Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 25/2006 – Anbefalinger for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder – 2 Situationsanalyse

Anbefalinger for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder

2 Situationsanalyse – styrker, problemer, behov og svagheder

2.1 Situationsanalyse
2.2 Styrker
2.3 Svagheder
2.4 Problemer og behov

2.1 Situationsanalyse

Den nuværende situation kan i korthed karakteriseres på følgende måde:

Standarder får en stigende betydning for udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter, bl.a. på grund af det stadig mere globaliserede marked, det Indre Marked i Europa samt på grund af Den Nye Metode, der er indført i EU lovgivning (se nærmere herom på http://www.ds.dk/169,1). Den stigende betydning har bl.a. givet sig udtryk i et stigende antal nye standarder samt revision af eksisterende.

Der er en stigende bevidsthed om miljøspørgsmål i industrien, om end der er betydelige variationer fra branche til branche, ligesom miljøaspekterne også er meget forskellige fra branche til branche.

Der er ligeledes en stigende bevidsthed om miljøspørgsmål i de store standardiseringsorganisationer, men også her ses betydelige variationer fra organisation til organisation.

Til belysning af betydningen af standardisering i disse år kan det nævnes, at de europæiske standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC og ETSI udgiver ca. 1 200 standarder om året. Der vil fortsat blive udviklet mange standarder i de kommende år, og hertil kommer revision af de eksisterende ca. 13 500 standarder.

Der er en høj grad af koordinering af udarbejdelsen af standarder mellem de enkelte standardiseringsorganisationer. Det betyder, at en stor del af de europæiske standarder udarbejdes i de globale organisationer ISO og IEC. F.eks. er ca. 80% af CENELEC standarder udarbejdet i IEC-regi, mens ca. 20% af CEN’s standarder er udarbejdet af ISO.

Med til billedet af den nuværende situation hører, at der er en stigende bevidsthed og interesse for miljøspørgsmålene i forbindelse med produktion og forbrug. Den produktorienterede miljøtankegang er slået igennem i mange sektorer, både lovgivningsmæssigt, produktionsmæssigt og forbrugsmæssigt.

EU's Integrerede Produkt Politik og den hertil hørende udmelding om integration af miljøaspekter i standardisering, CEN's og CENELEC’s miljøpolitikker, de enkelte landes produktorienterede miljøpolitikker samt nogle virksomheders indførelse af miljøledelse og eco-design (integration af miljøhensyn i produktudvikling og -design) samt miljørigtig projektering i byggesektoren, er gode eksempler på at der på mange leder arbejdes direkte eller indirekte med at indarbejde miljøaspekter i produktudvikling og –fremstilling.

Den kommende revision af kemikalielovgivningen i EU (REACH) vil få stor betydning for dokumentationen af kemiske stoffer og produkter. Det forventes, at man fra 2005 vil begynde at se de såkaldte ”Safety Data Reports”, som vil indeholde oplysninger om stoffers og produkters egenskaber og risici med hensyn til miljø og sundhed.

Desuden er der gennem en årrække arbejdet med forskellige former for miljøvaredeklarationer af produkter, såvel generelle ordninger som sektorspecifikke ordninger. Især indenfor byggeproduktområdet er man kommet langt, f.eks. kan nævnes det af By og Byg udarbejdede BEAT 2002 (Building Environmental Assessment Tool). Herhjemme har udviklingsarbejde ført til at der fra 2004 etableres en generel forsøgsordning med miljøvaredeklarationer, der gerne skulle blive permanent fra 2007.

2.2 Styrker

Styrkerne i den nuværende situation kan sammenfattes således:

Der er en øget bevidsthed om miljøspørgsmål og deres økonomiske konsekvenser, i så godt som alle sektorer
Mange lande og EU har fremlagt og vedtaget produktorienterede miljøpolitikker
Mange virksomheder og organisationer har opbygget en stærk miljøkompetence, så de kan operere rationelt i miljøspørgsmål
Der er bred enighed (jf. IPP og CEN’s miljøpolitik m.v.) om at anlægge en bred miljømæssig tilgang ved indarbejdelse af miljøaspekter i standarder, med hovedvægten på livscyklus-tankegangen.

Det skal dog bemærkes, at der er lang vej til at alle standarder underkastes en systematisk og omfattende miljøanalyse som foreslået i CEN's miljøcheckliste.

2.3 Svagheder

Sammenfattende kan svagheder i den nuværende situation siges at være:

Det er ikke alle relevante interessenter, der deltager i standardiseringsarbejdet.
Der mangler i visse sektorer viden om miljøaspekter blandt de tekniske fagfolk, der deltager i standardisering.
Der er i en del små og mellemstore virksomheder ikke tilstrækkelig kapacitet eller miljøviden til aktivt at bidrage til indarbejdelse af miljøaspekter i standarder, især ikke når der skal tænkes i en livscyklus-tilgang.
Der mangler enkle og brugervenlige værktøjer til at behandle miljøspørgsmål i produktsammenhæng, herunder tilstrækkelig enkle og brugervenlige værktøjer til gennemførelse af livscyklusvurderinger m.v.
Livscyklus-standarderne (ISO 14040-serien) er nok for ambitiøse i de foreliggende udgaver til dette formål.
Der er ingen systematisk procedure eller tilpas detaljerede guidelines for indarbejdelse af miljøaspekter i standarderne.

2.4 Problemer og behov

Blandt de problemer og behov, der er affødt af den nuværende situation kan nævnes:

Der udvikles og vedligeholdes et meget stort antal standarder, og arbejdet er fordelt på et stort antal tekniske komiteer og arbejdsgrupper. Dette gør det svært at implementere en systematisk og tværgående tilgang til integration af miljøhensyn, ligesom det er meget ressourcekrævende at arbejde på alle relevante produktområder for eksempelvis myndigheder og interesseorganisationer.
Samtidig er standardiseringsprocessen under pres for øget effektivitet, specielt med hensyn til at nedbringe produktionstiden. Derfor kan det være svært at få inddraget nye forhold som f.eks. miljø. Endvidere kan der i forbindelse med visse standarder være så væsentlige konkurrencemæssige interesser om netop de produktparametre, der har betydning for miljøspørgsmålene, at der ikke kan opnås enighed.
Endvidere er en livscyklus-tilgang til miljøanalysen af f.eks. produktstandarder i visse tilfælde så kompleks, at den i sig selv kan være vanskelig at indbygge i standarden, særligt fordi målet med standarden ofte er at påvirke forhold, som ikke direkte vedrører miljø, f.eks. sikkerhed. Standarderne vedrører derfor ikke altid de produktegenskaber, som har betydning for produktets miljøforhold.
De nye EU-lande har traditionelt ikke arbejdet med standarder og miljøaspekter på samme måde som de "gamle" EU lande, hvorved der heri ligger en udfordring i at skabe viden og forståelse for indarbejdelse af miljøaspekter i produktionen på en optimal måde i disse lande.
En anden udfordring i Danmark er at der fra statslig side i disse år generelt afsættes færre midler til standardisering og miljø.

Der er derfor et behov for generering af ekstra ressourcer til dette arbejde, eller en klar prioritering af, hvorledes de eksisterende ressourcer skal anvendes.