| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter

5 Modelberegninger af potentielle indeklimakoncentrationer af udvalgte flygtige stoffer og sundhedsmæssig vurdering af modelresultaterne

• 5.1 Forudsætninger for beregninger
  • 5.1.1 Modelrum
  • 5.1.2 Forbrugerprodukter
  • 5.1.3 Kemiske stoffer
  • 5.1.4 Tilgængelige data og antagelser for beregninger
  • 5.1.5 Særlige forhold ved de enkelte produkter
• 5.2 Beregnede indeklimakoncentrationer
  • 5.2.1 Phenol
  • 5.2.2 Formaldehyd
  • 5.2.3 Acetaldehyd
  • 5.2.4 Benzen
  • 5.2.5 Toluen
  • 5.2.6 Xylen(er)
  • 5.2.7 Styren
  • 5.2.8 Limonen

Det er formålet at tilvejebringe et overslag over hvilken kemisk påvirkning i form af koncentrationer i indeluften, man samlet set kan blive udsat for forskellige steder i hjemmet. På baggrund heraf foretages en sundhedsmæssig vurdering.

5.1 Forudsætninger for beregninger

På baggrund af den udarbejdede stof-produkt matrice (findes i elektronisk form på www.mst.dk) og den prioriterede liste over stoffer og forbrugerprodukter (se Kapitel 4), blev der i samarbejde med Miljøstyrelsen foretaget en udvælgelse af hvilke modelrum, hvilke forbrugerprodukter og hvilke kemiske stoffer i indeklimaet, der skulle medtages i modelberegninger og vurderinger.

5.1.1 Modelrum

Modelberegningerne gennemføres for tre typer rum, hvor belastningen må forventes at være størst og mest relevant for eksponering til VOC, nemlig børneværelse, køkken/alrum og bryggers/entre.

5.1.1.1 Børneværelse

I et børneværelse opholder der sig børn og unge, som udgør særligt følsomme individer. Her opholder de sig i lang tid, når de sover, leger eller laver lektier. Hertil kommer, at rummet ofte er lille i forhold til boligens øvrige rum, og at der er mange produkter tilstede, som kan afgive kemiske stoffer til luften.

Det valgte rums volumen er 17,4 m³ svarende til et typisk børneværelse i et velisoleret parcelhus. Denne størrelse svarer nogenlunde til betingelserne for det modelrum med gulvareal 7 m² og loftshøjde 2,5 m, der normalt anvendes ved emissionsmålinger. ^[9],[10] Her anvendes også typisk et luftskifte på 0,5 h^-1.

Størrelsen af rummet og luftskiftet svarer til de betingelser, der er brugt ved scenarieberegninger i flere af Miljøstyrelsens forbrugerrapporter. Det skal dog bemærkes, at børneværelser kan have et mindre luftskifte end 0,5 h^-1, fx når døre og vinduer holdes lukket.

5.1.1.2 Køkken/alrum

I et køkken/alrum kan der ud over køkkenaktiviteter også foregå forskellige hobby prægede aktiviteter, der kan lede til forurening af luften.

Rummets volumen vælges til 52,2 m³, svarende til et rum med et gulvareal på 21 m² (3 gange arealet af børneværelset) og en loftshøjde på 2,5 m. Luftskiftet er sat til 0,5 h^-1. Det bemærkes, at det i Bygningsreglementet kræves, at der udsuges 20 liter/s eller 72 m³/time fra et køkken. Dette giver et luftskifte på over 1 h^-1 i modelkøkken fra nyere byggeri.

5.1.1.3 Bryggers/entre

I et bryggers eller i en entre kan der foregår aktiviteter, der kan lede til forurening af luften. Det er de steder, som beboere og gæster træder ind med snavs udefra.

Rummets volumen vælges til 17,4 m³, svarende til et gulvareal på 7 m² og en loftshøjde på 2,5 m. Luftskiftet er igen sat til 0,5 h^-1.

5.1.2 Forbrugerprodukter

Der blev udvalgt 46 forbrugerprodukter/typer med skønnet relevans for indeklimaet, og som er undersøgt i Miljøstyrelsens forbrugerproduktrapporter. De tre modelrum indrettes med disse produkter, som det fremgår af Tabel 5.1.

Tabel 5.1: Produkter fra Miljøstyrelsens rapporter der kan have betydning for indeklimaet. Tallene angiver hvor mange emner af det pågældende produkt, der er i hvert af de tre modelrum. Et ”+” angiver at det pågældende produkt er til stede, fx i mængder svarende til scenarieberegninger i rapport, eller at et produkt anvendes i det pågældende modelrum. Det er angivet om et af de otte udvalgte stoffer er konstateret for det pågældende produkt, enten som indholdsstof eller som afgasning.

5.1.3 Kemiske stoffer

Der foretages modelberegning for de otte udvalgte flygtige stoffer: Phenol, formaldehyd, acetaldehyd, benzen, toluen, xylen, styren og limonen.

Tabel 5.2 viser et ”udtræk” af den store stof-produkt-matrice for de forbrugerprodukter, der indeholder mindst et af de otte udvalgte stoffer. I de 33 produkter eller produkttyper er de 8 stoffer konstateret 107 gange. I ca. 52 tilfælde afgives stoffet vedvarende over længere tid, i ca. 34 tilfælde afgives stoffet kortvarigt, og i ca. 26 tilfælde er stoffet kun bestemt som indholdsstof i produktet.

Tabel 5.2: Matrice med de udvalgte kemiske stoffer og de forbrugerprodukter der har vist sig at afgive eller indeholde disse stoffer. I tabellen findes nummeret på den relevante rapport fra Miljøstyrelsen. Et ”+” angiver, om stoffet afgives vedvarende over længere tid, hvorimod ”(+)" angiver at stoffet afgives over kortere tid. Fraværet af +’er angiver, at der ikke er målt afgivelse af stoffet, det vil typisk betyde at stoffet kun er fundet som indhold i produktet.

