Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 75 – Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter – 6 Vurdering af udsættelse for de mindre flygtige stoffer

Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter

6 Vurdering af udsættelse for de mindre flygtige stoffer

6.1 Udsættelse af børn for støv
6.2 Eksponering for phthalater fra forbrugervarer
6.3 Bromerede Flammehæmmere
6.4 Perfluoralkylforbindelser
6.5 Vurdering af et kravlebarns indtagelse af phthalater, PBDE og PFAS med husstøv

De fleste af de stoffer, som er undersøgt og analyseret i Miljøstyrelsens forbrugerrapporter, er flygtige stoffer (VOC) afgivet fra forbrugerprodukter til indeluften. For de flygtige stoffer er indånding af dampe den vigtigste eksponering. Selv for de mindre flygtige stoffer med lavt damptryk vil der være dampe, men de vil let kondensere på luftens partikler og sedimentere som støv med forskellig sammensætning. Aktiviteter i rummet, inklusive støvsugning, betyder mulighed for genophvirvling af støv med en diameter på 5-25 µm.

Afdampningen vil øge med temperaturen og vil normalt være størst om sommeren. Støvet kan desuden få et bidrag af stoffer fra produkter ved almindeligt slid eller afsmitning ved direkte kontakt mellem produkter og støv. Afhængig af rengøring kan støvet akkumulere stoffer over længere tid, så det kan betragtes som en ”passiv sampler”.

Personer vil ligeledes kunne blive udsat for afsmittende stoffer ved hudkontakt med forbrugerproduktet, fx legetøj. Indtagelse af støv vil imidlertid fortsat være den vigtigste indtagelsesrute i indeklimaet for stoffer med meget lille flygtighed som fx phthalat-blødgørere, bromerede flammehæmmere, og perfluoralkylforbindelser.

Husstøvet kan komme ind i kroppen ved indånding af ophvirvlet støv, og indtagelse af støv aflejret på fødevarer og overflader. Direkte optagelse af snavs på huden er også mulig. Problematikken omkring forureninger i husstøv er grundigt gennemgået af Butte og Heinzow.^[15]

6.1 Udsættelse af børn for støv

Småbørn har en særlig høj indtagelse af støv med tungt flygtige kemikalier, fordi de kravler rundt på gulvet, putter snavsede fingre i munden og sutter på legetøj og andre genstande. Men det afhænger helt af opførsel, hygiejne og aktuelle forhold. En lille rolling kravlende rundt på gulvet er særligt udsat for støv, og i specielle tilfælde kan et sådant barn dagligt indtage indtil 10 gram støv eller jord. USEPA vurderer dog, at et 2½ års barn dagligt normalt kun indtager 100 mg husstøv om vinteren og 50 mg om sommeren, hvor barnet er mere udendørs.¹¹ I Tyskland regner man med daglig støvindtagelse på 20-100 mg for 1-6 årige børn, 5-25 mg for 7-14 årige børn og 2-10 mg for voksne. Det er estimeret, at børn dagligt indtager alene 100 µg tapetstøv.¹¹

6.2 Eksponering for phthalater fra forbrugervarer

Phthalater bruges som blødgører i mange forbrugervarer, især varer udført i PVC-plast. Den mest anvendte blødgører er di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP). Blødgøreren er ikke bundet særligt stærkt til plastmaterialet, og den kan relativt nemt afgives igen ved udvaskning eller afsmitning. De kortkædede dialkylphthalater afgives lettest og er mest flygtige.

Der er oplysninger om phthalater i Miljøstyrelsens Forbrugerrapporter nr. 1, 7, 14, 23, 29, 38 og 43, men kun eksponerings- og risikovurdering i rapport nr. 23 og 43.

6.2.1 Phthalater i PVC produkter (Rapport nr. 1)

Der blev undersøgt forbrugervarer af PVC såsom badeforhæng, tasker, handsker, vinylgulve, tæppefliser og vinyltapeter. Der blev fundet mindst én type af phthalater i samtlige prøver i koncentrationer varierende fra 2 til 63%. Mest forekommende var DEHP i 10 ud af 12 varer fulgt af diisononyl/diisodecylphthalat (DINP/DIDP) i halvdelen af varerne, dibutylphthalat DBP) i en tredjedel og benzylbutylphthalat (BBP) i to produkter.

