|
Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter 8 Praktiske råd om hvordan risici kan reduceresI rapporterne fra Miljøstyrelsen om kemi i forbrugerprodukter er der givet en række specifikke råd om, hvordan sundhedsmæssige risici ved forskellige forbrugerprodukter kan håndteres, herunder forhold der er relateret til indeklimaet. I forbindelse hermed er der på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk for en række forbrugervarer givet specifikke råd og forholdsregler om, hvordan sundhedsmæssige risici kan mindskes. Nedenfor er anført en række generelle råd om, hvad man som forbruger selv kan gøre for at reducere risici og forbedre komforten i indeklimaet. Som forbruger og beboer kan man selv gøre meget for at mindske de sundhedsmæssige risici, der kan være i en bolig, og som er relateret til indeklimaet. Der er flere forhold, hvor man ligefrem har et medansvar for, hvordan indeklimaet bliver, og hvor ens adfærd derfor er vigtig - dels for en selv men også for sine bofæller/familie. Som det fremgår af resultaterne i denne rapport, er der en stor risiko for, at der kan optræde høje koncentrationer af forurening og dermed uønskede sundhedseffekter i boligens børneværelse. Det skyldes, at rummet er lille, og at der er begrænset ventilation i forhold til, at der er mange produkter tilstede, der afgiver kemiske stoffer til luften. Børn udgør samtidig en særlig følsom gruppe. En vigtig situation at være opmærksom på er derfor det nyindrettede børneværelse, der ud over en række forbrugerprodukter også er belastet af en række nye byggematerialer og inventar. Specielt om vinteren, hvor der er en tendens til at reducere ventilationen for at spare på varmeregningen, skal man være opmærksom på, at ventilationen stadig er tilstrækkelig i børneværelset. Som almindelig forbruger kan det være svært at vurdere koncentrationerne af uønskede stoffer i luften og ventilationsforholdene. Man kan imidlertid anvende sin lugtesans, som er et følsomt måleinstrument i forhold til stoffer, der lugter. Herved kan man måske få en advarsel om, at noget ikke er, som det burde være, når man stikker hoved ind i et rum. Dårlig lugt kan være en advarsel om, at der er for lidt ventilation eller for mange forureningskilder. Hvis der fx lugter af varm elektronik, eller der lugter indelukket i børneværelse, så kan det være et tegn på, at der bør luftes mere ud. Det anbefales at slukke for elektriske apparater der ikke anvendes. Det skal dog understreges, at fordi det ikke lugter ubehageligt, er der ingen garanti for, at luften er fri for sundhedsmæssige problematiske stoffer. Som beboer bør man generelt være opmærksom på følgende forhold:
8.1 Kilder der kan forurene luftenEn lang række forbrugerprodukter, som Miljøstyrelsen har undersøgt, kan være med til at forurene indeklimaet. Det drejer sig om følgende produkter: Elektriske og elektroniske produkter, som fx computer, printer, monitor, spillekonsol, husholdningsovn, hårtørrer, strygejern, dekorativ lampe, mobiltelefon m. oplader, TV-apparat, opladere og omformere, el-panel (multi-stikdåser), el-radiator, genopladelige batterier, badeforhæng, vinylgulve, tæppefliser, vinyltapeter, stearinlys, gulvtæpper, gulvvoks, renset tøj, tekstilmetervarer, duftkugler, tryksager, fugemasser, røgelse, telte til børn, produkter af eksotisk træ, imprægneringsmidler, skoplejemidler, rørperler til perleplader, rengøringsmidler, modellervoks, midler til metal, hårstyling (kosmetik), julespray, hobbylim, naturlegetøj, pletfjernere, spraymaling, vinduesfarver, chloropren-produkter, tekstilfarver, glas og porcelænsfarver. Listen er naturligvis ikke udtømmende - bl.a. fordi der hele tiden kommer nye produkter på markedet, man skal være opmærksom på. Hertil skal lægges den forurening, der kan stamme fra selve boligen fra byggematerialer, fx fra maling, lak, gulvtæpper, møbler og inventar. Fugtskader kan også give