|
Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter Bilag A: Gennemgang af undersøgelser af forbrugerprodukters påvirkning af indeklimaet. Publiceret af andre end MST.
1.1 Afgivelse fra gulvpolermiddel mv.Allerede i 1980 blev der offentliggjort en undersøgelse, som påviste en række fremmedstoffer i indeluftens aerosoler i højere koncentration end i udeluften.[1] Noget af forklaringen blev angivet til recirkulation af indeluften ved ventilationsanlæg. Der blev kvalitativt påvist fedtsyrer, fedtsyreestere, phthalater, adipiater og organiske phosphater. Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) var det mest forekommende. Forekomsten af tris(butoxyethyl)phosphat og tris(2-ethylhexyl)phosphat var uventet. Førstnævnte viste sig at stamme fra anvendelse af gulvpolermiddel med et indhold af 1% af stoffet. Det andet phosphat bruges som blødgører i kunstgummiprodukter. En opfølgende undersøgelse bestemte koncentrationen af tris(butoxyethyl)phosphat til 24 ng/m³.[2] Koncentrationen af dinonylphthalat (DNP) og didecylphthalat (DDP) var henholdsvis 13 og 18 ng/m³. Der var ikke tale om isoforbindelserne. 1.2 Afgivelse af stoffer fra nye elektriske ovneAfgivelse af op til 30 stoffer/grupper fra nye elektriske ovne med forskellig isolering blev målt i testkammer.[3] Afgivelsen fra to af ovnene var størst af formaldehyd med op til 17.000 µg/m³ i kammeret i de første timer, 700 µg/m³ den første dag og 300 µg/m³ efter to dage. Formaldehyd stammer fra Rockwool isolering af ovnene, idet der ingen emission var, når isoleringsmaterialet indeholdt en acrylatbinder. Dernæst var emissionen særlig betydelig for en række siloxaner (silicone) med op til 7.500 µg/m³ i kammeret i de første timer og kun omkring 100 µg/m³ efter 2 dage. Den maksimale afgivelse og afgivelsen efter 2 dage af TVOC, benzen, toluen og phenol var henholdsvis 5.700 og 100 µg/m³, 30 og 1 µg/m³, 17 og <1 µg/m³, samt 110 og 12 µg/m³. 1.3 Emission fra fotokopieringsmaskiner og printereAfgivelsen af stoffer fra 57 forskellige kopieringsanlæg er undersøgt i testkammer i Berlin.[4] Der var stor forskel på de enkelte apparaters funktion og emission. TVOC afgivelsen var 10x højere i ”print mode” i forhold til ”ready mode” For 18 af apparaterne var afgivelseshastigheden større end en grænseværdi på 10 mg/time. Blandt de bestemte stoffer var benzen, toluen, xylener, styren, og phenol med afgivelser op til 10 mg/time i print mode. Mest blev der afgivet af cyclohexan og acetophenon (13-15 mg/time). Der blev mærkeligt nok ikke målt formaldehyd. 1.4 Afgivelse af formaldehyd fra malingFormaldehydemissionen fra en vandbaseret latex(gummi)maling påført en gipsplade er blevet undersøgt i kammertest, og en matematisk model til at forklare resultaterne blev udviklet.[5] Malingerne indeholdt 0,2-0,6 mg formaldehyd/g, som kan afgives. 1.5 Afgivelse fra personlige computereEn undersøgelse af computeres påvirkning af et kontormiljø viste at luftkvaliteten blev forringet.[6] Emissionen fra computerne blev analyseret og emissionshastigheden bestemt. Derefter blev luftkoncentrationer modelleret. Forekomsten af 2-ethylhexanol stammer formentlig fra nedbrydning af blødgørere. Se Tabel 1: Tabel 1: Emission fra personlige computere.
1.6 Hormonforstyrrende stoffer indendørsI en undersøgelse fra USA (Cape Cod, MA) blev indeluft og støv fra 120 hjem analyseret for 89 hormonforstyrrende stoffer.[7] Luftprøverne blev taget i løbet af 24 timer i dagligstue/alrum og støvprøver blev samlet fra alle de mest brugte rum. I alt blev 52 stoffer fundet i luften og 66 stoffer i husstøvet. Antal stoffer fundet per bolig var 13-28 forskellige i luft og 6-42 forskellige stoffer i støv. De mest forekommende stoffer er vist i Tabel 2: Tabel 2: De mest forekommende hormonforstyrrende stoffer indendørs.