6.2.2 Phthalater i rørperler (Rapport nr. 7)

I alle perlerne og perlepladerne blev der påvist enkelte phthalater.

6.2.3 Modellervoks (Rapport nr. 14)

Der blev i alle produkterne beregnet til opvarmning påvist et højt indhold af phthalat-blødgørere (16-22%).

6.2.4 DEHP i tekstilmetervarer (Rapport nr. 23)

Indholdet af DEHP blev bestemt til 2-8 mg/kg i 20 stikprøver af tekstiler af bomuld, uld, hør, PET og viskose.

For tekstilerne svarer en 100% dermal optagelse til en optagelse på 0,055 mg/kg lgv/dag for voksne og 0,195 mg/kg lgv/dag for børn. Men en dermal optagelse på 5% for DEHP anslås for både børn og voksne. Den maksimale hudoptagelse af DEHP beregnes derefter til 0,00275 mg/kg lgv for en voksen og 0,0096 mg/kg lgv for et barn.

I Rapport nr. 23 antages en oral optagelse af DEHP på omkring 50% for voksne og 100% for børn. Ved vurdering af indtagelsen blev der taget udgangspunkt i et barn, der sutter/tygger på tekstilet svarende til 400 cm² eller 20 gram. Barnets vægt blev sat til 10 kg og absorptionen til 100%. Herefter bliver indtagelsen 15,4 µg/kg lgv pr. gang.

Ved indånding er det antaget, at stoffet fordamper til dets maksimalt opnåelige koncentration og fordeles ens i hele rummet. Det blev desuden forudsat, at der var 10 kg tøj i rummet, at rummet var 20 m³, og at indåndingen for en voksen person skete over 24 timer. Eksponering ved indånding var, som ventet, meget lille og ubetydelig: 6,44 x 10^-6 µg DEHP/kg lgv/dag.

6.2.5 Hobbylime (Rapport nr. 29)

I flere trælime samt i en vinyllim og en skolelim blev der ved analyserne konstateret et indhold af phthalat-blødgørere. Kun indholdet af diisobutylphthalat (DIBP) i skolelimen var deklareret.

6.2.6 Fugemasser (Rapport nr. 38)

Der forekom phthalat-blødgørere i to acryl-baserede fugemasser, henholdsvis 3 % dibutylphthalat (DBP) og 16 % diisononylphthalat (DINP). I en MS-polymer fugemasse blev bestemt 32 % diisodecylphthalat (DIDP) og 4 % di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP).

6.2.7 Dibutylphthalat (DBP) i pletfjerner (Rapport nr. 43)

Luftkoncentration af DBP blev beregnet med EUSES modellen til 0,0225 mg/m³, og optagelsen via luftvejene blev beregnet til 3,19 x 10^-6 mg/kg/dag. Det var langt under ikke-effektgrænsen (NOAEL) på 583 mg/m³ eller 125 mg/kg/dag. Dette pegede på, at en minimal risiko ved anvendelse af DBP i pletfjerner.

6.3 Bromerede Flammehæmmere

Bromerede diphenylethere kan anvendes som flammehæmmer i mange forbrugerprodukter, men bromerede flammehæmmere er kun fundet i Forbrugerrapport 66 om elektroniske apparater. Et enkelt produkt (et strygejern) afgav bromerede flammehæmmere i form af nona-BDE og deca-BDE. Kildestyrken var mindre end 0,05 µg/enhed pr. time for begge stoffer.

6.4 Perfluoralkylforbindelser

Perfluoralkylforbindelser (PFAS) er undersøgt i Miljøstyrelsens Forbrugerrapporter nr. 17, 50, 52 og 66. Desuden er stofgruppen beskrevet i andre rapporter fra Miljøstyrelsen, som ikke omfattes af dette projekt.^[16]

6.4.1 PFAS i imprægneringsmidler og gulvvoks/polish (Rapport nr. 17)

Der blev i 2001 indkøbt 21 forskellige forbrugerprodukter, der blev analyseret for 6 perfluorforbindelser. I 2 ud af 11 undersøgte sprayprodukter blev der fundet indhold af perfluorforbindelser.