anledning til øget forurening, fx fra skimmelsvampe. For mange produkter findes der mindre forurenende alternativer. Derfor bør man som ansvarlig forbruger overveje mulighederne for at substituere/erstatte et produkt med et mindre forurenende. Som forbruger har man mulighed for at præge udviklingen af mere indeklimavenlige produkter ved at efterspørge de mindre forurenende produkter, fx ved at foretrække produkter, der er mærkede på den ene eller anden måde i forhold til, hvor meget de forurener indemiljøet. Det kan også anbefales at se nærmere på produkters varedeklaration. Forkert brug af nogle produkter kan medføre sundhedsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt at følge producenternes vejledning i korrekt brug af deres produkter. Det kan fx være råd om kun at bruge et produkt udendørs, så der ikke opstår problemer indendørs. Det kan være tilfældet for produkter, der er konserveret mod mikrobiel vækst med fx formaldehyd. Brug af sprayprodukter indendørs frarådes generelt, da det ofte forurener indeluften mere end alternative muligheder. Det kan fx anbefales at benytte flydende rengøringsprodukter på en klud, frem for at bruge sprayflaske og at påføre maling med en pensel frem for fra spraybeholder. Ved anvendelsen af nogle produkter opstår der forbrændingsprodukter, bl.a. som et resultat af en ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. Disse forbrændingsprodukter kan indeholde stoffer, som kan være sundhedsskadelige. Det kan være tilfældet ved afbrænding af fx røgelse og stearinlys. Det frarådes derfor at bruge disse produkter i små og dårligt ventilerede rum. Skal de anvendes, anbefales det at gøre det i større rum og sørge for god udluftning både under og efter afbrændingen. For en række produkter kan man forsøge at mindske forureningen af indeluften, ved at lade produkterne afgive en væsentlig del af deres afgasning udendørs. Det gælder fx skoplejemidler og imprægneringsmidler som med fordel kan påføres og tørre udendørs. Det kan også anbefales at pakke stærkt lugtende produkter ud udendørs, inden de placeres i boligen. Det kunne fx dreje sig om nye møbler. For at beskytte børn, som er en speciel følsom gruppe, bør forurenende aktiviteter foretages af voksne i der omfang det er muligt. Det anbefales fx at rørperler og perleplader stryges af voksne og at børn ikke står i nærheden. Undgå ligeledes at lade børn bruge spraydåser med fx maling, julesne, glimmer-, guld-, sølv- eller bronzespray. 8.2 VentilationBoligen skal ventileres med udeluft bl.a. for at fortynde den forurening, som tilføres indeluften fra forbrugerprodukter, mennesker, materialer og inventar. For at ventilationsbehovet ikke skal blive for stort, med deraf øgede energiudgifter, er det vigtigt, som beskrevet ovenfor, at reducere forureningen mest muligt. Helt afskaffe forureningen kan man imidlertid ikke, og i nogle situationer kan man have glæde af at øge ventilationen i perioder. Da afgivelsen af forurening fra forbrugerprodukter, byggematerialer og inventar ofte er størst ved anskaffelsen, og afgivelsen derefter er aftagende over tid, kan det ofte anbefales at ventilere ekstra i timerne eller dagene efter, at produkterne er taget i brug. 8.3 RengøringI en bolig dannes der hele tiden støvpartikler, der består af mange forskellige bestanddele. Den store overflade af de små partikler betyder at forureninger tiltrækkes. Støvet kan bestå af forurening fra beboernes aktiviteter, herunder anvendelsen af visse forbrugerprodukter, fra rester af afslidt materiale, fra husstøvmider, pelsdyr, pollen, skimmelsvampe, og bakterier. Det er derfor vigtigt med hyppige mellemrum at rengøre boligen for at reducere støvmængden. Ellers kan støvet give anledning til sundhedsmæssige problemer for særligt udsatte grupper som fx allergikere og børn. Småbørn opholder sig mere i nærheden af gulvet end voksne, hvor de er mere udsat for ophvirvlet støv.
|