Det er typisk, at de mest flygtige stoffer forekommer mest i luft og de mindst flygtige mest i støvprøverne. De fem phthalater dominerede i forekomst og koncentrationer; der blev i øvrigt bestemt lave niveauer af to phthalater mere (dipropylphthalat og dicyclohexylphthalat) og i støv høje koncentrationer af uidentificerede højere phthalater. For de persistente stoffer som polychlorerede biphenyler (PCB), polybromerede diphenylethere (PBDE) og polycycliske aromatiske carbonhydrider (PAH) var forekomsten også størst i støv. Kun et begrænset antal congenere blev bestemt og i et begrænset antal prøver. Se Tabel 3: Tabel 3: PCB, PBDE og PAH I indendørsprøver.
Da koncentrationerne indendørs var højere end udendørs, konkluderede undersøgelsen, at disse stoffer stammer fra forbrugerprodukter og materialer anvendt i hjemmene. 1.7 Bromerede flammehæmmereAnvendelsen af de mindre bromerede PBDE blev forbudt i EU i 2004, men det må antages at mange ældre produkter fortsat bruges eller opbevares i hjemmene. I mange stater i USA må produkterne fortsat anvendes og de har også de højeste koncentrationer i mennesker.[8] 1.7.1 PBDE i elektronik og husstøvAfsmitning af PBDE fra personlige computer- og skærmkabinetter samt indhold af PBDE i støv fra støvsugning af tæpper i 8 hjem i blev bestemt i en nyere undersøgelse fra Dallas (TX).[9] Der blev analyseret for 13 PBDE congenere. Der blev undersøgt 2 ældre PC’er fra henholdsvis 1998 og 1999 og 2 meget gamle skærme fra 1994. Der blev målt 77-1536 ng PBDE/cm². Der var størst afsmitning af flammehæmmer fra den nyeste PC. Fra skærmene blev der næsten udelukkende afgivet (>93%) BDE209 (decabromdiphenylether). I PC’erne var kun 53% BDE209 samt 25% BDE99 (pentabromdiphenylether) og 11% PBDE47 (tetrabromdiphenylether). Indholdet i støvprøverne varierede meget fra 700-70.000 ng PBDE/g støv. De højeste koncentrationer på over 10.000 ng/g fandtes i tre af hjemmene, hvor koncentrationsintervallerne var:
BDE 209 dominerede i alle undtagen i 2 prøver, hvor der var mest BDE 99. I prøven med mest PBDE bestod 95% af BDE 209. 1.7.2 ModelundersøgelseMålte koncentrationer af bromerede flammehæmmere i mennesker er højere end forventet ud fra det, der indtages med maden, så der må være andre eksponeringskilder. En Canadisk modelundersøgelse bekræfter, at husstøv kan være denne kilde.[10] Utilsigtet indtagelse af husstøv viser sig at være den største indtagelse af PBDE for både børn og voksne, bortset fra brystbørn, der får meget med modermælken. Den anslåede daglige indtagelse af PBDE med kosten for Canada er 155 ng for voksne og 1965 ng for brystbørn. Småbørn har en særlig høj indtagelse af støv, fordi de kravler rundt på gulvet, putter hænderne i munden og sutter på ting. Med en anslået støvindtagelse på 50 mg/dag (lav) indtages op til 20 µg PBDE/dag. 1.7.3 PBDE i husstøv og nullermændPBDE blev målt i nullermænd og i husstøv opsamlet med støvsuger i dagligstue-alrum i 16 hjem i Washington DC.[11] Der blev analyseret for 22 PBDE congenere. Koncentrationerne af total PBDE i nullermænd var mellem 480 og 3.080 ng/g. Koncentrationerne af total PBDE i husstøv var mellem 780 og 30.100 ng/g. De mest forekommende congenere svarede til indholdet i handelsprodukter baseret på pentaBDE og decaBDE. I alle prøver på nær én androg BDE 209 mere end 60% af total PBDE.
Der var ingen sammenhæng med alder af huset, gulvmaterialer eller antal TV-apparater og PC’er. Dog blev fraktionen af BDE 209 mindre med øget areal af måleområde. For småbørn (1-4 år) blev estimeret en daglig indtagelse på 120-6.000 ng PBDE. 1.7.4 PBDE i husstøvStøv fra støvsugere i 40 private husholdninger er undersøgt i Tyskland.[12] Ti PBDE congenere blev målt. Se Tabel 4: Tabel 4: PBDE i husstøv i Tyskland.
Der er stor variation mellem prøveresultaterne. Der var tre prøver hver med særligt høje koncentrationer af PBDE 99/100 og PBDE 153/154, én prøve med høj PBDE 183 og to prøver med høje PBDE 209. Den højeste koncentration på 19.100 ng PBDE-209/g blev fundet i støv fra en polyurethan madras. I en anden undersøgelse blev støv fra støvsugerposer fra hver 10 husholdninger i Tyskland og i USA (Atlanta, GA) analyseret for 7 congenere af PBDE.[13] Se Tabel 5: Tabel 5: PBDE i støvsugerstøv fra Tyskland og USA.
