| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Tager vi ansvar for miljøet?

2 Resultater

• 2.1 Viden
  • 2.1.1 Bedømmelse af egen viden
  • 2.1.2 Viden om miljøbelastning ved daglige handlinger
  • 2.1.3 Viden om, hvordan man kan tage hensyn til miljøet
  • 2.1.4 Vidensindeks
• 2.2 Holdning
• 2.3 Adfærd
  • 2.3.1 Vand, vask og varme
  • 2.3.2 Elektricitet
  • 2.3.3 Maling
  • 2.3.4 Forbrug og affaldshåndtering
• 2.4 Barrierer og motivatorer
• 2.5 Hvad afgør, om folk handler miljørigtigt?
  • 2.5.1 Demografika
  • 2.5.2 Holdninger
  • 2.5.3 Viden

Gennem resten af denne rapport gennemgås og analyseres de 1.805 respondenters besvarelser af spørgsmålene om viden, holdning og adfærd i nævnte rækkefølge. Afslutningsvis beskrives respondenternes egne oplevelser af barrierer og muligheder i forhold til en mere miljøvenlig adfærd og der gennemføres en analyse af sammenhænge i datamaterialet, især mellem viden, holdning og handling.

2.1 Viden

Først ser vi på befolkningens miljøviden, idet vi skelner mellem miljøfaglig viden og mere praktisk orienteret viden. Der drages løbende sammenligninger mellem relevante demografiske segmenter.

2.1.1 Bedømmelse af egen viden

Som det fremgår af figuren til højre føler befolkningen sig nogenlunde velorienteret om miljøkonsekvenserne af deres handlinger. Gennemsnittet ligger lidt over skalaens midtpunkt.

De højest uddannede mener at have den største viden: 94% af de respondenter, der har en lang videre-gående uddannelse, mener at have ”nogen viden”, ”stor viden” eller ”meget stor viden”. Det samme gælder kun 85% af personerne med en erhvervs-rettet uddannelse og 83% af dem med 9.-10. klasse. Mændene har en anelse mere tiltro til egen viden end kvinderne, hvilket delvist kan forklares ved, at mændene er en smule bedre uddannede.

Der er generelt god overensstemmelse mellem respondenternes bedømmelse af egen viden, og deres præstationer på vidensspørgsmålene. De respondenter, der angiver at have en ”meget lille viden”, ligger lavest med 73% rigtige svar, mens respondenter med ”mindre viden” har 79% rigtige. Den store gruppe af respondenter, der mener at have ”nogen viden”, svarer rigtigt på 83% af spørgsmålene, og respondenter med ”stor viden” ligger i top med hele 85% rigtige i snit. Kurven knækker imidlertid, når vi når til de 41 personer (2% af respondenterne), der mener at have ”meget stor viden” om miljøkonsekvenserne af deres handlinger: 84% af spørgsmålene kunne denne gruppe svare rigtigt på.

2.1.2 Viden om miljøbelastning ved daglige handlinger

Undersøgelsens vidensspørgsmål faldt som nævnt i to grupper. Den første var en række miljøfaglige spørgsmål om konsekvenserne af forskellige daglige handlinger såsom vask, opvarmning, bilkørsel mv. Den anden var en række praktisk orienterede spørgsmål om, hvad den enkelte selv kan gøre for at tage hensyn til miljøet.

Ser vi på de miljøfaglige spørgsmål (spørgsmål 2-10 ^[4]), som angår viden om miljøkonsekvenser af daglige handlinger, kan vi se, at det store flertal af respondenter langt hen ad vejen svarer rigtigt.

I tabellen herunder er det angivet med de hvide felter, hvor mange procent, der har svaret rigtigt. Det generelle billede er her, at 79-93% af respondenterne ved besked om, hvordan den moderne livsførelse kan skade miljøet.

Umiddelbart er det kun spørgsmål otte – hvorvidt benzin- eller dieselbiler forurener mest med partikler – der har voldt de største problemer. Det er især kvinderne, der har haft svært ved at svare på dette spørgsmål: Halvdelen af kvinderne har svaret forkert, mens det kun gælder en fjerdedel af mændene. Det ser desuden ud til, at man bliver klogere med alderen på dette område: hele 49% af de unge under 30 har svaret forkert på spørgsmål otte. Det samme gælder 39% af de 30-44-årige, 35% af de 45-60-årige og kun 27% af dem over 60 år.

Omvendt er det dem under 45 år, der svarer bedst på spørgsmålet om vaskemaskiners miljøbelastning: Hele 90% i denne gruppe svarer rigtigt på spørgsmålet, mens kun 76% af dem over 60 kunne svare rigtigt. Måske lidt overraskende er der flere mænd (88%) end kvinder (84%), der kan svaret på dette spørgsmål: Forskellen er ikke stor, men den er statistisk signifikant.

2.1.3 Viden om, hvordan man kan tage hensyn til miljøet

De næste spørgsmål – de praktiske vidensspørgsmål - handler om, hvad den enkelte selv kan gøre for at tage hensyn til miljøet. Ligesom ovenfor er det multiple choice spørgsmål. I nedenstående tabel er det markeret med hvid, hvor mange procent, der har svaret rigtigt på hvert spørgsmål.

Spørgsmål 11 handler om opvask. To tredjedele af respondenterne har opvaskemaskine, mens en tredjedel vasker op i hånden. Over halvdelen af de unge under 30 vasker op i hånden, mens det samme kun gælder en fjerdedel af dem over 30. Samtidig har kun 42% af dem, der bor i lejlighed, opvaskemaskine, mens 81% af dem, der bor i hus, har en.

