Tager vi ansvar for miljøet?

3 Bilag

1. Resume af litteraturen om miljø

For at denne analyse kan tilvejebringe ny viden vendes blikket mod den litteratur og de rapporter der allerede er skrevet. Ved at identificere den aktuelle indsigt og mangel på samme i forhold til befolkningens viden, holdning og adfærd sikre vi at analysen bygges ovenpå eksisterende viden samt giver ny indsigt.

Den eksisterende miljødokumentation afdækker meget forskellige områder. Et af de primære områder er forbrugernes forhold til økologiske fødevarer: Hvilke bekymringer, motiver og værdier de har. Et andet område er forbrugernes kendskab til og køb af miljømærkede produkter: Hvorvidt de genkender produkterne og i hvor stort omfang de køber dem. Et tredje område er forbrugernes muligheder og interesse for køb af grøn elektronik: Hvilke miljøkrav og hvilken adfærd har forbruger når de køber elektroniske produkter. Endelig er overordnede holdninger til miljøet ligeledes velafdækket: Eksempelvis i den Europæiske Kommissions rapport fra 2005: The Attitudes of European citizens towards environment.

Danmarks Statistik lavede i 2004 en undersøgelse om familiers miljøvaner. Denne undersøgelse spørger ind til flere af de emner denne analyse også afdækker - eksempelvis transport, vask og affald: Her spørges til hvordan folk transporteres til arbejde, om de har vandbesparende vaskemaskiner og opvaskemaskiner og om de sortere deres husholdningsaffald. Derfor er denne analyses spørgsmål udformet som supplement til denne viden.

På de følgende sider kommer en kort præsentation af en udvalgt del af den senere års miljølitteratur som denne analyse bygges ovenpå:

Advice Analyse.: ”Markedsovervågning af miljømærkede produkter” (2002) [PAPIR PRINT]
En afrapportering af det hidtil første forsøg på at opstille og anvende en prøvemodel for overvågning af udviklingen i markedet for miljømærkede produkter.
Resuméet lyder som følger:
”Modellen er afprøvet, og har for størstedelens vedkommende vist sig at fungere inden for dagligvareområdet. Til gengæld er der vanskeligheder med at få sikker viden om salget af miljømærkede produkter inden for varegrupperne papir og tryksager, maling og lak, professionelle rengøringsmidler samt forbrugertekstiler.”

Advice Analyse: ”Forbrugerrettet miljøkommunikation” [PAPIR PRINT]
Et oplæg til inspiration og styrkelse af den forbrugerrettede kommunikation inden for rammerne af Miljøstyrelsens produktorienterede miljøindsats (POMS).
Der kigges på den hidtidige indsats, virkemidler og argumenter samt muligheder for samarbejde og alliancer.

Beckmann, Suzanne C. m.fl.: “Danske forbrugere og økologiske fødevarer – ØKO-foods II projektet”, Handelshøjskolen i Københavns, 2001. [BOG]
En beskrivelse af de danske forbrugeres forhold til økologiske fødevarer. Hvem køber hvad hvor hvorfor – og hvorfor ikke?
Resultaterne fra ØKO foods II undersøgelsen tyder på, at ”danske forbrugere i dag tager mere eksplicit stilling til økologi og miljø end før, enten afvisende eller understøttende, end i starten af 90'erne- Mens der på den ene side er langt mindre bekymring for bl.a. forurening end for 10-15 år siden, er der på den anden side tegn på en mere pragmatisk syn på miljøproblemerne – ikke mindst fordi staten i samme periode har mobiliseret flere og flere ressourcer til at begrænse forureningen og beskytte miljøet. Dette medfører sandsynligvis befolkningens oplevelse af, at der bliver gjort noget, hvilket samtidig kan forklare, hvorfor den individuelle indsats fra forbrugernes side er faldende.”
Modellen bygger på den antagelse, at det er mere overordnede, ”bløde” koncepter såsom værdier og holdninger, der påvirker, hvilke produktegenskaber og købsmotiver gør sig gældende i forbrugernes konkrete købsbeslutningsproces.
Nærværende analyse supplere denne antagelse idet den peger på at vores holdning til miljøet har afgørende betydning for vores miljøadfærd: Des mere af den rette holdning des mere af den rette adfærd.
Projektet viser desuden at demografiske variable kun bidrager meget lidt til forklaring af økologisk indkøb. ”Den økologiske forbruger” med klart afgrænsede demografiske kendetegn og en veldefineret livsstil findes simpelthen ikke. Denne antagelse følger også i god tråd med nærværende analyse, hvor køn og alder dog menes at have nogen betydning.

Beckmann, Suzanne C.: “Penge vigtigere end økologi”, 2002 s. 14-18, Trykt i Samvirke, februar 2002 [UDPRINT I OMSLAG]
Flere tager stilling til økologi og miljø i dag end for 10 år siden – for eller imod. Men interessen og engagementet er blevet mindre. Dog tyder det på at der er nye købergrupper på vej. Men for at vedligeholde deres interesse og engagement er det nødvendigt at gøre noget ved den gennemgående skepsis over for priser, emballage, udbud, præsentation og bekymring for at blive snydt.

Beckmann, Suzanne C.: “DVN's forbrugerundersøgelse” 2003, Trykt i Mærkning Nr. 015, marts 2003 [BROCHURE]
Forbrugerundersøgelse med det formål at belyse forbrugernes holdninger til varer med og uden Varefakta. Undersøgelsen viser at kun 47 % nikker genkendende til Svanemærket.