Koncentrationerne var meget højere i USA end i Tyskland. En beregning viste at indtagelse af 10-100 mg støv dagligt med et indhold af 4000 ng PBDE/g giver en indtagelse af op til 400 ng PBDE. Det er meget når indtagelsen med føden angives til 50-100 ng PBDE/dag. Resultatet an en europæisk undersøgelse af PBDE i husstøv fra Spanien, Portugal, Italien og Belgien (Tabel 6):[14] Tabel 6: PBDE i europæisk husstøv:
Mere end 60% var deca-BDE. Den højeste værdi fra Spanien var i støv fra en computer. Værdierne for Belgien stemmer rimeligt med de tyske resultater ovenfor. De højeste koncentrationer findes i Sydeuropa. 1.7.5 PBDE i vinduesfilmOverfladefilmen, der efterhånden dannes på vinduesglas, tilbageholder forureninger og bruges en del til monitering af persistente stoffer. Koncentrationen af bromerede flammehæmmere (PBDE) i en undersøgelse fra Canada var op til 20 gange større i indvendig vinduesfilm i forhold til udvendig vinduesfilm.[15] Koncentrationsintervaller og medianer var henholdsvis 2,5-15 ng PBDE/m² og 9 ng PBDE/m² i udvendig vinduesfilm og 19-76 ng PBDE/m² og 34 ng PBDE/m² for indvendig film. Koncentrationen i indendørs film udenfor byområder var 10 ng PBDE/m² dvs. 3 gange lavere end i byen. Til gengæld var koncentrationerne ved en genbrugsvirksomhed for elektronik henholdsvis 39 og 755 ng PBDE/m² i udendørs og indendørs film. Dette indikerer også en betydeligt højere koncentration inden døre i forhold til udendørs. Koncentrationen af PBDE var op til 63 gange højere end koncentrationen af PCB. 1.7.6 PBDE i indeluft kontra udeluftKoncentrationen af bromerede flammehæmmere (PBDE 47, 99, 100, 153 og 154) var mere end 20 gange højere i indeluften end i udeluften i England.[16] I 6 udendørsprøver var koncentrationsintervallet 10-33 pg PBDE/m³ (median 18 pg PBDE/m³) og for 17 indendørs prøver 60-15.509 pg PBDE/m³ (median 762 pg PBDE/m³). Median koncentrationen indendørs var højere i kontormiljøer (1082 pg PBDE/m³) end i boliger (128 pg PBDE/m³). Der var desuden en direkte sammenhæng mellem luftkoncentrationen indendørs og antallet af elektriske apparater og antallet af polstrede møbler i hjemmet. Dette betyder at beboerne får en relativ betydelig (5-20%) daglig eksponering fra indeluften i tillæg til indtagelsen med kosten. I denne undersøgelse er indtagelse af PBDE med husstøv ikke medregnet, og BDE209, der normalt forekommer mest, er heller ikke med i denne undersøgelse. I en nyere undersøgelse fra samme forskere, hvor BDE49, BDE66, BDE85 og BDE99 var medtaget, var summen af PBDE i indeluften 5-1400 pg/m³ med et gennemsnit af 148 pg/m³ og en median på 38 pg/m³- altså betydeligt lavere end tidligere.[17] Gennemsnitsindholdet i kontorer var med 207 pg/m³ højere, og højest var luften inde i en bil med 410 pg/m³. Bilkørsel kan derfor være en betydelig kilde for disse stoffer. I Ottawa, Canada, var koncentrationen af bromerede flammehæmmere (BDE 17, 28, 47, (66), (71), (85), 99, 100, (153) og (154)) 50 gange højere i indeluften (10 congenere blev bestemt) end i udeluften (5 congenere bestemt) med anvendelse af passiv prøveopsamling.[18] Koncentrationsintervaller var henholdsvis <2-4,4 pg PBDE/m³ (median 2,6 pg PBDE/m³) for luft syv steder udendørs, og 2-3600 pg PBDE/m³ (100 pg PBDE/m³) for indendørs luft i de 74 tilfældigt valgte hjem. BDE 209, der normalt er mest forekommende, er heller ikke med i denne undersøgelse. I Toronto, Canada, var koncentrationerne af PBDE i udeluft (2 prøver) og indeluft henholdsvis 39-48 pg/m³ og 76-2088 pg/m³ (4 boliger).[19] Der blev analyseret for 9 PBDE congenere, dog ikke BDE 209. En nyere undersøgelse fra Grækenland bekræfter forskelle mellem inde og udeluft.[20] Den højeste luftkoncentration af PBDE (5.315 pg/m³) blev fundet i en ministeriebygning, hvor BDE-209 ikke blev detekteret. Udeluften indeholdt 65,3 pg/m³ med BDE-209 og kun 6,4 pg/m³ uden. Inde i en ny bil var koncentrationen 1.334 pg/m³ medregnet BDE-209. 1.7.7 Afgivelse fra polyurethan skumplastIndholdet i og afgivelsen af bromerede flammehæmmere (21 congenere - dog ikke BDE 209) fra blød polyurethan-skum benyttet i kontorstole, bilsæder og møbler er ganske betydelig i laboratorieforsøg udført i England.[21] I gennemsnit blev der fra forsøgskammeret afgivet 500 ng PBDE/m³ per gram skumplast. Afgivelsen af flammehæmmer fra en kontorstol kan andrage flere hundrede mikrogram per dag. Med alderen af skummet frigøres mere støv. De lavere PBDE congenere afgives hurtigst. Indholdet af PBDE var op til 5,5% i PUR-skum. 1.8 Perfluoralkyl-forbindelser1.8.1 PFOA i forbrugerartiklerForekomsten af perfluoroctanoat (PFOA) i udvalgte fluortelomer-baserede forbrugervarer blev kortlagt, og forbrugernes eksponering blev vurderet i en ny undersøgelse baseret på ekstraktionsundersøgelser.[22] Analyseresultater er anført i Tabel 6: Tabel 6: PFOA i forbrugerprodukter.
