Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 73 – Kortlægning af triclosan

Kortlægning af triclosan

1 Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Formål

1.1 Baggrund

Triclosan anvendes som konservering og antibakterielt middel i kosmetik (fortrinsvis tandpasta, sæbe og deodoranter), rengøringsmidler, maling, tekstiler og plastprodukter. Der har løbende været diskussioner vedrørende stoffets toksikologiske egenskaber i forhold til mennesker, dannelsen af resistente bakterier samt påvirkninger af miljøet.

Siden år 2000 har Miljøstyrelsen i fællesskab med Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og Forbrugerinformationen anbefalet, at man undgår produkter, der indeholder triclosan, da det betragtes som unødig kemi. Hvad angår indhold af triclosan i tandpasta, anbefaler Miljøstyrelsen at undgå stoffet, med mindre tandlægen anbefaler det på grund af særlige forhold.

Når triclosan anvendes som konserveringsmiddel i kosmetik, må indholdet højst være 0,3 %, og det skal fremgå af indholdsdeklarationen, at produktet indeholder triclosan. Anvendes stoffet som bakteriedræbende middel, skal stoffets navn også fremgå af indholdsdeklarationen og endvidere skal formålet med stoffets anvendelse i produktet fremgå, f.eks. bakteriedræbende middel.

EU's videnskabelige komité for kosmetik vurderede senest i 2002, at der ikke var nogen basis for at ændre bestemmelsen i kosmetikdirektivet. Medlemslandene kan kun forbyde triclosan i konkrete produkter, hvis det enkelte produkt udgør en sundhedsmæssig risiko. De data, der foreligger, er ikke tilstrækkelige til at kunne begrunde et forbud.

Indenfor de seneste år har der været følgende tiltag vedrørende triclosan:

Miljøstyrelsen udgav i 2003 en rapport om miljøeffekter af triclosan. Konklusionen var, at der ikke foreligger tilstrækkelige data om danske forhold til, at der kan drages endelige konklusioner om risikoen ved triclosan.
I 2004 blev stoffet klassificeret som miljøfarligt i EU. En lang række kemiske produkter, herunder rengøringsmidler indeholdende triclosan, skal herefter være mærket som miljøfarlige (senest d. 31. oktober 2005), hvis koncentrationen overstiger klassificeringsgrænsen på 0,025 % i henhold til EU’s klassificeringsregler. Kravet til mærkning gælder dog ikke kosmetiske produkter og artikler.
EU’s nye detergentforordning om vaske- og rengøringsmidler, som trådte i kraft i oktober 2005, betyder, at triclosan skal deklareres i denne type produkter uanset mængde.
Produkter, der indeholder triclosan, og som markedsføres til desinficerende formål er omfattet af biocidlovgivningen og vil blive reguleret i henhold til denne lovgivning, når den indføres for det pågældende anvendelsesområde.
I 2005 offentliggjorde Norge en opdateret risikovurdering af triclosan. Undersøgelsen konkluderer, at der kan være grund til bekymring, da triclosan kan føre til udvikling af resistens i bakterier mod triclosan. Norge har fremsendt deres data til EU-kommissionen og arbejder således for, at anvendelsen af triclosan bliver begrænset gennem EU-regulering. De norske myndigheders advarsler har betydet, at forbruget af tandpasta indeholdende triclosan er blevet halveret på et år.
Flere danske kæder som COOP, Apotekernes Amba og Matas^[1] har indført forbud mod triclosan i virksomhedernes egne produkter /26/. Endvidere indførte brancheforeningen SPT, som er interesseorganisation for producenter og leverandører af kosmetiske produkter og rengøringsmidler, i 2004 et charter, der forpligter medlemmerne til ikke at anvende triclosan i produkter til professionelle, medmindre der er tale om desinficerende (biocid) produkter.

Baggrunden for denne rapport er således, at Miljøstyrelsen ønsker viden om eventuelle ændringer af forbruget i Danmark, siden anbefalingen om at undgå triclosan blev fremsat i år 2000.

1.2 Formål

Formålet med projektet er således at undersøge, om forbruget af triclosan i Danmark har ændret sig i perioden fra år 2000 til 2005.

Kortlægningen er gennemført i følgende trin:

1. Identifikation af produkttyper, der indeholder triclosan, herunder identifikation af produkttyper, som udgør en væsentlig del af det danske marked

2. Kortlægning af mængder solgt på det danske marked (2000-2005).

Fodnoter

^[1] I 2001 indførte COOP forbud mod triclosan i en række mærker – også sko og tekstiler. Desuden har COOP siden starten af 2005 krævet, at alle deodoranter skal være fri for triclosan. Forbuddet gælder ikke for tandpasta. For Matas vedkommende har der været forbud mod triclosan i egne produkter siden 2002, men der stilles ikke krav til øvrige produkter, der sælges i Matas.