Miljøprojekt, 1161 – MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrømsidriftværende og tidligere benzinstationer – Hovedrapport

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrømsidriftværende og tidligere benzinstationer

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund

MTBE (Methyl-tertiær-butyl-ether), som siden 1985 er tilsat til blyfri benzin, er karakteriseret ved en høj opløselighed og mobilitet samt lav nedbrydelig-hed. Forureninger fra benzinstationer kan således være en væsentlig trussel overfor grundvandet. Der er igangsat en række initiativer for udfasning af MTBE.

Erfaringsopsamling og undersøgelsesprogram

En erfaringsopsamling i Fyns Amt har vist, at der på 62 ud af 72 under-søgte benzinstationer er påvist indhold af MTBE i det sekundære grund-vand. Indholdet af MTBE i grundvandet er i 65 % af tilfældene højere end grundvandskvalitetskriteriet på 5 µg/l. På baggrund af Fyns Amts erfaringsopsamling igangsatte Miljøstyrelsen flere teknologiprojekter om MTBE, blandt andet ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer”, som danner grundlag for det aktuelle projekt.

Observerede fanelængder og fanebredder i undersøgelserne fra Fyns Amt er i ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstatio-ner” kombineret med modelsimuleringer, og på baggrund heraf er der estimeret fanelængder på mellem 25 m og længere end 100 m samt fane-bredder på mellem 10 og 35 m. På baggrund af de estimerede fanelæng-der og fanebredder er der opstillet et undersøgelsesprogram, som skal give en sikkerhed svarende til at en eventuel grundvandsforurening opdages med 95 % sandsynlighed i boringer udført udenfor benzinstationens areal.

Undersøgelsesprogrammet omfatter først etablering af tre á fire boringer omkring lokaliteten så tæt på skel som muligt. Boringerne filtersættes i det øverste sammenhængende grundvandsmagasin, pejles, og der udtages vandprøver til kemiske analyser. Ud fra boreoplysninger og pejlinger vurderes magasinets hydrauliske parametre, om magasinet er sammen-hængende samt en eventuel forureningsfanes beliggenhed. For at fange forureningsfanen uden for grunden placeres to boringer i skel samt to boringer i halvdelen af den skønnede fanelængde fra kilden, jf. nedenstående figur.

figur

Den konkrete fanelængde fastlægges ud fra den opnåede viden i forundersøgelsen om jordart i det grundvandsførende lag samt gradienten. De nye boringer pejles, og der udtages vandprøver.

Formål

Nærværende projekt har til formål at:

Gennemføre praktiske undersøgelser på fem idriftværende benzinstationer som ikke er undersøgt tidligere og seks tidligere benzinstationer, hvor OM har konstateret benzinforurening.
Fokusere på eventuel forurening med MTBE, men ligeledes at undersøge for total kulbrinter, C₉-C₁₀ aromater samt benzen, toluen ethylbenzen, xylener og napthalen.
Foretage en opsamling af de erfaringer og resultater, som er opnået via den praktiske gennemførelse af undersøgelser med henblik på at foreslå evt. justeringer af rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer” inden endelig offentliggørelse.
Opskalere resultaterne fra undersøgelserne til landsplan.

Undersøgelser

Feltprojektet er opdelt i to faser, en forundersøgelse og en hovedunder-søgelse. Ved forundersøgelsen er det vurderet for de elleve lokaliteter, om de beskrevne og anvendte principper og metoder har resulteret i den forventede viden om forureningsfanerne. Der er etableret tre boringer på alle lokaliteter. På tre af lokaliteterne er der udført en á to ekstra boringer i forundersøgelsen for at belyse de hydrogeologiske forhold bedre. På en lokalitet er der kun udført en forundersøgelse, da der ikke kunne lokaliseres et sammenhængende grundvandsmagasin inden for de øverste 20 m, som var den maksimale boredybde.