Der er ikke meget at komme efter hvad angår maskinopvask: Folk ved godt, at når man har en opvaskemaskine, skal man huske at fylde den helt op, inden man sætter den i gang. Det ser lidt mere broget ud, når det kommer til opvask i hånden: 90% af kvinderne ved godt, at de skal vaske og skylle i balje. Det gælder imidlertid kun 80% af mændene .

Boligopvarmning er det område, hvor der er størst forbedringspotentiale: Kun 55% ved, at det er en god idé at holde en temperatur på maks. 21 grader og skrue ned, når rummene ikke benyttes. 41% af villaejerne tror, de skal holde hele huset opvarmet til mindst 21 grader, mens det samme gælder hele 48% af dem, der bor i lejlighed. Godt halvdelen af kvinderne tror på denne løsning, mens det kun gælder 38% af mændene.

Mænd er mest bevidste om, hvordan man begrænser CO₂-udslippet ved bilkørsel: 80% af mændene angiver, at man skal køre langsommere og undgå at accelerere kraftigt. Det vidste kun to tredjedele af kvinderne, mens resten troede, at man skulle købe benzin af god kvalitet.

Til gengæld er der lidt flere kvinder end mænd, der ved, at man ikke behøver vaske tøjet ved mere end 60 grader. De har også større viden om, hvordan man skåner miljøet ved brug af vaskemiddel, selvom forskellen ikke er stor.

Spørgsmål 16 og 19 er såkaldte true or false spørgsmål, hvor respondenten har to svaralternativer: rigtigt eller forkert. Spørgsmål 16 handler om, hvilke typer affald, der skal sorteres og indleveres til genanvendelse.

Nedenstående graf viser, hvor store andele af befolkningen som har svaret rigtigt i forhold til atten affaldstyper i spørgsmålet om affaldssortering.

Med hensyn til de affaldsemner, der i dag er nationale krav om at udsortere ligger befolkningens viden højt: 65-96% ved at disse emner skal sorteres fra. Men det er forholdsvis overraskende, at henholdsvis 35% og 32% ikke ved, at aviser og ugeblade skal afleveres i særlige containere, at 23% tror at syltetøjsglas skal smides ud med husholdningsaffaldet, og at 18% tror det samme med hensyn til øldåser på trods af, at der er indført pant på disse. Og selvom tallene er lavere, er det måske også lidt foruroligende, at 7%-10% tror, at mobiltelefoner, maling og kemikalier kan smides ud med husholdningsaffaldet ^[5].

I gennemsnit kan respondenterne svare rigtigt på 12,9 ud af 18 spørgsmål om affaldssortering. De lavest uddannede har den ringeste viden om affaldssortering, mens respondenter med en lang videregående uddannelse ligger i toppen. Folk der er gået ud af 7. klasse kunne svare rigtigt på 11,9 spørgsmål i gennemsnit. Dem med studentereksamen eller en erhvervsrettet uddannelse kunne svare på 12,6 spørgsmål i snit, mens dem med lang eller mellemlang videregående uddannelse kunne svare på 13,2 spørgsmål.

Spørgsmål 19 om miljømærker (Blomsten og Svanen) er bygget op på samme måde, således at respondenten skal svare på, hvilke krav der skal overholdes for at et produkt kan få Blomsten eller Svanen. Her er der overvældende enighed om, at produktet skal leve op til miljøkrav for at blive mærket med Blomsten eller Svanen. 98%-99% ved også, at der ikke stilles krav til produktets pris eller udseende. Derimod er der kun en tredjedel der ved, at Svanen og Blomsten også indebærer kvalitetskrav, og kun lidt over halvdelen ved, at der stilles sundhedskrav til produktet.

2.1.4 Vidensindeks

Vi har som tidligere nævnt indekseret befolkningens viden. Hertil benytter vi en skala fra 0-1, idet hvert rigtige svar giver værdien 1, og hvert forkerte svar giver værdien 0. Respondenternes indeks udregnes som gennemsnittet af deres besvarelser. Indekset angiver, hvor stor en andel af spørgsmålene, respondenten har svaret rigtigt på. Respondenterne ligger samlet set på et gennemsnit på 0,82 – dvs. de har i snit svaret rigtigt på hele 82% af spørgsmålene. Det er imponerende højt og vidner om, at befolkningen har en meget stor viden om konsekvenserne af egne handlinger for miljøet.

Fordelingen på indekset er en såkaldt ”venstreskæv” fordeling: Det vil sige at de fleste respondenter ligger til højre i indekset med mange korrekte svar, mens nogle få respondenter ligger langt til venstre for de andre og har svaret forkert på markant flere spørgsmål. Derfor kommer fordelingen på indekset til at afvige lidt fra det, man kalder en ”normalfordeling”, som er angivet ved den sorte kurve i grafen.

Vi kan på baggrund af vidensindekset inddele respondenterne i den tredjedel, der ved mindst, og som vi kalder miljønovicerne, den tredjedel der ligger i midten, som vi kalder mellemgruppen, og endelig den tredjedel, der ved mest, som vi kalder miljøeksperterne.

Vidensindekset er en hjælp, når man vil undersøge de underliggende strukturer i respondenternes miljøviden. Den mest iøjnefaldende sammenhæng er den mellem miljøviden og uddannelse: Hvor de lavest uddannede, der er gået ud af 7. klasse, i snit kan svare på 75% af spørgsmålene, kan de med lang videregående uddannelse svare på hele 87% i snit. Denne forskel er dog ikke særlig stor. Det vil sige, at befolkningen som helhed har en ganske stor miljøviden.