5.1.4 Tilgængelige data og antagelser for beregninger

Gennemgangen af Miljøstyrelsens rapporter om forbrugerprodukter viste, at data i de forskellige rapporter har forskellig karakter og mål. I nogle rapporter fokuseres der på indhold af stoffer i produkterne, frem for at se på afgivelse af stoffer til luften, som er det, der er relevant for at bestemme koncentrationer i indeluften. Selv i nogle af de rapporter, der omhandler produkter, som er relevante for indeklimaet, er der ikke altid tilstrækkelige data til at beregne en indeklimakoncentration. Desuden er resultaterne af de kemiske analyser ikke altid særligt specifikke og sikre, da der ofte er tale om screeningsundersøgelser; der bruges fx toluen-ækvivalenter til kvantificering af nogle VOC stoffer. For specifikke detaljer henvises til Miljøstyrelsens forskellige rapporter.

For de produkter, hvor afgivelsen af stoffer til luften er målt og kildestyrken beregnet, er resultaterne typisk omregnet til potentielle indeklimakoncentrationer i et modelrum på baggrund af en simpel model. Til omregning af resultaterne fra forsøg i et klimakammer til koncentrationer i et modelrum tages der typisk udgangspunkt i følgende standardbetingelser: Det antages, at de testede forbrugerprodukter bruges i et rum med et rumfang på 17,4 m³ og et luftskifte på 0,5 gange pr. time. Dette svarer til et typisk børneværelse i et velisoleret parcelhus. Ved et givent luftskifte vil den højeste forureningskoncentration, alt andet lige, forekomme i et børneværelse, da det er det mindste tilladte rum ifølge Bygningsreglementet.

For at kunne gennemføre scenarie-/modelberegninger indenfor dette projekts rammer for det forekommende antal kemiske stoffer og produkter i de tre typer modelrum, har det været nødvendigt med en pragmatisk fremgangsmåde, hvor de tilgængelige data udnyttes på en så simpel og direkte måde som muligt. Det betyder at de tilgængelige/udførte scenarieberegninger i rapporterne fra Miljøstyrelsen benyttes i størst muligt omfang. I de tilfælde hvor scenarieberegningerne fra rapporterne ikke svarer til betingelserne for de tre ovenstående scenarier, er der foretaget nogle simple beregninger hvor det antages at der eksisterer proportionalitet mellem variationer for ventilation og rumstørrelse. Det betyder fx, at hvis rummet er tre gange så stort som i den oprindelige beregning, så er koncentrationen også en tredjedel. Der er givet et beregningseksempel for phenol i afsnit 5.2.1.

Der skelnes mellem to typer af kilder:

1. Kilder der afgiver stoffer over kortere tid, og
2. Kilder der afgiver stoffer til luften vedvarende over længere tid.

Kortvarige og vedvarende kilder defineres her ud fra de målinger, der er tilgængelige i størst omfang i Miljøstyrelsens rapporter for elektronikprodukterne, efter henholdsvis 7 timer (nye produkter) og 9 døgn (brugte produkter).

Der arbejdes kvantitativt med en "normal" worst-case situation, hvor der ses på indeklimakoncentrationer som ovenfor efter henholdsvis 7 timer (nye produkter) og 9 døgn (brugte produkter). De tilgængelige indeklimakoncentrationer for de enkelte produkter, relateret til betingelserne for de tre modelrum, listes i tabeller, og koncentrationerne lægges sammen for at beregne potentielle indeklimakoncentrationer efter henholdsvis 7 timer og 9 døgn.

I modsætning til disse mere vedvarende forureningskilder optræder der også kilder med en mere ekstrem og kortvarig karakter, fx påføring af spraymaling. Disse kilder behandles separat og antages at påvirke koncentrationen med et bidrag, der skal lægges til de mere vedvarende (nye eller brugte) kilder, for at bestemme de højeste kortvarige koncentrationer.

For nogle produkter, fx TV-apparater og røgelse, er der foretaget målinger på flere forskellige produkter. I de tilfælde er produktet med den største koncentration benyttet i scenarieberegningen. For transformere til halogenlamper er der anvendt et middeltal for 5 transformere.

5.1.5 Særlige forhold ved de enkelte produkter

For tryksager er der fokuseret på den situation, hvor den højeste eksponering forventes, dvs. kikke- og læsesituationen, hvor forbrugeren bladrer i tryksagen (reklamekatalog, ugeblad). Til at vurdere eksponeringen på en standardiseret måde er der derfor opstillet teoretiske eksponeringsscenarier, der skal illustrere værst tænkelige, men dog realistiske eksponeringer. Den direkte eksponering af forbrugere er antaget at foregå, når tryksagen når frem til forbrugeren efter 2-15 dage (3. måleperiode), og forbrugeren bladrer i tryksagen. De mulige koncentrationer er beregnet i et modelrum med et volumen på 10 m³ med et luftskifte på 0,5 gange i timen. Resultaterne herfra benyttes til at beregne mulige koncentrationer i de 2 mindste af de 3 scenarier. Der er derfor anvendt et "worst-case" scenarium, hvor der bladres i tre dybtryksager (fx udsalgskataloger), der ankommer samtidigt, dvs. 498 g dybtryk og 677 g offset, i alt 1,175 kg tryksager i børneværelse og bryggers/entre. Afgivelsen af kemiske stoffer er væsentlig lavere, når der ikke bladres i tryksagen.

For røgelse er der anvendt et forbrugsscenarium, hvor der kontinuert er afbrændt en røgelsespind i en time i et lokale med et rumvolumen på 20 m³ og med et luftskifte på 0,5 gange i timen. Røgelsespindenes brændetid varierer mellem 25 -50 minutter. Til vurdering af indeklimakoncentrationens størrelse, er der ud fra de målte emissioner opstillet forskellige scenarier ved hjælp af en boksmodel. Det er her valgt at benytte resultater fra ventilerede rum frem for lukkede (uventilerede) rum, da det er mere realistisk. Rumstørrelsen er bevidst antaget lille af hensyn til realistisk ”worst-case”, med et luftskifte på 0,5 gange i timen.

For telte til børn blev prøveemnet, hvis emission skulle undersøges, placeret i et klimakammer ved standardprøvningsbetingelser. Der blev foretaget en vurdering ud fra den højeste målte koncentration (og ikke omregnet til et modelrum scenarium), der forekommer tre timer efter udpakning af produktet. Giver denne anledning til betænkeligheder, inddrages de øvrige analyseresultater, der er målt 3, 10 og 28 døgn efter udpakning af produktet.