Bjørner, Thomas Bue m.fl.: “The effect of the Nordic Swan Label on Consumers' Choice”, AKF Forlaget, 2002. [BROCHURE]
En undersøgelse af virkningen af Svanemærket på forbrugernes valg af toiletpapir, køkkenruller og vaskemidler.
Forbrugerne er villige til at betale 10-17 % mere for toiletpapir og vaskepulver, som bærer Svanemærket, sammenlignet med tilsvarende produkter, som ikke er miljømærket. Betalingsvilligheden for Svanemærket køkkenrulle er mindre (positiv, men generelt ikke statistisk signifikant) – Det fortolkes at de grønne forbrugere ikke fylder så meget på markedet for køkkenruller idet de i stedet bruget et alternativ såsom karkluden.
Undersøgelsen viser, at Svanemærket har haft en betydelig adfærdsvirkning. Undersøgelsen konkludere således: ”at forbrugerne har ladet sig bevæge af altruistiske motiver, og at information derfor kan være et virkningsfuldt styringsmiddel i forhold til miljøproblemer.”

Bjørner, Thomas Bue m.fl.:”Miljømærkning og forbrugernes adfærd”, 2002, Trykt i Samfundsøkonomen, Nr. 6, s. 10-15 [BLAD]
Et resume af resultaterne fra ”The effect of the Nordic Swan Label on consumers' Choice” (se ovenfor).

“Consuming ambivalences: Consumer handling of environmentally related risks in food.”, 2001, Journal of Consumer Culture. Vol. 1 (2). [BOG]
Forbrugere forholder sig mere ambivalent til politisk forbrugspraksiser, som risici i mad, end den offentlige debat normalt antager. Artiklen argumentere for at håndteringen af risiko i madvarer ofte bliver behandlet udfra et instrumentalt rationale, hvorimod forbrugerne relaterer sig til risikohåndtering i en social og kulturel mere kompleks måde.

Danmarks Statistik: Familiens Miljøvaner 2004 [PDF]
Undersøgelsen om Familiens Miljøvaner spørger til konkret adfærd og handlinger og afdækker mange af de samme emner som denne analyse. Der kigges på familiers holdning til konkrete spørgsmål om miljømæssig adfærd og handlinger. Her følger nogle udvalgte resultater:
- 54 pct. af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 26 pct. kører på cykel og 11 pct. kører med offentlige transportmidler.
- 62 pct. af Danmarks familier køber forskellige økologiske varer, dog ikke altid.
- 90 pct. afleverer altid tomme flasker og glas til genbrug.
- 82 pct. afleverer aviser og blade til genbrug.
- Nu har 31 pct. af alle familier affaldssorteringsordninger i deres kommuner.
- I 59 pct. af boligerne findes vandbesparende vaskemaskiner og i 38 pct. af boligerne findes vandbesparende opvaskemaskiner. 74 pct. af alle familier bruger elsparepærer.

Resultaterne er supplement til spørgsmålene i denne analyse om dagligdags adfærd og holdninger.

DMU: Nr. 550: Natur og Miljø 2005. Påvirkninger og tilstand. Bach, H., Christensen, N., Gudmundsson, H., Jensen, T.S., Normander, B. (red.) 2005. [PDF]
Formålet med rapporten er at give et overblik over udviklingen i tilstanden for miljø og natur og beskrive de bagvedliggende årsager samt konsekvenserne for bl.a. den menneskelige sundhed.
Der gennemgås 7 forskellige emner:
- Samfundets miljøpåvirkninger
- Klima og luftforurening
- Vand
- Landets natur og miljøtilstand
- Miljø og Sundhed
- Danmark og det globale miljø
- Natur, miljø og økonomi
Der påpeges blandt andet at udviklingen i samfundet påvirker miljøets og naturens tilstand. Forandringer i befolkningens størrelse og alderssammensætning, i produktion og i forbrug er nogle af de faktorer, der fører til effekter på miljøet. Markedsudviklingen bidrager til stadige ændringer i produktionen og dermed i belastningen af miljøet:
”Forbruget er steget 20 % fra 1990 til 2003, og det smitter af på produktion, import, transport og mængden af affald. På nogle områder resulterer det stigende forbrug i øgede miljøpåvirkninger, mens der på andre områder sker en omlægning mod mere miljøvenlige produkter og forbrugsmåder.”

DMU: Miljøscenarier Af Hanne Bach (red.), 2005 [PDF]
Formålet med denne bog er at forklare, hvordan forudsigelser bliver til, og hvad de har som grundlag, forudsætninger og begrænsninger samt at illustrere, hvilke typer af spørgsmål man kan få svar på.

DMU: Risiko og usikkerhed - miljø og fødevarer Af Hans Løkke, 2000 [PDF]
Ordet risiko bruges i daglig tale, men ifølge forfatteren mangler der en tydelig definition i hverdagen. Med udgangspunkt i eksperternes verden belyser hæftet begreberne fare, risiko og usikkerhed.
Uddrag af sammenfatning:
”Næst efter behovet for mad, drikke og søvn, har mennesket et basalt behov for sikkerhed. Opfattelsen af risiko kan derfor indeholde følelsesmæssige og etiske aspekter. Det er vigtigt, at eksperterne respekterer, at den videnskabeligt baserede vurdering af risikoen ikke nødvendigvis kan stå alene. Den skal tværtimod ses i sammenhæng med etiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold.”
”Det bedste grundlag for beslutninger i samfundet bliver skabt, når eksperter og borgere/forbrugere indgår i en samtale, som fører til gensidig respekt og tillid.”