Det fremgår af undersøgelsen, at selvom koncentrationen af PFOA forbindelser kan være betydelig i basispræparaterne, så sker der en fortynding i slutproduktet. Samtidig er PFOA forbindelser ofte bundet stærkt til materialet. Mindst bundet er stofferne, når de bliver påført i anvendelsesfasen. Nyligt er perfluorforbindelser fundet i alle 6 undersøgte altvejrs jakker købt i Sverige og Norge. Produkterne blev ekstraheret med opløsningsmidler. Der blev i alt analyseret for 30 forbindelser, hvoraf 20 blev kvantificeret. Indholdet var højest af de to fluortelomere: 8:2 FTOH og 10:2 FTOH.[23] 1.8.2 PFOS-forbindelser i indeluftI Canada var koncentrationen af derivater af perfluoroctansulfonsyre (PFOS) i indeluften gennemsnitligt 25 gange højere end i udeluften.[24] Målingerne blev foretaget ved ”passiv” prøveoptagning. Middelkoncentrationer for indeluft i 4 huse var 2590 pg/m³ for N-methylperfluoroctansulfonamidoethanol (MeFOSE) og 770 pg/m³ for N-ethylperfluoroctansulfonamidoethanol (EtFOSE), mens koncentrationerne i to udendørs prøver var henholdsvis 110 pg/m³ og 85 pg/m³. I et ældre laboratorium var koncentrationerne som i boligerne, mens de i et nyere laboratorium var som udeluften. I en opfølgningsundersøgelse af 58 hjem i Ottawa var middelkoncentrationerne af MeFOSE og EtFOSE henholdsvis 1968 pg/m³ og 1033 pg/m³.[25] Koncentrationerne af N-ethylperfluoroctansulfonamid (EtFOSA) og N-methylperfluoroctansulfonamidethylacrylat (MeFOSEA) i indeluften var en størrelsesorden mindre med middelkoncentrationer på 54 pg/m³ henholdsvis 38 pg/m³. Der var ingen korrelation mellem forekomsten af de enkelte PFOS-derivater. Forskellen mellem koncentrationer i indeluft og udeluft var endnu større i USA. Koncentrationen af derivater af perfluoroctansulfonsyre (PFOS) i indeluften i USA var indtil 100 gange højere end i udeluften.[26] En opdatering af den canadiske undersøgelse er publiceret. [27] Se resultater i Tabel 7: Tabel 7: PFOS derivater i indeklima.
Menneskers potentielle udsættelse for disse stoffer i indeklimaet blev også beregnet. Se Tabel 8: Tabel 8: Beregnet udsættelse (ng/d) for PFOS derivater via indånding og indtagelse af støv.