Mænd svarer ca. 2% bedre end kvinderne, og byboerne ligger tilsvarende 2% over dem fra landet. Der er også en svag tendens til, at folk i hus ved mere om miljø end dem, der bor i lejlighed. Ingen af disse forskelle er dog statistisk signifikante.

Der er heller ikke stor forskel på de forskellige aldersgrupper. De unge under 30 klarer sig 3% dårligere end de øvrige respondenter. Denne lille forskel i viden kan ikke forklare, hvad vi senere skal se, nemlig at de unge både i holdning og adfærd er væsentligt mindre miljøvenlige end de ældre.

2.2 Holdning

Befolkningen har generelt set meget miljøvenlige holdninger. I holdningsspørgsmålene (spørgsmål 20 og 22a-d, i alt fem spørgsmål) har respondenterne svaret på en skala fra 1-5. Deres besvarelser af hvert spørgsmål kan derefter gøres op som gennemsnitskarakter. Regnes de fem gennemsnitskarakterer sammen, får vi det resultat, at befolkningens samlede holdningsindeks placerer sig på værdien 4,26 hvilket er udtryk for at befolkningen prioriterer miljøhensyn højt. Kvinder har en mere miljøvenlig holdning end mændene, og de ældre har en mere miljøvenlig holdning end de yngre, mens uddannelsesniveauet – overraskende - ikke ser ud til at have nogen betydninger for miljøholdninger overhovedet. Det har - ligeså overraskende - heller ingen betydning, om man bor på landet eller i byen, hvilken boligtype man bor i, og om man har børn eller ej.

Af svarene på spørgsmål 20 ses det, at 36% af befolkningen finder det vigtigt at passe på miljøet og hele 61% finder det meget vigtigt. Slet ingen finder det uvigtigt. Selvom befolkningen generelt mener, at miljøet er vigtigt at passe på, viser det sig, at der er signifikante forskelle på hvilke dele af befolkningen, der har vægtet miljøet som meget vigtigt. Hvis vi kigger på forskellene blandt aldersgrupper ser vi at 49% af de 15-29årige finder det meget vigtigt at passe på miljøet, mens tallet for de 30-44årige er 56%, for de 45-59årige er det 69% og for personer over 60 år er tallet helt oppe på 73%. Jo ældre man er, jo vigtigere finder man det at passe på miljøet. Desuden ses en lille forskel kønnene imellem: 66% af kvinderne finder det meget vigtigt at passe på miljøet mens tallet for mændene er 56%.

Når det kommer til, hvem der har mest ansvar for at passe på miljøet (spm. 21), er befolkningen meget enige i deres besvarelser. Flest, nemlig 46% peger således på borgerne som nr. 1, når de skal prioritere, hvem der har det største miljøansvar. Industrien er nr. 2, og landbruget er nr. 3. Først på en fjerde- og femteplads kommer politikkerne og myndighederne. Uanset alder, køn, boligsituation, uddannelse osv. er besvarelserne stort set identiske: Borgere, industri og landbrug har mest ansvar.

Der er dog nogle (23%), der giver industrien mest ansvar for miljøet. Det er især fynboer, nordjyder, unge, lavtuddannede og miljønovicer, der mener, at det er industrien frem for borgerne, der har det største ansvar for at passe på miljøet. De, der har industrien som nr. 1, har oftest landbruget som nr. 2 (59%), mens borgerne er nr. 3. 6% placerer det primære ansvar hos landbruget. Disse har for 70% vedkommende industrien som nr. 2, mens borgerne er nr. 3. Der er således at bred enighed om de tre øverste pladser.

Nogle få placerer ansvaret indenfor det politiske system. 15% giver politikerne det primære ansvar for at passe på miljøet, mens de har myndighederne som nr. to. Hos disse mennesker ligger borgerne langt nede af listen: det er ikke deres ansvar, at passe på miljøet. Det samme gør sig gældende for de 6%, der placerer det primære miljøansvar hos myndighederne: De har politikerne som nr. to, efterfulgt af industrien og landbruget.

En ting er at gå ind for at tage hensyn til miljøet, en anden ting er, hvor meget man selv er villig til at gøre. Her ses de gennemsnitskarakterer, befolkningen giver de enkelte udsagn på en enighedsskala fra 1-5. En anden måde at opgøre dette på er at se på de andele af befolkningen, som er enige eller helt enige i udsagnene. På denne måde ses, at der er meget stor tilslutning til at man bør tage hensyn til miljøet (93%), mens vægtningen bliver en anelse lavere når det gælder om den enkelte selv vil tage hensyn til miljøet i sin dagligdag (91%). Når udsagnet bliver mere konkret, og der spørges til køb af miljømærkede produkter, er der lidt færre der gerne vil købe produkterne (78%). Vægtningen bliver igen en tand lavere, når der spørges til om man altid vil købe miljømærkede produkter, når muligheden er der (67%). Disse tal viser altså, at der er et stykke vej fra idealer til, hvad den enkelte selv vil forpligte sig til reelt - i hvert fald med hensyn til altid at købe miljømærkede produkter, når det er muligt.

I de følgende tabeller ses de alders- og kønsbestemte forskelle. Ved alle 4 underspørgsmål er graden af enighed proportionel med alder. Jo ældre borgerne er, desto flere har erklæret sig enige i udsagnene.

Andel, fordelt på alder, der har svaret ”enig” eller ”helt enig” til udsagnene i spørgsmål 22

Og som den nedenstående tabel viser, har kvinderne generelt en mere miljøvenlig holdning end mændene – både når det gælder, om man bør passe på miljøet, og når det gælder holdningen til ens egen miljøhandlen.

