgsmål. Fra det kollektive og generelle til det individuelle og specifikke. En så systematisk holdningsanalyse synes ikke at være gennemført før. På baggrund af skalasvarene kunne der udarbejdes et holdningsindeks. Endvidere stilledes et spørgsmål om, hvem der især har ansvar for at tage miljøhensyn. Der blev i alt stillet seks holdningsspørgsmål.

1.1.3 Adfærdsanalyse

Udfordringen i adfærdsanalysen var at få respondenterne til at tale om kendsgerninger og ikke om intentioner og formodninger, som er det niveau, der hyppigst afdækkes i forbindelse med forbrugeretiske spørgsmål, og som var den slags dokumentation, vi støtte på i metaanalysen. Efter et generelt spørgsmål om respondenternes egen vurdering af deres miljøhensyn i de daglige handlinger blev adfærdsspørgsmålene derfor formuleret så specifikt som muligt, pegende mod helt konkrete, tids- og stedfæstede handlinger, fx det seneste brusebad. Det ville altså have karakter af usandhed at hævde andet, end hvad der faktisk fandt sted. Der blevet stillet seksten adfærdsspørgsmål.

1.1.4 Spændingsfeltet

For at belyse, hvordan adfærd bliver til i samspillet mellem viden, holdning og en række eksterne faktorer spurgte vi respondenterne om, hvad de oplever som barrierer mod mere miljøvenlig adfærd, og hvad der skal til for at fremme miljøvenlig adfærd. Der blev stillet to spørgsmål om dette.

1.1.5 Dataindsamling

Dataindsamlingen er sket elektronisk i et repræsentativt udsnit på 1.805 medlemmer af Zaperas internetpanel. Spørgeskemaet bestod af 38 miljørelaterede spørgsmål, og der blev udtaget besvarelser af seks spørgsmål om baggrundsforhold. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2 bagest i denne rapport.

1.1.6 Stikprøven

I undersøgelsens deltog stort set lige mange kvinder (50,6%) og mænd (49,4%), hvilket ligger meget tæt på landsgennemsnittet på 50,2% kvinder og 49,8% mænd. Respondenternes aldersfordeling er at 49% er 15-44år og 51% er 45-74år, hvilket er en anelse ældre end landsgennemsnittet, hvor 54% er mellem 15 og 44 år.

Stikprøvens deltagere kommer fra hele Danmark. 45% af respondenterne bor øst for Storebælt, mens 55% bor på Fyn og i Jylland, hvilket svarer til befolkningens sammensætning. 26% bor i Storkøbenhavn (2% højere end landsgennemsnittet), 30% i øvrige Sjælland og Øerne (samme som landsgennemsnittet) , mens 44% bor i Jylland (2% lavere end landsgennemsnittet).

Flertallet af respondenterne (60%) har ingen hjemmeboende børn, mens lige mange har 1 barn (17%) og 2 børn (17%). Kun få har flere end 2 børn. Sammenlignes dette med landsgennemsnittet ser vi at personer uden børn er en anelse underrepræsenteret, idet 68% af befolkningen ikke har hjemmeboende børn. ^[1]

68% af respondenterne bor i enfamilieshus, landejendom eller tofamilieshus, mens 32% bor i etageejendom eller på et lejet værelse. I forhold til befolkningssammensætningen er her en lille overrepræsentation af folk der bor i eget hus (60% af danskerne) i forhold til i lejlighed/værelse (40% af danskerne). ^[2]

Der er stor spredning i respondenternes uddannelsesniveau. Knap en fjerdedel har grundskole/realeksamen som højeste afsluttede uddannelse, hvilket er lidt færre end i befolkningen som helhed, hvor dette gælder en tredjedel. Godt en tredjedel af stikprøven har en videregående uddannelse, hvilket er noget højere end i befolkningen som helhed: Her har kun knap en fjerdedel en videregående uddannelse. Stikprøven har således alt i alt et lidt højere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed ^[3].

Trods disse forskelle ligner stikprøven dog befolkningen ganske godt. Stikprøven er endvidere blevet vejet, således forskellene i henseende til alder, køn og geografi ikke sætter sig igennem i de resultater, der afrapporteres nedenfor.

1.1.7 Analyse

Besvarelserne fra de 1.805 respondenter er blevet analyseret med henblik på, hvad befolkningen som helhed har svaret, og hvad forskellige udsnit såsom unge og ældre, med og uden børn, land og by mv. har svaret.

Endvidere er viden, holdning og adfærd blevet indekseret og relationerne imellem dem er blevet underkastet en lineær regressionsanalyse, som identificerer de mest forklarende sammenhænge i datamaterialet.

Fodnoter

[1] Kilde: Danmarks Statistik

[2] Kilde: Danmarks Statistik

[3] Kilde: Danmarks Statistik.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.