DMU: Bilisme og miljø - en svær balance Af Mette Jensen, Henrik Gudmundsson, Jes Fenger & Linda Christensen, 1998. [PDF]
I denne rapport fokuseres på transportadfærden og dens miljømæssige konsekvenser. Perspektivet i rapporten er hverdags transport. Der anlægges et samfundsmæssigt perspektiv, hvor det centrale er menneskers adfærd og holdninger, og ikke miljøkonsekvenserne i sig selv. Rapporten peger på at der er nogle modsætninger mellem adfærd og holdninger. De fleste synes at det er i orden at lovgive i forhold til miljøet, også selvom det går ud over den enkelte bilist, mens kun en lille del synes det er i orden at fordoble benzinpriserne for at begrænse bilismen. Jo mere man køre i privat bil jo højere prioritere man muligheden for at køre i bil frem for at få ren luft i byerne.

DMU: Vitaminer til miljødebatten og –undervisningen. [PDF]
Et katalog over lettilgængelige oplysninger om miljø og energi.

DMU: ”Naturen i et hverdagslivs praksis”, 2003 [PDF]
En belysning af sammenhængen mellem danskernes hverdagsliv, holdninger og ønsker til naturen: Hvordan erfaringer gennem livsforløbet, samt naturens rolle i et aktuelt hverdagsliv, har betydning for holdningerne og ønskerne til naturen.
Undersøgelsen finder frem til fem væsentlige forhold som præger hverdagslivet:
Forholdet mellem hverdagslivets rutiner og ekstraordinære begivenheder.
Forvaltningen af hverdagslivets tid og rum
Forholdet mellem erfaringer og behov udviklet i det hidtidige livsforløb og aktuelle vilkår
Forholdet mellem social nærhed og distance
Forholdet mellem personernes egen konkrete 'lille verden' og samfundet / 'den store verden'

Grøn Information: “Gi'r grønne holdninger grønne handlinger”. 1997. [WORD]
Adfærd og holdninger på miljøområdet anno 1997
Resultater:
- danskerne handler som de har holdninger – dog mest på haveområdet
- danskerne er ikke mørkegrønne
- jo ældre jo mere miljøvenlig
- danskerne køber genbrugspapir – men det kniber med de andre grønne varer.
Konklusion: ”Holdning er ikke nok. Der kan være mange og gode grunde til at det er vanskeligt at være på forkant med miljøet. Det kan f.eks. være særdeles svært at genkende den mest grønne vare. Og det kan til tider blive lidt for besværligt - selv for forbrugere med de bedste intentioner - at købe grønt.”
Disse konklusioner ligger op af nogle af konklusionerne i nærværende analyse: Jo ældre man er jo mere miljøvenlig er man og at det ikke altid er nok at have en miljørigtigholdning - Det kan være svært at vide/finde ud af hvordan man opføre sig miljørigtigt i sin dagligdag.

Halkier, Bente: “Miljø til daglig brug? – Forbrugernes erfaringer med miljøhensyn i hverdagen”, Forlaget Sociologi. 1998. [BOG]
Bogen præsenterer forskellighederne i unge forbrugeres forhold til miljøhensyn i forbrug. Det vises, at: ”de unge forbrugeres håndteringer af miljøhensyn i forbrug er ambivalente og er nært knyttede til deres sociale identifikationer – uanset øvrige forskelle. Hvilket knytter an til aktuelle teoretiske sociologiske diskussioner om forbrug og identitet, og om betingelserne for normativ handlen i vore dages samfund.”

Institut for Konjunktur-Analyse: “Danskerne 2001 – Vælgernes dagsorden og det nye mediebillede”. 2001. [BOG]
Kapitel 3: Danskerne, maden og miljøet.
Der ses på fødevarernes kvalitet og den manglende sammenhæng der er i indsatsen på miljøområdet: ”Danmark bruger milliarder af kroner årligt på en symbolpolitisk bekæmpelse af luftforurening, medens man med milliarder af kroner i tilskud til landbruget direkte befordrer en veldokumenteret miljøforurening.”
Desuden måles danskernes bekymringer og deres køb af økologiske produkter og fødevarer.

Institut for Konjunktur-Analyse: “Danskerne 2003 – Mellem velfærd og afmagt”. 2002. [BOG]
Kapitel 5: Miljøet, økologien og den farlige mad.
Handler om det miljø og den mad som mange er så bekymrede for, men ikke nok til at ret mange vil betale for de økologiske produkter der kan medvirke til at sikre bedre miljø og sundere mad.
Der måles på udviklingen i køb af økologiske fødevarer og produkttyper, økologisk forbrug og bekymring, årsager til bekymring for forurening.

Læssøe, Jeppe m.fl.: ”24 Grønne Familier – Deres levemåde og erfaringer”(1995) udgivet af Institut for Teknologi og Samfund [BOG]
Formålet er for det først at bidrage til forståelsen af fænomenet ”grøn livsstil”. Landssammenslutningen af Grønne Familier er en forening for sådanne foreninger. Hvad vil det sige at være ”grøn familie”? Hvordan lever de ” Dækker ” grøn familie” over en bestemt måde at leve på, eller findes der forskellige ”grønne levemåder”?
For det andet har formålet været at finde ud af, hvordan man bedst kan understøtte folks bestræbelser på at ændre livsstil af hensyn til miljøet.
Selvom bogen er fra 1994 er mange af barrierer for at have en miljørigtig adfærd genkendelig i dag: Økologiske varer er dyre, udbudet er begrænset, det er tidskrævende, den kollektive transport er utilstrækkelig og for dyr. Andre barrierer lyder: At elsparepære ikke passer til lamperne og at det kan være svært at vende sig til korte brusebade. Nærværende analyse tyder på at disse barrierer er nedbrudt.
Bogen nævner desuden nogle muligheder man kan have for at være mere miljørigtig: Det er let at reducere sit el- og vandforbrug, , genbrugsstationer er velfungerende, det kan give en økonomisk besparelse at spare på forbruget, og nogle føler at de har en økonomisk frihed til at købe økologiske produkter. Den sidstnævnte mulighed ligger i god tråd med tendensen til at ældre mennesker handler mere miljørigtigt end unge.

