|
Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter 7 Diskussion, konklusioner og anbefalinger7.1 Diskussion og konklusionerDe foretagne modelberegninger af potentielle indeklimakoncentrationer er foretaget ud fra en pragmatisk fremgangsmåde med en række antagelser og simplificeringer. Det har været nødvendigt, da de tilgængelige data i rapporterne fra Miljøstyrelsen har forskellig karakter og mål og ikke nødvendigvis er frembragt med henblik på at foretage en vurdering af indeklimakoncentrationer. Desuden er resultaterne af de kemiske analyser ikke altid særligt specifikke og sikre. De har tjent til det specifikke formål i den aktuelle rapport, men hvis formålet fra starten havde været, at belyse betydningen for indeklimakoncentrationer, havde man nok valgt en anden procedure. Det er implicit antaget, at de undersøgte produkter er repræsentative og dækkende for, hvad der kan være indeklimarelevant. Data antyder imidlertid en stor variation inden for visse produktgrupper. De målte emissioner kan derfor ikke betragtes som dækkende for alle de undersøgte produkter, specielt ikke hvor der kun er undersøgt et produkt. Produkterne skal mere benyttes som en indikator for emissionen fra de undersøgte typer af produkter. De faktiske måleresultater er udelukkende gældende for de analyserede produkter. De må derfor betragtes mere som eksempler end for værende repræsentative for en produktgruppe. Baggrunden for at fortage en modelberegning baseret på forbrugerrapporterne fra Miljøstyrelsen har også været, at disse rapporter repræsenterer de potentielt vigtigste kilder til forurening inden døre fra forbrugerprodukter. Det skal imidlertid understreges, at der naturligvis i praksis kan forekomme andre betydelige og uforudsigelige kilder, end de undersøgte. Det er ikke muligt at forudsige menneskers adfærd i deres privatbolig. Der vil opstå situationer, hvor produkter bruges inden døre, selv om andet anbefales. På visse tider af året, fx i julemåneden, vil visse aktiviteter afvige fra, hvad der er normalt resten af året. I den mørke tid vil brugen af stearinlys øges, og i den kolde tid vil der i mange boliger være et lavt luftskifte på grund af ønsket om at spare energi. Bygningstekniske forhold kan også have betydning for sundhedsmæssige forhold i en bolig, fx hvis der opstår en vandskade, der medfører problemer med skimmelsvamp. I rapporten er der taget udgangspunkt i forbrugerprodukterne enkeltvis. I en virkelig bolig er det mere komplekst med mange samtidigt aktive produkter. Luftkvaliteten indendørs er desuden afhængig af mange faktorer (ventilation, temperatur, osv.) udover hvilke forureningskilder, der er til stede. I denne rapport er der fokuseret på bidraget fra forbrugerprodukter, men det bør erindres, at der kan være mange andre kilder til samme kemiske stof i boligen, fx fra tobaksrygning, madlavning og afdampninger fra byggematerialer (maling, lak, faste tæpper, osv.). Koncentrationen (eksponeringen) af forurening i indeluften afhænger hovedsagelig af balancen mellem forureningskilderne og hvor meget renere luft, der tilføres bygningen (ventilation) for at fortynde forureningen. Koncentrationen afhænger desuden af hvor meget forurening, der sætter sig på overflader (adsorberer) eller afgives fra overflader (desorption). Herudover afhænger koncentrationen og den kemiske sammensætning af hvilke kemiske reaktioner, der sker ved kontakt med materialeoverflader og i luften. I rapporterne fra Miljøstyrelsen og i nærværende rapport er der ikke taget højde for en mulig betydning af sådanne reaktioner. Hvor der tidligere var fokus på den såkaldte primære afgasning fra materialer, er fokus nu også rettet mod den sekundære afgasning. Primær afgasning er afgivelsen af løst bundne stoffer, fx flygtige organiske forbindelser, der anvendes eller dannes i forbindelse med fremstillingen af materialet eller stoffer. Den primære afgasning forekommer hovedsageligt, mens materialet er nyt. Sekundær afgasning består af flygtige organiske forbindelser dannet efter, at materialet er produceret. Den kan fx stamme fra nedbrydningsprocesser ved oxidation af materialeoverfladen med ozon. Nyere forskning har vist, at sekundær afgasning i særlig grad kan forringe kvaliteten af indeluften, og derved have en sundhedsmæssig betydning for bygningsbrugerne.