Andel, fordelt på køn, der har svaret ”enig” eller ”helt enig” til udsagnene i spørgsmål 22

2.3 Adfærd

Befolkningen er generelt positiv i vurderingen af egen miljøadfærd: 71% mener, at de for det meste tager miljøhensyn i hverdagen, og 8% siger, at de altid gør det. 20% siger, de nogle gange tager miljøhensyn, mens kun 1% gør det sjældent. Ingen oplyser, at de aldrig tager miljøhensyn.

Når der spørges konkret til den specifikke adfærd, ligger resultaterne dog noget lavere. Det ser ud til, at den store viden og de gode holdninger ikke altid omsættes til miljørigtig adfærd. Men der er også rigtig mange områder, hvor befolkningens adfærd er rigtig god. I det følgende gennemgås adfærdsresultaterne, idet vi fokuserer på signifikante forskelle mellem de demografiske undergrupper.

2.3.1 Vand, vask og varme

Rigtig mange respondenter – 86% - har installeret vandbesparende apparater i deres hjem. Halvdelen har vandbesparende vandhaner, 64% har vandbesparende toiletter, og 61% har vandbesparende brusere. Husejerne er bedst til at spare på vandet – de ligger ca. 5% over gennemsnittet på alle tre områder. De, der bor i lejlighed, ligger tilsvarende ca. 5% under. Husejerne har i gennemsnit 1,9 vandsparende apparater i hjemmet, og der er kun 11%, der ikke har installeret nogle overhovedet. Dem der bor i lejlighed har kun 1,5 vandsparende apparater i gennemsnit, og 21% af dem har slet ingen.

Det er de unge under 30, der har færrest vandbesparende apparater, hvilket kan hænge sammen med, at over halvdelen af dem bor i lejlighed. Der er desuden en sammenhæng mellem viden og adfærd på dette område, således at de, der har mest miljøviden, også er bedst til at spare på vandet.

Selvom mange har monteret vandbesparende toilet, vandhane eller bruser, er der kun 28%, der har vandbesparende foranstaltninger hele vejen rundt. Her ligger der sandsynligvis et forbedringspotentiale, da de pågældende personer allerede har accepteret at spare på vandet, og da det samtidig kan gøres økonomisk attraktivt.

Befolkningen er generelt også god til at spare på badevandet. 70% angiver, at de tog brusebad på maks. 5 minutter, sidst de var i bad, mens 29% tog et brusebad på mere end 5 minutter. De, som har vandbesparende brusere, er bedst til at tage korte bade: tre fjerdedele af dem tager brusebad på maks. 5 minutter, mens det kun gælder to tredjedele af dem uden vandsparende brusere.

Besvarelserne af vidensspørgsmålene om tøjvask viser, at hele 97% af befolkningen ved, hvordan man vasker tøj mest miljøvenligt. Derfor er det interessant at se, at det ved sidste vask kun var 69%, der dosserede vaskemiddel med et målebæger og fulgte vejledningen. Jo ældre, desto bedre bliver man til at bruge målebægeret, men blandt de unge under 30 er der 44%, der bruger øjemål, når de doserer vaskemiddel.

Kun 51% af befolkningen har undersøgt vandets hårdhedsgrad i deres område. 43% har ikke gjort det, og 7% svarede ”ved ikke”. Igen bliver det bedre med alderen: To tredjedele af dem over 60 har tjekket vandets hårdhed, mens det kun gælder 29% af dem under 30. Det stemmer overens med, at der er flest husejere, der tjekker vandets hårdhed (57%), mens de, der bor i lejlighed, sjældent gør det (37%). De højest uddannede klarer sig også bedre: 57% af dem med en videregående uddannelse har tjekket vandets hårdhed, mens det kun gælder 44% af dem uden. Tilsvarende har de, der har mest miljøviden, også oftere målt vandets hårdhed, end dem med lavest miljøviden.

Knap to tredjedele af befolkningen har taget miljøhensyn i forbindelse med opvarmning i hjemmet, f.eks. ved at isolere, tætne vinduer, installere nattemperatursænkning, holde temperaturen på maks. 21 grader eller benytte vedvarende energi. Det er naturligt nok primært husejerne, der har taget sådanne initiativer (70%), mens dem, der bor i lejlighed, halter bagefter (49%). Og atter ser vi, at jo ældre man er, desto mere udbredt er det at tage et eller flere af disse initiativer.

2.3.2 Elektricitet

47% oplyser, at de har energisparepærer i mindst halvdelen af deres lamper. Også her ligger husejerne lidt foran dem, der bor i lejlighed: 51% af husejerne er gået over til energisparepærer, mens det kun gælder 39% af dem, der bor i lejlighed. Ud over at man anvender energibesparende belysning, er der også rigtig mange (77%), der oplyser, at de slukker lyset i de rum, de ikke benytter. Dette positive resultat er formentlig delvis udtryk for en vis elasticitet i definitionen af, hvilke rum, der benyttes, og hvilke der ikke benyttes. Rum i umiddelbar forlængelse af dem der aktuelt benyttes opleves formentlig ikke af alle som ubenyttede.

De ældste er bedst til at slukke lyset efter sig, og kvinderne er lidt bedre end mændene. Børnefamilierne har til gengæld i højere grad tendens til at lade lyset stå tændt i flere rum. Endelig er der sammenhæng mellem viden og handling: Den tredjedel, der svarede rigtigt på færrest spørgsmål, lader i 30% af tilfældene lyset brænde, mens det kun gælder 20% af de øvrige.

