Miljøprojekt, 1159 – Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – forprojekt

Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – forprojekt

7 Miljøøkonomi (delprojekt E)

7.1 Baggrund
7.2 Formål
7.3 Beskrivelse af delprojektet

7.1 Baggrund

Miljøøkonomiske vurderinger af afværgeforanstaltninger eller afværgestrategier kan tjene forskellige formål. De kan anvendes til at vurdere, hvilken af flere anvendelige strategier man bør vælge, eller de kan anvendes til at vurdere i hvilken rækkefølge man skal foretage afværgeforanstaltninger, dvs. som en del af et prioriteringsværktøj. Endelig kan de anvendes til at vurdere, om det kan betale sig at afværge en forurening ud fra en rent økonomisk vurdering eller en bredere samfundsøkonomisk vurdering, dvs. set fra en investerings- eller rentabilitets-vinkel.

Der er til dato i Danmark udarbejdet relativt få miljøøkonomiske vurderinger af forskellige typer afværgeforanstaltninger i forbindelse med punktkildeforurening af grundvand, herunder pesticidforurening. De fleste af de analyser, der er foretaget på pesticidområdet, har fokuseret på BAM forurening (Institut for Miljøvurdering, 2003; Juhl og Bjerg, 2004). Disse analyser har dels kun fokuseret på enkeltstoffet og ikke på andre eventuelle forureningsstoffer i det pågældende opland og dels kun adresseret en isoleret problemstilling, eksempelvis om man skulle vælge avanceret vandbehandling eller flytning af kildeplads.

Der er udført relativt få analyser på mere komplekse afværgestrategier i større områder, som dels indebærer flere punktkilder og dels involverer blandingsforureninger, det være sig pesticider såvel som andre organiske forureninger. Et eksempel på en miljøøkonomisk analyse, som har til formål at opgøre omkostningerne ved forskellige mere komplekse indgrebsscenarier er et forslag til indsatsplan for Søndersø i Fyns Amt (Fyns Amt, 2004). Den nok mest omfattende analyse af denne type, er et Miljøprojekt udarbejdet af CASA i samarbejde med Kemp og Lauritzen (1997). I denne rapport blev opstillet en metode for samfundsøkonomiske vurderinger af afværgeforanstaltninger på forurenede lokaliteter, som dels indeholdt et forslag til en metode, og dels beskrev en række problemstillinger forbundet med at opstille en sådan metode. I rapporten blev der fokuseret på et konkret delområde som udgangspunkt for at beskrive metoden. En anden miljøøkonomisk analyse, der også inddrog flere elementer end de rent budgetøkonomiske, er en omkostningsanalyse af indsatsplaner overfor Solhøj Kildeplads i Københavns Amt (NIRAS, 2003). Her er dels foretaget en cost-effectiveness analyse af de enkelte opstillede scenarier, dvs. en finansiel analyse af omkostningerne, og dels gjort nogle ressourceøkonomiske overvejelser over værdien af den grundvandsressource, der reddes.

De fleste vurderinger, der er foretaget, er således primært budgetøkonomiske beregninger af udvalgte afværgeforanstaltninger, dvs. en vurdering af udgifterne til forskellige afværgestrategier, som kan anvendes på en konkret lokalitet, hvor der på forhånd er fastlagt nogle bestemte kvalitetskrav – altså, hvad koster det at opnå en bestemt effekt, som er fastlagt på forhånd med forskellige metoder (cost/effectiveness analyser, CEA). Den type analyser kan sammenlignes med cost-benefit analyser (CBA), som sigter mod at vurdere hvilke strategier, der generelt giver mest miljø for pengene. Udover CBA og CEA er der er række andre metoder, der kan tages i anvendelse, men det vigtigste i denne sammenhæng er at beskrive en metode, som indeholder de rette elementer til at vurdere, hvilke afværgestrategier, der skal vælges i en given sammenhæng på en given lokalitet.