For produkter af eksotisk træ blev koncentrationer af stofferne målt i klimakammer og omregnet til, hvad der er relevant i relation til indeklimasammenhænge. Beregningerne er foretaget for et standardrum med et volumen på 17,4 m³ og et luftskifte på 0,5 gange pr time. Der blev for alle produkter anvendt en materialebelastning, på 0,4 m²/m³ (0,4 m² materiale pr. m³ luft), hvilket antages at modsvarer for eksempel et bord og 6 stole eller et gulvareal på 7 m². Det er simpelthen antaget, at et bord med 6 stole udgør samme overflade som gulvet i standardrummet. Ved at benytte samme materialebelastning for alle produkterne er der altså for de fleste materialer tale om worst-case beregninger. For alle de ved klimakammermålingerne identificerede stoffer blev der foretaget en beregning for dag 3, dag 10 og dag 28.

For julespray blev der indhentet oplysninger om produkternes sammensætning gennem sikkerhedsdatablade og recepter, dvs. at der er oplysninger om produkternes indhold. For at kunne vurdere eksponeringen af mennesker ved indånding er der i rapporten fastsat en række standardbetingelser. Disse betingelser tager udgangspunkt i de forskellige måder at anvende produkterne på. Beregningerne er derfor gennemført ved 2 scenarier, nemlig ved anvendelse af en hel dåse i et relativt lille tidsrum og brug af mindre doser. I rapporten er en mindre dosis defineret som 1/25 af en 150 ml dåse. Når sprayprodukterne anvendes, kan det ske i forskellige typer af rum. Da flere af produkterne ikke må anvendes inden døre, medtages 2 forskellige forhold, hvorunder produkterne kan anvendes: Garage eller lignende (3m x 6m x 2,5m) med et luftskifte på 2 gange i timen og indendørs fx i køkken (3m x 4m x 2,5m) med et luftskifte på 0,5 gange i timen. Det forudsættes, at der kun sprøjtes en gang indenfor en periode, og at alle opløsningsmidler fordamper med det samme. Der bruges den almindelige formel for henfald til at følge koncentrationen i luften over tiden. Herved kan man få en fornemmelse af, hvordan forholdene vil være under de forskellige anvendelsesbetingelser.

For spraymaling er der foretaget eksponeringsberegninger, der omfatter en række tænkte situationer, hvor en forbruger og dennes familie kan blive udsat for indholdsstoffer i spraymaling. Beregningerne er opbygget over følgende scenarium: En voksen person maler i et lukket rum ved stuetemperatur et emne med spraymaling. Fra spraymalingsbeholderen sprøjtes indholdet ud i luften mod emnet. En del af indholdet rammer emnet, mens resten af indholdet frigives til luften omkring spraymalingsbeholderen. Under påføring af spraymalingen har brugeren stor risiko for at indånde indholdsstoffer som gas eller på dampform (drivmidler og opløsningsmidler) og på partikelform. Det er antaget, at brugeren benytter et simpelt engangs-partikelfilter for mund og næse, hvorfor der kun er regnet på indånding af gasser og dampe. Derfor er indholdet i partikler ikke undersøgt. Eksponering gennem indånding beregnes ved scenarier for påføring og tørring. Scenarier for påføring tager udgangspunkt i stofkoncentrationer bestemt under de kemiske analyser, mens scenarier for tørring tager udgangspunkt i de bestemte stofmængder. For hvert af fokusstofferne er den højeste koncentration/mængde bestemt under de kemiske analyser udtaget til eksponeringsscenarierne. Scenarierne vil derfor angive den værst tænkelige eksponering for hvert enkelt fokusstof, som der realistisk kan forventes på baggrund af de målte og beregnede værdier.

For nogle produkter kan der opstå unormale eller ”ulovlige” situationer, der kan give anledning til sundhedsmæssige problemer fx ved visse forkerte anvendelser af sprayprodukter inden døre. Disse produkter behandles selvstændigt som problem, men skal naturligvis vurderes sammen med andre produkter og andre kilder der bidrager med det samme stof, fx byggematerialer.

Hvor der er data fra mere end et produkt for samme type produkt er produktet med den højeste afgivelse af et stof benyttet i beregningerne.

5.2 Beregnede indeklimakoncentrationer

I det følgende vises resultaterne af worst-case modelberegninger af indeklimakoncentrationer baseret på ovenstående forudsætninger for hvert af de otte udvalgte flygtige stoffer ved tilstedeværelse af de enkelte produkter, og når produkterne er til stede samtidigt i de tre modelrum scenarier.

5.2.1 Phenol

De beregnede koncentrationer for phenol er opført i Tabel 5.4.

Eksempel på beregning af indeklimakoncentrationer:

I Miljøstyrelsens rapporter er de målte kildestyrker typisk omregnet til potentielle indeklimakoncentrationer. Til brug for beregningerne er det antaget, at de testede produkter anvendes i et lokale med et volumen på 17,4 m³ og et luftskifte på 0,5 gange pr. time.

Disse betingelser svarer direkte til forholdene for de valgte scenarier for børneværelse og bryggers/entre, hvorfor det er muligt umiddelbart at overføre indeklimakoncentrationer fra Miljøstyrelsens rapporter til disse rum. Da volumenet af køkken/alrum er valgt til at være 3 gange større, vil indeklimakoncentrationen derfor for den samme forureningskilde, alt andet lige, kun være en tredjedel i køkken/alrum i forhold til børneværelset.

For phenol og strygejern angives indeklimakoncentrationen i Miljøstyrelsens Rapport nr. 66 til at være 1,4 µg/m³ (efter 7 timer) og 0,2 µg/m³ (efter 9 dage) i et lokale med et volumen på 17,4 m³ og et luftskifte på 0,5 gange pr. time. Det svarer til brygger/entre scenariet, se Tabel 5.3. For køkken/alrum er koncentrationen en tredjedel, dvs. henholdsvis 0,47 µg/m³ og 0,07 µg/m³ (afrundet til 0,5 µg/m³ og 0,1 µg/m³ i Tabel 5.3).

Tabel 5.3: Koncentration af phenol ved tilstedeværelse af produkter alene og sammen i modelrum

Note: For monitor: Phenol + trimethylbenzen, Tenax-rør er i mindre grad overmættede. Angivne koncentrationer er minimumskoncentrationer. Fejlen vurderes i alle tilfælde mindre end en faktor 2. For opladere og omformere: Tenax-rør er en del overmættede grundet uventet høje emissioner hvilket ses af analyseresultaterne fra rørene med de to benyttede forskellige prøvetagningsvoluminer. Angivne koncentrationer er minimumskoncentrationer. Et X angiver at der for det pågældende produkt gør sig særlige forhold gældende, som er beskrevet nedenfor

Som det fremgår af Tabel 5.4, findes de højeste koncentrationer af phenol i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 43 µg/m³ for både nye og brugte produkter.

