MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrømsidriftværende og tidligere benzinstationer

3 Praktiske undersøgelser på 11 benzinstationer

3.1 Strategi for feltundersøgelser

Feltprojektet er opdelt i to faser, en forundersøgelse og en hovedundersøgelse. Ved forundersøgelsen er det vurderet for de enkelte lokaliteter, om de beskrevne og anvendte principper og metoder har resulteret i den forventede viden om forureningsfanerne. Ved starten af hovedundersøgelsen er det således vurderet, om der skal ske justeringer af undersøgelsesprogrammet i henhold til ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /4/.

Ved planlægningen og gennemførelsen af undersøgelserne er der fokuseret på aktiviteter, indretning og oprensninger på de angivne lokaliteter samt geologiske og hydrogeologiske forhold og kemiske parametre, der alle er anvendt i en systematisering af resultaterne i forhold til lokaliteterne og i forhold til rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer”.

3.2 Benzinstationer i drift eller med konstateret benzinforurening

Undersøgelserne er udført på to typer lokaliteter:

  • Seks benzinstationer med en driftsperiode efter 1985, hvor Oliebranchens Miljøpulje (OM) har konstateret benzinforurening.
  • Fem idriftværende benzinstationer etableret efter 1972.

Data for de 11 benzinstationer er vist i tabel 3.1 og 3.2.

Tabel 3.1. Seks benzinstationer med en driftsperiode efter 1985, hvor Oliebranchens Miljøpulje (OM) har konstateret benzinforurening.

Lokalitet Lokalitet nr. Driftsperiode Tidligere undersøgelser og afværge
Svendborg.
Odensevej 135-137
1 1966-1991 I 1995 fjernes tanke og ca. 900 t jord. Efterladt forurening med benzin under jordkvalitetskriteriet.
Svendborg.
Bjerrebyvej 100
3 1967-1995 Undersøgelser i 1993 og 1996. Jord- og grundvandsforurening med kulbrinter. Ingen oprensning
Odense.
Vollsmose Allé 2
5 1976-1994 I 1997 fjernes tankanlæg og ca. 3.000 t jord ned til 7 m u.t. Restforurening i bund af udgravning og under vej
Odense.
Dalumvej 50
6 1963-1990 I 1996 fjernes tankanlæg og ca. 1500 t jord.
Kerteminde.
Fynshovedvej 290
7 1925-1993 I 1997 fjernes tanke og ca. 400 t jord. Restforurening med farvet benzin under bygning
Bogense.
Vestergade 25A
8 ikke kendt I 1994 fjernes tanke og ca. 400 t jord. Restforurening langs vej. Afværgedræn i drift fra 1994 til 1995

Tabel 3.2. Fem idriftværende benzinstationer etableret efter 1972.

Lokalitet Lokalitet nr. Driftsperiode Tidligere undersøgelser
Svendborg.
Odensevej 94
2 Fra 1972 Poreluftsundersøgelser
Odense.
Hjallesevej
4 Fra 1991 Ingen
Vissenbjerg.
 Kildebjerg Syd
9 Fra 1990 Ingen
Vissenbjerg.
Kildebjerg Nord
10 Fra 1991 Ingen
Vissenbjerg.
Østergade 11
11 Fra 1971 Ingen

På lokaliteten Vissenbjerg, Kildebjerg Nord er der kun udført en forundersøgelse, da der ved forundersøgelsen ikke kunne lokaliseres et sammenhængende grundvandsmagasin.

3.3 Forundersøgelse

På benzinstationer, hvor der ikke tidligere er udført undersøgelser, er undersøgelsen indledt med en kortlægning af de potentielle forureningskilder, som udover de nedgravede benzintanke også har omfattet rørforbindelser, udluftningsstudse, påfyldningsstudse, olieudskillere og pumpeø med standere. Kortlægningen er udført dels på baggrund af foreliggende tegningsmateriale og dels på baggrund af en besigtigelse af hver lokalitet.