De forskellige metoder introducerer en række tekniske faktorer, som har betydning for den miljøøkonomiske analyse af de valgte strategier (tidshorisont, placering af lokalitet i forhold til forbrugere, etc.) samt en række beregningsforudsætninger (afskrivningshorisont, kriterier for offeromkostninger, diskontering, kalkulationsrente, etc.), som må afklares inden vurderingen foretages. Fælles for de fleste udførte miljøøkonomiske analyser er, at de dels er begrænset til nogle få alternative afværgestrategier – dvs. de vurderer ikke samtlige anvendelige metoder eller strategier – og dels inddrager de i ikke i større omfang ressourceøkonomiske vurderinger eller overordnede samfundsøkonomiske overvejelser.

7.2 Formål

Formålet med nærværende delprojekt er at udvikle, beskrive og teste en metode til miljøøkonomisk vurdering af udvalgte afværgestrategier overfor forurening af grundvand på oplandsniveau.

Metoden skal ikke kun inddrage afværgeforanstaltninger i forhold til pesticidforureninger i oplandet, men også andre typer forureninger, som truer den pågældende grundvandsressource. Der er principielt ikke kvalitativ forskel på de risici, som udgøres af pesticider, og de risici som andre forureninger udgør.

Metoden skal kunne anvendes til vurdering af alle afværgestrategier, som kan anvendes til at opnå de kvalitetskriterier, der er opstillet.

7.3 Beskrivelse af delprojektet

Det udviklede miljøøkonomiske koncept til vurdering af afværgestrategier skal kunne anvendes bredt, dvs. på alle typiske lokaliteter og forureningssituationer. Det skal således kunne anvendes overfor afværgestrategier i forskellig skala, dvs fra vurdering af en enkelt afværgeforanstaltning i et mindre opland til opstilling af en afværgestrategi for et større område/indvindingsopland med en tilsvarende større kompleksitet i henseende til forureningstyper, metoder og teknologier.

Projektet er tænkt således, at der først skal udvikles og beskrives et koncept for miljøøkonomisk vurdering af forskellige strategier (se nedenfor) for at opnå en bestemt vandkvalitet i råvandet, dvs. i selve kildepladsen, i et opland indeholdende forskellige typer forureninger. Herefter afprøves det udviklede koncept på et eller flere værkstedsområder, som egner sig til formålet, og på baggrund af denne afprøvning færdigudvikles konceptet. Til sidst udarbejdes der en protokol/manual for hvordan det anvendes konkret.

7.3.1 Litteraturundersøgelse

Projektet er opdelt i en række elementer. Det indledes med en litteraturundersøgelse, som skal afdække det eksisterende videns- og erfaringsniveau i Danmark og internationalt, herunder om der er udført miljøøkonomiske analyser af lignende karakter eller udviklet metoder, som helt eller delvist kan inddrages i en dansk sammenhæng. Litteraturundersøgelsen skal endvidere tage sigte på at afdække den eksisterende viden- og ressourcebase herhjemme og internationalt.

7.3.2 Beskrivelse af koncept

På baggrund af litteraturundersøgelsen beskrives det miljøøkonomiske koncept, dvs. metoden i sin helhed. Metoden skal beskrives således, at den integreres i et generelt beslutningssystem for udvælgelse af afværgestrategi for et område/opland.

Der udvikles og beskrives et koncept for miljøøkonomisk vurdering af de strategier/metoder, der på baggrund af en teknisk vurdering vurderes at kunne tages i anvendelse på en given lokalitet for at opnå en nærmere defineret vandkvalitet i råvandet.