En fjerdedel oplyser, at de lader elektriske apparater stå tændt, selvom de ikke bruger dem. Det er især unge mænd, der har den vane: 39% af de unge mænd under 30 lader elektriske apparater stå tændt. Der kan måske være tale om computere, der ganske vidst ikke anvendes, men som måske er tilkoblet fildelingssystemer og andre online services. Tendensen til at lade elektriske apparater stå tændt, falder proportionalt med alderen til ca. 20% hos de ældste.

50% af befolkningen har elektriske apparater stående på stand by. Der synes ikke at være nogen forskel på tværs af demografika, og vidensniveauet har heller ingen effekt. Det må nok i høj grad betragtes som et vilkår, at elektriske apparater i dag er indrettet således, at man normalt ikke slukker dem helt, men kun sætter dem på stand by. Der er dog lidt over en tredjedel af befolkningen, der angiver, at de slukker helt for de elektriske apparater, der ikke anvendes. Ikke overraskende er de ældste over 60 år bedst til at slukke for apparaterne (41%), mens de unge under 30 er dårligst (31%).

Blandt de respondenter, der kan huske, hvilke hårde hvidevarer de sidst havde købt, oplyser 62%, at de har købt et produkt med energimærke A+ eller A++, mens 36% har købt et produkt med energimærke A. I alt 97% har således gjort et forholdsvis fornuftige køb. Den ældste del af befolkningen er bagud her, hvilket kan skyldes, at det er længere tid siden, de har udskiftet deres hårde hvidevarer. De midaldrende mellem 30-59 år har købt flest energimærkede hårde hvidevarer.

Også på dette område har den generelle miljøviden en stor effekt: De, der svarer rigtigt på flest spørgsmål, har i højere grad købt produkter mærket med A+ eller A++ (68%) end dem med færrest rigtige svar (56%).

Et andet interessant forhold på dette område er, at 23% ikke husker, hvilket energimærke, produktet havde. Det tyder på et begrænset kendskab til energimærkeordningen hos denne del af befolkningen, hvilket rummer et forbedringspotentiale. 47% af de unge under 30 kan ikke huske det, og det samme gælder en tredjedel af dem uden en videregående uddannelse.

2.3.3 Maling

De fleste borgere bruger vandbaseret maling, når de maler derhjemme (80%). Der er en lille gruppe, der bruger alkydmaling (6%), og nogle få der bruger miljømærket vandbaseret (12%) og naturmaling (2%). 13% angiver, at de ikke har malet derhjemme indenfor de sidste fem år. Det er især personer over 60 år, der bruger alkydmaling (12%). På landet – særligt på Fyn og i Jylland - er brugere af alkydmaling også en anelse overrepræsenteret.

Kun ganske få håndterer deres maling direkte miljøskadeligt: 1% smider resterne af malingen ud med husholdningsaffaldet, 2% skyller det ud i toilettet eller håndvasken. Knap halvdelen oplyser, at de afleverer malingresterne til den kommunale indsamlingsordning eller genbrugsstationen, mens lidt over halvdelen gemmer malingen til senere. Alle, der brugte alkydmaling, sørger for at skille sig af med det på en forsvarlig måde. Det er næsten udelukkende brugere af vandbaseret maling, der smider malingresterne ud med husholdningsaffaldet (1%), eller skyller det ud i håndvasken eller toilettet (3%). Disse positive tal skal ikke mindst ses på baggrund af, at 8% ikke ved, at maling skal sorteres fra det almindelige affald.

Billedet er lidt anderledes, når det kommer til pensler og ruller. Kun 18% afleverer penslerne/rullerne eller spildevandet til genbrugsstationen, mens 38% gemmer penslerne til næste gang. Hele 40% renser i håndvasken, og 5% smider penslerne ud med husholdningsaffaldet.

Det er bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende er en negativ sammenhæng mellem viden og adfærd på dette område: Det er faktisk dem, der ved mest om miljø, der er værst til at rense penslerne i vasken, mens de, som har mindst miljøviden, i højere grad gemmer penslerne eller afleverer dem til den kommunale indsamlingsordning. Miljøbevidsthed er altså ikke nok til at ændre folks vaner på dette område – måske fordi mange vælger den letteste udvej, nemlig at rense penslerne i håndvasken.

De, der bruger vandbaseret maling, er særligt slemme til at rense penslerne i håndvasken (54%), hvilket sammenholdt med denne gruppes størrelse (80% af respondenterne) afslører et stort forbedringspotentiale. Folk, der bruger alkydmaling (5%), er bedst til ikke at rense penslerne i håndvasken (kun 12% (11 personer) af disse gør det). 26% af brugere af miljømærket maling og 30% af dem, der bruger naturmaling skyller pensler mv. i håndvasken. Brugere af alkydmaling og miljømærket maling er bedst til at aflevere penslerne (hhv. 18% og 23%) eller spildevandet (hhv. 28% og 18%) til kommunen.

2.3.4 Forbrug og affaldshåndtering

En stor del af befolkningen har inden for den senere tid købt miljø- og energimærkede produkter. Halvdelen af respondenterne har købt produkter med mærket Blomsten eller Svanen inden for den seneste uge eller måned. Kun 2% siger, at de slet ikke køber miljømærkede produkter. De midaldrende mellem 30 og 59 år køber mest miljømærket, hvilket kan skyldes, at de er mindre prisfølsomme end de unge og de ældre. De højtuddannede og husejerne køber også mere miljømærket, hvilket sandsynligvis er udtryk for den samme sammenhæng.

Der er over en tredjedel, der ikke ved, om de har købt et miljømærket produkt (37%). Det skyldes højst sandsynligt, at man har et begrænset eller intet kendskab til disse mærker. Der ligger dermed et potentiale i at få en større del af befolkningen til at kende og huske disse mærker. Det er især de unge under 30, der ikke ved det, hvilket for de hjemmeboendes vedkommende kan skyldes, at det ikke er dem, der køber ind. Der er også en overrepræsentation af mænd blandt dem, der har svaret ”ved ikke” (42%), hvilket kan have samme årsag. Der er også langt flere uden videregående uddannelse, der ikke ved, om de har købt miljømærkede produkter (41%).

