Undersøgelse af mulighederne for termisk oparbejdning af mekanisk separeret shredderaffald
3 Beskrivelse af indsatsmaterialet
Indsatsmaterialet til forsøget hos VTT har udelukkende været shredderaffald behandlet på raffineringsanlægget hos H.J.Hansen i Odense.
Til forsøgene hos CTU / Mefos har indsatsmaterialet dels været shredderaffald behandlet på raffineringsanlægget hos H.J.Hansen i Odense og dels været RGP.
Også hos KSK var det tanken, at denne blanding af shredderaffald og RGP skulle have været anvendt, men som det vil fremgå af kapitel 5 blev dette forsøg ikke gennemført.
I de følgende afsnit vil shredderaffaldet i afsnit 3.1 og RGP i afsnit 3.2 blive nærmere beskrevet.
3.2 Shredderaffald
Shredderaffald fremkommer som et restprodukt fra shredderoperationen. Shredderformaterialet kommer fra industrien, produkthandlere, kommunale indsamlingssystemer og fra ophugning af udtjente køretøjer. Figur 3.1 viser output fra shredderoperationen. NF står for Non-ferros og SLF for Shredder Light Fraction.
Fig. 3.1 Fremstilling af shredderaffald
Shredderaffald er et kompliceret sammensat materiale, hvis egenskaber vil variere i afhængighed af formaterialets sammensætning. Dette er i høj grad konstateret under de indledende forsøg på en karakterisering af shredderaffaldets egenskaber. I en række indledende forsøg er der således konstateret variationer i brændværdien fra 2,7 – 8,0MJ/kg, askeindhold fra 9 – 79% og fugtindhold fra 2 – 16%.
Disse meget varierende indledende resultater kan primært forklares med, at der ikke har været tilstrækkelig fokus på formaterialets sammensætning og på om prøveudtagningen har været repræsentativ for en given sammensætning af formaterialet.
Ved de store prøver der er udtaget til forsøgene dels hos VTT (kapitel 7) og CTU / Mefos (kapitel 6) har der været draget omsorg for, at formaterialets sammensætning har været veldokumenteret og prøveudtagningen er foretaget efter blanding af materialerne.
Egenskaberne for outputtet fra raffineringsanlægget for det til forsøgene fremsendte materiale fremgår af bilag 3.1. Her skal dog bemærkes, at andelen af NF ikke har været medtaget i forsøgene. Denne andel indeholder mange gummirester og har derfor en høj brændværdi. Havde denne andel været medtaget er det estimeret, at brændværdien ville have været forøget med ca. 15%.
Vort bedste estimat for egenskaberne for det normalt producerede shredderaffald inklusiv andelen fra NF hos H.J.Hansen er herefter:
- Brændværdi ca. 11MJ/kg
- Askeindhold < 70%
- Fugtindhold ca. 5%
3.3 Røggasrensningsprodukt fra affaldsforbrænding (RGP)
Flyveaske fra affaldsforbrændingsanlæg består af forholdsvis fine askepartikler, som følger med røggassen fra kedlen, og som udskilles i elektrofiltre eller posefiltre. På forbrændingsanlæg med vådscrubberanlæg udskilles flyveasken opstrøms for scrubberen og fremkommer som en selvstændig restproduktstrøm. På de fleste danske forbrændingsanlæg med tør eller semitør røggasrensning udskilles flyveasken ikke forud for rensningen for sure gasser, og den fremkommer derfor sammen med reaktionsprodukter mv. som en del af røggasrensningsproduktet. Mængden af flyveaske fra affaldsforbrændingsanlæg kan variere en del fra anlæg til anlæg og er naturligvis svær at opgøre, når den forekommer som en del af røggasrensningsproduktet. Normalt vil mængden svare til 10-30 kg/ton forbrændt affald.
Rensning af røggassen for sure luftarter er en integreret del af moderne affaldsforbrændingsteknologi, og der produceres nu restprodukter fra rensning af sure luftarter på alle danske affaldsforbrændingsanlæg. Mængde og egenskaber af restprodukterne afhænger af, hvilken procestype, der er installeret. Der er 3 traditionelle hovedtyper af rensningsprocesser (tør, semitør og våd røggasrensning). Ved de tørre og semitørre processer indblæses henholdsvis tørt kalkpulver og en forstøvet kalkopslæmning i den varme røggas. Kalken reagerer med de sure røggasser og reaktionsprodukterne, herunder specielt calciumklorid, og opsamles efterfølgende som et fint pulver sammen med flyveasken og ureageret overskudskalk i et elektrofilter eller et posefilter. I nogle tilfælde sættes der aktivt kul til kalkpulveret eller kalkopslæmningen for at øge overførslen af specielt kviksølv og dioxin fra røggassen til restproduktet.
Ved de våde processer udskilles flyveasken altid først, og restproduktet fra den våde proces fremkommer ved rensning af spildevandet fra den våde proces.
Oversigt over analyser for Elsams restprodukter er angivet i bilag 3.2.
De forskellige røggasrensningsprodukter benævnes alle som RGP.
Typen af RGP, der er anvendt til smelteforsøgene hos CTU / Mefos, stammer fra en tør renseproces på et svensk affaldsforbrændingsanlæg. Materialet har en analyse, som også kunne være et Elsam restprodukt. Analysen er angivet i bilag 3.3
Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.