Miljøstyrelsen: “Evaluering af Miljømærkekampagnen 2001”. [WORD]
Foreløbige resultater af evalueringen af miljømærkekampagnen. Viden, holdning og adfærd til miljømærkerne.

Miljøstyrelsen: “Forbrugernes muligheder og interesse for køb af grøn elektronik - en analyse af forbrugernes og forhandlernes indsats for fremme af mindre miljøbelastende elektronik”, Miljøprojekt nr. 688, 2002. [PDF]
En undersøgelse af status for afsætning af ”grøn” elektronik på det private forbrugsmarked.
Undersøgelsen viser: ”at forbrugerne er positive over for at stille miljøkrav ved køb af elektronikprodukter. Mange forbrugere (25-40%) svarer, at de tillægger miljø og energi stor betydning ved køb af elektronikprodukter.
Det svarer ikke til, hvad forhandlerne oplever. Ifølge dem efterspørger forbrugerne ikke de grønne elektronikprodukter. Undersøgelsen af forhandlerne viser, at miljø ikke er på dagsordenen hos forhandlerne, hvilket bl.a. begrundes med en hård priskonkurrence på markedet for elektronikprodukter. Enkelte havde defineret en miljøpolitik, men heraf indeholdt kun en enkelt direkte produktrelaterede miljøkrav. Hovedårsagen til, at der ikke er et bevidst udbud af miljøvenlige elektronikprodukter, er ifølge forhandlerne, at forbrugerne ikke efterspørger dem, og før det sker, vil forhandlerne ikke foretage sig noget væsentligt på området. Der kan være mindst to forklaringer på forskellene mellem forbrugernes svar og forhandlernes oplevelse af forbrugernes adfærd i købssituationen:
1. Forbrugerne svarer mere positivt, end de egentlig handler.
2. De interviewede forhandlere er ikke i direkte kontakt med kunderne.”

Miljøstyrelsen: “Undersøgelse af internationale erfaringer med påvirkning af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter”, Miljøprojekt nr. 713, 2002. [PDF]
Formålet med dette projekt har været at opsamle internationale erfaringer med udvikling af markedet for mindre miljøbelastende elektronikprodukter.

MST: Danskerne 2005 – Sådan ligger landet – Institut for Konjunktur-Analyse [IKKE TILGÆNGELIG]
Danskernes bekymringer, holdninger og adfærd fordelt på landsdele, på de nye regioner samt på køn og alder. En repræsentativ undersøgelse af den voksne, danske befolknings holdninger og adfærd. Politik, bekymringer, økonomi, beskæftigelse, uddannelse, boligforhold, forbrug og medievaner.

MST: Danskernes holdning til natur og miljø – udarbejdet af Center for Skov og Landskab [PDF]
Undersøgelsen belyser naturens anvendelse og betydning for befolkningen og nordjyderne, begge gruppers vurdering af en række miljø- og naturproblemer og ønsker til ændringer. Ligeledes belyser undersøgelsen, hvorfra nordjyder og befolkningen som helhed får viden om naturen og deres tillid til en række naturpolitiske aktører samt oplevelsen af og interessen for indflydelse på beslutningsprocesser omkring naturforhold. Undersøgelsen sammenligner således nordjydernes og hele landets befolknings holdninger til en række spørgsmål på den naturpolitiske dagsorden.

MST: Miljømærkningens pris – en analyse af gevinster og omkostninger ved miljømærkning, miljøprojekt nr. 924, 2004 [PDF]
Formålet med projektet har været at: ”undersøge virksomhedernes oplevelse af gevinster og omkostninger i forbindelse med miljømærkning. Det vil også være med til at skabe et overblik over nogle af de forhold, der bestemmer miljømærkningens effekter for virksomhederne."

Evaluation of flower week 2004, Layman's Report (Miljøstyrelsen 2005) [PDF]
Evaluering af ”flower week” i 9 Europæiske lande. Formålet var to ting: For det første at øge antallet af miljømærkede produkter i butikkerne og for det andet at øge forbrugernes kendskab til miljømærket. Sammenlignet med de andre lande har Danmark flere licenser og kendskabet er også større blandt forbrugerne. Kampagnen fandt sted i oktober 2004.

MST: Miljø og forbrugeradfærd, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 870, 2003: - En oversigt over erfaringer omkring påvirkning af forbrugernes adfærd i relation til at inddrage miljøhensyn ved indkøb [PDF]
Dette projekt har til formål at: ”analysere, hvilke barrierer der forhindrer forbrugerne i at gå fra viden til handling i forhold til miljø som et element i det daglige indkøb og at komme med forslag til, hvorledes aktørerne i detailhandlen kan motiveres til at benytte sig af forskellige virkemidler.”
Der konkluderes blandt andet:
”Uanset forbrugernes umiddelbare miljøbevidsthed så afvejes miljøhensyn ved indkøb i forhold til en række andre krav: Kvalitet, pris, smag/design, sundhed, indkøbsstedets sortiment m.m. De fleste forbrugere opfatter miljø som en sidegevinst og ikke som det primære, der begrunder deres valg af produkt.”

Moisander, Johanna.: ”Representation of green consumerism: A constructionist critique.” (2001) [BOG]
En kritisk refleksion af den måde mainstream marketing forholder sig til forbrugerne og specielt til de grønne forbrugere.