[21] For nogle materialer kan denne type afgasning tilsyneladende fortsætte i hele materialets levetid.[22] På trods af ovenstående reservationer i forhold til de gennemførte modelberegninger vurderes det, at det er påvist for de otte udvalgte flygtige stoffer, at de højeste koncentrationer sandsynligvis vil forekomme i børneværelset. Det skyldes, at rummet er lille i forhold til boligens øvrige rum, og at der er mange produkter tilstede, der afgiver kemiske stoffer til luften. Det er ligeledes en klar tendens, at nye produkter afgiver mere forurening til luften end ældre brugte materialer. Produkterne afviger også fra hinanden ved at have forskellige emissionsprofiler. Nogle afgiver forurening over lang tid, mens andre har en mere ekstrem og kortvarig karakter. I alle tilfælde er den mest massive eksponering for flygtige stoffer fra forbrugerprodukter i børneværelset, og anvendelse af røgelse inden døre er den mest forurenende af de undersøgte produkter/aktiviteter og udsender sundhedsfarlige koncentrationer. Den maksimale phenol-eksponering er beregnet til 62 µg/m³. Denne koncentration er meget lavere end en indemiljø grænseværdi på 400 µg/m³ baseret på lugtgener. Omregnet vil et barn udsættes for 90 µg phenol/kg/dag, der er lidt under Referencedosis (RfD) på 100 µg/kg/dag med indbygget sikkerhedsfaktorer. Dette viser, at i et børneværelse, hvor hver enkelt forureningskilde ikke betyder noget særligt, kan den samlede belastning for phenol i værste tilfælde nærme sig det højest tolerable for et barn. Under normale forhold anslås formaldehydniveauet i boligbebyggelse til omkring 0,01-0,20 mg/m³ indeluft afhængigt af, hvilke kilder der findes. Den maksimale beregnede koncentration af formaldehyd i indeluften i dette projekt er omkring 500 µg/m³, men koncentrationen vil typisk være under 50 µg/m³. Der er anbefalet en indeklimagrænseværdi på 0,12 mg/m3 for formaldehyd. Denne er overholdt ved den typiske koncentration, men ikke i det værst tænkelige (og usandsynlige) tilfælde. Et barn vil indånde 72 µg formaldehyd/kg lgv/dag ved den typiske værdi og 700 µg/kg lgv/dag i det værst tænkelige tilfælde. Referencedosis på 200 µg/kg/dag vil derfor være overholdt for et barn i det almindelige tilfælde, men ikke i værst tænkelige tilfælde med alle kilder opererende samtidigt. Da formaldehyd er kræftfremkaldende, og der ikke kan fastsættes en sikker grænse for denne effekt, bør al unødvendig eksponering, fx for røgelse, undgås. I værste tilfælde vil den totale eksponering for acetaldehyd fra mange kilder være 265 µg/m³, men normalt vil den være mindre end 10 µg/m³, dvs. tæt på Reference koncentrationen på 9 µg/m³. I et 4-ugers dyreforsøg var ikke-effekt grænsen (NOAEL) 273 mg/m³. Da acetaldehyd er kræftfremkaldende, og der ikke kan fastsættes en sikker grænse for denne effekt, bør al unødvendig eksponering, fx via brug af røgelse, undgås. Bidrag af benzen til indeklimaet fra de få produkter, der er undersøgt i Miljøstyrelsens rapporter, er <1 µg/m³. Det er mindre end de typiske koncentrationsniveauer af benzen 3 – 10 µg/m³ målt indendørs i boliger. Med anvendelse af røgelse kan der dog opstå ekstreme koncentrationer på helt op til 350 µg/m³. Reference