Voksne indtager mest PFOS ved indånding, mens børn får mest med støvet. Baseret på legemsvægt indtager børn langt mere (5-10 gange) end voksne. 1.8.3 PFOS og PFOA i husstøvHøje koncentrationer af PFOS (11-2500 ng/g) og PFOA (69-3700 ng/g) er påvist i alle 16 husstøvprøver opsamlet fra støvsuger i Japan.[28] Ved symposiet ”Fluoros” i Toronto, Canada, i august 2005 blev der af Mahiba Shoeib fremlagt nye data fra Canada af indhold af fluortelomere, PFOS, PFOA og PFHxS i husstøv.[29] Tabel 9: Perfluoralkylforbindelser i husstøv (ng/g)
Ved samme symposium blev af Mark Strynar og Andrew Lindstrom rapporteret resultater af perfluoralkylforbindelser i 112 støvprøver fra USEPA’s arkiv.[30] Tabel 10: Perfluoralkylforbindelser i husstøv (ng/g)
Som det ses er der ekstremt høje koncentrationer af PFOA og PFOS i prøverne fra USA, mens niveauer for fluortelomere er sammenlignelige med de canadiske fund. 1.9 Phthalater1.9.1 Phthalater fra PVC tapetAfgivelsen af phthalater fra PVC vægtapet med et indhold på 30% blødgører er målt i testkammerforsøg over 14 dage.[31] Koncentrationen af blødgører i luften i kammeret holdt sig nogenlunde konstant over det meste af perioden. Kondensering på kold metalplade blev også målt. Se Tabel 11: Tabel 11: Phthalatkoncentrationer i testkammer og ved kondensering
Den gennemsnitlige mængde phthalat, der dagligt indåndes, blev beregnet til 100-120 ng/kg legemsvægt på grundlag af indånding af 22 m³, en kropsvægt på 64 kg, 20 timers ophold indendørs og en gennemsnitskoncentration på 420 ng/m³. Den maksimale indånding er omkring ti gange større. Koncentrationsafhængigheden af temperaturen illustreres af at der inde i en ny bil blev målt 1 µg DEHP/m³ luft ved stuetemperatur, men 34 µg DEHP/m³ ved 65°C. Data for kondensering kan bruges til at estimere mulig hud og mundoptagelse af stofferne. Disse blev anvendt til at beregne et barns eksponering i et modelrum på 17 m³ og med en overflade på 24 m². Efter 14 dage var maksimumværdierne 30 µg for DBP og 1449 µg for DEHP svarende til 2 og 100 µg/d for henholdsvis DBP og DEHP. Isoleret set betyder det at der ikke sker en overskridelse af Tolerabel Daglig Indtagelse for børn fra denne kilde alene. 1.9.2 Phthalater i indeklimaForekomsten af phthalater i indeluft i 59 lejligheder og 74 børnehaver i Berlin er blevet undersøgt.[32] Desuden blev undersøgt 30 husstøvprøver fra lejligheder. Se Tabel 12: Tabel 12: Phthalater i indeklimaet i Berlin.
Det mere flygtige DMP og DBP dominerede i luften og DEHP dominerede i støvet. Der er ingen klar forskel på niveauer i lejligheder og børnehaver. Indtagelsen af stofferne blev beregnet for et barn på 13 kg, og det gav et betydeligt ekstrabidrag til den daglige indtagelse med føden, specielt for DEHP. Bidragene var 0,06 µg/kg lgv/d med indeluft, 6 µg/kg lgv/d med husstøv og 18 µg/kg lgv/d med føden. I alt 24 µg/kg lgv/d. En undersøgelse af 40 boliger i Berlin offentliggjort i 1991 angav indeluftskoncentrationer på 25-2200 ng/m³ for DEHP og 23-2300 ng/m³ for DBP.[33] Husstøvet fra samme boliger indeholdt 300-4000 mg DEHP/kg og 30-510 mg DBP/kg. Der var dog ingen korrelation mellem indhold i indeluft og husstøv. En UBA undersøgelse fra 1998, der først blev offentliggjort i 2001, rapporterer maksimum- og mediankoncentrationer for DEHP på 7530 mg/kg og 416 mg/kg i 199 repræsentative prøver fra Tyskland.[34] Det svarer til resultaterne i Tabel 10. 1.9.3 Phthalat-blødgørere i husstøvI årene 2001-2002 blev 550 private husholdninger i Berlin med børn undersøgt for 12 blødgørere i husstøv.[35] Der blev analyseret 518 prøver af støv med maskevidde 2 mm og 278 prøver af mindre partikler (<63 µm). De mindste partikler havde det højeste indhold af blødgørere. Kun ti af blødgørerne blev detekteret. Som forventet dominerede DEHP. Se Tabel 13: Tabel 13: Phthalater i husstøv i Tyskland.
I Tyskland blev DEHP også analyseret i 252 støvprøver fra støvsugerposer fra almindelige boliger.[36] Mediankoncentrationen var 515 mg/kg med et interval på 22-5330 mg/kg og en 90 percentil på 1240 mg/kg. Der blev også målt DEHP metabolitter i urin fra børn, der boede i boligerne. Der var imidlertid ingen sammenhæng mellem koncentrationen af metabolitter og DEHP indholdet i boligens støv. I Tyskland er =65 µm fraktionen af 286 husstøvprøver også blevet undersøgt for phthalater (se Tabel 14).[37] Tabel 14: Phthalater i husstøv fra Tyskland.