Nordisk Ministerråd: “Etisk forbrug I Norden – Hvordan engageres forbrugerne I etisk forbrug?” (2003) [HÆFTE]
Undersøgelsen karakteriserer forskellige måder, hvorpå nordiske forbrugere motiveres til at forbruge etisk. Det handler ikke om at beskrive en eventuel etisk forbrugertype, men om at indfange og beskrive forskellige facetter af hvordan forbrugere i Norden motiveres til og engageres i etisk forbrug.
Udvalgte hovedresultater:
De nordiske forbrugere er engagerede i moralske og etiske problemstillinger. Etisk forbrug som sådan ligger ikke længst fremme i forbrugernes bevidsthed, men det er en vedkommende problemstilling for især de veluddannede nordiske forbrugere. Det etiske forbrug har tendens til at blive uoverskueligt, anstrengende og besværligt.
Nydelse er en væsentlig drivkræft bag engagement i etisk forbrug.
Forbrugerne giver udtryk for en længsel efter klare retningslinjer og mærkning. Men der er netop tale om en længsel mod en uopnåelig horisont, for den er suppleret med en skepsis overfor netop oplysning og mærkning.
Disse resultater kan sidestilles med de barrierer befolkningen kan have til at opføre sig mere miljørigtigt: Manglende information, for høj pris, tidskrævende og manglede nydelse.

O'Doherty K. Jensen og Holm L.”Mad og køn i socialt og kulturelt perspektiv.”, 1997 [WORD]
Rapporten indeholder et litteraturstudie vedrørende køn og mad: ”Den offentlige mad- og ernæringsoplysning behøver viden om, madens rolle i hverdagen for kvinder og mænd i alle aldersgrupper. Set i forhold til dette mål er der mangler ved den hidtidige forskning, som vil kunne afhjælpes gennem en fremtidig forskningsindsats. Det fremgår af litteraturstudien, at der er stor forskel på, hvorledes de forskellige aspekter af temaet mad og køn er belyst i den eksisterende forskning.”

O'Doherty K. Jensen m.fl.: ”European Consumer's Conception of Organic Food”, 2004 [PDF]
Forbrugernes forventninger og bekymring til organiske mad. Projektet undersøger måleenheder som vil forsøge at sikre forbedringer af kvalitet og tryghed af organisk mad i Europa på lang sigt.

O'Doherty K. Jensen.: “Moral Concerns About food Products, 2004” [PDF]
Studiet sammenligner forbrugere der handler i almindelige supermarkeder med forbrugere der handler i økologiske butikker, med særligt fokus på forbrugernes forståelse af organiske produkter, producenter og produktmetoder.

O'Doherty K. Jensen m.fl.: “ Perceptions, values and behavior – the case of organic food”(2005), [PDF]
Denne analyse af det danske økologiske fødevaremarked undersøger forholdet mellem husholdningers adfærd, motiver, værdier og bekymringer.

O'Doherty K. Jensen m.fl.: “The Carachter of Demand in Mature Organic Food Markets”(2005) [PDF]
En undersøgelse af det danske og det britiske økologiske fødevaremarked, hvor hovedforskelle og ligheder bliver identificeret.

The Attitudes of European citizens towards environment, April 2005 [PDF]
Et barometer af europæernes holdninger til miljøet:
- Forståelse
- Information
- Vigtigheden af miljøet i den politiske beslutningstagnings proces.
- Løsninger til miljøproblemer
- Den individuelle bestræbelse til at beskytte miljøet
Danmark sammenlignes med 25 andre lande. Der spørges til miljøholdninger på et generelt plan. Et af spørgsmålene lyder: ”In general, how well informed do you feel about environmental friendly issues”? Sammenlignet med de andre 25 lande føler danskerne sig bedst informeret. Danskerne føler sig altså både velinformeret om miljøet generelt og, som nærværende analyse indikere, om egne miljøhandlinger.

Trygfonden og MandagMorgens Tryghedsrapport, 2004 [PDF]
En analyse af danskernes tryghed og utryghed.
Udgangspunktet for undersøgelsen er på den ene side ønsket om at klarlægge årsagerne til den voksende utryghed, som vi især kender fra internationale undersøgelser. På den anden side behovet for en fremadrettet debat om, hvordan vi skaber tryghed i Danmark.

Explora DK2005-770 Miljøkonsekvenser Spørgeskema

Enkeltsvar

Sp. 1 Hvor meget ved du om de konsekvenser, dine egne handlinger har for miljøet?

Har du . . .

  1. Meget lille viden
  2. Mindre viden
  3. Nogen viden
  4. Stor viden
  5. Meget stor viden

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 2 Hvilket af følgende udsagn er ifølge din mening mest rigtigt med hensyn til miljøkonsekvenserne af vores vandforbrug?

  1. Der er masser af vand på Jorden, så vi kan bruge alt det, vi vil
  2. Der skal et vist vandforbrug til at holde rensningsanlæggene ved lige, så vi skal bruge et vist minimum
  3. Hvis vi bruger for meget grundvand, vil grundvandspejlet blive sænket, og vores vandmiljøer vil langsomt tørre ud

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 3 Hvilken miljøkonsekvens tror du boligopvarmning baseret på kul, olie eller gas giver anledning til?

  1. Den energi, der bruges til opvarmning, giver et udslip af CO2, som påvirker klimaet
  2. Den energi, der bruges til opvarmning, udsender nogle gasser, som laver huller i ozonlaget
  3. I vore dage er kraftværker og fyr så effektive, at opvarmning ikke længere er noget miljøproblem

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 4 Hvilket af følgende udsagn om miljøkonsekvenserne af maling tror du der er det rigtige?