koncentrationen for benzen angives til 9-30 µg/m³, og en forøget risiko for kræft er sandsynliggjort ved koncentrationer over 20 µg/m³. For modellervoks alene er der en tilstrækkelig sikkerhedsfaktor, men dette er ikke tilfælde for en samlet vurdering. Dertil kommer brug af røgelse, der kortvarigt giver direkte sundhedsfarlige benzenkoncentrationer på 350 µg/m³. Referencedosis for benzen er 4 µg/kg lgv/dag. Normalt vil et barn indånde <1 µg benzen/kg lgv i løbet af 24 timer, men ved anvendelse af røgelse vil alene indtagelsen i løbet af én times eksponering beløbe sig til op til 21 µg benzen/kg lgv/dag. Dette må betragtes som fuldkomment uacceptabelt rent sundhedsmæssigt for et stof, der er erkendt leukæmifremkaldende i mennesker. De højeste koncentrationer af toluen blev beregnet i børneværelset til en koncentration på ca. 49 µg/m³ for nye elektroniske produkter og ca. 19 µg/m³ for brugte produkter. Bidraget kommer hovedsageligt fra en enkelt PC monitor. Hertil skal lægges mulige bidrag fra andre forbrugerprodukter på op til ca. 900 µg/m³ - dog i alt ca. 2.980 µg/m³ med tryksager og 39.000 µg/m³ også med spraymaling. Referencedosis for toluen er 223 µg/kg lgv/dag, og Referencekoncentrationen er 0,4 mg/m³. Med en toluenkoncentration på 50 µg/m³ fra en monitor, der kører 6 timer dagligt vil et barn indtage 12 µg/kg lgv/dag, dvs. der er tilstrækkelig sikkerhed. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis bidragene fra andre kilder lægges til. Selv uden bidrag fra tryksager og spraymaling er indtagelsen med 1.800 µg/dag eller 180 µg/kg lgv/dag meget tæt på grænsen for det tolerable. De højeste koncentrationer af xylener findes også i børneværelset, hvor koncentrationen er 105 µg/m³ for nye elektroniske produkter og 44 µg/m³ for brugte produkter. I bryggers/entre er koncentrationen 47 µg/m³ for nye produkter. Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt 476 µg/m³ (eller 51.000 µg/m³ ved brug af spraymaling). Referencekoncentrationen er på 100 µg/m³, der alene svarer til bidraget fra de elektroniske produkter i børneværelset. I tilfældet med spraymaling er koncentrationerne så høje, at der er mulighed for direkte sundhedsskader. Referencedosis (RfD)for xylener er 200 µg/kg lgv/dag. Udsættelse for 100 µg/m³ i 6 timer giver et barn en indtagelse af xylen på 360 µg/kg lgv/dag. Dvs. alene de elektroniske apparater giver for høj en udsættelse i forhold til RfD. En yderligere 10-100 gange forøget eksponering, som kan opnås med bidrag fra andre kilder, må betragtes som helt uacceptabel. I børneværelset er koncentrationen af styren 22 µg/m³ for nye elektroniske produkter og ca. 8 µg/m³ for brugte produkter. Hertil skal evt. lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 772 µg/m³ fra røgelse, telte til børn og rørperler. Dette er tæt på den vejledende WHO luftkvalitetsværdi på 800 µg/m³, men under Referencekoncentrationen på 1000 µg/m³, der er fastsat på basis af effekter på centralnervesystemet. Referencedosis er 200 µg/kg lgv/dag, der er lidt højere end en hollandsk Tolerabel Daglig Indtagelse (TDI) på 120 µg/kg lgv/dag. Ved udsættelse for en koncentration på 20 µg/m³ i 6 timer dagligt bliver et barns indtagelse af styren 7 µg/kg lgv/dag. Dette er langt under diverse faregrænser og uden sundhedsmæssige problemer. Men i det værste scenarium for børneværelset med røgelse etc. vil der være en 20% overskridelse af RfD. De højeste koncentrationer af limonen findes igen i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 4 µg/m³ for nye elektroniske produkter. Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 341 µg/m³ fra tryksager og røgelse mv. Der vil også være mulighed for eksponering fra opbevaring og konsumering af citrusfrugter. Limonen har endnu ingen Referencedosis, men kun en Tolerabel Daglig Indtagelse (TDI) på 100 µg/kg lgv/dag. Med udsættelse for en koncentration på 4 µg/m³ i 6 timer bliver et barns indtagelse 1,5 µg/kg lgv/dag. Denne indtagelse er fuldstændig uden sundhedsmæssig betydning for et normalt barn. I det værste scenarium kan indtagelsen dog nå op omkring TDI. I tilfælde af allergi eller intolerance kan selv små mængder have betydning, men det vil ikke specielt være et problem i relation til limonen i indeklimaet. De data, der foreligger om de svagt flygtige phthalater, bromerede flammehæmmere og perfluorforbindelser i Miljøstyrelsens forbrugerproduktrapporter, er meget spredte, begrænsede og vanskelige til at bruge til en eksponerings og risikovurdering. I stedet er danske og udenlandske undersøgelser af husstøvets indhold benyttet til an anslå børnenes eksponering for disse letflygtige stoffer fra forskellige kilder indendørs. Den phthalat, som forekommer mest i indeklimaet, er di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP). En typisk daglig optagelse af DEHP for et barn fra alle indendørs kilder vil normalt andrage 10-20 µg/kg lgv/dag eller 100-200 µg/dag, men vil i værste fald formentlig andrage 50-250 µg/kg lgv/dag eller 0,5-2,5 mg/dag for et meget udsat kravlebarn på et PVC-gulv. Dertil kommer indtagelse af DEHP med føden, som er vurderet til 18 µg/kg lgv/d for et barn eller 180 µg/dag dvs. i samme størrelsesorden som den ”normale” indemiljøeksponering. Dette skal sammenlignes med, at den højeste eksponering i langtidsforsøg med rotter, hvor der ikke er konstateret effekter af DEHP i føden, er 3,7 mg/kg lgv/dag svarende 37 mg/dag for et barn. Hvis der regnes med samme følsomhed for DEHP i rotter og i kravlebørn, er der derfor en meget lille sikkerhedsfaktor for de mest eksponerede børn. Dertil kommer eksponeringen for de øvrige phthalater. Der er store variationer i indholdet af bromerede flammehæmmere (PBDE) i husstøv, men generelt forekommer de i en størrelsesorden mindre end for phthalater. Maksimumkoncentrationer kan være >20.000 ng PBDE/g støv. Eksponeringen via husstøv er i samme størrelsesorden som via maden, hvad der er overraskende for persistente organisk forureninger, hvor føden normalt andrager omkring 90% af befolkningens eksponering. Med en anslået støvindtagelse på 100 mg/dag kan et barn hermed indtage fra 30 og i sjældne tilfælde op til 2000 ng PBDE/dag. Dette skal sammenlignes med en gennemsnitlig indtagelse med maden på 40-150 ng/dag og omkring 2000 ng/dag for brystbørn, idet modermælken indeholder meget høje koncentrationer af PBDE. Det maksimale, et barn kan indtage, er på denne baggrund <5 µg/dag. En sammenligning med Referencedosis (RfD) på 2-10 µg/kg/dag, som indeholder sikkerhedsfaktorer, viser, at kun brystbørn kan nå op i nærheden af referencedoserne. Derfor med den nuværende viden, er der ikke sundhedsmæssige problemer ved kravlebarnets indeklimaudsættelse isoleret set, men en stor del af modermælkens indhold vil også stamme fra indeklimaet.. Da perfluoralkylforbindelserne (PFAS) ikke er lipophile, vil indtagelse af animalsk fedt og fødevarer generelt ikke være en så vigtig eksponeringskilde, som det er for lipophile persistente organiske forureninger (POP). Indemiljøet ser ud til at være det væsentligste eksponering for disse stoffer. Med en støvindtagelse på 100 mg/dag vil den daglige eksponering af et barn gennemsnitlig være 200-2.000 ng PFAS/dag og maksimalt 8-50 µg PFAS/dag eller 0,8-5 µg PFAS/kg lgv/dag. Det svarer ret godt til eksponeringsscenarierne i Miljøstyrelsens Forbrugerrapport nr. 50 om imprægneringsmidler. Den Acceptable Daglige Indtagelse for perfluoralkylforbindelser er 3 µg/kg lgv/dag svarende til ikke-effekt niveauet for reproduktionsskadelige effekter