Forundersøgelsen indeholder mindst tre boringer på alle lokaliteter, alle placeret udenfor benzinstationens kildeområde. Det er formålet med forundersøgelsen, at den skal give en så detaljeret beskrivelse af de geologiske og hydrogeologiske forhold, at det kan vurderes, om disse forhold gør det umuligt eller uhensigtsmæssigt at gennemføre hovedundersøgelsen på den valgte lokalitet. Herudover skal forundersøgelsen danne grundlag for at skønne placering af en eventuel forureningsfane, samt placering af boringer i denne, primært via kortlægning af strømningsretningen i det sekundære grundvandsmagasin. Boredybden er maksimalt 20 m.

På flere af de undersøgte lokaliteter er der observeret moræneler over det øverste grundvandsmagasin. Derfor er der i bilag H.1 resumeret foreliggende viden om forureningstransport i moræneler.

Boringerne er filtersat i det øverste vandførende sandlag, som har en forventet større udbredelse. Hvor der ikke fandtes magasiner med større udbredelse, er der sat filter i det øverste vandførende sandlag eller lerlag med sandlinser. Hvis der er truffet flere vandførende sandlag, er boringerne eventuelt filtersat i to niveauer, dog under forudsætning af, at der kunne opnås en forsvarlig afpropning mellem de to filtre. Principper for filtersætning er vedlagt i bilag H.4 og vurdering af eventuel fanetrykning fremgår af Bilag H.2.

Gennem synkronpejlinger i mindst 3 filtersatte boringer er strømningsretningen i det øverste grundvandsmagasin fastlagt for hver lokalitet. Hvis der er truffet et mættet sandlag, som er over 1 meter tykt, og som er vurderet at have en større udstrækning, er den hydrauliske ledningsevne bestemt ved sigteanalyse. På udvalgte lokaliteter er der udført hydrauliske test for beskrivelse af de hydrogeologiske egenskaber. Idet den hydrauliske test ikke måtte have indvirkning på forureningsfanens udbredelse, har det i nogle tilfælde været nødvendigt at udskyde en eventuel prøvepumpning til hovedundersøgelsen. Principper for fastlæggelse af den hydrauliske ledningsevne og valg af hydraulisk gradient fremgår af bilag H.3.

Med henblik på optimal boringsplacering i hovedundersøgelsen er der foretaget en foreløbig vurdering af de geologiske og hydrogeologiske forhold på de enkelte lokaliteter. Hvis muligt, er det vurderet om en eventuel forurening skyldes kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. Til vurdering af forureningsfanens udbredelse er følgende fire metoder anvendt: For hver lokalitet, hvor der er gennemført en hovedundersøgelse, er mulige fanelængder vurderet på baggrund af:

  • Risiko for spildtype.
    • Kortvarigt større spild.
    • Længerevarende mindre spild.
  • Grundvandets strømningshastighed og retning.
  • JAGG-beregninger (på 6 lokaliteter).
  • Flowpath simuleringer (på 5 lokaliteter).

Ved fanelængder vurderet på baggrund af JAGG-beregninger er der forudsat:

  • En konstant forureningskilde.
  • Nedbrydning af benzen med nedbrydningskonstanter på hhv. 0,005 dag-1 for aerob nedbrydning og 0,001 dag-1 for anaerob nedbrydning.
  • Ingen nedbrydning af MTBE.
  • JAGG kan benyttes ved fanelængder større end 100 m.

Ved fanelængder vurderet på baggrund af Flowpath-beregninger er der forudsat:

  • En konstant forureningskilde fra tidspunktet for indførelse af MTBE til stationens ophør.
  • Nedbrydning af benzen med nedbrydningskonstanter på hhv. 0,005 dag-1 for aerob nedbrydning og 0,001 dag-1 for anaerob nedbrydning.
  • Ingen nedbrydning af MTBE.

