|
Anbefalinger for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder 4 Anbefalinger4.1 FormålFormålet med disse anbefalinger er at give et bud på overordnede retningslinier for en målrettet dansk indsats for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder, både på dansk og internationalt plan. En fremtidig indsats for at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder på en hensigtsmæssig måde må derfor bygge på følgende hovedelementer:
4.1.1 Opsamling og konsolidering af den hidtidige indsatsDer anbefales en systematisk opsamling af de erfaringer, der er gjort med hensyn til indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder, bl.a. på byggematerialeområdet. Den i forbindelse med MIPS-projektet udarbejdede ”Manual for indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder” kan desuden bruges som inspiration for dette arbejde. Arbejdet bør omfatte en identifikation af de færdige produktstandarder, hvor indarbejdelse af miljøaspekter har været en del af arbejdet, hvad enten det drejer sig om harmoniserede standarder eller andre produktstandarder. Desuden bør det identificeres hvilke af de fundne standarder, som står overfor en revision. Endelig bør de standardiseringsområder, hvor væsentlige miljøaspekter hidtil har været overset, identificeres med henblik på at gøre en speciel indsats her. Når denne kortlægning har fundet sted, bør der foretages en prioritering af indsatsen. Prioriteringen bør baseres på en vurdering af, hvor der fås mest miljø for de nu engang til rådighed værende ressourcer, dvs. menneskelige og økonomiske ressourcer, samt en vurdering af, hvor danske virksomheder, myndigheder og organisationer har interesse i at arbejde for integration af miljøhensyn. I sammenhæng med prioriteringen bør der også tages stilling til, hvor arbejdet med miljøaspekter primært kommer til at foregå, dels af hensyn til de virksomheder, som det kan komme til at påvirke, dels for at give virksomhederne mulighed for at tilkendegive deres interesse. Denne formidling eller afsøgning bør også omfatte interesseorganisationer med henblik på en samlet vurdering af, hvorledes f.eks. brancheorganisationer, andre interessenter og enkeltvirksomheder kan supplere hinanden i en fælles koordineret indsats. Brugen af IT teknologi i denne sammenhæng, og i det hele taget, bør prioriteres højt. Dansk Standards fagudvalg bør sættes i spidsen for dette arbejde, da de væsentligste interessenter er repræsenteret her. 4.1.2 Udvikling af enkle værktøjerMed få undtagelser er det ikke miljøspecialister, der deltager i udviklingen af produktstandarder. De værktøjer, der er på markedet til brug for at vurdere et produkts miljøpåvirkning i et livscyklusperspektiv, er ofte designet til miljøspecialister. Derfor er det vigtigt, at der afsættes ressourcer til at udvikle nogle enkle screeningsværktøjer, som kan bruges for ovennævnte målgruppe i standardiseringssammenhæng. Det ville være en oplagt opgave for brancheorganisationer og Dansk Standard i fællesskab at tage initiativ til at sådanne værktøjer udvikles, ikke mindst fordi udviklingsprocessen i sig selv vil være en kapacitetsopbygning. Det vil herigennem være nemmere at afstemme værktøjer til både en specifik dansk brug og til evt. formidling af dem i f.eks. CEN sammenhæng. Det vurderes at Eco-design værktøjer som er procesorienterede i stor udstrækning vil kunne tilpasses behovene omkring produktstandarder. Eco-design tilgangen indgår i såvel EU’s produktpolitik som i de danske produktorienterede miljøanbefalinger. Miljøstyrelsen har støttet udviklingen af Eco-design manualer for plastprodukter og for elektronik (jf. f.eks. http://www.ecodesignguide.dk/). Desuden er udviklingen af en Eco-design manual for emballager under udarbejdelse. Det foreslås, at Miljøstyrelsen i samarbejde med erhvervsorganisationer påtager sig opgaven at udvikle og formidle enklere og mere brugervenlige værktøjer til miljøvurdering af produkter. 