Ved hjembringelse af varer ved sidste indkøb har en rigtig stor del af befolkningen haften miljøvenlig adfærd. Kun 18% købte plastikposer i butikken, mens resten enten havde medbragt pose hjemmefra eller bar varerne på anden måde. Især personer under 45 år køber bæreposer i butikken (24%), mens de ældre foretrækker at transportere varerne på anden vis: Kun 12% af de 45-59 årige og 5% af dem over 60 køber bæreposer i butikken. Heller ikke her er det viden, der afgør sagen: De, som har mindst miljøviden, er faktisk mindst tilbøjelige til at købe plasticposer – måske fordi det koster penge. De, der bor i hus, er mindre tilbøjelige til at købe plasticposer (15%) end dem, der bor i lejlighed (23%) – måske fordi de oftere transporterer varerne i bil, og derfor kan bruge en papkasse fra supermarkedet.

Også affaldssortering går det ganske godt med: 91% afleverer som regel eller altid flasker og glas i genbrugscontainere. 85% returnerer som regel eller altid øl- og sodavandsdåser til butikker. 85% afleverer som regel eller altid aviser og ugeblade til genbrug. 89% afleverer som regel eller altid elektronikaffald til genbrug.

Tallene er høje, men der er stadig potentiale i at få flere til at aflevere øl- og sodavandsdåser samt aviser og ugeblade hver gang. Områder, hvor det halter lidt mere i affaldssorteringen, er batterier og legetøj med indbyggede batterier, som kan siges at være mere alvorlige sorteringsområder. 35% afleverer ikke altid batterier til indsamlingsbeholdere, mens det samme tal for indbygget batterier i legetøj er helt oppe på 48%.

Der er en stærk sammenhæng mellem respondenternes alder, og hvor gode de er til at sortere deres affald: De unge under 30 ligger klart i bund: Kun 58% sorterer altid flasker og glas, 61% afleverer altid dåser, 56% sorterer altid aviser, 53% afleverer altid batterier, 44% afleverer altid elektronikaffald på genbrugsstationen og 33% afleverer altid batteridrevet legetøj. Frekvensen stiger med alderen, og de ældste over 60 ligger i top. Her er de tilsvarende procentsatser 82%, 78%, 83%, 75%, 80% og 68%.

Mændene er en smule dårligere end kvinderne til at sortere, og byboerne er en smule bedre end dem på landet. De, der har en videregående uddannelse er ca. 10% bedre til at sortere deres affald, end dem uden. Viden har også en stor effekt, særligt viden om affaldssortering: Blandt dem, der ved mest om affaldssortering, svarer ca. 10% flere, at de altid sorterer de nævnte affaldstyper fra det almindelige affald. Der ligger sandsynligvis et forbedringspotentiale i at informere bedre om affaldssortering, således at også de mest uinteresserede kommer med på vognen.

2.4 Barrierer og motivatorer

De to sidste spørgsmål i undersøgelsen omhandler de barrierer og motivatorer, befolkningen oplever i forhold til at tage mere hensyn til miljøet i deres hverdag. Den ovenstående figur viser, at der er sammenhæng mellem de barrierer, man kan have mod at tage hensyn, og de faktorer, der kan motivere en til at tage mere hensyn til miljøet i dagligdagen. De fire vigtigste faktorer er information, økonomi, tid og udbud. Lagt sammen fremkommer følgende rækkefølge: Først og fremmest er det vigtigt med oplysninger omkring hvilken adfærd/produkter, der er de mest miljøvenlige. Dernæst er det vigtigt, at den miljøvenlige handling skal kunne betale sig i kroner og øre. Som det tredjevigtigste kommer, at det ikke må være for besværligt og ikke må tage for lang tid at være miljøvenlig. Udbudet er den fjerdevigtigste faktor.

Det er især de unge, der ser prisen som en barriere for at handle miljørigtigt: Det er den suverænt største barriere for dem under 30. For dem over 30 er det et større problem, at det ikke altid er til at vide, hvad der er miljørigtigt, mens prisen kun er nummer to. De synes desuden at udbuddet af miljørigtige produkter er for lille, mens de unge er mere optaget af, at det tager for lang tid at sætte sig ind i, hvad der er mest miljøvenligt.

De lavest uddannede er også mere optaget af prisen, end de højtuddannede, der til gengæld ser det som et problem, at man ikke kan vide, hvad der er mest miljøvenligt. Den samme forskel gør sig gældende mellem dem, der bor i hus (viden) og lejlighed (pris).

Tilsvarende mener respondenter under 45, at det skal kunne betale sig i kroner og øre at handle miljørigtigt, hvis adfærden skal blive bedre. De ældste mener sjovt nok, at det skal gøre mere ”in”, mens respondenter mellem 45-59 mener, at der skal informeres mere. Det mener personer under 45 i øvrigt også, selvom de kun har prioriteret det som nummer to. Der er desuden enighed om, at det ikke må tage for lang tid: Dem under 45 har det som nummer tre, mens dem over 45 har det som nummer to.

For folk i byerne er det vigtigst, at det er nemt, og at de er ordentligt informeret. Personer på landet vil også informeres, men de siger samtidig, at det skal kunne betale sig at handle miljørigtigt. For børnefamilierne er det suverænt vigtigst, at det kan betale sig, mens dem uden børn kun har dette som nr. fire. Dem uden børn synes det er vigtigere, at de er ordentligt informeret.