I en anden tysk undersøgelse af 600 boliger blev der i husstøv i 2001 målt gennemsnitskoncentrationer på 1198, 98, 84 og 26 mg/kg af henholdsvis DEHP, DBP, BBP og DEP.[38] I endnu en tysk undersøgelse af 272 boliger blev der i husstøv målt gennemsnitskoncentrationer på 450, 87, 24 og 3,1 mg/kg af henholdsvis DEHP, DBP, BBP og DEP.[39] Phthalatkoncentrationer er bestemt i husstøv fra 38 hjem og i luftpartikler fra 6 hjem i Oslo.[40] Resultaterne er sammenlignelige med de tyske. Se Tabel 15: Tabel 15: Phthalat i husstøv fra Norge.
1.9.4 Emission af phthalater fra PVC-gulvePhthalater kan forekomme i gulvstøv opsamlet i skoler i op til 1 vægtprocent, når rengøringsstandarden er dårlig.[41] Koncentrationen af samme stoffer i støv fra boliger er typisk ti gange lavere end i skoler. Emission af DEHP fra PVC-gulve og optagelse i støv er undersøgt i klimakammer med forskelligt måleudstyr.[42] Koncentrationerne af DEHP i luft og støv øges med tiden til de efter godt en måned når omkring 0,4 µg/m³ og 10 mg/g støv (= 1%). Over halvdelen af det emitterede DEHP blev afsat på indre overflader af klimakammer og måleudstyr. Der er påvist en sammenhæng mellem astma/allergi hos børn og forekomst af phthalater i husstøv fra PVC-gulve.46 Seks phthalater blev analyseret i støvprøver fra børneværelser i 346 hjem. Gennemsnits- og mediankoncentrationerne ses i Tabel 16: Tabel 16: Phthalat i husstøv fra PVC gulve fra børneværelser.[43]
Som det ses, så dominerer DEHP. Koncentrationer af BBP og DEHP var højere i børneværelser med PVC gulve end i værelser uden denne type gulv. En opfølgende undersøgelse af de 6 phthalater i støv fra børneværelser i 390 hjem i Sverige er senere blevet foretaget.[44] PVC gulve viser sig ikke at være hele forklaringen på høje phthalatkoncentrationer. PVC tapeter giver også et stort bidrag. Herudover blev der i undersøgelsen konstateret højere phthalatkoncentrationer i:
Situationen er derfor mere kompleks end som så. 1.10 Musk duftstoffer i indeklimaetMuskduftstoffer bruges i kosmetik og i visse forbrugerprodukter. Forekomsten af 6 muskduftstoffer i indeluft er analyseret i 74 børnehaver i Berlin, og forekomsten i støv er undersøgt i 59 lejligheder i Berlin.[46] Stofferne forekom ikke i alle prøver, og ikke alle 6 stoffer blev fundet samme sted. Specielt var der få støvprøver med måleligt indhold. I børnehaverne var indholdet af det mest forekommende muskstof (HHCB)[47] op til 299 ng/m³. I lejlighederne var indholdet i støv af HHCB indtil 11,4 mg/kg med et gennemsnit på 1,3 mg/kg. Mest var der af muskstoffet MK[48] (47 mg/kg), men dette forekom kun i 11 ud af 29 prøver. Betydningen af denne forekomst er uklar. 1.11 Lineære alkylbenzensulfonater (LAS) i gulvstøvI en dansk undersøgelse blev gulvstøv opsamlet med støvsuger i 7 forskellige offentlige bygninger og indholdet af LAS i støvet bestemt.[49] Partikler og fibre blev adskilt. I partikelfraktionen var indholdet mellem 34 µg LAS/g og 1500 µg LAS/g, mens det var højere i fiberfraktionen med indtil 3500 µg LAS/g. Af støvets LAS indhold stammede 30% fra rester af rengøringsmidler. Den vigtigste kilde til LAS i støvet var angiveligt rester af vaskemidler i tøjet, idet en nyvasket skjorte havde et indhold af 2960 µg LAS/g tøj. Da LAS stort set ikke anvendes mere i Danmark nu, er relevansen af denne undersøgelse begrænset. 1.12 Kemikalier fra forbrugerprodukter havner i husstøvI en nyere undersøgelse blev støv opsamlet med støvsuger i 10 hjem i hver af syv delstater i USA og en samleprøve fra hver stat blev analyseret for 44 forskellige stoffer:[50]
I de syv samleprøver blev 25 af de 44 stoffer fundet og kvantificeret. Som ventet dominerede phthalater. En sammenfattende Tabel 17: Tabel 17: Sammenfatning af analyseresultater.