med en sikkerhedsfaktor på 1.000. Kun i tilfælde med maksimal eksponering vil indtagelsen være uacceptabel. Vor viden om PFAS stoffernes toksikologiske egenskaber er imidlertid begrænset på nuværende tidspunkt, så stofferne kan vise sig at være farligere, end undersøgelserne indtil nu har tydet på. I en bolig er der mange forskellige forbrugerprodukter og fx byggematerialer, der tilsammen afgiver mange forskellige stoffer i en kompleks blanding. I rapporterne fra Miljøstyrelsen og i denne rapport er de sundhedsmæssige vurderinger hovedsageligt foretaget på baggrund af et stof ad gangen. Der er ikke foretaget en undersøgelse af den samlede virkning af flere/mange stoffer sammen. Børn er i indemiljøet samtidigt udsat for mange flygtige og mindre flygtige stoffer. Det betyder mulighed for samvirkende effekter og dannelse af sekundære forureninger. Der mangler viden om disse ”cocktail effekter”, som kan ændre billedet totalt. Derfor er det sikrest at mindske børnenes udsættelse for kemiske stoffer i indemiljøet mest muligt, selvom der forekommer at være tilstrækkelige sikkerhedsfaktorer for enkeltstoffer. Der er i rapporterne fra Miljøstyrelsen fokuseret på mulige, direkte sundhedsmæssige effekter af afgasning fra de enkelte produkter. I et bredere sundhedsmæssigt perspektiv bør forhold som komfort og velvære, herunder oplevet luftkvalitet inddrages. Jævnfør WHO er sundhed ikke blot fravær af sygdom og svaghed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære. Mange forureningskilder inden døre, herunder forbrugerprodukter og byggematerialer bidrager med lugtende stoffer og påvirker derved den oplevede luftkvalitet. Både ud fra sundhedsmæssige overvejelser og hensynet til hvordan luftkvaliteten opleves inden døre er det vigtigt at afpasse mængden af tilført udeluft til boligen, dvs. opfylde kravet til ventilationsbehov. Ventilationen kan i mange rum i boligen være begrænset. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at placering af computere og andre forureningskilder i sådanne rum kan medføre et betydeligt behov for forøget ventilation. I nyere, velisolerede og tætte boliger er der i nogle situationer konstateret lavere luftskifter end de 0,5 h-1, som foreskrives i Bygningsreglementet, og som ligger til grund for modelberegningerne i denne rapport. Der er fx fundet boliger med et luftskifte på kun 0,25 h-1. Det vil alt andet lige kunne resultere i koncentrationer, der er dobbelt så høje. I den forbindelse er det vigtigt at fokusere på kildekontrol, dvs. at begrænse emissionen fra kilder til indendørs forurening mest muligt, så ventilationsbehovet ikke bliver for stort med deraf unødigt stort energiforbrug. Noget der er særligt aktuelt med de skærpede krav i det nye Bygningsreglement. I en bolig vil der desuden ofte være udveksling af luft mellem rum og mellem nabolejligheder, hvorved kilder kan forurene luften i andre rum, end der hvor den er. 7.2 Anbefalinger af afklarende undersøgelser og tiltagDer er mange forhold, der er bestemmende for, hvordan den sundhedsmæssige status af en bolig er, og der vil ofte være utilstrækkelige og manglende data for at foretage en total og sikker vurdering. For at få et mere retvisende/troværdigt grundlag for at vurdere sundhedstilstanden i en dansk bolig med mange forbrugerprodukter anbefales det at foretage følgende undersøgelser:
Desuden anbefales følgende tiltag:
Fodnoter [21]Knudsen HN, Nielsen PA, Clausen PA, Wilkins CK, Wolkoff P. Sensory evaluation of emissions from selected building products exposed to ozone. Indoor Air 2003;13:223-231. [22]Knudsen HN, Clausen PA, Shibuya H, Wilkins K, Wolkoff P. Indeklimavurdering af linolieholdige byggematerialer. By og Byg Dokumentation 054. Hørsholm: Statens Bygge-forskningsinstitut, 2004.
|