Ligegyldigt hvor meget man ved om miljø, er det pris, information og nemhed, der er nr. et, to og tre. Hos mijønovicerne er prisen nr. et, efterfulgt af, at der skal være mere information, og at det skal være nemt. Hos de let øvede er information vigtigst, efterfulgt af, at det skal være nemt og kunne betale sig. Hos miljøeksperterne er det vigtigst, at det er nemt. Som nr. to ønsker de mere information, mens prisen kun er nr. tre.

Det er interessant at se, at de mindst vigtige barrierer og motivationer er, at hvad jeg gør, jo ikke nytter alverden og at jeg ikke interesserer mig så meget for miljøet. Det tyder derfor på at befolkningen er interesseret i at gøre en forskel, og at de tror på at deres personlige handlen kan være med til at gøre en forskel.

2.5 Hvad afgør, om folk handler miljørigtigt?

I det følgende undersøger vi mere systematisk, hvilke forhold der er med til at påvirke folks miljøadfærd. Til det formål har vi konstrueret et indeks over respondenternes svar på adfærdsspørgsmålene. Vi har givet dem et point, hver gang de har foretaget en miljørigtig handling, og trukket et point fra, hver gang de har undladt at handle miljørigtigt. Ved at tage gennemsnittet at disse point, får vi en skala fra –1 til +1. Hvis man har handlet miljørigtigt i alle situationer, får man et gennemsnit på +1. Hvis man slet ikke har handlet miljørigtigt, får man et gennemsnit på –1. Befolkningens fordeling på indekset fremgår af grafen til højre.

Befolkningens gennemsnit på indekset ligger på 0,34. Det vil sige, at folk udfører to miljørigtige handlinger, hver gang de udfører én miljøskadelig handling: For det meste har de altså en miljørigtig adfærd. Der er kun 8%, der for det meste vælger ikke at handle miljørigtigt, og der er ingen, der aldrig handler miljørigtigt: Den laveste score er -0,63. Der er dog heller ikke nogen, der handler miljørigtigt hver eneste gang: Den højeste score er 0,93.

Det er de ældste, der er bedst til at handle miljørigtigt. De, som er over 60 år, scorer et gennemsnit på 0,45. De 45-59årige scorer 0,41, de 30-44årige scorer 0,31, mens de unge er helt nede på 0,23. Det vil sige, at mens de ældre agerer miljørigtigt tre ud af fire gange, gør de yngste det mindre end to ud af tre gange. Befolkningen agere i snit miljørigtigt præcis to ud af tre gange (0,34). Parallelt hermed ses, at personer, der bor i lejlighed, har en væsentligt ringere miljøadfærd (0,29) end dem, der bor i hus (0,37) ^[6].

Kvinderne er lidt dygtigere end mændene, men forskellen er ikke stor (0,36 vs. 0,33). Og personer med en videregående uddannelse handler mere miljørigtigt end dem uden (0,37 vs. 0,32), ligesom sjællænderne er en smule mere miljøvenlig i deres adfærd end fynboerne og jyderne: 0,36 vs. 0,33.

Som vi har været inde på flere gange, har viden og holdning også en sammenhæng med adfærden: Miljønovicerne, der svarer rigtigt på færrest vidensspørgsmål, har også den dårligste adfærd (0,29). Mellemgruppen handler noget mere miljørigtigt (0,36), mens eksperterne ligger i top (0,38). Holdning har også en meget stærk sammenhæng med adfærd – især holdninger til konkrete spørgsmål: De, der svarer, at de altid vil købe miljømærkede varer, hvis de kan, ligger absolut i top på handlingsindekset med 0,46 i gennemsnit. De øvrige fordeler sig med en faldende score (”overvejende enig” 0,37, ”hverken eller” 0,26 eller ”overvejende uenig” 0,14).

Ved at lave en såkaldt regressionsanalyse kan man undersøge de stærkeste sammenhænge i datamaterialet, fx mellem adfærd og en række forhold, der antages at betinge denne. Fordelen ved regressionsanalysen er, at man samtidig kontrollerer for de øvrige variable i modellen. Vi undgår således det overlap, der f.eks. er mellem folks alder, og den type bolig, de bor i.

Vi antager i det følgende, at viden og holdning i et vist omfang betinger adfærd, selv om der ikke er en entydig retning i sammenhængen. Hypotesen er altså, at der hvor vi ser en stærk sammenhæng, fx mellem holdning og adfærd, der finder vi også en påvirkningsfaktor, som kan optimere adfærden.

Regressionsanalysen viser, at sammenhængen mellem adfærd og de oplysninger, vi har indsamlet, kan koges ned til ni faktorer, som tilsammen forklarer omkring en fjerdedel af variationen i data ^[7]: Tre demografiske faktorer, nemlig alder, boligtype og bopælens beliggenhed. Tre faktorer, der har med holdning at gøre: Hvor villig er man til at købe miljømærkede produkter og i hvor høj grad giver man politiske organer eller professionelle organer ansvaret for miljøet. Og endelig tre vidensrelaterede faktorer: Hvor stor viden har man om noget så konkret som affaldssortering? Og hvor stor er henholdsvis den praktisk orienterede og den miljøfaglige viden? Det skal understreges, at det er regressionsanalysen og altså blind matematik, der udpeger disse faktorer som de vigtigste faktorer i relation til adfærd.

De ni faktorer kan tilsammen forklare en god fjerdedel af, hvordan folks miljøadfærd varierer. Der er altså stadig tre fjerdedele, der ikke lader sig forklare på det foreliggende datagrundlag. Det ville kræve en mere målrettet effektanalyse, at spore sig ind på, hvad den resterende variation skyldes.

