Anbefalinger for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder

1 Indledning

1.1 Formål

Formålet med disse anbefalinger er at give et bud på overordnede retningslinier for en målrettet dansk indsats for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder, både på dansk og internationalt plan.

Anbefalingerne tager udgangspunkt i, at produktstandarder har en væsentlig indflydelse på virksomhedernes udvikling og fremstilling af produkter samt produkternes efterfølgende anvendelse og bortskaffelse, og at standarderne dermed har indflydelse på produkternes påvirkning af miljøet. Ud fra en miljømæssig synsvinkel er det vigtigt, at miljøaspekter indarbejdes i produktstandarder, for dermed at sikre at produkternes miljøbelastning forebygges og reduceres mest muligt.

Disse anbefalinger er udarbejdet i forbindelse med et projekt om ”Indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder” (MIPS-projektet), som er finansieret via Miljøstyrelsens ”Program for renere produkter m.v.”. I arbejdet har deltaget en følgegruppe, der har haft følgende sammensætning:

Rikke Traberg Miljøstyrelsen, Stab & Strastegi
Jesper Jerlang Dansk Standard
Bernhard Pedersen Sandblæsere- og malerentreprenørforeningen
Vibeke Plambech Farve- og Lakindustrien
Walter Sebastian Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd
Jens Nørgaard Byggematerialeindustrien og Dansk Industri
Tommy Bisgaard Kalk- og Teglværksforeningen af 1893
Freddie Larsen Betonindustriens Fællesråd
Karsten Ludvigsen RGS90
Klaus Hansen By og Byg
Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton
Stig Hirsbak RAMBØLL, Vand & Miljø
Niels Juul Busch RAMBØLL, Vand & Miljø

Med udgangspunkt i erfaringerne fra MIPS-projektet blev der d. 29. april 2003 afholdt en workshop med deltagelse af følgegruppen, hvor der blev diskuteret strategi for den fremtidige indsats.

Anbefalingerne er efterfølgende formuleret i et samarbejde mellem de projektudførende organisationer: Dansk Standard, Teknologisk Institut og RAMBØLL.

Nedennævnte følgegruppemedlemmer har meddelt at de ikke kan tilslutte sig ”Anbefalingerne:

Vibeke Plambech Farve- og Lakindustrien
Jens Nørgaard Byggematerialeindustrien og Dansk Industri
Tommy Bisgaard Kalk- og Teglværksforeningen af 1893.

1.2 Baggrund

Der implementeres for tiden ca. 1 200 europæiske standarder årligt. Der vil også i de kommende år være mange standarder, både nye og revision af gældende standarder, som har væsentlig indflydelse på miljøbelastningen fra produkterne. I starten af 2003 var der udgivet i alt 13 500 europæiske standarder, heraf 7 000 fra CEN, 3 300 fra CENELEC og 3 200 fra ETSI.

1.2.1 Produktstandarder og miljø

Produktstandarders indflydelse på produkters miljøforhold skyldes at standarder ofte fastlægger krav til produkternes egenskaber, udformning, indhold og virkemåde. Selvom produktstandarder primært retter sig mod en af faserne i produkternes livscyklus, vil de også have indflydelse på de andre faser og dermed også på miljøforholdene i disse.

Produktstandarder kan derfor være et godt instrument til at forebygge og reducere miljøpåvirkningerne fra produkter.

Produktstandarder bliver grundlæggende genereret på to måder:

  • Harmoniserede standarder
  • Frivillige standarder.

1.2.2 Harmoniserede standarder

Harmoniserede standarder er betegnelsen for standarder, der udspringer af EU lovgivning.

Ved en EU regulering efter ”den ny metode”, vedtager et EU Ministerråd et rammedirektiv, der beskriver de såkaldt væsentlige krav til produkterne, hvilket først og fremmest er sikkerhed og sundhed og i et vist omfang miljø. EU Kommissionen forhandler derefter et mandat (bestillingsskrivelse) med CEN om udvikling af en række standarder, der mere udtømmende kan angive, hvordan produkterne kan overholde de væsentlige krav. Mandatet har afgørende betydning for, hvordan miljøaspekterne udmøntes i de specifikke standarder – oftest har miljøaspekterne ikke været behandlet eksplicit i mandaterne.

