Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – forprojekt

8 Tidsplan og økonomi for hovedprojekt

8.1 Sammenhæng mellem delprojekter

I kapitel 3.7 er der beskrevet 5 delprojekter, som samlet giver rammerne for en målrettet indsats mod pesticider og punktkilder. Projekternes indre sammenhæng er skitseret i figur 8.1.

Figur 8.1 Sammenhæng mellem de 5 delprojekter for ”Pesticider og punktkilder”

Figur 8.1 Sammenhæng mellem de 5 delprojekter for ”Pesticider og punktkilder”

Det fremgår, at der er en stærk sammenhæng mellem de enkelte projekter. Pesticiddatabasen er udgangspunktet for projektet, hvorefter det udvalgte værkstedsområde kommer i centrum i det videre arbejde, og databasen er i denne fase primært et arbejdsredskab. Pesticidundersøgelserne på oplandsskala foregår i værkstedsområdet, og udviklingen af metodikker til undersøgelser og afværge er knyttet til lokaliteter placeret i værkstedsområdet. De miljøøkonomiske vurderinger er også baseret på det konkrete værkstedsområde, men suppleret med mere generelle syntetiske eksempler for at sikre repræsentativitet og robusthed af vurderingsmetoderne.

En væsentlig betingelse for succes af en indsats mod pesticidpunktkilder er, at en udviklingsindsats gennemføres med respekt for denne struktur. Der skal være en god koordinering mellem delprojekterne, så erfaringerne fra et delprojekt bruges i de øvrige delprojekter. Delresultater skal i flere tilfælde bruges som input i andre delprojekter fx skal pesticiddatabasen sikre, at vurderinger i alle delprojekter baseres på opdateret viden. Tilsvarende skal risikovurderingen på oplandsskala direkte anvende den udviklede risikovurderingsmodel for pesticidpunktkilder.

8.2 Tidsplan, faseopdeling og projektstruktur for hovedprojekt

På baggrund af den indre struktur i projektet (figur 8.1) foreslås en overordnet tidsplan, som vist i figur 8.2. Den samlede længde af projektet vil afhænge af mange faktorer ikke mindst finansiering, men for at sikre kvalitet i de enkelte delprojekter vil det være ønskeligt med en samlet tidsperiode på 3-3½ år. Delprojekterne gennemføres som selvstændige forløb med løbende rapportering, så der ved projektets afslutning vil foreligge 6 enkeltrapporter og én samlerapport.

Delprojektet om ”Risikovurdering på oplandsskala” (kapitel 4) vil hensigtsmæssigt kunne opdeles i to faser med selvstændig rapportering, hvor den første fase er rettet mod værkstedsområde, identifikation af punktkilder og udvikling af modelværktøjer, mens fase 2 er anvendelse af modelværktøjer på værkstedsområdet med input fra en eller flere konkrete undersøgelser af enkeltkilder i værkstedsområdet.

Det kan være hensigtsmæssigt at evaluere projektets samlede fremdrift inden projektet bevæger sig ud i konkrete undersøgelser i felten. Det er især relevant i forhold til at vurdere igangsættelsen af delprojekt B og D.

De enkelte delprojekter foreslås gennemført efter licitation i et samarbejde mellem rådgivere, myndigheder, forskningsinstitutioner og universiteter. Konstellationerne omkring de enkelte projekter bør afhænge af det faglige indhold i delprojekterne. Det anbefales, at der nedsættes en følgegruppe, som er fælles for alle delprojekter for at sikre koordinering.

Den samlede styring af alle projekter og udarbejdelsen af en samlerapport anbefales varetaget af en projektleder i samarbejde med koordinatorerne for de enkelte delprojekter og en faglige sekretær.

Tid 2004-F 2004-E 2005-F 2005-E 2006-F 2006-E 2007-F 2007-E
Forprojekt R              
Pesticiddatabase       R ---- --- ---- ---
Risikovurdering og prioritering af punktkilder oplandsskala       R       R  
Pesticidundersøgelser af punktkilder             R      
Indgreb ved kilden – afværgeteknologier             R  
Miljøøkonomi               R  
Samlerapport, Pestider og punktkilder               R
Regionskommune Bornholm projekt, BRK     R          

Figur 8.2 Forslag til Tidsplan for ”Pesticider og punktkilder” og relation til forprojekt og BRK-projekt (2004-E svarer til efteråret 2004; --- opdatering og udvikling af vidensdatabase; R angiver rapport)

8.3 Projektorganisation

Det foreslås, at der nedsættes en følgegruppe for det samlede projekt. Følgegruppen bør sammensættes af Miljøstyrelsen og repræsentanter for evt. andre finansieringskilder, som skal overvåge projektet og overordnet sikre projektets fremdrift.

Hertil bør knyttes en ”sparringsfunktion”, bestående af en lille gruppe af udvalgte personer fra følgegruppen og den faglige sekretær. Sparringsfunktionen kan bistå projektledelsen med at sikre det faglige niveau, koordination mellem delprojekter samt anvendeligheden og forankringen af projektet i brugerkredsen.

Projektledelsen foreslås sammensat af en overordnet projektleder, som er ansvarlig for projektets fremdrift og gennemførelse. Hertil knyttes projektlederne for de 5 delprojekter, hvis opgave er at gennemføre hvert sit delprojekt. Projektledelsens opgave er at gennemføre projektet, sikre den indre sammenhæng og træffe de fornødne beslutninger.

Forslag til projektorganisationen er vist i figur 8.3.

Figur 8.3 Organisationsdiagram for “Pesticider og punktkilder”

Figur 8.3 Organisationsdiagram for “Pesticider og punktkilder”

8.4 Projektøkonomi

Der er for de enkelte delprojekter foretaget en vurdering af den økonomiske ramme, som det forventes at delprojektet kan gennemføres for. De enkelte poster for delprojekterne er angivet i bilag G. Det er valgt ikke at økonomisætte enkeltposterne, men at angive en samlet ”omkring” pris.

I forbindelse med udbudsmaterialet for delprojekterne bør det endelige ambitionsniveau fastlægges, eksempelvis antal boringer, analyser, mv.

Foruden midler til delprojekterne foreslås der afsat en sum på omkring 1.4 mio. til den overordnede projektledelse. Det er vigtigt, at der afsættes midler til at koordinere delprojekterne indbyrdes gennem projektledelsen. Projektledelsen inddrager sparringsgruppen som faglig back-up.

Den økonomiske ramme for det samlede projekt vil være omkring 9 mio.

Fordelingen på de enkelte delprojekter fremgår af nedenstående økonomiske oversigt i tabel 8.1.

Tabel 8.1 Økonomiske overslag - delprojekter

Delprojekt Beløb
Pesticiddatabase omkring 1,5 mio.
Risikovurdering og prioritering - oplandsskala omkring 1,0 mio.
Pesticidundersøgelser af punktkilder                                                  omkring 1,7 mio.
Indgreb ved kilden – afværgeteknologier                        omkring 2,5 mio.
Miljøøkonomi                                                               omkring 0,8 mio.
Overordnet projektledelse - 3 år                                                                                              omkring 1,4 mio.
I alt omkring 9,0 mio.

De finansielle muligheder vil være Miljøstyrelsens enheder for henholdsvis Kemikalier og Jord & Affald. Det bør undersøges, om der kan bruges gebyrmidler og diverse fondsmuligheder, nationale som internationale. Desuden kunne man også forestille sig et bidrag fra amter, specielt i det amt hvor værkstedsområdet placeres, samt evt. vandforsyninger fra værkstedsområdet.

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.