Blandt de prioriterede stoffer blev følgende enkeltstoffer bestemt i alle prøver (se Tabel 18): Tabel 18: Koncentrationer af phthalater, PBDE og PFAS bestemt i alle 7 prøver:
Andre phthalater og BDE congenere blev påvist i enkelte af prøverne. Resultaterne svarer til de øvrige undersøgelser. Her er enheden ppm for alle stoffer, mens det normalt for PBDE og PFAS er ppb. Resumetabeller for udvalgte stoffer i husstøv: Tabel 19: Maksimum koncentrationer for PBDE og PFAS i hisstøv:
Tabel 20: Maksimumkoncentrationer af DEHP og DBP i husstøv.
Tabel 21: Mediankoncentrationer i husstøv
Tabel 22: Gennemsnitskoncentrationer i husstøv.
Fodnoter [1] Weschler CJ. Characterization of selected organics in size-fractionated indoor aerosols. ES&T 1980;14:428-431. [2] Weschler CJ. Indor-outdoor relationships for nonpolar organic constituents of aerosol particles. ES&T 1984;18:648-652. [3] Brown SK, Cheng M, Mahoney KJ. Pollutant emissions from new electric ovens. Proceedings: Indoor air 2005:2206-2211. [4] Jann O, Rockstroh J, Wilke O et al. Influence of emissions from hardcopy devices to indoor air quality. Proceedings: Indoor air 2005:2123-2128. [5] Chang JCS et al. Characterization and reduction of formaldehyde emissions from low-VOC latex paint. Indoor Air 2002;12:10-16. [6] Bako-Biro Z et al. Effects of pollution from personal computers on perceived air quality, SBS symptoms and productivity in offices. Indoor Air 2004;14:178-187. [7] Rudel RA, Camann DE, Spengler JD, Korn LR, Brody JG. Phthalates, alkylphenols, pesticides, polybrominated diphenyl ethers, and other endocrine-disrupting compounds in indoor air and dust. Environ Sci Technol 2003;37:4543-4553. [8] Johnson.Restrepo B, Kannan K, Rapaport DP, Rodan BD. Polybrominated diphenyl ethers and polychlorinated biphenyls in human adipose tissue from New York. Environ Sci Technol 2005;39:5177-5182. [9] Schecter A, Päpke O, Joseph JE, Tung K-C. Polybrominated diphenyl ethers (PBDEs) in U.S. computers and domestic carpet vacuumg: possible source of human exposure. J Toxicol Environ Health A 2005;68:501-513. [10] Jones-Otazo HA, Clarke JP, Diamond ML, Archibold JA, Ferguson G, Harner T, Richardson GM, Ryan JJ, Wilford B Is house dust the missing exposure pathway for PBDEs? Analysis of the urban fate and human exposure to PBDEs. ES&T 2005;39:5121-5130. [11] Stapleton HM, Dodder NG, Offenberg JH, Schantz, Wise S. Polybrominated diphenyl ethers in house dust and clothes dryer lint. ES&T 2005;39:925-931. [12] Knoth W, Mann M, Meyer R, Nebhuth J. Brominated diphenyl ether in indoor dust. Organohalogen Compounds 2003;61:207-211. [13] Sjùdin A, Päpke O, McGahee E, Jones R, Focant F, Pless-Mulloli T, Toms L-M, Wrang R, Zhang Y, Needham L, Hermann T, Patterson Jr. D. Concentration of polybrominated diphenyl ethers (PBDEs) in house hold dust from various countries – inhalation a potential route of exposure. Organohalogen Compounds 2004;66:3817-3822. [14] Fabrellas B, Martinez A, Ramos B, Ruiz ML, Navarro I, de la Torre A. Results of an European survey based on PBDEs analysis in household dust. Proceedings Dioxin2005, Montreal, August 2005. [15] Butt CM et al. Spatial distribution of polybrominated diphenyl ethers in southern Ontario as measured in indoor and outdoor window organic films. ES&T 2004:38;724-731. [16] Harrad S, Wijesekera R, Hunter S, Halliwell C, Baker R. Preliminary assessment of U.K. human dietary and inhalation exposure to polybrominated diphenyl ethers. ES&T 2004;38:2345-2350. [17] Hazrati S, Harrad S. Implication of passive sampling derived concentrations of airborne PCBs and PBDEs in urban indoor environments. Proceedings, Dioxin2005, Toronto, August 2005. [18] Wilford BH, Shoeib M, Harner T, Zhu J, Jones KC.. Passive sampling survey of polybrominated diphenyl ether flame retardants in indoor and outdoor air in Ottawa, Canada: Implication for source and exposure. ES&T 2004;38:5312-5318. [19] Shoeib M, Harner T, Wilford BH, Jones KC, Zhu J. Indoor and outdoor air concentrations and phase partitioning of perfluoralkyl sulfonamides and polybrominated diphenyl ethers. ES&T 2004;38:1313-1320. [20] Mandalakis M, Atsarou V, Sthephanou EG. Polybrominated