Nedenstående skema viser den samlede regressionsanalyse. Hældningskoefficienten viser, hvor stærk sammenhængen er mellem de forskellige baggrundsvariable og den variabel, vi undersøger, nemlig folks miljøadfærd: Hvis man øger den pågældende variabels med én enhed (fx et år), hvor meget forandres miljøadfærden så? Hældningskoefficienterne kan imidlertid være svære at læse, fordi baggrundsvariablene ikke har lige store enheder. I stedet kan man bruge de standardiserede hældningskoefficienter til at orientere sig: Her er der nemlig taget højde for baggrundsvariablenes forskellige måleenheder. Kolonnen til højre viser signifikansniveauet, der helst skal ligge under 0,05. Samtlige variable har altså en statistisk signifikant effekt på miljøadfærden.

2.5.1 Demografika

Alder er den demografiske variabel, der har den største effekt på miljøadfærden. Hældningskoefficienten er 0,004. Det betyder, at en aldersforskel på f.eks. 10 år medfører en forbedring på 0,04 på vores handlingsindeks – selv hvis bopæl, viden, holdning, etc. er uændret. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om de unge bliver bedre med årene, eller om de miljøvenlige er en uddøende ”race”.

Der er også vigtigt, om man bor i lejlighed eller hus. Selv hvis man tager udelukker de øvrige variable – herunder alder – vil en husejer ligge 0,034 point højere på handlingsindekset, og således have en mere miljørigtig adfærd. Dette er dog ikke en særlig stærk sammenhæng. Det samme kan siges om forskellen mellem Øst- og Vestdanmark. Selv hvis alle andre forhold er ens, vil en sjællænder ligge 0,024 point højere på handlingsindekset end en jyde eller en fynbo.

2.5.2 Holdninger

Den stærkeste sammenhæng er den mellem holdning og adfærd, og det er især holdninger til konkrete ting, der batter. Jo mere enig man er i, at man altid vil købe miljømærkede produkter, hvis man kan, desto mere miljørigtigt handler man således også. Hældningskoefficienten er 0,068 - dvs. at hvis man f.eks. går fra ”hverken enig eller uenig” til ”overvejende enig” i, at man altid vil købe miljømærkede produkter, så opnår man også en forbedring på 0,068 på handlingsindekset, selv når alle andre faktorer er uændrede.

Det har også en betydning, hvem man giver ansvaret for at passe på miljøet. Som vi har været inde på, placerer flest ansvaret for at passe på miljøet hos borgerne. Men heriblandt er der også nogle, der tilskriver miljøeksperter og miljøorganisationer et relativt stort ansvar. Selvom den ikke er så stærk, er der en positiv sammenhæng mellem ens miljøadfærd og det ansvar, man tillægger miljøorganisationer og eksperter. Det er formentlig et udtryk for, at de meget miljøinteresserede også er dem, der lytter til, hvad eksperterne og miljøorganisationerne siger.

Omvendt forholder det sig med folk, der tillægger myndigheder og politikere det primære ansvar for miljøet: Denne holdning er forbundet med en mindre miljørigtig adfærd. Det kan hænge sammen med en mere ligegyldig holdning, hvor man i højere grad mener, at miljøadfærd er noget, der primært skal reguleres i det politiske system.

2.5.3 Viden

Endelig er viden vigtig. Den helt konkrete viden, og evnen til at kunne svare rigtigt på forholdsvis svære miljøspørgsmål, som dem om affaldssortering, er vigtigst. En person, der kan svare rigtigt på samtlige spørgsmål om affaldssortering, ligger 0,195 point højere på handlingsindekset end en person, der slet ikke kunne svare rigtigt på nogen. Samme tendens kan ses, når det gælder miljøfaglig viden og praktisk orienteret viden, om end tendensen er lidt svagere.

***

Alt i alt har folks holdning til miljø imidlertid den største betydning på deres adfærd. Det ser således ud til, at det først og fremmest er en holdningsudviklende indsats, der er brug for, hvis befolkningens miljøadfærd skal udvikles i ønsket retning alene ad frivillighedens vej. Alder er næstvigtigst, hvilket kunne tyde på, at der er noget at hente ved at fokusere mere målrettet på de yngre generationer. Endelig har viden en vis betydning. Her skal man især fokusere på konkret og praktisk orienteret viden.

Fodnoter

[4] For den konkrete formulering af spørgsmålene, se bilag 2

[5] Følgende svar regnes i denne sammenhæng for rigtige, fordi der er nationale krav omindsamling: Ugeblade, aviser, syltetøjsglas, øldåser, mobiltelefoner, fjernsyn, maling, kemikalier og batterier. Bedømmelsen af befolkningens viden er vanskeliggjort af, at kommunerne har forskellige regler. Dertil kommer at noget skal frasorteres til genanvendelse, andet til særlig, kontrolleret bortskaffelse. Det spørgsmål, der blev stillet fokuserede på det hele. Se bilag 2, spørgsmål 16.

[6] Det skal bemærkes, at disse sammenligninger kun angiver, om man har truffet det bedste af en række valg. Det er ikke det samme som, at de æledre også belaster miljøet mindre. Etablerede mennesker med eget hus mv. belaster formentlig som oftest miljøet mere end unge mennesker i lejligheder – også selv om de tager flere miljørigtige valg.

[7] Forklaringen på de øvrige tre fjerdedele af variationen skal altså søges blandt andre faktorer, end dem der har indgået i denne undersøgelse fx livsstilsværdier, politisk tilhørsforhold og sociokulturelle forhold.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.