Hertil skal lægges mulige bidrag på i alt 18,6 µg/m³ fra telte til børn og chloropren produkter, som der kan gives følgende overslag for:

• For telte til børn er den højeste koncentration af phenol bestemt til 18 µg/m³ (i klimakammer) efter tre timer. Denne værdi falder til 15 µg/m³ efter tre døgn og til 7 µg/m³ efter 10 døgn.
• For chloropren produkter er der fundet phenol i analyserne af handsker af chloropren, svarende til en mængde på 0,9 µg/g. Der er ingen oplysninger om afgivelse af phenol til luften, hvorfor det er nødvendigt at gøre nogle antagelser for at sige noget om en mulig worst-case koncentration af phenol i luften. Det antages, at handskerne vejer/fylder 1/20 af de waders, der afgav mest toluen, se nedenfor. En simpel beregning ud fra beregningen for waders og toluen (0,12 µg/gram og et samlet indhold af toluen på 0,029 mg) og ovenstående antagelse giver følgende samlede mængde phenol i et par handsker: 0,9/0,12 x 0,029 mg/20 = 0,011 mg. Hvis det antages at denne mængde fordamper momentant (urealistisk worst-case) i en entre med et volumen på 17,4 m³ ville der være en koncentration på 0,63 µg/m³.

Det skal påpeges, at der naturligvis kan forekomme andre kilder end de anførte.

5.2.1.1 Sundhedsvurdering

Det fremgår ovenfor, at den maksimale phenol-eksponering i værst tænkelige tilfælde, som er i et børneværelse, er beregnet til 62 µg/m³. Denne koncentration er meget lavere end en eksisterende indemiljø grænseværdi på 400 µg/m³ baseret på lugtgener.

Hvis et barn på 10 kg indånder den værst tænkelige koncentration af phenol på 62 µg/m³ hele døgnet med en indåndingshastighed på 0,6 m³/time, fås en totaldosis på ca. 900 µg/dag eller 90 µg/kg/dag, der er lidt under ”Referencedosis (RfD)” fastsat af USEPA med indbygget sikkerhedsfaktorer for phenol på 100 µg/kg/dag. Dette viser, at i et børneværelse, hvor hver enkelt forureningskilde ikke betyder noget særligt, kan den samlede belastning i værst tænkelige tilfælde nærme sig og måske overskride det højest tolerable for et barn.

5.2.2 Formaldehyd

De beregnede koncentrationer for formaldehyd er opført i Tabel 5.4.

Tabel 5.4 Koncentration af formaldehyd ved tilstedeværelse af produkter alene og sammen i modelrum

Angivne koncentrationer er minimumskoncentrationer. Et X angiver at der for det pågældende produkt gør sig særlige forhold gældende, som er beskrevet nedenfor.

Som det fremgår af Tabel 5.4, findes de højeste koncentrationer af formaldehyd i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 40 µg/m³ for nye produkter og ca. 18 µg/m³ for brugte produkter.

Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 515 µg/m³ fra tekstilmetervarer, tryksager, røgelse, telte til børn og produkter af eksotisk træ, som der kan gives følgende overslag for:

• I en tekstilmetervare af 100% viskose er der fundet et indhold af formaldehyd på 43 mg/kg tekstil. Den teoretisk maksimale koncentration af stoffet i luft er beregnet ved anvendelse af loven om ideale gasser i tillempet form og antagelser om, at stoffet frigives med det samme til hele rummet og er homogent fordelt. Rumscenariet er valgt med et volumen på 20 m³, og der er 30 m² tekstil svarende til 10 kg i rummet. I vægten indgår bl.a. sengetøj, gardiner og tøj. På den baggrund er den teoretisk maksimale koncentration af formaldehyd i luft beregnet til 57,6 µg/m³. Der er, som beskrevet, tale om en beregnet teoretisk maksimal koncentration af formaldehyd, som ikke er umiddelbar sammenlignelig med andre mere realistiske bestemte koncentrationer. Det skal også med i vurderingen, at formaldehyd efter en prøvevask kun blev fundet i et af tre tekstiler, og at der opnås en betydelig reduktion i den mængde af fri formaldehyd, der afgives fra tekstilerne efter en vask.
• For tryksager er koncentrationen beregnet ud fra et scenarium, der skal illustrere værst tænkelige, men dog realistiske eksponeringer, hvor forbrugeren bladrer i friske tryksager i entreen. De mulige koncentrationer er beregnet i et modelrum med et volumen på 10 m³ med et luftskifte på 0,5 gange i timen. Hvis resultatet herfra omregnes til scenarier for børneværelse og bryggers/entre bliver den potentielle indeklimakoncentration af formaldehyd 1 µg/m³ fra tryksager.
• For røgelse blev den højeste koncentration af formaldehyd beregnet til 235 µg/m³ ved en times kontinuert afbrænding af en røgelsespind i et lokale med et volumen på 20 m³ og med et luftskifte på 0,5 gange i timen (baseret på boksmodel). Det blev beregnet, at det vil tage op til 4 timer, før koncentrationsniveauet af formaldehyd er nået ned på et typisk indendørsniveau.
• For telte til børn er den højeste koncentration af formaldehyd bestemt til 163 µg/m³ (i klimakammer) efter tre timer. Denne værdi er faldet til det halve efter tre døgn. Da de målte formaldehydkoncentrationer falder over tid, vil det være i de første timers brug af teltene, at den største afgivelse vil forekomme.
• For produkter af eksotisk træ er der foretaget beregningerne for et standardrum med et volumen på 17,4 m³ og et luftskifte på 0,5 gange pr time. Der blev for alle produkter anvendt en materialebelastning, på 0,4 m²/m³ (0,4 m² materiale pr. m³ luft). Den maksimale koncentration af formaldehyd i standardrummet blev beregnet til 58 µg/m³ (gummitræ) og antages at svare til worst-case.

Flere midler til metal indeholder konserveringsmidler herunder formaldehyd-fraspaltende stoffer, fx i mindre mængder i rense- og pudsemidler.