I en aerosolspray til læder, skind og tekstil blev bestemt et indhold af perfluoroctansulfonamid (PFOSA) på 3,5 mg/mL. Resultatet passede med, at imprægneringsmidlet i produktet var deklareret til at være en fluorcarbon.

I et sprayprodukt til imprægnering af telte, soveposer m.m. var indholdet af perfluoroctansulfonat (PFOS) 212 mg/mL.

I et ud af 5 flydende gulvplejemidler med voks/polish til vinyl, kork, linoleum m.m. blev bestemt en koncentration på 10 mg/mL af N-ethylperfluoroctansulfonamid (EtFOSA).

De undersøgte stoffer er under udfasning, men de bliver formentlig erstattet med andre mere kortkædede perfluoralkylforbindelser.

6.4.2 PFAS i imprægneringsmidler (Rapport nr. 50)

Stofferne perfluorheptansyre (PFHpA) og perfluoroctansyre (PFOA) blev fundet i en migrationstest af imprægneringsmidlet IM-05. IM-05 er et produkt, der anvendes på væskeform i bl.a. renserier. De to stoffer har sammenlignelige egenskaber og effekter, og de afgives fra det samme imprægneringsmiddel. Det vurderes derfor, at optaget af de to stoffer kan adderes.

Eksponeringsscenarierne for brug af imprægnerede produkter viser, at de to PFAS kan optages i niveauer fra 0,2 til 0,6 µg/kg legemsvægt/dag. Det betyder, at et barn kan optage samlet ca. 0,9 µg/kg legemsvægt/dag. Den Acceptable Daglige Indtagelse (ADI) er sat til 3 µg/kg/dag, svarende til ikke-effekt niveauet (NOAEL) for reproduktionsskadelige effekter med en sikkerhedsfaktor på 1.000.

Der er en risiko for, at den samlede eksponering med disse stoffer kan antage niveauer, hvor det kan medføre sundhedsmæssige effekter. Hvis børn udsættes for stoffet fra andre kilder, vurderes det i rapporten, at der kan være en risiko for sundhedsskadelige effekter som f.eks. skader på organer. Det må dog formodes, at brugen af imprægneret tøj foregår med en anden beklædning under, og dermed er risikoen yderligere minimeret.

6.4.3 Skoplejemidler (Rapport nr. 52)

Der blev analyseret for 8 forskellige PFAS forbindelser. I et ud af de fire analyserede produkter blev der fundet meget små koncentrationer af perfluorheptansyre (PFHpA) og perfluoroctansyre (PFOA), henholdsvis 1,1 og 0,36 mg/kg.

6.4.4 Elektroniske produkter (Rapport nr. 66)

Fra husholdningsovnen blev der påvist afgivelse af en fluorholdig forbindelse. Der var sandsynligvis tale om afdampning fra den selvrensende belægning på ovnens inderside.

6.5 Vurdering af et kravlebarns indtagelse af phthalater, PBDE og PFAS med husstøv

De data, der foreligger om phthalater, bromerede flammehæmmere og perfluorforbindelser i Miljøstyrelsens forbrugerproduktrapporter, er som det ses meget spredte, begrænsede og vanskelige at bruge til en eksponerings- og risikovurdering. I stedet kan andre danske og udenlandske undersøgelser af husstøvets indhold benyttes til at anslå børnenes eksponering for disse letflygtige stoffer fra forskellige kilder indendørs. Baggrundsmateriale og referencer for dette afsnit findes i Bilag A og B.

6.5.1 Phthalater

Indholdet af phthalater i husstøv er typisk omkring 1000 mg/kg (0,1%), hvoraf DEHP andrager 60-70%. I værelser med vinylgulve/-tapeter og dårlig rengøring kan indholdet være ti gange højere.

Med en indtagelse på 100 mg støv dagligt betyder det en gennemsnitlig indtagelse på omkring 100 µg phthalater/dag eller 10 µg/kg lgv/dag, hvis der regnes med barnets legemsvægt er 10 kg. Her regnes med 100% optagelse.

Dertil kommer direkte afsmitning fra kontakt og sutning på legetøj (solgt før phthalat forbudet), tekstiler etc. I Rapport nr. 23 er for hudkontakt med DEHP behandlede tekstiler beregnet en optagelse på fra 9,6 til 195 µg/kg lgv/dag for et barn ved henholdsvis 5% og 100% hudoptagelse. Det blev også beregnet, at et barn på 10 kg, der sutter/tygger på et imprægneret tekstil svarende til 400 cm² eller 20 gram optager 15,4 µg DEHP/kg lgv pr. gang.