4.1.3 Opbygning af kapacitet hos relevante interesseorganisationerMed henblik på at møde fremtidens udfordringer bør relevante interesseorganisationer opbygge kapacitet til at kunne matche de fremtidige udfordringer, herunder især en sammenhæng af miljøviden og standardiseringsindsatsen. For byggematerialeindustrien, som består af mange små og mellemstore virksomheder, kan dette gøres dels individuelt i de større virksomheder og dels i brancheorganisationerne, som kan trække på den kapacitet, der allerede er opbygget hos de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter – for byggematerialer primært hos Teknologisk Institut samt hos By og Byg. Kapacitetsopbygning kan f.eks. være tosidig. På den ene side skal interesseorganisationerne kunne overvåge, hvad der er på vej - så at sige være på forkant af udviklingen - ikke mindst inden for EU med hensyn til nye direktiver og tilhørende standarder efter ”den ny metode”. Indflydelsen sker her igennem EU institutionerne. På den anden side skal interesseorganisationerne have kapacitet til at arbejde specifikt med miljøaspekter og kunne levere viden og værktøjer, der letter arbejdet for de virksomheder og andre, som gerne vil deltage i arbejdet. Organisationerne skal også selv have faglig kapacitet til at gå ind, hvor det ikke er muligt for virksomhederne. Kapacitetsopbygningen på brancheorganisationsplan kendes fra Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens program "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder”, hvor en række brancheorganisationer i 1990’erne fik udviklet branchespecifikke miljøledelsesværktøjer. Disse værktøjer kunne de enkelte virksomheder bruge på deres ”egen virkelighed” efter at været introduceret til værktøjet. Tankegangen fra Miljøstyringspakken kunne i høj grad bruges som inspiration for en kapacitetsopbygning på brancheniveau for så vidt angår arbejdet med indarbejdelse af miljøaspekter i produktstandarder. I de fleste miljørelaterede brancheprojekter er de væsentligste miljøaspekter indenfor branchen allerede identificeret. Denne viden giver et fingerpeg om hvilke miljøaspekter, som kan relateres til konkrete produkter eller produktgrupper. Manualen, som er et af resultaterne af MIPS-projektet, kan ses som et element i en samlet pakke, hvor man kan forstille sig udarbejdet delmanualer eller lignende, der identificerer de miljøaspekter, der er de væsentligste for de forskellige produktgrupper. Elektronikområdet er et område, hvor der allerede findes vejledninger for integration af miljøaspekter i produktudviklingen - en viden som er særdeles nyttig i en standardiseringssammenhæng. Brancheorganisationer, som endnu ikke har opbygget tilstrækkelig kapacitet på miljøområdet, bør analysere behovet herfor, og vurdere mulighederne for at drage nytte af det arbejde som andre organisationer og GTS-institutterne allerede har gennemført på området. Det anbefales, at brancheorganisationerne:
4.1.4 Formidling af erfaringer og værktøjerDen megen information, der genereres i informationssamfundet betyder, at skal et budskab trænge igennem, skal det være relevant, fokuseret og let forståeligt for modtageren. I denne sammenhæng bør brancheorganisationer også spille en central rolle i samarbejde med Dansk Standard og de øvrige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Brancheorganisationerne og GTS-institutterne kender ”kulturen” i branchen, og ved derfor hvordan budskabet skal serveres. Mange organisationer har desuden kommunikationsmedarbejdere. Dansk Standard kender ”kulturen” i standardiseringsprocessen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at Dans Standard i samarbejde med brancheorganisationer og de øvrige GTS-institutter udarbejder fælles formidlingsanbefalinger, der omfatter:
Ansvaret for formidling til deltagerne i standardiseringsarbejdet bør ligge hos Dansk Standard og DS’ Fagudvalg for Miljø. 4.2 Organisering og ressourcerDet anbefales, at Dansk Standards Fagudvalg for Miljø påtager sig det overordnede ansvar for implementering af Anbefalingerne, herunder at inddrage andre interessenter. En indsats som beskrevet ovenfor med opsamling og konsolidering af den hidtidige indsats, formidling af værktøjer samt inddragelse af de øvrige interessenter vil kræve, at der allokeres ressourcer til Dansk Standard og Fagudvalget for Miljø.
|