| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrømsidriftværende og tidligere benzinstationer
6 Forslag til ændringer af koncept
Det er en helt afgørende forudsætning for undersøgelseskonceptet, at der under lokaliteten findes et sammenhængende sandmagasin med entydig strømningsretning. Dette har kun været tilfældet på 4 af de 11 lokaliteter jf. fig. 6.1.
Figur 6.1. Oversigt over lokaliteter med sammenhængende magasin og entydig strømningsretning.

Det er derfor vigtigt, at indsatsen koncentreres om - på så tidligt et tidspunkt i undersøgelsesforløbet som muligt - at få verificeret hvorvidt der på en given lokalitet findes et sammenhængende sandmagasin med ensartet strømningsretning, således at der ikke bruges unødvendige ressourcer på analyser mv.
Af tabel 6.1 fremgår det, at på de lokaliteter, hvor den fundne ”strømningsretning” på basis forundersøgelserne afviger væsentligt (60-70 kompasgrader) fra den forventede strømningsretning på basis af terrænforholdene, er der i intet tilfælde fundet et sammenhængende sandmagasin med ensartet strømningsretning. Derfor kan undersøgelserne i henhold til konceptet standses på disse lokaliteter på dette tidspunkt, hvor der er udført 3 boringer og eksempelvis 3 pejlerunder. Dette ville have været tilfældet for 3 lokaliteter ud af de 11. På yderligere 3 lokaliteter er der ikke truffet sand i alle de 3 boringer i forundersøgelsen, så også disse lokaliteter kunne ”konceptundersøgelserne” standses på dette indledende tidspunkt.
Tabel 6.1 Grundvandets strømningsretning ctr. sammenhængende magasin
|
Lokalitet |
Nr. |
Strømningsretning |
Sammenhængende sandmagasin med entydig strømningsretning |
|
|
|
Forventet før for-undersøgelsen |
Vurderet efter forundersøgelsen |
Vurderet efter hovedundersøgelsen |
Tidligere benzinstationer med benzinforurening |
Svendborg.
Odensevej 135-137 |
1 |
Mellem SØ og SV |
Meget varierende. SØ, VSV, S og V |
Nej |
Svendborg.
Bjerrebyvej 100 |
3 |
N |
NV |
Ja |
Odense.
Vollsmose Allé 2 |
5 |
NØ |
ØSØ |
Ja |
Odense.
Dalumvej 50 |
6 |
Ø |
NØ |
Ja |
Kerteminde.
Fynshovedvej 290 |
7 |
Ø |
Øvre filterniveau NØ, Ø og ØNØ
Nedre filter-niveau: S |
Nej |
Bogense.
Vestergade 25A |
8 |
SV til V |
SV |
Ja |
Benzinstationer i drift |
Svendborg.
Odensevej 94 |
2 |
Mellem SØ og SV |
VSV til V |
Nej |
Odense
Hjallesevej |
4 |
NV |
SSØ til SØ |
Nej |
Vissenbjerg
Kildebjerg Syd |
9 |
Ø til NØ |
Ikke muligt at bestemme |
Nej |
Vissenbjerg
Kildebjerg Nord |
10 |
Ø |
Ukendt. Der er kun registreret vandspejl i to af boringerne |
Nej |
Vissenbjerg
Østergade 11 |
11 |
SØ |
ØNØ |
Nej |
Dette levner 5 lokaliteter, hvor hovedundersøgelsen skulle gennemføres, og hvor denne efterfølgende viste, at der på alle lokaliteter var et sammenhængende sandmagasin, og hvor der på de 4 var en entydig strømningsretning.
På de lokaliteter, hvor der findes rimelig overensstemmelse mellem forventet strømningsretning på basis af terrænforhold og strømningsretningen vurderet på basis af forundersøgelsens 3 boringer og 3 pejlerunder, kunne forekomsten af et sammenhængende magasin verificeres ved at forundersøgelsen suppleres med yderligere 3 boringer (2 i strømningsretningen og 1 kildeboring) sammen med yderligere 2 pejlerunder. Først herefter udtages vandprøver til analyse og behovet for yderligere boringer vurderes.
Undersøgelsesstrategien bliver således:
- Lokalisering af kilder.
- Vurdering af strømningsretning baseret på terrænhældning.
- Udførelse af 3 filtersatte boringer i øverste grundvand i sandmagasin.
- Udførelse af 3 pejlerunder.
- Vurdering af strømningsretning og sammenligning med forventede.
Såfremt der enten ikke træffes vandmættet sand i alle 3 boringer eller der er væsentlig afvigelse mellem forventet og registreret strømningsretning standses ”konceptundersøgelserne” og der tilrettelægges individuelle videregående undersøgelser på lokaliteten. På øvrige lokaliteter forsættes:
- Udførelse af 3 supplerende, filtersatte boringer (2 i strømningsretningen og 1 boring på lokaliteten til understøttelse af den geologiske model).
- Udførelse af 2 supplerende pejlerunder.
- Vurdering af variationer i strømningsretning, gradient, hydraulisk ledningsevne, magasinforhold og strømningshastighed.
- Vurdering af forureningsfanen på baggrund af erfaringstal og strømningshastighed.
Såfremt den supplerende forundersøgelse bekræfter tilstedeværelsen af et sammenhængende sandmagasin med entydig strømningsretning udføres hovedundersøgelsen med analyser af vandprøver etc. idet det tilstræbes at have 4 boringer i fanen i alt.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.
|