Metoderne har meget forskellige forudsætninger for vurdering af fanelængder. Der er derfor i de enkelte delrapporter, også gennemført en beregning af grundvandets transporttid før den benyttede afgrænsningskoncentration (grundvandskvalitetskriteriet) er overholdt. Som eksempel er der i tabel 3.3 vist oversigt over fanelængder og transporttider for lokalitet 3, Svendborg. Bjerrebyvej 100.

Tabel 3.3. Oversigt over teoretiske fanelængder på Bjerrebyvej 100 i Svendborg bestemt ud fra erfaringsopsamling og beregningsmæssige metoder.

Metode Fanelæng-
de (m)
Vp
m/år
Vs
m/år
Tid
år
Afgrænsnings-
koncentration
Kommentar
Kortvarigt større spild (Lækagespild /4/) 25 - 75 - - - - Erfaringsdata /4/
Længerevarende mindre spild (overfladespild /4/) 30 - >100 - - - - Erfaringsdata /4/
Strømningshastighed 110 - 270 16 16 7-16 - Grundvandets strømningshastighed gange tidsperiode for brug af MTBE
JAGG, benzen 80 - 90 16 15 5-6 Grundvands-
kriteriet
Kontinuert kilde. Nedbrydning
Flowpath, MTBE >100 16 16 - Grundvands-
kriteriet
Kontinuert kilde i 10 år. Ingen nedbrydning
Flowpath, benzen 70 16 15 5 Grundvands-
kriteriet
Kontinuert kilde i 10 år. Nedbrydning
Valgt fanelængde.
Kortvarigt større spild
75          
Valgt fanelængde. Længerevarende mindre spild 100          

Vp = Grundvandets strømningshastighed.

Vs = Stoffets transporthastighed.

Tid = Transporttid før afgrænsningskoncentration er overholdt.

Hvor det giver mening, på grund af forskellige anvendelsesformål og forudsætninger, er der foretaget en sammenligning af resultaterne af de fire metoder. Baggrund for modelberegningerne er vedlagt i bilag H.5.

3.4 Hovedundersøgelse

Ved hovedundersøgelsen er det tilstræbt at udføre mindst to boringer udenfor skelgrænsen med ca. 12 meters afstand, hvor en skønnet fane vurderes at kunne skære denne. Såfremt der er to eller flere meget adskilte kildeområder, hvor fanerne ikke kan tænkes at overlappe, er der placeret boringer til at fange alle faner. Forureningsoplysninger fra forundersøgelsesboringerne er inddraget i denne vurdering. Om muligt er relevant placerede boringer fra forundersøgelsen anvendt.

For at fange forureningsfanen uden for grunden placeres to boringer i halvdelen af den skønnede fanelængde fra kilden, hvis dette giver en afstand, der er et stykke uden for skel. Fanelængden vurderes på basis af resultaterne i forundersøgelsen. Hvis boringerne, efter ovenstående vurdering, ikke kan placeres udenfor skel, er boringsafstanden til kilden øget. Dog ikke mere end til hvad der svarer til ¾ af den skønnede forureningsfanelængde.

Boringerne er om muligt placeret vinkelret på fanens forventede udbredelsesretning.

Ved undersøgelserne fokuseres på eventuelle forureninger med MTBE, men der er ligeledes undersøgt for total kulbrinter, C9-C10-aromater og BTEX.

Hvis forundersøgelserne har vist, at der ikke var et sammenhængende øvre grundvandsmagasin, eller hvis strømningsretningerne i magasinet har været meget varierende, er følgende ændringer gennemført:

  • Lokalitet 1: Der er ikke udført faneboringer pga. meget varierende strømningsretninger. Der er udført 1 kildeboring.
  • Lokalitet 7 og 9: Faneboringer placeret omkring kildeområder i skel, da der ikke blev lokaliseret et sammenhængende øvre grundvandsreservoir.
  • Lokalitet 10: Der er ikke udført hovedundersøgelse, da der ikke er lokaliseret et sammenhængende grundvandsmagasin.

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.