I forbindelse med forundersøgelsen er det vurderet, om der skal ske justeringer af undersøgelsesprogrammet i henhold til ”Undersøgelses-program for grundvandsforureninger fra benzinstationer”. Med henblik på optimal boringsplacering i hovedundersøgelsen er der foretaget en fore-løbig vurdering af de geologiske og hydrogeologiske forhold på de enkelte lokaliteter. Hvis muligt, er det vurderet om en eventuel forurening skyldes kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. Til vurdering af forureningsfanens udbredelse er følgende fire metoder anvendt:

Risiko for spildtype.
- Kortvarigt større spild.
- Længerevarende mindre spild.
Grundvandets strømningshastighed og retning.
JAGG-beregninger (på 6 lokaliteter).
Flowpath simuleringer (på 5 lokaliteter).

I hovedundersøgelsen er der på tre af de elleve lokaliteter ikke udført egentlige boringer i fanen som følge af, at der ikke har kunnet fastlægges forureningsfaner i forundersøgelsen eller som følge af meget varierende strømningsretning. På de resterende otte lokaliteter er der udført to á fire skelboringer. På seks af lokaliteterne er der endvidere udført mellem to á fire boringer i halv fanelængde, mens der på to lokaliteter ikke er udført fane boringer på grund af varierende eller formodet varierende strømningsretninger.

Det er altafgørende for undersøgelseskonceptet, at der findes et sammen-hængende magasin under lokaliteten. På basis af forundersøgelsen blev det vurderet, at der på otte af de elleve lokaliteter findes et sammen-hængende magasin, mens det efter de supplerende oplysninger fra hovedundersøgelserne blev vurderet, at der kun er et sammenhængende magasin på 5 af lokaliteterne.

I nedenstående tabel er konklusionen på muligheden for anvendelsen af konceptet sammenstillet for de enkelte lokaliteter.

Resume af undersøgelser.

	Lokalitet	Konklusion
Tidligere benzinstationer med benzinforurening	Svendborg. Odensevej 135-137	Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da strømnings-retningen er meget varierende. Der er ved en kildeboring fundet kraftig forurening med MTBE, men det lave indhold af MTBE i skelboringer mod vest tyder på, at fanen ikke er lokaliseret, enten fordi den har en anden retning eller fordi fanelængden på undersøgelsestidspunktet er kortere
	Svendborg. Bjerrebyvej 100	Konceptet er ud fra et hydrogeologisk synspunkt anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet er sammenhængende og der kun er registreret lille variation i strømningsretning og gradient. Der er tidligere truffet svag forurening i jord og grundvand ved kilden, men denne er ikke verificeret ved den aktuelle undersøgelse. Hvorvidt dette skyldes, at kilden er ophørt (konceptet tager ikke højde for en ”vandrende” fane) eller om forureningen er fortyndet/nedbrudt vides ikke.
	Odense. Vollsmose Allé 2	Konceptet må betegnes som anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet er sammenhængende og der kun er registreret lille variation i strømningsretning og gradient. Herudover er der lokaliseret en forureningsfane fra en kendt restforurening på lokaliteten.
	Odense. Dalumvej 50	Konceptet må betegnes som anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet på trods af inhomogen opbygning tilsyneladende er sammenhængende og der overordnet set er registreret stort set samme strømningsretning ved de forskellige pejlerunder.
	Kerteminde. Fynshoved-vej 290	Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da der ikke er et sammenhængende magasin. Det øvre grundvand er lokaliseret i moræneler, hvor der må forventes grundvandsstrømning i sprækkerne.
	Bogense. Vestergade 25A	Konceptet må betegnes som anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet trods inhomogenitet er sammenhængende. Den først registrerede afvigende strømningsretning skyldes et langsomt reagerende pejlefilter. Der er lokaliseret en forureningsfane fra en kendt (rest)forurening på lokaliteten
Benzinstationer i drift	Svendborg. Odensevej 94	Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet ikke er sammenhængende. Herudover er der en meget lille gradient på vandspejlet vest for lokaliteten, hvilket gør bestemmelse af strømningsretning og –hastighed meget usikker
	Odense Hjallelsevej	Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da der tilsyneladende ikke er et sammenhængende magasin. Herudover er der et næsten horisontalt grundvandsspejl (meget lille gradient) under og sydøst for lokaliteten. Der er fundet lave indhold af MTBE i faneboringerne. På den anden side kan det på grund af formodede skiftende strømningsretninger ikke udelukkes, at der findes en kraftigere forurening med MTBE længere mod vest og nordvest.
	Vissenbjerg Kildebjerg Syd	Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da der ikke er et sammenhængende magasin, og en entydig strømningsretning i grundvandet
	Vissenbjerg Kildebjerg Nord	Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da der ikke er et sammenhængende magasin, og en entydig strømningsretning i grundvandet.
	Vissenbjerg Østergade 11	Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da der kun er fundet en afgrænset sandlomme umiddelbart under benzinstationen, men ikke et sammenhængende magasin under hele undersøgelsesområdet, og dermed ikke en entydig strømningsretning i grundvandet