For gulvtæpper og hobbylime gælder at formaldehyd er fundet som indholdsstof, men der er ikke emissionsdata.

Det skal påpeges, at der naturligvis kan forekomme andre kilder end de anførte. Typiske koncentrationsniveauer af formaldehyd målt indendørs i boliger ligger i intervallet 30 – 50 µg/m³ ifølge en række målinger foretaget af bl.a. Teknologisk Institut. Kilder til formaldehyd i indeluften omfatter en række lime og limede trævarer som spånplader, desuden forbrændingsprocesser og tobaksrygning. Under normale forhold anslås formaldehydniveauet i boligbebyggelse til omkring 0,01-0,20 mg/m³ indeluft, afhængigt af hvilke kilder der findes.

5.2.2.1 Sundhedsvurdering

Den maksimale beregnede koncentration af formaldehyd i indeluften er omkring 500 µg/m³, men vil almindeligvis være under 50 µg/m³. Der er anbefalet en indeklimagrænseværdi på 120 µg/m³ for formaldehyd, som hermed almindeligvis er overholdt, men ikke i det værst tænkelige, men usandsynlige, tilfælde.

Et barn vil indånde 720 µg formaldehyd/dag og 7 mg/dag i det værst tænkelige tilfælde. Referencedosis (RfD)på 200 µg/kg/dag vil være overholdt for et barn i det almindelige tilfælde, men ikke i værst tænkelige tilfælde med alle kilder opererende samtidigt. Da formaldehyd er kræftfremkaldende, gælder RfD desuden ikke. Da der ikke kan fastsættes en sikker grænse for denne effekt, bør al unødvendig eksponering, fx for røgelse, undgås.

5.2.3 Acetaldehyd

De beregnede koncentrationer for acetaldehyd er opført i Tabel 5.5.

Tabel 5.5: Koncentration af acetaldehyd ved tilstedeværelse af produkter alene og sammen i modelrum:

Angivne koncentrationer er minimumskoncentrationer. Et X angiver at der for det pågældende produkt gør sig særlige forhold gældende, som er beskrevet nedenfor

Som det fremgår af Tabel 5.5 findes de højeste koncentrationer af acetaldehyd i børneværelset for nye produkter og i køkken/alrum for brugte produkter, hvor koncentrationen er ca. 5 µg/m³.

Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 260 µg/m³ fra tryksager, røgelse, telte til børn og produkter af eksotisk træ, for hvilke der kan gives følgende overslag for:

• For tryksager er koncentrationen beregnet ud fra et scenarium, der skal illustrere værst tænkelige, men dog realistiske eksponeringer, hvor forbrugeren bladrer i tryksagerne. De mulige koncentrationer er beregnet i et modelrum med et volumen på 10 m³ med et luftskifte på 0,5 gange i timen. Hvis resultatet herfra omregnes til scenarier for børneværelse og bryggers/entre, bliver den potentielle indeklimakoncentration af acetaldehyd 7,5 µg/m³.
• For røgelse blev den højeste koncentration af acetaldehyd beregnet til 198 µg/m³ ved en times kontinuert afbrænding af en røgelsespind i et lokale med et volumen på 20 m³ og med et luftskifte på 0,5 gange i timen (baseret på boksmodel).
• For telte til børn er den højeste koncentration af acetaldehyd på 12 µg/m³ efter tre timer (i klimakammer). Denne værdi er faldet til 2 µg/m³ efter tre døgn.
• For produkter af eksotisk træ er der foretaget beregningerne for et standardrum med et volumen på 17,4 m³ og et luftskifte på 0,5 gange pr time. Der blev for alle produkter anvendt en materialebelastning på 0,4 m² materiale pr. m³ luft. Den maksimale koncentration af acetaldehyd i standardrummet blev beregnet til 43 µg/m³ (gummitræ) og antages at svare til worst-case.

For hobbylime gælder, at acetaldehyd er fundet som indholdsstof, men der er ikke emissionsdata.

Det skal påpeges, at der naturligvis kan forekomme andre kilder end de anførte.

5.2.3.1 Sundhedsvurdering

I værste tilfælde vil den totale eksponering af acetaldehyd fra mange kilder være 265 µg/m³, men normalt vil den være mindre end 10 µg/m³, dvs. tæt på Referencekoncentrationen(RfC) på 9 µg/m³ fastsat af USEPA. I et 4-ugers dyreforsøg var ikke-effekt grænsen (NOAEL) for effekter på næsens slimhinde 273 mg/m³. Med en usikkerhedsfaktor på 1000 fås en tolerabel koncentration på 0,3 mg/m³ = 300 µg/m³. Det er højere end værst tænkelige eksponering, men da acetaldehyd er kræftfremkaldende, og der ikke kan fastsættes en sikker grænse for denne effekt bør al unødvendig eksponering, fx via brug af røgelse, undgås. Desuden gælder RfC ikke for kræftfremkaldende stoffer.

5.2.4 Benzen

De beregnede koncentrationer for benzen er opført i Tabel 5.6.

Tabel 5.6: Koncentration af benzen ved tilstedeværelse af produkter alene og sammen i modelrum

Note: For monitor er Tenax-rør i mindre grad overmættede. Angivne koncentrationer er minimumskoncentrationer. Fejlen vurderes i alle tilfælde mindre end en faktor 2. Et X angiver at der for det pågældende produkt gør sig særlige forhold gældende, som er beskrevet nedenfor

Som det fremgår af Tabel 5.6, findes de højeste koncentrationer af benzen i børneværelset for både nye og brugte monitorer og i køkken/alrum for ny husholdningsovn, hvor koncentrationen er ca. 0,8 µg/m³.

Hertil skal lægges mulige bidrag fra røgelse og ovnhærdet modellervoks, for hvilket der kan gives følgende overslag:

• For røgelse blev den højeste koncentration af benzen beregnet til 353 µg/m³ ved en times kontinuert afbrænding af røgelsespind i et lokale med et volumen på 20 m³ og med et luftskifte på 0,5 gange i timen (baseret på boksmodel). Det blev beregnet, at det vil tage op til 8 timer før, koncentrationsniveauet af benzen er nået ned på et typisk indendørsniveau.
• For ovnhærdende modellervoks blev der målt afgivelse af benzen ved 200°C, som svarer til forkert anvendelse af produktet (worst-case), da det i vejledningen anbefales at hærde produktet ved 130°C. Ved 130°C blev der ikke målt afgivelse af benzen. Ved 200°C og ved 30 minutters eksponering angiver rapporten, at der blev emitteret 170 mg benzen pr. kg prøve. Der er ikke foretaget en scenarieberegning af indeklimakoncentrationen. Der vil være tale om en relativ kortvarig og høj afgivelse af benzen, ved åbning af ovnen.