  1. Både vand- og alkydbaseret maling kan indeholde stoffer, der er giftige i miljøet
  2. Vandbaseret maling indeholder stoffer, der ødelægger rensningsanlæggene
  3. Vandbaseret maling er helt ufarligt og må gerne skylles ud i håndvask eller toilet

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 5 Hvilket af følgende udsagn er ifølge din mening mest rigtigt med hensyn til miljøkonsekvenserne af vores elforbrug?

  1. El er en ren energiform, som man roligt kan bruge løs af
  2. Man bidrager til klimaforandringerne, når man bruger el, fordi en del af strømmen produceres af kul, olie eller gas
  3. Det skal bruges en vis mængde el for at sikre en ren el-produktion på kraftværkerne

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 6 Hvilket af følgende udsagn er ifølge din mening mest rigtig med hensyn til miljøkonsekvenserne af vores brug af rengøringsmidler?

  1. Rengøringsmidler bringer fødekæden ud af balance, fordi de indeholder stoffer, som skader nogle dyr og gavner andre
  2. Rengøringsmidler indeholder stoffer, som er skadelige for dyr i søer og vandløb
  3. Alt spildevand kommer igennem rensningsanlæg, så rengøringsmidler er ikke længere noget miljøproblem

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 7 Hvilket af følgende udsagn er ifølge din mening mest rigtig med hensyn til miljøkonsekvenserne af vores affald?

  1. De fleste ting, man smider væk i dag, er lavet af ufarlige materialer, så affald er ikke længere et miljøproblem
  2. Vi kan ikke nå at forbrænde alt det affald, vi producerer. Derfor vil der i fremtiden komme bjerge af skrald
  3. Jo mere affald vi skal af med, desto mere belaster vi vand, jord og luft med skadelige stoffer

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 8 Hvilket af følgende udsagn er ifølge din mening mest rigtigt med hensyn til miljøkonsekvenserne af at køre i bil?

  1. Moderne bilers udstødning er helt ren og forurener ikke
  2. Det er især benzinbiler, der udsender sundhedsskadelige partikler
  3. Det er især dieselbiler, der udsender sundhedsskadelige partikler

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 9 Hvilket af følgende udsagn er ifølge din mening mest rigtig med hensyn til vaskemaskiners miljøbelastning?

  1. Jo mere vand og el de bruger, jo mere går det ud over vores grundvand og klimaet
  2. De maskiner, der bruger mest el og vand, vasker også bedre og hurtigere og er dermed bedst for miljøet
  3. Vaskemaskiner er ens, når det gælder miljøbelastning

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 10 Hvilket af følgende udsagn tror du er mest rigtigt med hensyn til miljøkonsekvenserne af tøjvask ved høje temperaturer?

  1. Vask ved høje temperaturer (90 grader) bruger ekstra energi og bidrager derved til drivhuseffekten
  2. Når man vasker ved høje temperaturer, desinficeres spildevandet til fordel for miljøet
  3. Det går hurtigere at vaske ved høje temperaturer, så vasketemperaturen har ingen miljømæssig betydning

Enkeltsvar

Sp. 11 Har du opvaskemaskine?

  1. Ja
  2. Nej

Enkeltsvar – Hvis sp. 11 er svaret 1 - Randomisering

Sp. 11 a. Hvordan tror du at du bedst kan spare på vandet i forbindelse med opvask?

  1. Ved at lade opvaskemaskinen vaske dagligt, også selv om den ikke er fyldt, så snavset ikke sætter sig for fast på bestik og tallerkener
  2. Ved at vælge opvask ved høj temperatur, så skidtet hurtigere bliver vasket af
  3. Ved at fylde maskinen helt op inden start

Enkeltsvar – Hvis sp. 11 er svaret 2 - Randomisering

Sp. 11 b. Hvordan tror du at du bedst kan spare på vandet, når du har en større opvask?

  1. Ved at skylle af og vaske op i en og samme proces under rindende vand
  2. Ved at skylle af med én balje vand og vaske op med en anden balje vand
  3. Ved at skylle af under rindende vand og vaske op i en balje vand bagefter

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 12 Hvordan tror du at du kan spare på energien, når du varmer din bolig op?

  1. Ved at holde en konstant temperatur på mindst 21 grader i hele boligen, så der ikke skal bruges energi på at opvarme kolde rum
  2. Ved at benytte så få radiatorer som muligt og lade dem varme hele boligen op
  3. Ved at holde temperaturen på højst 21 grader og skrue ned, når rummene ikke bruges

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 13 Hvad tror du at du kan gøre for at passe på miljøet, når du maler din bolig?

  1. Hælde rester af maling og terpentin i toilettet eller andet afløb og skylle ud, så det ikke står og sender giftige dampe ud
  2. Sætte låg på resterne og smide dem i affaldsposen
  3. Bringe resterne til den kommunale indsamlingsordning eller til genbrugsstationen

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 14 Hvordan tror du at du kan spare på elektriciteten?

  1. Ved at undgå at tænde og slukke for tit for lamper og apparater. Forbruget er mindst, når det er konstant
  2. Der er ikke noget at gøre. Elmåleren kører også, når alt er slukket.
  3. Ved at benytte el-besparende apparater og el-sparepærer og slukke for lys og apparater, som ikke bruges

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 15 Hvordan tror du at du kan skåne miljøet i forbindelse med anvendelse af vaskemidler?

  1. Når man bruger miljømærket vaskemiddel og doserer rigtigt, skåner man miljøet
  2. Når man bruger miljømærket vaskemiddel, er det harmløst at vaske tøj, og så kan man godt bruge lidt ekstra
  3. Når man vasker ved høj temperatur, uskadeliggøres de miljøskadelige stoffer i vaskemidlet

Flersvar - Randomisering

Sp. 16 Hvilket affald tror du at det er fornuftigt at sortere fra det almindelige husholdningsaffald og aflevere til genanvendelse, i særlige containere eller på genbrugsstation? Gerne flere svar.