Følgende overordnede afværgestrategier - afhængig af kravet til hvor hurtigt, der skal reageres på forureningen - for afværgeforanstaltningerne skal dækkes af analysen:

1. Avanceret vandbehandling, dvs. yderligere rensning af råvandet før

distribution

2. Udfasning og flytning af kildeplads

3. Beskyttelse af kildeplads (afværgepumpninger, etc.)

4. Indgreb ved forureningskilden(erne), dvs. oprensning af jord og/eller grundvand ved de identificerede punktkilder i et opland i en bestemt rækkefølge

Der findes en række andre strategier, som kan overvejes i tilfælde af forurening af grundvand til drikkevandsformål, herunder reduktion af vandforbrug, som overflødiggør den pågældende kilde, import af vand/anvendelse af andre kildetyper og anvendelse af vandet til andre formål (sekundavand, differentieret vandforsyning), fortynding mv. Disse alternative strategier skal ikke indgå i den opstillede metode.

Metoden skal inddrage forskellige økonomiske vurderinger og beregninger, herunder:

Budgetøkonomiske vurderinger:

Økonomiske vurderinger af de forskellige afværgetiltag indeholdt i den valgte strategi baseret på gennemsigtige forudsætninger med hensyn til betydningen af estimeret driftsperiode – dvs. varighed af afværgeforanstaltningen, afskrivningstider for foretagne investeringer mv. I disse vurderinger stilles drifts- og investerings-omkostninger op for de forskellige alternativer på en sammenlignelig måde og på baggrund af specificerede beregningsforudsætninger, tekniske såvel som prismæssige. Der findes i litteraturen en række forskrifter for sådanne beregninger, og metoden skal i fornødent omfang inddrage de gældende vejledninger i samfundsøkonomiske analyser på miljøområdet.

Ressourceøkonomiske vurderinger:

Vurderinger, der tager afsæt i den samfundsøkonomiske værdi af ressourcerne, som er i spil, hvilket i denne sammenhæng dels er grundvandet og dels er arealet og eventuelle konstruktioner, hvor aktiviteterne finder sted. Der skal her indtænkes beregningsmetoder for ressourcerenten, som er en måde samfundsøkonomisk at værdisætte ressourcen, der bl.a. baserer sig på, om der er tale om en uudtømmelig eller en begrænset ressource, om tilgangen til den, etc. Det skal ligeledes indregnes, hvad det koster at afskrive ressourcer, herunder om den afskrevne ressource kan kapitaliseres til andre formål og hvad det koster at inddrage nye ressourcer. En del af denne sidstnævnte beregning indeholder en vurdering af offeromkostningerne ved at lægge beslag på nye ressourcer, og her må man tage udgangspunkt i de realistiske scenarier for alternativ anvendelse af ressourcen nu og i nær fremtid.

Vurdering af fordelingsmæssige aspekter, dvs. vurdering af om forskellige typer afværgeforanstaltninger finansieres forskelligt (skatter, forbrugerafgifter, myndighedsniveau, etc.), og om dette har betydning for den myndighedsmæssige behandling af de foreslåede aktiviteter, skal ikke inddrages i metoden.

7.3.3 Afprøvning af koncept på værkstedsområde

Efter beskrivelse af konceptet, skal dette afprøves på værkstedsområdet (kapitel 4). På baggrund af en gennemgang af værkstedsområdets geologi og forureningskemi besluttes det, hvilke afværgestrategier, der kan anvendes til at opnå den ønskede effekt på grundvandskvaliteten. Den beskrevne miljøøkonomiske model afprøves herefter på de valgte egnede afværgestrategier. Herved kan eventuelle svage punkter og mangler i analysen afdækkes og metoden revideres og suppleres, hvis testen afdækker mangler i analysen.

7.3.4 Evaluering af koncept og endelig udarbejdelse af protokol

På baggrund af den endelige beskrivelse af konceptet, udarbejdes en protokol, som i detaljer beskriver fremgangsmåden i den miljøøkonomiske analyse, herunder krav til tekniske, geologiske og forureningskemiske beskrivelser af anlæg og lokaliteter, oprensningskriterier, principperne i den valgte model, fastsættelse af beregningsforudsætninger og andre forhold, som danner forudsætning for at foretage analysen. Protokollen skal indeholde eksempler på regneark, som kan anvendes til beregningerne.