CEN udvikler derefter standarderne på normal vis. Afstemningen foregår med vægtet stemmefordeling mellem medlemsorganisationerne svarende til landenes stemmefordeling i EU.

CEN oversender så de vedtagne standarder til Kommissionen, der såfremt de accepterer dem, offentliggør dem i EU tidende, hvor de erstatter tilsvarende nationale standarder og får status som harmoniserede standarder.

Standarderne er principielt frivillige, men er i praksis den letteste måde at eftervise overholdelse af direktivets krav, idet overholdelse af standarderne giver formodning om overholdelse af direktivet. Standarderne bliver dermed i praksis en integreret del af lovgivningen.

1.2.3 Frivillige standarder

Den anden form for tilblivelse af produktstandarder indledes med at en interessent kontakter den nationale standardiseringsorganisation, f.eks. Dansk Standard, med forslag om en ny produktstandard. Den nationale standardiseringsorganisation kan derefter foreslå emnet i de europæiske organisationer CEN og CENELEC, hvor der så stemmes om, hvorvidt arbejdet skal sættes i gang. Det betyder, at alle som har relationer til Dansk Standard kan forslå standarder på områder, hvor man finder det vigtigt, f.eks. på områder, der kan styrke danske produkters position på markedet.

1.2.4 Nye standarder undervejs

Der er grund til at antage, at der vil være en ikke ubetydelig vækst i produktstandarder. Dels vil der stadig komme en lind strøm af standarder som konsekvens af ”den nye metode”. Dels vil nye produktområder kræve nye standarder. Hertil kommer vedligeholdelsen af de eksisterende standarder, hvoraf mange løbende skal revideres.

Første generation af standarder efter ”den ny metode” er eller skal i gang med en revision, som vil kræve betydelige ressourcer.

Miljøområdet fik sit første ”Ny metode direktiv” med Emballagedirektivet. Desuden lægger EU’s Integrerede Produkt Politik (IPP) gennem et større produktansvar i produktets livstid op til en øget anvendelse af standarder. Et område, hvor dette for alvor slår igennem, er elektronikområdet.

Globalt set virker de nu næsten 50 000 certificeringer af miljøledelsessystemer efter ISO 14001 for alvor i varekæderne. Det næste trin for producenterne vil være at dokumentere produkternes miljøpræstationer.

Globalt set vil der også komme en virkning af, at ISO nu har færdiggjort metodestandarder for livscyklusvurderinger (ISO 14040 serien). Den første anvendelse sker ved at bruge metoden i en standard for Miljøvaredeklarationer, som ventes på markedet senest i 2006.

1.2.5 Organisationernes miljøinitiativer

De store standardiseringsorganisationer, f.eks. CEN og ISO, har allerede taget en række initiativer til at integrere miljøhensyn i standardiseringsarbejdet, bl.a. skal nævnes:

  • ISO Guide 64: 2001 (“Guide for the inclusion of environmental aspects in product standards”)
  • CEN Environmental Guidelines (“A frame for the development of future standards to ensure the best possible incorporation of environmental aspects in standards”)
  • CEN Environmental Help Desk (CEN’s facilitet til at bistå standardiseringsudvalg med at indarbejde miljøaspekter i standarder)
  • ISO standarder for miljøledelse m.v. (ISO 14000 serien).

CEN har desuden etableret en miljøpolitik og en miljøkomité - SABE - som rådgiver CEN i miljøspørgsmål. ISO har endnu ikke en officiel miljøpolitik, men har til gengæld nedsat en teknisk komité, ISO TC 207 – Miljøledelse, som globalt står for udformning af de centrale miljøstandarder. CENELEC har ligeledes en gruppe, der behandler miljøspørgsmål, nemlig BT/WG 85-3.