  1. Aviser
  2. Madaffald
  3. Plasticposer
  4. Ugeblade
  5. Fjernsyn
  6. Batterier
  7. Mobiltelefoner
  8. Syltetøjsglas
  9. Øldåser
  10. Emballage
  11. Kemikalier
  12. Cd-rommer
  13. Flasker af blød plast
  14. Maling
  15. Videobånd
  16. Gummistøvler, der ikke er lavet af PVC
  17. Metaller
  18. Tøj

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 17 Hvilket udsagn tror du bedst beskriver din mulighed for som bilist at være med til at begrænse CO2-udslippet?

  1. Man kan sørge for altid at benytte et brændstof af god kvalitet med en ren forbrænding
  2. Man kan køre så hurtigt som muligt, så motoren ikke er tændt i længere tid end højst nødvendigt
  3. Man kan køre langsommere og undgå at accelerere kraftigt, så man kører længst muligt på literen

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 18 Hvilket af følgende udsagn om vasketemperaturen tror du er mest rigtig?

  1. Det er nødvendigt at vaske hvidt tøj ved 90 grader for at få tøjet ordentligt rent
  2. Tøjet bliver rent, og bakterier og mider bliver slået ihjel ved vask på 60 grader
  3. Det er nødvendigt at vaske sengetøj ved 90 grader for at slå for eksempel bakterier og sengemider ihjel

Flersvar - Randomisering

Sp. 19 Hvilke slags krav skal et produkt typisk opfylde for at kunne blive mærket med Blomsten eller Svanen? Gerne flere svar.

  1. Miljøkrav
  2. Sundhedskrav
  3. Kvalitetskrav
  4. Krav til udseendet
  5. Krav til prisen

Enkeltsvar

Sp. 20 Hvor vigtigt er det i dine øjne at passe på miljøet?

  1. Helt uden betydning
  2. Ikke vigtigt
  3. Hverken vigtigt eller uvigtigt
  4. Vigtigt
  5. Meget vigtigt

Flersvar – Rangordning 1-7 - Randomisering

Sp. 21 Hvem har efter din mening mest ansvar for at passe på miljøet? (Du bedes rangordne de nedenstående muligheder fra 1-7, hvor 1 er dem, der efter din mening har mest ansvar, og 7 er dem, der efter din mening har mindst ansvar. Hvert tal kan kun bruges én gang.)

  1. Politikerne
  2. Myndighederne
  3. Industrien
  4. Landbruget
  5. Miljøorganisationerne
  6. Borgerne (”du og jeg”)
  7. Eksperterne

Enkeltsvar - batteri - Randomisering

Sp. 22 Hvor enig er du i de følgende udsagn?

  1. Man bør tage mest muligt hensyn til miljøet i sin dagligdag
  2. Jeg vil gerne tage mest muligt hensyn til miljøet i min dagligdag
  3. Jeg vil gerne købe miljømærkede produkter, når muligheden er der
  4. Hvis jeg har mulighed for at vælge, vil jeg altid købe miljømærkede produkter

Skala:

  1. Helt uenig
  2. Overvejende uenig
  3. Hverken eller
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig

Enkeltsvar

Sp. 23 Tager du selv miljøhensyn i hverdagen?

  1. Aldrig
  2. Sjældent
  3. Nogle gange
  4. For det meste
  5. Altid

Enkeltsvar - batteri

Sp. 24 Er der i dit hjem i øjeblikket en eller flere vandbesparende vandhaner, toiletter og/eller brusere? (gerne flere svar)

  1. Vandbesparende vandhaner
  2. Vandbesparende toiletter
  3. Vandbesparende bruser
  4. Ingen af delene

Tekst

For at tage miljøhensyn i forbindelse med opvarmning i hjemmet kan man fx installere temperatursænkning om natten, tætne vinduer, isolere, holde rumtemperaturen på max 21 grader eller benytte vedvarende energi, fx varmepumpe eller solvarme.

Sp. 25 Har du/I taget initiativ til en eller flere af disse ting, der hvor du bor i dag?

  1. Ja
  2. Nej

Flersvar - Randomisering

Sp. 26 Hvilken slags maling brugte du/I sidst, du/I malede derhjemme?

  1. Alkydmaling (der fortyndes med terpentin)
  2. En vandbaseret maling
  3. En vandbaseret maling med miljømærke
  4. En såkaldt naturmaling
  5. Andet
  6. Har ikke malet derhjemme de seneste fem år

Flersvar - Hvis sp. 26 er svaret 1-5 - Randomisering

Sp. 27 Hvilke af følgende handlinger ligner mest, hvad du/I gjorde med malingresterne, sidst du/I malede derhjemme?

  1. Afleverede malingrester til den kommunale indsamlingsordning for miljøfarligt affald (miljøvognen) eller genbrugsstationen
  2. Smed malingresterne ud med husholdningsaffaldet
  3. Gemte malingrester til næste gang
  4. Skyllede resterne ud i håndvasken
  5. Skyllede resterne ud i toilettet
  6. Andet

Flersvar - Hvis sp. 26 er svaret 1-5 - Randomisering

Sp. 28 Hvilke af følgende handlinger ligner mest, hvad du/I gjorde med pensler/ruller, efter at du/I sidste gang havde malet derhjemme?