Det skal påpeges, at der naturligvis kan forekomme andre kilder end de anførte. For eksempel må benzen forventes at kunne komme fra andre kilder som bilers udstødningsgasser, benzintanke og lagre, der ledes indendørs med ventilationsluften fra garager eller værksteder.

5.2.4.1 Sundhedsvurdering

Bidrag af benzen til indeklimaet fra de få produkter, der er undersøgt i Miljøstyrelsens rapporter, er <1 µg/m³. Det er mindre end de typiske koncentrationsniveauer af benzen 3 – 10 µg/m³ målt indendørs i boliger af bl.a. Teknologisk Institut. Med anvendelse af røgelse kan der dog opstå ekstreme koncentrationer på helt op til 350 µg/m³.

Reference koncentrationen (RfC) for benzen angives til 9-30 µg/m³, og en forøget risiko for kræft er sandsynliggjort ved koncentrationer over 20 µg/m³. Der er i EU fastsat en kvalitetsværdi på 5 µg benzen/m³ for udeluften, som skal opfyldes i januar 2010. For modellervoks alene er der tilstrækkelig sikkerhedsfaktor, men dette er ikke tilfældet for en samlet vurdering. Dertil kommer brug af røgelse, der kortvarigt giver direkte sundhedsfarlige benzenkoncentrationer på 350 µg/m³.

Referencedosis (RfD) for benzen er 4 µg/kg lgv/dag. Normalt vil et barn indånde < 1 µg benzen/kg lgv. i løbet af 24 timer, men ved anvendelse af røgelse vil alene indtagelsen i løbet af én times eksponering beløbe sig til op til 21 µg benzen/kg lgv/dag. Det må betragtes som fuldkommen uacceptabelt rent sundhedsmæssigt for et stof, der er erkendt leukæmifremkaldende i mennesker. Desuden gælder RfD ikke for kræftfremkaldende stoffer.

5.2.5 Toluen

De beregnede koncentrationer for toluen er opført i Tabel 5.7.

Tabel 5.7: Koncentration af toluen ved tilstedeværelse af produkter alene og sammen i modelrum

Note: For monitor er Tenax-rør i mindre grad overmættede. Angivne koncentrationer er minimumskoncentrationer. Fejlen vurderes i alle tilfælde mindre end en faktor 2. Et X angiver at der for det pågældende produkt gør sig særlige forhold gældende, som er beskrevet nedenfor

Som det fremgår af Tabel 5.7, findes de højeste koncentrationer af toluen i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 49 µg/m³ for nye produkter og ca. 19 µg/m³ for brugte produkter.

Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 2.980 µg/m³ (eller 39.000 µg/m³ med spraymaling) fra tryksager, røgelse, telte til børn, produkter af eksotisk træ, rørperler, julespray, spraymaling og chloropren produkter, for hvilke der kan gives følgende overslag:

• For tryksager er koncentrationen af toluen beregnet ud fra et scenarium, der skal illustrere værst tænkelige, men dog realistiske eksponeringer, hvor forbrugeren bladrer i tryksagerne. De mulige koncentrationer er beregnet i et modelrum med et volumen på 10 m³ med et luftskifte på 0,5 gange i timen. Hvis resultatet herfra omregnes til scenarier for børneværelse og bryggers/entre, så bliver den potentielle indeklimakoncentration af toluen 2.097 µg/m³.
• For røgelse blev den højeste koncentration af toluen beregnet til 59 µg/m³ ved en times kontinuert afbrænding af røgelsespind i et lokale med et volumen på 20 m³ og med et luftskifte på 0,5 gange i timen (baseret på boksmodel).
• For telte til børn er den højeste koncentration af toluen bestemt til 27 µg/m³ efter tre timer i klimakammer. Der gøres dog opmærksom på, at blindværdierne ligger på omkring 10 µg/m³, og at målingerne derfor må betragtes som relativt usikre.
• For produkter af eksotisk træ er der foretaget beregningerne for et standardrum med et volumen på 17,4 m³ og et luftskifte på 0,5 gange pr time. Der blev for alle produkter anvendt en materialebelastning på 0,4 m² materiale pr. m³ luft. Den maksimale koncentration af toluen i standardrummet blev beregnet til 74 µg/m³ for gummitræ og antages at svare til worst-case.
• For rørperler kan der forekomme koncentrationer af toluen på 720 µg/m³. Denne koncentration vil kun optræde så længe, der stryges perleplader, og vil aftage så snart aktiviteten indstilles, da der vil ske en opblanding med den øvrige rumluft.
• For julespray er der i rapporten fra Miljøstyrelsen givet koncentrationen i luften af organiske opløsningsmidler og drivmidler, som er vurderet i relation til deres grænseværdier. Der er valgt tilfældige produkter ud, og i de enkelte tilfælde anvendt de mest præcise oplysninger, hvilket vil sige receptoplysninger, hvis de er tilgængelige. Der er således ikke adgang til luftkoncentrationer af toluen.
• For spraymaling er den højeste koncentration af toluen bestemt til 36.000 µg/m³omkring brugeren under påføring af maling. Under den efterfølgende tørring vil koncentrationen være betydeligt lavere.
• For chloropren-produkter er der fundet toluen i analyserne af waders, svarende til en koncentration på 0,12 µg/gram. Toluen findes i koncentrationer på 0,0046 µg/cm³ i produktet, hvilket giver et samlet indhold af toluen på 0,029 mg. Denne mængde kan teoretisk set fordampe, da toluen er meget flygtigt. Fordamper denne mængde momentant (urealistisk worst-case) i en entre med et volumen på 17,4 m³, ville der kunne opstå en koncentration på 1,7 µg/m³.

For fugemasse og skoplejemidler gælder også, at toluen er fundet som indholdsstof, men der er ikke emissionsdata i rapporterne.

Det skal påpeges, at der naturligvis kan forekomme andre kilder end de anførte.