CEN’s og ISO’s miljøinitiativer er beskrevet nærmere i en ”Manual for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder”, som er udarbejdet i forbindelse med MIPS-projektet.

Erfaringerne fra MIPS projektet viser bl.a., at selvom CEN har tilkendegivet, at alle standarder bør gennemgå et miljøcheck og at der skal anvendes en livscyklustankegang, sker dette i praksis ikke, blandt andet fordi der ikke er nogle faste producerer for opfølgning, og fordi kravet ikke er tilpas entydigt beskrevet.

Der synes især inden for visse produktområder at være et udækket behov for at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder.

EU Kommissionen har i en nylig ”meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg” om ”inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering” bekræftet behovet for inddragelse af miljøaspekter i produktstandarder. Desuden er man heri enig i de overordnede principper om at betragte produkterne i et livscyklusperspektiv, inddragelse af interessegrupper og behovet for værktøjer til miljøvurdering af produkter (ref. http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/cnc/2004/com2004_0130da01.pdf).

I Danmark har arbejdet med inddragelse af miljøaspekter i produktstandarder ofte foregået i Dansk Standards regi i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen. Desuden har andre interessenter som Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening været inddraget, blandt andet via Dansk Standards Fagudvalg for Miljø.

Inden for byggematerialeområdet har indarbejdelsen af miljøaspekter været en mangeårig proces, hvor branchen gennem projekter har udviklet den nødvendige teknologi til at gøre byggeprodukter mere bæredygtige. Disse projekter har dels været finansieret af branchen selv, dels via offentlige midler fra blandt andet Miljøstyrelsen og Teknologisk Instituts resultatkontraktmidler med Erhvervsfremmestyrelsen samt By og Bygs forskningsmidler.

Disse projekter har skabt grundlag for indarbejdelsen af miljøaspekter i produktstandarder. Dette har været muligt gennem formulering af tekniske krav, der har været til gavn både for miljøet og for den danske byggematerialeindustris konkurrenceevne.

Videnskabsministeriet igangsatte i foråret 2003 et arbejde med en National Strategi for Standardisering, som vil foregå i regi af Rådet for Teknologisk Service med deltagelse fra blandt andet Dansk Industri og Dansk Standard.

1.3 Målgruppe

Disse anbefalinger henvender sig i første række til organisationer, der enten har et ansvar for eller har interesse i at miljøaspekter indarbejdes i standarder, hvilket vil sige nationale miljø-, standardiserings-, erhvervs-, forbruger-, forsknings- og uddannelsesorganisationer.

1.4 Afgrænsning og definitioner

Anbefalingerne omfatter i princippet alle standarder, hvor miljøspørgsmål er relevante, hvilket især vil sige produktstandarder. Der er tale om standarder på såvel dansk (DS) som internationalt niveau (CEN, CENELEC, ISO, IEC, ETSI osv.).

Anbefalingerne omfatter alle miljøaspekter for produkternes livscyklus, eksempelvis:

  • Eksternt miljø (forurening af vand, jord, luft, frembringelse af affald, anvendelse af miljøfarlige stoffer m.v.)
  • Arbejdsmiljø (ergonomi, udsættelse for stoffer, støj, temperatur m.v.)
  • Indeklima (f.eks. afgivelse af luftarter fra byggematerialer m.v.)
  • Ressourceproblematik (forbrug af nøgleressourcer og specielt begrænsede ressourcer m.v.).

I anbefalingerne er anlagt en livscyklus-tankegang, således at miljøaspekterne så vidt muligt betragtes i deres fulde materielle sammenhæng og deres fulde geografiske udbredelse.

1.5 Metode

Anbefalingerne blev indledningsvis formuleret ved en workshop, hvor man med udgangspunkt i en SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities, and Threats), identificerede styrker, problemer, behov og svagheder, og på den baggrund formulerede en vision og organisering samt aktiviteter for det fremtidige arbejde.

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.