dipehenyl ethers in outdoor, indoor and car interior air in Greece. Symposia paper, ACS Div. Environ Chem, San Francisco, CA, September 10-14, 2006. [21] Wilford BH, Thomas GO, Alcock RE, Jones KC, Anderson DR. Polyurethane foam as a source of PBDEs to the environment. Organohalogen Compounds 2003;61:219-223. [22] Washburn ST et al. Exposure assessment and risk characterization for perfluorooctanoate in selected consumer articles. ES&T 2005;39:3904-3910. [23] ”Fluorinated pollutants in all-weather clothing. Swedish Society for Nature Conservation, 2006. [24] Shoeib M et al. Indoor and outdoor air concentrations and phase partitioning of perfluoralkyl sulfonamides and polybrominated diphenyl ethers. ES&T 2004;38:1313-1320. [25] Shoieb M et al. A survey of perfluoroalkyl sulfonamides in indoor and outdoor air using passive samplers. Organohalogen Compounds 2004;66:3999-4003. Shoeib M et al. A survey of perfluoralkyl sulfonamides in indoor and outdoor air using passive air samplers. Poster, SETAC’04. [26] Renner R. Perfluorinated sources outside and inside. EST 2004:38:80A. [27] Shoeib M et al. Perfluorinated sulfonamides in indoor and outdoor air and indoor dust: Ocurrence, partitioning, and human exposure. EST 2005;39:6599-6606. [28] Moriwaki H, Takata Y, Arakawa R. Concentrations of perfluorooctane sulfonate (PFOS) and perfluorooctanoic acid (PFOA) in vacuum cleaner dust collected in Japanese homes. J Environ Monit 2003;5:753-757. [29] Shoeib M, Harner T, Wilford BH, Jones KC, Zhu J. Polyfluorinated compounds in the home: levels in air and dust and human exposure. Poster, Fluoros Symposium, Toronto, August 2005. [30] Strynar MJ, Lindstrom AB. Perfluorinated compounds in archived house dust samples. Poster, Fluoros Symposium, Toronto, August 2005. [31] Uhde E et al. Phthalic esters in the indoor environment – test chamber studies on PVC-coated wallcoverings. Indoor Air 2001;11:150-155. [32] Fromme H et al. Occurrence of phthalates and musk fragrances in indoor air and dust from apartments and kindergartens in Berlin (Germany). Indoor Air 2004;14:188-195. [33] Citeret fra Fromme et al. 2004. [34] Citeret fra Fromme et al. 2004 [35] Nagorka R et al. Weichmacher im hausstaub. Gefahrstoffe – Reinhalt Luft 2005;65:99-105. [36] Becker K et al. DEHP metabolites in urine of children and DEHP in house dust. Int J Hyg Environ Health 2004;207:409-417. [37] Butte W, Heinzow B. Pollutants in house dust as indicators of indoor contamination. Rev Environ Contam Toxicol 2002;175:1-46. [38] Citeret fra Fromme et al. 2004 [39] Citeret fra Fromme et al. 2004 [40] Øie L et al. Residential exposure to plasticizers and its possible role in the pathogenesis of astma. EHP 1997;105:972-978. [41] Clausen PA et al. Simultaneous extraction of di(2-ethylhexyl) phthalate and non-ionic surfactants from house dust. Concentrations in floor dust from 15 Danish Schools. J Chromatogr 2003;986:179-190. [42] Clausen PA, Hansen V, Gunnarsen L, Afshari A, Wolkoff P. Emission af Di-2-ethylhexyl phthalate from PVC flooring into air and uptake in dust: emission and sorption experiments in FLEC and CLIMPAQ. Environ Sci Technol 2004;38:2561-2537. [43] Bornehag C-G et al. The association between asthma and allergic symptoms in children and phthalates in house dust: a nested case-control study. Environ Health Perspec 2004;112:1393-1397. [44] Bornehag C-G et al. Phthalates in indoor dust and their association with building characteristics. EHP 2005 online 1 June 2005. [45] Man ville forvente det modsatte. [46] Fromme H et al. Occurrence of phthalates and musk fragrances in indoor air and dust from apartments and kindergartens in Berlin (Germany). Indoor Air 2004;14:188-195. [47] 1,3,4,6,7,8-Hexahydro-4,6,6,7,8,8-hexamethylcyclopenta[g]-2-benzopyran [48] 4-tert-Butyl-2,6-dimethyl-3,5-dinitroacetophenon [49] Vejrup KV, Wolkoff P. Linear alkylbenzene sulfonates in indoor floor dust. Sci Total Environ 2002;300:51-58. [50] Costner P, Thorpe B, McPherson A. Sick of dust. Chemicals in common products – a needless health risk in our homes. Safer product Project, March 2005. www.safer-product.org.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||