MTBE-fundprocenter

MTBE fundprocenterne fra den aktuelle undersøgelse er sammenstillet med fundprocenter fundet i andre undersøgelser. Det bemærkes at forudsætningerne for de enkelte undersøgelser ikke nødvendigvis er sammenfaldende, jf. afsnit 5.1 og 5.2.

De sammenstillede undersøgelsesdata for benzinstationer der ikke læn-gere er i drift viser, uanset om undersøgelsesforudsætninger er forskellige, at sandsynligheden for at træffe MTBE i det underliggende grundvand, på et niveau større end grundvandskriteriet på 5 µg/l, er i størrelsesordenen 50 % eller mere. For denne gruppe af benzinstationer indikerer undersøgel-sesdata ligeledes, at der er en meget stor sandsynlighed for at der vil kunne påvises MTBE på lavt niveau i grundvandet, svarende til niveauet mellem detektionsgrænsen og grundvandskriteriet. Sammenfattende viser undersøgelserne at der er meget stor sandsynlighed for at påvise MTBE i grundvandet ved tidligere benzinstationer, der har håndteret MTBE-holdigt benzin. For benzinstationer i drift (2002/2003), er datamaterialet meget spinkelt, hvorfor der næppe kan konkluderes noget generelt.

Ændring af undersøgelsesprogram

Det er vigtigt, at indsatsen koncentreres om at få verificeret hvorvidt der på en given lokalitet findes et sammenhængende sandmagasin med ensartet strømningsretning, således at der ikke bruges unødvendige ressourcer på analyser mv. En målrettet undersøgelsesstrategi er således:

Lokalisering af kilder.
Vurdering af strømningsretning baseret på terrænhældning.
Udførelse af tre filtersatte boringer i øverste grundvand i sandmagasin.
Udførelse af tre pejlerunder.
Vurdering af variationer i strømningsretning og sammenligning med forventede.

Såfremt der enten ikke træffes vandmættet sand i alle tre boringer eller der er væsentlig afvigelse mellem forventet og registreret strømningsretning standses ”konceptundersøgelserne” og der tilrettelægges individuelle videregående undersøgelser på lokaliteten. På øvrige lokaliteter forsættes:

Udførelse af tre supplerende, filtersatte boringer (to i strømnings-retningen og en boring på lokaliteten til understøttelse af den geologiske model).
Udførelse af to supplerende pejlerunder.
Vurdering af strømningsretning, gradient, hydraulisk ledningsevne, magasinforhold og strømningshastighed.
Vurdering af forureningsfanen på baggrund af erfaringstal og strømningshastighed.

Såfremt den supplerende forundersøgelse bekræfter tilstedeværelsen af et sammenhængende sandmagasin med entydig strømningsretning udføres hovedundersøgelsen med analyser af vandprøver etc. idet det tilstræbes at have fire boringer i fanen i alt.