Eksponering ved indånding var som ventet meget lille og ubetydelig: 6,4 x 10^-6 µg DEHP/kg lgv/dag.

Alt i alt vil en typisk daglig optagelse for et barn af DEHP fra alle indendørs kilder derfor normalt andrage 10-20 µg/kg lgv/d eller 100-200 µg/d, men i værste fald formentlig andrage 50-250 µg/kg lgv eller 0,5-2,5 mg/dag for et meget udsat kravlebarn på et gulv af PVC.

Dertil kommer indtagelse af DEHP med føden, som i Tyskland er vurderet til 18 µg/kg lgv/d for et barn eller 180 µg/dag dvs. i samme størrelsesorden som den normale indemiljø eksponering.

Den højeste eksponering i langtidsforsøg med rotter, hvor der ikke er konstateret effekter af DEHP i føden (NOAEL) er 3,7 mg/kg lgv/dag svarende 37 mg/dag. Hvis der regnes med samme følsomhed for DEHP i rotter og i kravlebørn, er der derfor en meget lille sikkerhedsfaktor for de mest eksponerede børn. Dertil kommer eksponeringen for de øvrige phthalater. Der er ikke taget hensyn til at nye undersøgelser tyder på at visse phthalater kan være årsag til astma og allergi samt reproduktionsskader.

6.5.2 Polybromerede diphenylethere (PBDE)

Der foreligger ikke danske undersøgelser, så vurderingen må baseres på udenlandske erfaringer. Disse undersøgelser er imidlertid ikke af ny dato og beskriver ikke den aktuelle situation i Europa efter diverse anvendelsesbegrænsninger.

Målte koncentrationer af bromerede flammehæmmere i mennesker er højere end forventet ud fra det, der indtages med maden, så der må være andre eksponeringskilder. Det ser ud til at være indemiljøet og bilkørsel.^[17]^{,^[18],^[19]}

6.5.2.1 PBDE i luft

Der er i kortlægninger en direkte sammenhæng mellem PBDE luftkoncentrationen indendørs og antallet af elektriske apparater og antallet af polstrede møbler i hjemmet. Blød polyurethan-skum benyttet i kontorstole, bilsæder og møbler kan afgive flere hundrede µg PBDE per dag. Koncentrationen af PBDE i indeluften er typisk 20-50 gange højere end i udeluften. Ved luftmålinger er den mindst flygtige congener BDE209 imidlertid normalt ikke målt og medtaget.

Median koncentrationer er oftest 100-200 pg PBDE/m³ med maksimum koncentrationer på >15.000 pg PBDE/m³. Med en inhalationsrate på 1 m³/time, kan der indåndes op til 36 ng PBDE i døgnet, men typisk er mængden under 1 ng og dermed ikke signifikant.

6.5.2.2 PBDE i husstøv

Der er store variationer i indholdet af PBDE i støv fra de forskellige hjem, der er undersøgt. Max koncentrationer kan være >20.000 ng PBDE/g støv. BDE 47, BDE99 og BDE209 er de mest forekommende congenere i husstøv med typiske median koncentrationer på 17, 24 og 265 ng/g for disse tre congenere, der typisk andrager 95% af indholdet.

Med en anslået støvindtagelse på 100 mg/dag kan et barn hermed indtage fra 30 og i sjældne tilfælde op til 2000 ng PBDE/dag. Dette skal sammenlignes med en gennemsnitlig indtagelse på maden på 40-150 ng/dag^[20] og omkring 2000 ng/dag for brystbørn, idet modermælken indeholder meget høje koncentrationer af PBDE. Det maksimale, som et barn kan indtage, er på denne baggrund <5 µg/dag.

For PBDE som gruppe anvendes ofte en NOAEL på 1 mg/kg/dag, der bygger på klassiske toksikologiske effekter og fx ikke på hormonforstyrrende effekter og bioakkumulering. Ud fra denne NOAEL er der en tilstrækkelig sikkerhedsfaktor med de nuværende forureningsniveauer. USEPA’s Referencedosis (RfD), som bygger på den nuværende viden og indeholder sikkerhedsfaktorer, er på 2, 3 og10 µg/kg/dag for henholdsvis penta-DBE, octa-BDE og deca-BDE. Dette viser, at kun brystbørn kan nå op i nærheden af referencedoserne.

