|
Anbefalinger for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder 3 VisionVisionen for disse anbefalinger er at miljøaspekter bliver indarbejdet i alle produktstandarder, hvor dette måtte være relevant, således at standarder kan bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling. Dette indebærer bl.a. at vurdering af de miljømæssige aspekter i forbindelse med udarbejdelse af nye standarder og revision af eksisterende indføres som en fast procedure i standardiseringsarbejdet og at standardiseringsudvalgene udstyres med de fornødne midler til at gennemføre sådanne miljøvurderinger. En del af disse midler er allerede til rådighed, idet bl.a. CEN har udarbejdet en miljøcheckliste, og oprettet en Environmental Help Desk, der kan støtte de enkelte udvalg i deres arbejde med at indarbejde miljøaspekter. Disse faciliteter behøver dog langt flere ressourcer for i fornødent omfang at kunne leve op til intentionerne samt visionen for disse anbefalinger. 3.1 PrincipperImplementering af disse anbefalinger bør være baseret på frivillighed, brugerstyring, brugerfinansiering og samarbejde på tværs af brancher. De miljømæssige principper, der bør ligge til grund for arbejdet med at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder bør være:
Disse principper er i tråd med de principper, der ligger til grund for EU’s og Danmarks politikker på miljø- og produktområderne, hvoraf nogle nævnes i det følgende. 3.1.1 EU’s politikKommissionens politik for miljø og standardisering er formuleret i "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - Inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering" (KOM(2004)130 - 2004-02-25). Politikformuleringen på dette område hænger tæt sammen med politikken om den Integrerede Produkt Politik (IPP), hvor Kommissionen også har udpeget standardisering som et vigtigt område, der så her er behandlet selvstændigt. Kommissionen slår i meddelelsen fast, at standardisering har og kan have stor og positiv betydning for produkters miljøforhold. Det gælder fx gennem miljøledelsesstandarder, standarder for miljøundersøgelser, standarder for energieffektivisering og energimærkning m.v. fx gennem miljøledelsesstandarder, standarder for miljøundersøgelser, standarder for energieffektivisering og energimærkning m.v. Herudover forholder meddelelsen sig til, hvordan man bedst kan øge inddragelse af miljøhensyn i det standardiseringsarbejde, der ikke er direkte rettet mod miljø. Meddelelsens fokuspunkter er:
Ministerrådet tilsluttede sig på sit møde 4. oktober 2004 denne politik og inviterede Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser, herunder deres støtte til miljøorganisationernes deltagelse i standardiseringsarbejdet. Desuden opfordres de nationale organisationer til at anvende og videre udvikle de værktøjer, der allerede findes samt at øge indsatsen for uddannelse og træning i integration af miljøhensyn. 3.1.2 Grøn markedsøkonomiRegeringen præsenterede i foråret 2003 rapporten ”Grøn Markedsøkonomi - mere miljø for pengene”. Denne rapport afstikker nogle overordnede retningslinier for de kommende års arbejde på miljøområdet. Først og fremmest slås det fast, at ”Grøn markedsøkonomi handler om, at markedsbaserede virkemidler i højere grad end tidligere anvendes til at løse miljøopgaverne og sikre, at vi får mere miljø for pengene”. Ekstrakt af Regeringens rapport er gengivet i tekst-boksen nedenfor. Ekstrakt af Regeringens ”Grøn Markedsøkonomi – mere miljø for pengene” ”Det frie initiativ skal være udgangspunktet. Det offentlige skal fastlægge rammerne for miljøindsatsen, så markedet selv finder de bedste løsninger – såvel i et økonomisk som i et miljømæssigt perspektiv. Borgere og virksomheders ansvarlighed er en vigtig drivkraft for miljøindsatsen”. ”Regeringen vil arbejde for bedre dokumentation og information om renere produkter på europæisk grundlag til gavn for virksomheder samt private forbrugeres frie forbrugsvalg. Livscyklusperspektivet skal være i centrum”. ”Danske virksomheder skal have adgang til relevant viden samt gode rammevilkår for at opbygge en tilstrækkelig kompetence. Virkemidlerne hér er overvejende frivillige, og kan med fordel udvikles i et offentligt/privat samarbejde. Virkemidlerne vedrører fremme af innovation og spredning af miljøvenlige produkter og teknologier. Gennemsigtigheden på markedet øges via troværdig information til forbrugerne f.eks. gennem miljømærkerne "Svanen" og "Blomsten".” ”Den internationale indsats får større og større betydning i en globaliseret økonomi. Indsatsen skal bidrage til initiativer, der fremmer EU’s udvikling af integreret produktpolitik og opfølgning af Johannesburg målsætningen om bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Øget brug af producentansvar indenfor produktområder, der giver særlige miljø- og ressourcemæssige problemer, er et område, der i stigende grad bliver taget i anvendelse i EU”. ”Miljøministeriet vil under rammen for EU’s arbejde med Integreret Produkt Politik (IPP) arbejde for:
Den kommende indsats for renere produkter vil bl.a. fokusere på innovation og spredning af miljøvenlige produkter. Indsatsen rettes mod udvalgte produktområder med økonomisk og miljømæssig betydning. Der er iværksat en analyse, der skal danne grundlag for udpegning af disse områder. Desuden vil der være fokus på partnerskab og dialog med markedets aktører om udbud, afsætning og efterspørgsel af renere produkter”. Udover at ”Grøn markedsøkonomi” nævner flere af de samme principper som EU’s IPP lægger Regeringen vægt på det frie initiativ og på at markedet finder de økonomisk og miljømæssigt bedste løsninger, indenfor de rammer, som det offentlige opstiller. Desuden lægger Regeringen vægt på øget samarbejde på markedet for renere produkter.
|