  1. Afleverede penslerne/rullerne til den kommunale indsamlingsordning for miljøfarligt affald (miljøvognen) eller genbrugsstationen
  2. Smed penslerne ud med husholdningsaffaldet
  3. Rensede penslerne/rullerne i håndvasken
  4. Rensede penslerne/rullerne og hældte spildevandet ud i toilettet
  5. Rensede penslerne/rullerne og hældte spildevandet i en beholder, som jeg afleverede til den kommunale indsamlingsordning for miljøfarligt affald eller på genbrugsstationen
  6. Smurte penslerne ind i brun sæbe og pakkede dem ind i en plasticpose og gemte dem til næste gang
  7. Pakkede penslerne/rullerne ind i plastikposer
  8. Andet

Flersvar - Randomisering

Sp. 29 Hvilke af følgende udsagn passer på dit hjem i dag? Gerne flere svar

  1. Der er energisparepærer i én til tre lamper
  2. Der er energisparepærer i mindst halvdelen af lamperne
  3. Der er slukket for lyset i alle rum, der ikke benyttes
  4. Nogle apparater, der ikke benyttes (computer, TV, video mv.), står tændt
  5. Alle apparater, der ikke benyttes (computer, TV, video mv.), er slukket og står på stand by
  6. Alle apparater, der ikke benyttes (computer, TV, video mv.), er slukket helt, dvs. på apparatet eller på stikkontakten

Enkeltsvar - Randomisering

Sp. 30 Hvordan doserede du/I vaskemidlet, sidst du/I vaskede tøj?

  1. Jeg hældte det vaskepulver i, som kunne være i sæbeskuffen i maskinen
  2. Jeg brugte et målebæger og fulgte doseringsvejledningen på pakken
  3. Jeg brugte mit øjemål, da jeg fyldte vaskemiddel i maskinen

Enkeltsvar

Sp. 31 Har du/I undersøgt vandets hårdhed i det område, hvor du bor?

  1. Ja
  2. Nej
  3. Ved ikke

Enkelsvar - Randomisering

Sp. 32 Hvordan tog du/I varerne med hjem, sidst du/I var på indkøb?

  1. Medbragte pose eller taske hjemmefra til at have varerne i
  2. Købte plastbærepose i butikken til at have varerne i
  3. Bar varerne i hænderne og under armen
  4. Brugte cykelkurv
  5. Brugte tom kasse fra supermarkedet
  6. Andet

Enkeltsvar

Sp. 33 Hvad gjorde du, sidst du var i bad?

  1. Tog brusebad på højst 5 minutter
  2. Tog karbad
  3. Tog brusebad på mere end 5 minutter

Enkeltsvar

Sp. 34 Hvornår har husstanden sidst købt et produkt, der var mærket med Blomsten eller Svanen?

  1. Inden for den sidste uge
  2. Inden for den seneste måned
  3. Inden for det seneste halve år
  4. Det er mere end et halvt år siden
  5. Køber ikke miljømærkede produkter
  6. Ved ikke

Enkeltsvar - batteri - Randomisering

Sp. 35 Hvor ofte behandler du forskellige typer affald som beskrevet nedenfor?

  1. Flasker og glas afleveres i genbrugscontainer
  2. Øl- og sodavandsdåser returneres til butikker
  3. Aviser og ugeblade afleveres i genbrugscontainer
  4. Batterier afleveres til de indsamlingsbeholdere, der står rundt omkring
  5. Elektronikaffald afleveres på genbrugsstation eller særlig indsamlingsordning
  6. Legetøj med indbyggede batterier afleveres i beholder til batterier eller indsamlingsordning for elektronikaffald eller genbrugsstation

Skala:

  1. Aldrig
  2. Sjældent
  3. Nogen gange
  4. Som regel
  5. Altid

Enkeltsvar

Sp. 36 Hvilket produkt valgte du/I sidste gang du/I købte hårde hvidevarer (fx køleskab, vaskemaskine, opvaskemaskine)?

  1. Et produkt med energimærke A+ eller A++
  2. Et produkt med energimærke A
  3. Et produkt med energimærke B eller derunder
  4. Et produkt med et andet energimærke
  5. Husker ikke

Flersvar – rangordning 1-8 - Randomisering

Sp. 37 Nedenfor er nævnt en række omstændigheder der kan stå i vejen for, at man i endnu højere grad tager hensyn til miljøet i hverdagen.

Du bedes rangordne omstændighederne, så det der passer bedst på dig får værdien 1 og det der passer dårligst får værdien 8.

  1. At de miljørigtige produkter ofte koster mere end andre produkter
  2. At det tager for lang tid at sætte sig ind i, hvad der er mest miljøvenligt
  3. At det ikke altid er til at vide, hvad der er mest miljøvenligt
  4. At udbudet af miljørigtige produkter er for lille
  5. At det jo ikke nytter alverden, hvad jeg gør
  6. At jeg ikke interesserer mig så meget for miljøet
  7. At der er mange andre hensyn at tage, fx til kvalitet og stil, der som regel udelukker det miljørigtige
  8. Det er sådan lidt for politisk korrekt at gå rundt og tage miljøhensyn

Flersvar – rangordning 1-8 - Randomisering

Sp. 38 Nedenfor er en række udsagn om omstændigheder, der kan øge interessen for at tage hensyn til miljøet i dagligdagen.

Du bedes rangordne omstændighederne, så det der passer bedst på dig får værdien 1 og det der passer dårligst får værdien 8.

  1. Det skal kunne betale sig i kroner og øre
  2. Det skal være nemt og må ikke tage for lang tid
  3. Der skal informeres meget mere om, hvilke hensyn man kan tage
  4. Der skal være et større udbud af miljømærkede varer
  5. Flertallet skal gøre det, så det nytter noget
  6. Det skal gøres mere interessant
  7. At det miljøvenlige ikke behøver at være et alternativ til stil og kvalitet
  8. Det skal gøres mere ”in” at tage hensyn til miljøet

 



Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.