Eksponeringen via husstøv er i samme størrelsesorden som via maden, hvad der er overraskende for persistente organisk forureninger, hvor føden normalt andrager omkring 90% af befolkningens eksponering.

6.5.3 Perfluoralkylforbindelser (PFAS)

Koncentrationen af derivater af de målte perfluoralkylforbindelser (PFAS) er i indeluften normalt 25-100 gange højere end i udeluften. Gennemsnitsværdier er typisk >3.000 ng/m³ med maksimumkoncentrationer på >16.000 ng/m³. Det betyder en potentiel indånding af 60-300 µg/dag.

PFAS indholdet i husstøv varierer ekstremt meget. Der er målt indtil 13 forskellige stoffer, men mest er der normalt af perfluorhexansulfonsyre (PFHxS) og perfluoroctansulfonsyre (PFOS). Der er målt gennemsnitskoncentrationer på fra >2.000 til 20.000 ng/g og maksimumkoncentrationer på fra >80.000 til 500.000 ng/g. Med en støvindtagelse på 100 mg/dag vil den daglige eksponering gennemsnitligt være 200-2.000 ng PFAS/dag og maksimalt 8-50 µg PFAS/dag.

I Miljøstyrelsens Forbrugerrapport nr. 50 om imprægneringsmidler er der opstillet eksponeringsscenarier for PFAS, der viser, at et eksponeret barn samlet kan optage ca. 0,9 µg/kg legemsvægt/dag eller 9 µg PFAS/dag. Dvs. i den høje ende af vurderingen ovenfor.

Da stofferne ikke er lipophile, vil indtagelse af animalsk fedt og fødevarer generelt ikke være en så vigtig eksponeringskilde, som det er for lipophile persistente organiske forureninger. Indemiljøet ser ud til at være den væsentligste kilde til disse stoffer.

Indånding synes at være lidt vigtigere end støvindtagelse. Men selv lagt sammen er der en meget stor sikkerhedsfaktor, idet den Acceptable Daglige Indtagelse (ADI) for perfluoralkylforbindelser ikke er overskredet. Den er sat til 3 µg/kg lgv/dag svarende til ikke-effekt niveauet (NOAEL) for reproduktionsskadelige effekter med en sikkerhedsfaktor på 1.000.

Vor viden om PFAS stoffernes toksikologiske egenskaber er imidlertid begrænset på nuværende tidspunkt.

Fodnoter

^[15] Butte W, Heinzow B. Pollutants in house dust as indicators of indoor contamination. Rev Environ Contam Toxicol 2002;175:1-46.

^[16] Havelund S. Kortlægning af perfluoroktanylsulfonat og lignende stoffer i forbrugerprodukter – fase 2, COWI Rådgivende Ingeniører A/S. Miljøprojekt nr. 691, 2002. Miljøstyrelsen. Poulsen PB, Jensen AA, Wallstrùm E. More environmentally friendly alternatives to PFOS-compounds and PFOA. Environmental Project No. 1013. Danish Environmental Protection Agency, 2005.

^[17] Jones-Otazo HA, Clarke JP, Diamond ML et al. Is house dust the missing exposure pathway for PBDE? An analysis of the urban fate and human exposure to PBDEs. Environ Sci Technol 2005;39:5121-5130.

^[18] Wilford BH, Shoeib M, Harner T, Zhu J, Jones KC.. Passive sampling survey of polybrominated diphenyl ether flame retardants in indoor and outdoor air in Ottawa, Canada: Implication for source and exposure. ES&T 2004;38:5312-5318.

^[19] Shoeib M, Harner T, Wilford BH, Jones KC, Zhu J. Indoor and outdoor air concentrations and phase partitioning of perfluoralkyl sulfonamides and polybrominated diphenyl ethers. ES&T 2004;38:1313-1320.

^[20] Data fra Danmark savnes, men vi ligger nok i den lave ende, da middelindtagelsen i Sverige er 41 ng/dag med en max. værdi på 666 ng/dag (Lind Y et al. Organohalogen Compounds 2002;58:181-184).