5.2.5.1 Sundhedsvurdering

De højeste koncentrationer af toluen blev beregnet i børneværelset med en koncentration på ca. 49 µg/m³ for nye elektroniske produkter og ca. 19 µg/m³ for brugte produkter. Bidraget kommer hovedsageligt fra en PC monitor. Hertil skal lægges mulige bidrag fra andre forbrugerprodukter på op til ca. 900 µg/m³ - dog i alt ca. 2.980 µg/m³ med tryksager og 39.000 µg/m³ også med spraymaling.

Referencedosis (RfD) for toluen er på 223 µg/kg lgv/dag, og Referencekoncentration (RfC) er på 400 µg/m³.

Med en toluenkoncentration på 50 µg/m³ fra en monitor, der kører 6 timer dagligt, vil et barn indtage 120 µg/dag eller 12 µg/kg lgv/dag, dvs. der er tilstrækkelig sikkerhed. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis bidragene fra andre kilder lægges til. Selv uden bidrag fra tryksager og spraymaling er indtagelsen med 1.800 µg/dag eller 180 µg/kg lgv/dag meget tæt på det tolerable.

5.2.6 Xylen(er)

De beregnede koncentrationer for xylener er opført i Tabel 5.8.

Tabel 5.8: Koncentration af xylen(er) ved tilstedeværelse af produkter alene og sammen i modelrum.

Noter: For monitor, TV-apparat og opladere og omformere er koncentrationen målt samlet for blanding af o-xylen og styren. Den samlede værdi anvendes (worst-case) og koncentrationen for de tre xylener o-, m- og p-xylen er lagt sammen. For opladere og omformere er Tenax-rør en del overmættede grundet uventet høje emissioner hvilket ses af analyseresultaterne fra rørene med de to benyttede forskellige prøvetagningsvoluminer. Angivne koncentrationer er minimumskoncentrationer. Et X angiver at der for det pågældende produkt gør sig særlige forhold gældende, som er beskrevet nedenfor

Som det fremgår af Tabel 5.8, findes de højeste koncentrationer af xylener i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 105 µg/m³ for nye produkter og ca. 44 µg/m³ for brugte produkter. I bryggers/entre var koncentrationen ca. 47 µg/m³ for nye produkter.

Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 476 µg/m³ (eller 51.476 µg/m³ med spraymaling) fra tryksager, røgelse, telte til børn og rørperler, for hvilke der kan gives følgende overslag:

• For tryksager er koncentrationen af xylener beregnet ud fra et scenarium, der skal illustrere værst tænkelige men dog realistiske eksponeringer, hvor forbrugeren bladrer i tryksagerne. De mulige koncentrationer er beregnet i et modelrum med et volumen på 10 m³ med et luftskifte på 0,5 gange i timen. Hvis resultatet herfra omregnes til scenarier for børneværelse og bryggers/entre bliver den potentielle indeklimakoncentration af xylener 17 µg/m³.
• For røgelse blev den højeste koncentration af xylener beregnet til 20 µg/m³ ved en times kontinuert afbrænding af røgelsespind i et lokale med et volumen på 20 m³ og med et luftskifte på 0,5 gange i timen (baseret på boksmodel).
• For telte til børn er der fundet små mængder xylen i alle prøverne. Efter tre timer er koncentrationer målt til mellem 3 µg/m³ og 9 µg/m³. For målingerne udført efter 3 og 10 døgn er koncentrationerne på samme niveau eller faldende.
• For rørperler kan der forekomme koncentrationer af xylen på 430 µg/m³. Denne koncentration vil kun optræde så længe, der stryges perleplader, og vil aftage så snart aktiviteten indstilles, da der vil ske en opblanding med den øvrige rumluft.
• For spraymaling er den højeste koncentration af xylener omkring brugeren under påføring af maling bestemt til 51.000 µg/m³. Under den efterfølgende tørring vil koncentrationen være betydeligt lavere.
• For julespray er der i rapporten fra Miljøstyrelsen givet koncentrationen i luften af organiske opløsningsmidler og drivmidler, som er vurderet i relation til deres grænseværdier. Der er valgt tilfældige produkter ud og i de enkelte tilfælde anvendt de mest præcise oplysninger, hvilket vil sige receptoplysninger, hvis de er tilgængelige. Der er således ikke adgang til luftkoncentrationer af xylener.
• For fugemasse og skoplejemidler gælder, at xylener er fundet som indholdsstof, men der er ikke emissionsdata.

Det skal påpeges, at der naturligvis kan forekomme andre kilder end de anførte.

5.2.6.1 Sundhedsvurderinger

De højeste koncentrationer af xylener findes i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 105 µg/m³ for nye elektroniske produkter og ca. 44 µg/m³ for brugte produkter. I bryggers/entre er koncentrationen ca. 47 µg/m³ for nye produkter. Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt 476 µg/m³ (eller 51.000 µg/m³ med påføring af spraymaling).

Referencekoncentrationen (RfC) er på 100 µg/m³, der alene svarer til bidraget fra de elektroniske produkter i børneværelset. I tilfældet med spraymaling kan koncentrationerne blive så høje, at der er mulighed for direkte sundhedsskader.

Referencedosis (RfD) for xylener er 200 µg/kg lgv/dag. Udsættelse for 100 µg/m³ i 6 timer giver et barn en indtagelse af xylen på 3.600 µg/dag eller 360 µg/kg lgv/dag. Dvs. at alene de elektroniske apparater giver for høj en udsættelse i forhold til RfD. En yderligere 10-100 gange forøget eksponering, som kan opnås med bidrag fra andre kilder, må betragtes som værende uacceptabel.

5.2.7 Styren

De beregnede koncentrationer for styren er opført i Tabel 5.9.

Tabel 5.9: Koncentration af styren ved tilstedeværelse af produkter alene og sammen i modelrum.

Note: For monitor og TV-apparat er koncentrationen målt samlet for blanding af o-xylen og styren. Den samlede værdi er angivet (worst-case). Et X angiver at der for det pågældende produkt gør sig særlige forhold gældende, som er beskrevet nedenfor

Som det fremgår af Tabel 5.9, findes de højeste koncentrationer af styren i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 22 µg/m³ for nye produkter og ca. 8 µg/m³ for brugte produkter.

Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 772 µg/m³ fra røgelse, telte til børn og rørperler, for hvilke der kan gives følgende overslag:

• For røgelse blev den højeste koncentration af styren i originalrapporten beregnet til 34 µg/m³ ved en times kontinuert afbrænding af en røgelsespind i et lokale med et volumen på 20 m³ og med et luftskifte på 0,5 gange i timen (baseret på boksmodel).
• For telte til børn er den højeste koncentration af styren på 18 µg/m³ efter tre timer i klimakammer. Styren er her ikke behandlet som potentielt problematisk stof.
• For rørperler kan der forekomme koncentrationer af styren på 720 µg/m³. Denne koncentration vil kun optræde så længe, der stryges perleplader, og den vil aftage så snart aktiviteten indstilles, da der vil ske en opblanding med den øvrige rumluft.

Det skal påpeges, at der naturligvis kan forekomme andre kilder end de anførte.

5.2.7.1 Sundhedsvurdering

I børneværelset er koncentrationen af styren 22 µg/m³ for nye elektroniske produkter og ca. 8 µg/m³ for brugte produkter. Hertil skal evt. lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 772 µg/m³ fra røgelse, telte til børn og rørperler. Dette er tæt på den vejledende WHO luftkvalitetsgrænseværdi på 800 µg/m³, men under Referencekoncentrationen (RfC) på 1000 µg/m³, der er fastsat på basis af effekter på centralnervesystemet.

Referencedosis (RfD) er 200 µg/kg lgv/dag. Det er lidt højere end en hollandsk Tolerabel Daglig Indtagelse (TDI) på 120 µg/kg lgv/dag. Ved udsættelse for en koncentration på 20 µg/m³ i 6 timer dagligt bliver et barns indtagelse af styren 72 µg/dag eller 7 µg/kg lgv/dag. Dette er langt under diverse faregrænser og er uden sundhedsmæssige problemer. Men i det værste scenarium for børneværelset med røgelse etc. vil der være en 20% overskridelse af RfD.

5.2.8 Limonen

De beregnede koncentrationer for limonen er opført i Tabel 5.10.

Tabel 5.10 Koncentration af limonen ved tilstedeværelse af produkter alene og sammen i modelrum

Note: Målt som toluen-ækvivalenter for printer. Et X angiver at der for det pågældende produkt gør sig særlige forhold gældende, som er beskrevet nedenfor

Som det fremgår af Tabel 5.10 findes de højeste koncentrationer af limonen i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 4 µg/m³ for nye produkter.

Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 341 µg/m³ fra tryksager og røgelse mv., for hvilke der kan gives følgende overslag:

• For tryksager er koncentrationen beregnet ud fra et scenarium, der skal illustrere værst tænkelige, men dog realistiske eksponeringer, hvor forbrugeren bladrer i tryksagerne. De mulige koncentrationer er beregnet i et modelrum med et volumen på 10 m³ med et luftskifte på 0,5 gange i timen. Hvis resultatet herfra omregnes til scenarier for børneværelse og bryggers/entre, bliver den potentielle indeklimakoncentration af limonen 16 µg/m³.
• For pletfjernere er det maksimale indhold af limonen i et flydende produkt bestemt til 0,44%. Der er foretaget en worst-case beregning, hvor en person bruger en pletfjerner på sprayform, der anvendes en gang per uge. Hver gang opholder personen sig 5 minutter i rummet, hvor påføringen er foregået. Forsøg med tre forskellige typer af spraydåser uden drivgas, men med håndpumpe gav et gennemsnitsforbrug på 1,3 g ved applicering på en plet af gennemsnitsstørrelse. Modelrummet, hvori pletfjernelsen foregik, havde et volumen på 15 m³, og der var ingen udluftning. Det antages, at der ved sprøjtningen opnås en fuldstændig opblanding af stofferne i luften i rummet. Koncentration i personens indåndingszone kan beregnes ved hjælp af formel. Det gav en koncentration af limonen på 325 µg/m³.
• For duftkugler, skoplejemidler og rengøringsmidler gælder, at limonen er fundet som indholdsstof, men der er ikke emissionsdata.

Det skal påpeges, at der naturligvis kan forekomme andre kilder end de anførte. Gennemsnitsindhold på 5-15 µg/m³ limonen i indeluften er rapporteret i en række undersøgelser, men luftkoncentrationer kan nå flere hundrede µg/m³ under og lige efter brug af diverse forbrugerprodukter.^{[11],[12],[13],[14]}

5.2.8.1 Sundhedsvurdering

De højeste koncentrationer af limonen findes i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 4 µg/m³ for nye elektroniske produkter. Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 341 µg/m³ fra tryksager og røgelse mv. Der vil også være mulighed for eksponering fra opbevaring og konsumering af citrusfrugter.

Limonen er ikke særligt toksisk med en Tolerabel Daglig Indtagelse (TDI) på 100 µg/kg lgv/dag. Med udsættelse for en koncentration på 4 µg/m³ i 6 timer bliver et barns indtagelse 15 µg/dag eller 1,5 µg/kg lgv/dag. Denne indtagelse er fuldstændig uden sundhedsmæssig betydning for et normalt barn. I det værste scenarium kan indtagelsen dog nå op omkring TDI. I tilfælde af allergi eller intolerance kan selv små mængder have betydning. Limonen oxideres let af ozon, hvorved der dannes sekundære stoffer og ultrafine partikler, som kan have sundhedsmæssig betydning.

Fodnoter

^[9] Anvisning for bestemmelse og vurdering af afgasning fra byggevarer. DS/INF 90. Dansk Standard, København, 1994.

^[10] NT Building Materials 358: Emission of Volatile Compounds, Chamber Method. Espoo, Finland: Nordtest, 1990.

^[11] Seifert B, Mailahn W, Schulz C, Ullrich D. Seasonal variation of concentrations of volatile organic compounds in selected German homes. Environ Int 1989;15:397-408.

^[12]Fellin P, Otson R. Assessment of the influence of climatic factors on concentration levels of volatile organic compounds (VOCs) in Canadian homes. Atmospheric Environment 1994;28 (22):3581-3586.

^[13] Wainman T, Zhang J, Weschler CJ, Lioy P. Ozone and limonene in indoor air: a source of submicron particle exposure. Environ Health Perspec 2000;108 (12):1139-1145.

^[14]Singer BC, Destaillats H, Hodgson AT, Nazaroff WW. Cleaning Products and Air Fresheners: Emissions and Resulting Concentrations of Glycol Ethers and Terpenoids. Submitted for publication, 2005.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.